BlogMission Burhøne

Tror du på julemanden?

Jeg er så heldig at jeg aldrig har problemer med at falde i søvn om aftenen. Sandt at sige, falder jeg af og til i søvn tidligere end jeg kunne ønske, men når man er medlem af den eksklusive kl. 4 klub, er det helt naturligt. Og jeg er sikker på at jeg kan ændre det, såfremt jeg føler mig motiveret og giver det tid.

Man kalder Buddha for “the awakened one” og det bliver vel anset for at være en smuk kvalitet, en egenskab som mange stræber efter. Det er et ret stort emne som jeg ikke føler mig kvalificeret til at gå i gang med i dag, denne stille og mørke søndag morgen, sidste dag inden julemåneden starter. Jeg elsker morgenerne. Klokken er i skrivende stund 4.16.

Jeg er vokset op i en familie, der var præget af min fars alkoholmisbrug. Han var det man kalder “kvartalsalkoholiker”, og det udtryk dækker, som de fleste ved over en person der kun drikker sig “i hegnet”, af og til, og i dette tilfælde passede det meget godt med kvartalsvis.

Det var åbenlyst at det var alkohol trangen der styrede ham, for vi børn blev slæbt med på værtshuse og jeg husker særligt en hændelse der gentog sig, når vi gerne ville afsted, fortalte han at han bare lige skulle drikke den øl han havde i gang, og når den var slut, så kørte vi. Når den så endelig var drukket, bestilte han en ny, og fortalte den samme historie igen, og det startede forfra. Tiden slæbte sig af sted.

Jeg har tænkt en hel del over udtrykket: “At være vågen”. Det bruges ofte i andre sammenhænge, end dets bogstavelige betydning, for de fleste vågner jo på et eller andet tidspunkt i løbet af døgnet og falder i søvn igen, i den kendte og nødvendige cyklus.

En af Buddhas primære belæringer var ideen om årsag og virkning, at der bag alt ligger årsager, at situationer ikke bare opstår af sig selv. Det gør der selvfølgelig, jeg er bare ikke sikker på at jeg køber ideen om at der ligger langvarige karmiske relationer bag alle hændelser. Jeg er ikke så vild med absolutter, enten eller, men foretrækker både og. Så hvorfor ikke lade begge scenarier være mulige.

En anden konklusion var Buddhas forståelse af, at man ikke er sine tanker. Tanker er noget der opstår i en bevidsthed, en mulighed for at iagttage sine egne tanker, ord og handlinger på afstand, og, på en god dag, vælge hvordan man vil reagere ud fra en bevidst beslutning, og ikke fra en emotionel spontan impuls. Der er et lille rum, og deri ligger friheden, frit citeret fra Victor Frankl.

For mig betyder “at være vågen”, at man har opdaget at der bag de hændelser jeg oplever, meget vel kan ligge helt andre årsager, helt andre motiver, at man ikke nødvendigvis skal tage det oplevede for pålydende, at venlighed og hjælpsomhed ikke nødvendigvis er betingelsesløs, men ofte har snore tilknyttet, så motiverne er at få noget igen, at manipulere og kontrollere.

Mit kære barnebarn på 8 år, tror vist stadig på julemanden, men hun kæmper med tvivlen, fornemmer jeg. Hun har også spurgt mig, og jeg væver lidt rundt i diffuse jaa, joo, måske, men hun virker ikke rigtig interesseret i at høre mit svar og så slipper jeg, og kan ånde lettet op. Jeg vil helst ikke være den der bryder magien.

Man kan sige at det virker barnligt at tro på julemanden og de voksne trækker overbærende på smilebåndet, men det får mig tilbage på sporet, til udtrykket at være vågen, og det undrer mig hvor mange der tager de informationer de får i medier og politisk, for pålydende.

Jeg tænker på den massive strøm af løgnagtigheder, lovbrud, manipulationer, cover-ups, fordæktheder befolkningen har været udsat for, særligt tydeligt de sidste 5 år, men det har naturligvis stået på længere tid, vel principielt altid, men det lader til at være inde i et crescendo, forhåbentlig en nært forestående kulmination, selvom jeg har mine tvivl.

En af de nyere sager er historien om et kemisk stof der tilsættes foderet til køer, for at de skal udlede mindre gas når de prutter. Befolkningen blev informeret om at der absolut intet farligt var ved det, og køerne led ingen overlast. Få måneder efter blev det åbenlyst, at køerne ofte bliver syge og mistrives. Så er vi desuden nogen der tager den et skridt videre og hævder at præmissen for at reducere koprutter er baseret på den tvivlsomme påstand, at CO2 skulle være et stort problem. For hver købt og betalt “videnskabsmand” der påstår dette, kan man finde en tilsvarende der mener det modsatte, at CO2 niveauet har været væsentligt højere, uden det på nogen måde er problematisk, tværtimod, i visse tilfælde fordelagtigt. Man glemmer at alt er cyklisk, også jordkloden og solen. Nej, man glemmer det ikke, men forbigår det i tavshed og udnytter det til at opnå kontrol over befolkningerne.

Men CO2 er et genialt parameter, som man kan påklistre alt, sågar prutter. De kommende tiltag bliver at fjerne kontanter og indføre nye digitale identifikationssystemer, så borgeres adfærd kan måles i mindste detalje. Det bliver naturligvis kombineret med ansigtsgenkendelse alle steder. Det hele bliver kørt i stilling mens folk er hypnotiseret af let underholdning eller fasthold i angst for krige og virus med mere. De fjerner 1000 krone sedler, tvinger banker til at overvåge deres kunder med forskellige påskud, men den virkelige årsag er ønsket om kontrol.

Det varer sikkert ikke mange år før det bliver foreslået at alle skal have en chip indsat i øret, som det kræves for hunde. Så slipper vi for mobiltelefonerne, og myndighederne har kontrol 24/7/365.

Det kommer til at ske, hvis ikke flere vågner op og sætter en stopper for det. For det kan stoppes.

Spørgsmålet er, hvor mange løgnehistorier skal folk udsættes for, før de vågner og indser, at de bliver ført bag lyset? Desværre er svaret åbenbart, MANGE, rigtig MANGE.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sende en venlig tanke til min afdøde far, der lærte mig at man ikke skal tro på alt hvad man får fortalt. Der kan nemlig ligge andre årsager og motivationer bag. Det kan være noget så uskyldigt som ønsket om at drikke sig stiv, selvom man har ansvaret for sine børn.

Udfordringen er at undgå at udvikle sygelig mistænksomhed, for der findes jo også gode mennesker derude. Det er en balancekunst.

Jeg finder det i stigende grad anstrengende at tilbringe tid med voksne mennesker fordi jeg møder så mange der tager de informationer de får, for pålydende og helt ukritisk tror på medier og politikere, der desværre er smeltet sammen i symbiotisk afhængighed.

Men jeg elsker hvert sekund jeg tilbringer med mit barnebarn, for så er mine forventninger afstemt, og jeg slapper af.

Fortsættes …

Crede et Vicisti – Tro og Vind