Gul eller gul

For ganske kort tid siden skrev jeg en historie om den smukke farve Prussian Green, som jeg har anskaffet i forbindelse med et af mine indkøb af kunstnerartikler.

Historien blev nørdet og kedelig, men det undskylder jeg ikke, for jeg mener at verden har brug for at kede sig mere. Jeg er inspireret af tv personligheden Mads Winding, som de fleste fra min generation husker, der mente at man havde pligt til at gøre en kort historie lang, når man har mulighed for det.

Den holdning adskiller sig stærkt i en verden, der er besat af det modsatte, at nå så meget som muligt, på så kort tid som muligt.

I den omtalte historie om denne akvarelfarve produceret af det tyske firma Schmincke, lovede jeg at næste historie skulle handle om farven Turner’s Yellow.

Sagen er nemlig den, at jeg, i stedet for at købe et af de af producenten sammensatte sæt, valgte at udvælge de farver jeg ville have.

Da jeg sad og betragtede de gule nuancer, overvejede jeg selvfølgelig den berømte og klassiske farve “Indian Yellow”, men tænkte, hvorfor altid vælge det kendte, det åbenlyse, det man plejer, og så kiggede jeg på farven lige ved siden af, der hedder “Turner’s Yellow” og på farvekortet på computerskærmen, så de ud til at være meget ens.

Jeg troede på det tidspunkt at farven var opkaldt efter den engelske mester J. M. W. Turner, som jeg holder meget af, men senere gjorde en af mine fb venner mig opmærksom på en interessant artikel, hvori det fortælles at det er sandsynligt at den er opkaldt efter den kemiker der opfandt farven, såvidt jeg husker, næsten ved et tilfælde, som det af og til sker i udviklingsprocesser.

Så i fandenivoldsk disrespekt for mine vaner, valgte jeg Turner’s Yellow i mit sæt.

Indian Yellow har en lidt mindre romantisk historie, i det den oprindeligt blev produceret ved at man fodrede kvæg med bladene fra Mango træer, og opsamlede deres urin og brugte dette til at skabe farvepigmenter. Dette blev heldigvis forbudt, angiveligt i 1908, fordi det blev betragtet som dyrplageri. Så fandt man ud af at udvikle farven syntetisk og så var alt godt.

Når jeg kommer hjem fra mit relativt nye job, som jeg er glad for, bruger jeg lidt tid på at swatche de nye farver. Ikke for mange ad gangen, for jeg har kun 24 stk. og det må gerne tage lang tid. Jeg nyder processen med at finde en pensel, hælde vand i et glas og med fugtet pensel begynde at bløde farvepigmentet op. Jeg maler et lille område på et stykke Fabriano papir og skriver farvens navn og nr. under.

Uden for min verden kan jeg forstå at krige og konflikter raser, men jeg følger ikke med. Kun de korte overskrifter, der deles på fb, som jeg frekventerer sjældnere og sjældnere, fortæller mig at mange folk ikke kan holde ud at kede sig. De er blevet afhængige af dramaet og frygten. Afhængigheder er svære at komme af med, endda selv om man er ret bevidst om dem. Men jeg arbejder med mine, og jeg mærker fremgang og det fryder mig. Men af og til er det som om noget i mig forsøger at trække mig tilbage til gamle vaner og mønstre. Det tager sin tid, tålmodighed, accept og vedholdenhed er vigtige egenskaber.

Også derfor er jeg tilfreds med mit valg af Turner’s Yellow, men blev alligevel lidt nysgerrig på hvor stor forskellen er på den og Indian Yellow. Og da jeg har Indian Yellow i min samling af Schmincke Horadam gouache farver, kunne jeg ikke lade være med at lave en sammenligning. Den ses på det vedhæftede billede og er selvfølgelig ikke helt rimelig, da gouache er opak, og derfor vil det hvide papir spille en mindre rolle. Jeg oplever Indian Yellow som lidt varmere og mørkere, men også meget smuk. Og man kan jo sagtens have begge farver i sin samling.

Af og til spørger jeg mig selv om jeg er blevet passiv, resigneret og opgivende, men det mener jeg ikke er tilfældet. Jeg tilbringer en del tid i meditation, og det er påvist at hvis tilstrækkeligt mange mennesker mediterer, skaber det en højere frekvens, der påvirker gunstigt og får flere til at indse, blive bevidste om, at de er på vej mod en uheldig udvikling i retning af totalitarisme, krige, overvågning og fjernelse af individets rettigheder til privatliv. 

Det er ikke et værdigt liv for mennesker.

Crede et Vicisti – Tro og Vind