Du var god i dag …

I torsdags hentede jeg mit barnebarn fra SFO, som jeg har gjort så mange gange før.

Alt forløb som det plejede. Først skulle jeg finde hende i et af de mange rum, og jeg var som altid spændt på hvordan hun reagerede, for af og til kommer jeg “lige midt i noget”, men ikke denne gang. Hun var imødekommende og snart klar til at tage afsted. Hun checkede ud, sagde farvel, gik til sin garderobe, bad mig om at tage hendes jakke, for det var varmt og hun havde lige været til fodbold og var sikkert stadig varm i kroppen. Hun tog selv sin rygsæk, hvis tyngde altid overrasker mig, og vi gik ud i det flotte forårsvejr og det skarpe sollys.

Kort efter vi havde forladt bygningen, passerede vi en veninde fra 1. første klasse, der også spiller fodbold. Min pige går i 2, så hun er lidt ældre. Og veninden råbte “Hej V” og hun svarede “Hej E”.

Veninden sagde derefter “Du var god til fodbold i dag V” – og jeg kunne se at hun smilede, for hun blev lidt smigret og hun svarede: “Du var da også god E”. E svarede: “Men ikke så god som du”.

Min V smilede og solen skinnede, og jeg smilede og frydede mig over den ordveksling jeg lige havde været vidne til. Og jeg genfandt et øjeblik troen på menneskeheden i de små relativt uspolerede væsner.

Crede et Vicisti – Tro og Vind