Jeg går op og lægger mig
“Jeg går op og lægger mig, Hans Christian”. Udtrykket kender næsten alle danskere fra serien Matador og den skrøbelige hustru til den lokale bankdirektør.
De fleste kender nok også det engelske udtryk “total immersion”. Oversætter man “immersion” får man ordet “nedsænkning”, men den bedste oversættelse må være “total fordybelse”.
Sådan har jeg haft det de sidste par dage. Jeg har nydt fridagene og har været opslugt.
Og når man arbejder med underbevidstheden og kvantefeltet, kan det være hårdt og det er gået lidt ud over min nattesøvn. Og igår var jeg så søvnig, at jeg besluttede at blive liggende i min seng hele dagen. Det var ret skønt.
Men tro ikke at jeg lå og havde selvmedlidenhed som en anden Maude.
Nej, nej, jeg benyttede tiden til at formulere mine egne affirmationer, nedskrive dem, indtale og redigere dem. Selvfølgelig er det meget nemmere at finde dem på nettet indtalt af Dispenza ham selv, eksempelvis, men jeg tror det er langt bedre at skrive sine egne og gøre det selv.
Jeg opdaterede det gode gamle Audacity lyd software, still going strong, og helt gratis open source, og min hukommelse måtte også gennem en lille opdatering da det er længe siden jeg har brugt det. Men det gik fint, og mine behov er jo ganske enkle, ikke noget avanceret redigering.
Da sovetiden meldte sig, hørte jeg lydfilen og den var ok, men der var plads til forbedringer, og dem har jeg arbejdet på i dag. Nu er den nye fil klar.
Jeg er meget inspireret af Dispenza og lige p.t. meget fokuseret på energicentrene, blandt venner kaldet chakraer. Det minder mig om tidslinje terapi, selvom det er noget andet. Og dog?
Et kort øjeblik blev jeg lidt bekymret. Hvad sker der når en historiefortæller giver slip på fortiden? Er det ikke fortiden vi henter historierne fra? Må jeg gerne holde fast i dem?
Jeg har besluttet at min bekymring er ubegrundet, det skal på ingen måde holde mig tilbage.
Og man kan jo stadig skrive historier om fremtiden? Og det er jo kun de blokerede energier, man vil opløse? Og man kan vel stadig skrive historier om dem, inden de rejser videre?
Men i denne tid har jeg – næsten – ingen fremtidsvisioner. Men jeg tror der er en ukendt drøm, inderst i sjælen, og måske mødes vi en af dagene?
Crede et Vicisti – Tro og Vind