Hvad mener køerne egentlig?

I gårsdagens historie fabulerede jeg om det berømte smukke gule farvepigment, med navnet Indian Yellow, som de fleste kunstinteresserede kender. Til denne farves oprindelse knytter sig en historie, der åbenbart er lidt svær at verificere, men det gør den ikke dårligere. Det siges nemlig at den oprindelig blev produceret ved at man i Indien, fodrede køer med bladene fra Mango træer og opsamlede dyrenes urin, tørrede den og det dannede grundlag for den videre produktion.

Mine historier er langstrakte og overordentligt kedelige, men jeg er inspireret af en af min generations tv personligheder, Thomas Winding, der gjorde en dyd ud af at gøre korte historier lange. Da jeg skulle lave lidt research til historien, fandt jeg et ældre klip hvor Thomas Winding taler om netop denne historiefortælle filosofi, og i klippet starter han meget langt fra det egentlige emne.

Han fortæller om en afrikansk stamme, der bor ved Niger floden, kaldet Fulberne. Da deres primære kilde til føde og indtægter er kvægdrift, er mange fra denne stamme kvæghyrder og naturligvis spiller køerne en meget stor rolle for dem, da de er grundlaget for deres eksistens og de bruger meget tid sammen med dem.

Således har folket angiveligt også udviklet deres mytologi med udspring i disse køer og mener at man kan lære meget om livet ved at betragte dem. Jeg kender ikke de nærmere detaljer i deres anskuelser, men kan blot sige at noget i den historie resonerede i mig – det vakte genklang. Pointen er, at man kan lære meget om noget, ved at iagttage noget helt andet. Jeg mener nemlig også at man kan finde meget visdom i almindelige små hændelser i hverdagen.

Jeg havde Winding mistænkt for at fortælle en løgnehistorie – det var jo trods alt ham der fandt på historien om Super Carla og Dansuenza, men efter lidt research kom jeg frem til at der var noget om snakken. Folket eksisterer og kaldes også Fula og Fulani folket.

Jeg syntes også det var et pudsigt sammentræf, at netop køerne skulle blive et tema.

Både dem ude i Indien der blev fodret for at tilfredsstille et behov for en gul farve og en stamme der har så stor respekt for dyret at de bygger vigtige kulturelle elementer på det.

Et tema i mine dræber historier er akvarelfarver, som jeg for nylig har indkøbt, men denne gang kan jeg ikke finde ud af at flette farverne ind i historien. Det vedhæftede billede er de røde, magenta og violette toner i det udvalg jeg har købt og jeg synes de er fantastisk smukke. Den mest kedelige er nok Perylene Violet, og jeg købte den mest fordi den blev anbefalet som en god blandingsfarve til visse opgaver og den giver associationer til rødvin og anbefales som skyggefarve til røde nuancer. Men den er selvfølgelig utaknemmeligt klemt inde mellem Magenta og Purple, og de er svære at hamle op med. Men oplevet i virkeligheden, kan jeg fortælle at den er ganske smuk på sin egen afdæmpede facon.

Min morfar havde en mindre bondegård på Midtsjælland, og jeg husker, når han hentede køerne i marken, og de skulle ind i stalden for at blive malket, fodres og holde varmen for natten.

Han behøvede ikke at tvinge dem, de gik selv ind i deres bås og fik helt fredeligt deres halsring og kæde på, så de ikke gik nogen steder.

De fandt sig tålmodigt i at blive malket og spiste det, de fik serveret i truget foran dem.

Sådan gik deres liv, indtil de en dag blev så gamle, at de ikke længere producerede nok mælk, og de blev derefter slagtet. En malkeko bliver typisk slagtet efter 4-5 år, men kan blive over 20 år, hvis den får lov til at leve.

En af de ting, for der er flere, der trætter mig i denne verden, er at så mange mennesker tilsyneladende ikke er i stand til at forstå, eller ikke vil, at det de oplever ikke nødvendigvis  skal tages for pålydende. Som Winding sagde, ved at iagttage noget, kan man lære meget  om noget helt andet.

