Solsikker er mirakuløse

Den sidste tid har jeg postet en del billeder af solsikker. De står i min vindueskarm og de har været længe undervejs, synes jeg, men det er nok bare min utålmodighed og uvidenhed der spiller ind, men jeg er meget glad for at kigge på dem, og af og til kan jeg tage mig selv i at føle det er mig der har skabt dem. Men så må jeg lige korrigere og gøre mig opmærksom på at det virkeligheden er et af universets mirakler, der udspiller sig i mit beskedne hjem, som jeg overhovedet ikke har nogen indflydelse på, bortset fra at jeg har købt frøene og jorden og urtepotterne, og giver dem vand i passende mængder. Resten, det komplicerede, er der andre, der tager sig af. Jeg er klar over at det er en taknemmelig plante, og den vokser mange steder, men for mig, der er ny i planternes verden, er det meget fascinerende og tilfredsstillende.

Det har givet mig så meget blod på tanden, at jeg nu også har investeret i et udvalg af krydderurter. Jeg har allerede prøvespist dem til flere måltider, senest i morges, og jeg har planer om at de skal være en del af resten af mit liv.

Jeg er stadig optaget af mine studier af mirakler, og på vejen støder jeg ind i mange interessante historier. Måske er mirakler slet ikke mirakler, men egenskaber som vi mennesker har glemt, eller fået fortalt, ikke kan lade sig gøre, af mennesker der selv er begrænsede eller ser en fordel i at begrænse andre.

Jeg skal fare med lempe i den verden, for det kræver tro, tillid og mod, og jeg kan føle mig alene, og skrøbelig og jeg bliver modarbejdet af andre, men “de andre” skal ikke have hele skylden, for min største modstander er nok mig selv, med min begrænsninger, og sunde fornuft, og behovet for at se det før jeg tror det. Og det sker af og til at jeg møder nogen “andre” der tror, men hvor jeg mærker at det er mig der begrænser mig, og måske også dem. Jeg arbejder med det, vedholdende og tålmodigt. Jeg vil øve mig i at sige ja til mere, og til flere.

Crede et Vicisti – Tro og Vind