Mirakler, meditation og blokeret energi

En historiefortæller der ikke fortæller historier – det går ikke.

Der er sket mirakler i mit liv. To små mennesker som jeg har ventet på i 4-5 år, er kommet ind i mit liv. Jeg tror det er en holdbar tilstand og jeg er sikker på, at det var gammel stivnet energi, følelser og misforståelser, der blev helet. Så kom der gang i flowet. Vi er ikke helt i mål endnu, men jeg er optimistisk og jeg arbejder videre.

En meget stor del af min tid går med at meditere, eller i det mindste, gøre forsøget.

Jeg er stadig stærkt optaget og inspireret af Joe Dispenzas arbejde. Men ikke kun ham. Også Gregg Braden, Bruce Lipton, David Hawkins og flere andre i samme kategori eksempelvis Michael Singer og Eckhart Tolle. Og glem ikke gamle Jose Silva – eller Neville – eller Calle Montsegur.

Og en ny dukkede op i min hukommelse forleden dag, Alberto Villoldo, som jeg havde glemt. Han ved meget om den sydamerikanske shamanisme.

Der er mange fællesnævnere, men de har forskellige værktøjer og måder at forklare, og det er dejligt at have noget at vælge imellem. Og så er der selvfølgelig de gamle drenge, Buddha og Jesus, der, når man skærer ind til benet, allerede havde fat i noget tilsvarende.

Kan man forenkle det og sige at nuet skaber fremtiden, og da jeg er styret af fortidens indtryk, der skaber gentagne tanker, vaner, følelser, bliver mit fremtid skabt af fortiden og er derfor forudsigelig.

Den stivnede livsenergi kan i værste fald skabe fysiske sygdomme.

Så arbejdet består i at opløse de stivnede energier. Og det er ikke let, det er besværligt,  tidskrævende og emotionelt hårdt. Og jeg er god til at distrahere mig selv. Eksempelvis ved at skrive denne historie, i stedet for at meditere.

Dispenza er nok den der dykker dybest ned og forsøger at forklare processerne, også de biologiske og videnskabelige forklaringer, altså hvad der sker i kroppen når man arbejder med metoderne.

Så sent som i nat, havde jeg en drøm om en ubehagelig oplevelse fra folkeskolen. Den var tydelig og i farver. Den var ikke ny, jeg havde arbejdet med den før, men jeg troede den var “væk”. Men den er der stadig. Det gode er, at den er fremme i lyset.

En af Dispenzas meditationer er at lægge bevidstheden og opmærksomheden på kroppens energicentre, også kaldet chakraer. Han foretrækker at undgå udtryk der tilhører specifikke religiøse retninger, i dette tilfælde de Indiske Vedaer og hinduismen. Det giver god mening. Så kan flere være med.

Og jeg er stor tilhænger af hans ide om at det er vigtigt at omgive sig med mennesker der tror på at det kan lade sig gøre. Negative frekvenser må man tage afstand fra.

Det er et paradigmeskift. Man bevæger sig på ukendt territorium. Det er lidt ubehageligt og utrygt.

Det er en opdagelsesrejse. Det må være som de gamle vikinger eller andre opdagelsesrejsende, der sejlede ud på havet uden at vide hvorhen og hvordan, uden gps, uden redningsveste eller radioer.

Jeg nyder min fritid som arbejdssøgende, men er allerede i selvvalgt virksomhedspraktik i den virksomhed jeg i længere tid har været i dialog med. Vi har aftalt en måned, så jeg kan se om det er noget, når eller hvis, jobbet bliver ledigt. Og hvis jobbet overhovedet er noget for mig. Det er jeg ikke helt sikker på, men der er stadig 3 uger til at finde ud af det. Jeg har modtaget to uopfordrede opringninger fra vikarbureauer, men måtte sige nej tak, men det er da dejligt at der er interesse.

Men også på jobfronten overvejer jeg et paradigmeskift. Der skal være mere fritid, jeg skal have energi til at være kreativ, til at meditere, tid til at tænke nye tanker, tid til de mennesker der betyder noget for mig.

Nej, jeg har ikke glemt Majbritte Ulrikkeholms smukke bøger. På billedet ses en af mine høns, ved siden af et sidetal. Majbrittes bog, “Skriv fra Sjælen”, har nemlig ikke sidetal og det har jeg besluttet selv at give den, og ved samme lejlighed, skal der være høns, sådan efter behov og lyst, men i rigelige mængder. Majbrittes anden bog “Vision” – der handler om de mål, den vision, man sætter sig i livet, har jeg tænkt lidt over og jeg så et opslag fra Majbritte, hvor hun også selv stiller spørgsmål til det at have en drøm. En drøm ligger ude i fremtiden, og kan derfor fjerne os fra nuet – måske? Men så længe man laver arbejdet med fortidens gamle stivnede energier, giver det måske ikke så meget mening at sætte for mange mål, for måske og forhåbentlig opstår der helt nye tanker og muligheder ud af den energi der frigives. Men det vender jeg tilbage til.

Til sidst vil jeg blot anbefale at gå ind på Dispenzas kanal og kigge lidt, og finde den playliste der hedder “Stories of Transformation”. Hold da op nogle historier.

Men uanset hvor mange navne jeg kender, hvor mange bøger jeg har læst og hørt, er der kun en vej. Næsen i plovfuren – gør arbejdet. Det har jeg tænkt mig.

Crede et Vicisti – Tro og Vind