Hvis køer var bevidste og kunne tale, kunne man jo spørge dem om de var tilfredse med deres liv. Og nogle ville måske sige “Jo tak, jeg er glad for at jeg har et sted at være, jeg får mad og drikke og et trygt og varmt sted for natten”.

Men sagen er, at den bliver udnyttet og kasseret, når den ikke længere leverer varen.

Når Mette F er ved at starte hendes helt egen Operation Barbarossa, fordi hun hævder at være bange for Ruslands ekspansionistiske tendenser, er det min fornemmelse at der bagved ligger hendes eget ønske om at lave en Fogh, altså score et godt job i udlandet, og derefter sige “So long suckers” og forlade den skæve skude som Danmark er blevet, ikke mindst takket være hende selv.

Jeg er født et år efter Berlinmuren blev sat op, med det formål at spærre befolkningen inde, fordi de ikke ønskede at bo i det system de tilfældigvis var blevet en del af.

Det skulle ikke undre mig at magthaverne i landet bildte folk ind at de gjorde for deres sikkerheds skyld, så de ikke blev påvirket af det dekadente og aggressive vest. Den virkelige årsag var, at 5-600.000 østtyskere årligt forlod landet fordi de ikke havde lyst til at bo i det kommunistiske helvede, de så blev skabt. At Rusland skulle være specielt ekspansionistisk husker jeg ikke, og det bekymrer mig ikke.

Når Keir Starmer i UK nu proklamerer at alle skal have et Digitalt ID, fordi det vil løse problemet med illegal indvandring, er det min tanke at indvandring ikke er et problem man ønsker at løse, for så havde man gjort det for længst, men bliver brugt som løftestang til deres hede ønske om digital overvågning af alle borgere, og på den måde opnå endnu mere kontrol over befolkningen.

Og når man i Danmark hævder at man ved at fjerne 1000 krone sedlerne kan komme sort arbejde til livs, tænker jeg, hvor er det dog noget forbandet vrøvl, for man kan jo blot bruge 2 plovmænd – altså 500 krone sedler. Kunne man forestille sig at argumentet bruges i en gradvis proces i ønsket om at afskaffe kontanter, der også har som hovedformål at skabe total kontrol over befolkningen. Ja, det kan jeg godt forestille mig. Et tryk på en knap, og en borger har ingen mulighed for at betale sine udgifter. Men mange tager argumentet for pålydende.

Og kombinerer man det med det adviserede ønske om “Chat kontrol” – altså at alle borgere skal have en scanner på deres telefon og computere, så staten kan overvåge alt hvad man skriver, har man skabt et samfund der ville gøre Erich Honecker grøn af misundelse.

Men der er helt givet folk derude, der tror på historien om at det handler om at komme børneporno og tilsvarende til livs. Og har man ikke noget at skjule, har man vel ikke noget at frygte – vel? Men at mene at voksne mennesker har ret til et privatliv, handler ikke om ønsket om at begå kriminalitet. Det handler om – privatliv.

Ligesåvel som der stadig er folk der tror at en virus der overlevedes gennemsnitligt af 99,7% af inficerede, altså alle, var livsfarlig. Jeg hævder ikke at problemerne nødvendigvis bliver skabt bevidst, men når de er der, bliver de udnyttet til andre formål af opportunistiske magtmennesker.

Hvad mon en tyr vil svare lige inden den bliver lukket ind i arenaen til matadoren, hvis den blev spurgt om den vil kæmpe en ærefuld død, eller dø på et slagteri sammen med alle de andre? Hvad nu hvis den sagde at den helst slet ikke vil dø, men hellere gå en mark og spise græs og parre sig med de smukke køer?

En ærefuld død er noget, mennesker har fundet på for at få andre mennesker til at acceptere at give deres liv for en sag, de intet har med at gøre.

Perylene Violet er på mange måder overraskende og spændende, fordi for mig, er den svær at tolke. Den overrasker hele tiden. Der er røde og violette nuancer, men sine steder virker den brun – og dog?

Crede et Vicisti – Tro og Vind