Hvornår vågner man?
I gårsdagens historie fortalte jeg at jeg har fundet et nyt job. Det er i sig selv ikke synderligt interessant, men man skal jo tjene nogle penge og det er faktisk et hyggeligt sted, og jeg kan godt lide at være der. Men jeg har lyst til at fortælle om en kollega jeg har fået. Hvorfor? – spørger nogle måske? Fordi han adskiller sig fra hovedparten af befolkningen.
Jeg husker ikke hvordan jeg opdagede det, men vi havde fra starten en god “rapport” som man siger i NLP, eller kald det kemi, eller vi svinger nogenlunde på samme frekvens – og dog, er vi fundamentalt også meget forskellige.
I en af vore samtaler i perioden efter jeg var blevet ansat, opdagede jeg at han er “vågen”.
Vi arbejdede os ind på emner som samfundets opbygning som et hamsterhjul der er designet til at holde folk fast, sørge for at vi aldrig finder frihed til at leve som vi ønsker, men bliver samfundets skaffedyr som vi altid skal stå til regnskab for, indsender hovedparten af vore indtjente penge til en lille gruppe mennesker, der ved hjælp af disse midler, styrker deres egen magt, ego, karrieremuligheder, regler, bureaukrati, bøder – find selv på flere – og gør hvad de kan for at forstærke borgernes usunde afhængighed, med alle til rådighed stående midler.
Med tiden kom vi ind på Corona periodens vanvid og han havde også gennemskuet at alle principper om proportionalitet var blevet tilsidesat, for en virus der for langt hovedparten var helt ufarlig. Alle de tåbelige pseudovidenskabelige tiltag, som masker, at gå samme vej rundt om søerne, og i det hele taget den enorme “collaterale” skade, folks mentale sundhed, mistilliden og spliden der blev sået, de mange firmaer der gik konkurs, og de åbenlyse ulovligheder som magthaverne ved hjælp af løgne, fortielser og politiske studehandler, åbenbart kan fritage sig for ansvaret for. Og lad os ikke glemme at man indirekte tvang unge mennesker til at sprøjte sig med en dårligt fungerende medicin der ikke virkede som man fortalte dem, og var helt unødvendig og i visse tilfælde direkte skadelig.
Men hvad betyder det at være vågen? Ja hvis man slår Buddhas “opvågnen” op på det store internet, bliver det beskrevet sådan:
“Buddhas opvågnen” betyder afslutningen på uvidenhed og erkendelsen af virkelighedens sande natur, hvilket fører til befrielse fra lidelse. Dette indebærer at se tingene “præcis som de er”, at forstå begreber som forgængelighed og indbyrdes afhængighed og at bryde fri fra cyklussen af begær, aversion og genfødsel (samsara). Det betegner en dyb indre transformation og opnåelsen af en tilstand af sindsro og frihed (nirvana).
For nogle af os er det når tvivlen sætter ind og man forstår at der bag de historier vi får fortalt om de gode hensigter, også sagtens kan ligge andre mindre ædle motiver.
Jeg er en af dem der har et ønske om at vågne en dag, eller er i gang med en opvågningsfase, håber jeg, og kan måske af og til se glimt af lyset for enden af tunnelen, inden jeg bliver trukket tilbage til de gamle vaner, og starter forfra igen og igen og igen.
Måske er et af tegnene på opvågnen netop bevidstheden om at der bag hjælpsomhed kan ligge selviske motiver, eller motiver med andre dagsordner. Men det betyder ikke, at det altid er tilfældet. Blot at man er opmærksom på at det er en mulighed. Der er en grænse mellem opmærksomhed og skepsis, og at udvikle paranoia.
Den sidste tid har jeg brugt ganske meget tid og penge på at lave en pakkekalender til mit barnebarn på 8 år. Er det en helt uselvisk handling for at gøre hende glad, for at vise hende at jeg elsker hende, at hun betyder meget for mig, eller ligger der også andre motiver bag, som at knytte hende stærkere til mig, fordi jeg er bange for at miste kontakten til hende senere i livet? Jeg holder et vågent øje med mig.
Min nye kollega og jeg bliver aldrig nære venner, kommer ikke til at hænge ud, for vi er fundamentalt forskellige. Jeg er en enspænder, han er det modsatte, han kan lide at gå i byen og feste, det kan jeg ikke.
I dagligdagens arbejdsopgaver spiller vores fælles frekvens ikke den store rolle, og dog bliver kommunikationen lidt mere afslappet, lidt friere, og selvom vi taler om arbejdsrelaterede opgaver, ved vi at vi kan bevæge os ind dimensioner hvor man ellers skal træde varsomt.
To be continued …
Crede et Vicisti – Tro og Vind