BlogMission Burhøne

Det 3. øje og Hundested

I går morges sad jeg i min sofa, klokken var 5.08 og jeg havde spist min morgenmad, en kaffekop indenfor rækkevidde, og jeg gik i gang med at skrive. Jeg gjorde mig nogle overvejelser om, hvad historien skulle handle om, og jeg havde flere ideer. Men efter nogle få sætninger, gik jeg i stå. Dagen før havde jeg haft en af de dage, der gjorde dybt indtryk, selvom det var en ganske fredelig dag. Jeg var overvældet af skønne oplevelser, jeg kunne mærke at solen havde brændt mit ansigt på den skøn måde, og jeg var træt og det var som om jeg ønskede at blive i den tilstand, blot huske gårsdagen, lade oplevelserne blive i kroppen, og ikke ødelægge tilstanden med mine røverhistorier. Så jeg blev siddende og huskede.

Nej, jeg mødte ikke Jesus, men havde derimod været en tur i Hundested med mit barnebarn og hendes mor. Det udviklede sig i al stilfærdighed til en af de dage, jeg aldrig vil glemme.

En fb-ven spurgte i en kommentar, hvordan det gik med mit forhold til Jesus.

Jeg har ikke besluttet mig, men er gået i gang med at undersøge det nærmere. Jeg har downloadet en bibel app, YouVersion hedder den, den er helt gratis og har blandt utallige muligheder, valgt en oversættelse til hverdagsdansk.

Jeg startede med det nye testamente og har læst og hørt Matthæus evangeliet.

Det er Jesus, der interesserer mig mest, fordi det hævdes, at han udførte 37 mirakler i de få år han levede og praktiserede. Og det er ingen hemmelighed, at jeg interesserer mig for mirakler.

Det er også gået op for mig at der i dette evangelium angiveligt henvises til pinealkirtlen, også kaldet det 3. øje. Det sker i Matthæusevangeliet kapitel 6, vers 22.

Her står: “Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst” 

Og en anden oversættelse: “Øjet er som en lampe, der bringer lys i dit indre. Hvis du har et åbent og oprigtigt sind, vil dit indre fyldes af mit lys”

Der står ikke direkte at det er pinealkirtlen, men mange hævder det er hvad det handler om og at biblen primært er skrevet i metaforer og derfor åbner for fortolkninger.

Det overrasker mig lidt, at Jesus i Matthæusevangeliet, i denne oversættelse, virker som en lidt provokerende person. Han ved, hvorfor han er kommet og han kender sin skæbne på forhånd. Men jeg vil vente med at udtale mig til jeg har læst mere. Eller måske vil jeg aldrig udtale mig mere.

Men tilbage til Pinealkirtlen. Jeg er meget optaget af Joe Dispenzas meditationmetode, der såvidt jeg kan se, er meget stærkt inspireret af yoga.

Det er nemt at påstå at Jesus lavede mirakler. Jeg kan ikke undersøge om det er sandt. Det er et spørgsmål om tro. Hvordan tror man, når man ikke kan se resultater?

Det er det spørgsmål, jeg er nået frem til.

Sådan lidt Indiana Jones-agtigt står jeg foran en tunnel, som jeg ved jeg skal gå ind i.

Jeg skal lige finde ud af hvordan jeg skal håndtere denne udfordring.

Udfordringen er ikke, at jeg ikke ligner Harrison Ford, eller at jeg ikke kan bruge en pisk, men det er et andet paradigme som jeg skal forstå. Og hvis jeg forstår det rigtigt, handler det mere om at holde frekvensen på det rette niveau, mere end praktiske gøremål og handlekraft. Jeg er gået i tænkeboks.

Hundested er en charmetrold. Det er ikke en hipsterby. Der er ingen store biler på p-pladsen ved havnen, og jo der er da flotte huse med udsigt over vandet, men de virker mere jordnære og mere opnåelige. Jeg tager muligvis helt fejl, for jeg kender intet til boligmarkedet.

Vores vigtigste mål var at prøve minigolfbanen, og den gik vi målrettet efter. Vi måtte dog afbryde runden, da min lille pige var i dårligt humør, givetvis på grund af sult, og jeg husker det fra dengang jeg selv spillede golf. Jeg har knækket en del golfkøller i min tid, indtil det gik op for mig, at det var mit eget ansvar. Heldigvis er ejerne af banen meget large, og man er velkommen til at komme tilbage og spille videre senere.

Vi ledte efter spisesteder og gik tur på hele havnen, indtil vi besluttede os til Brasserie Kyst, der serverede glimrende måltider. Vi shoppede og fangede krabber og færdiggjorde golfrunden i langt bedre humør.

Vi sluttede turen ude på stranden, men da vi ikke havde badetøj med, nøjedes vi med at dyppe fødderne.

Sociale medert flyder over med fodbilleder i denne tid, og kønt er det sjældent, men da det er tid til at overskride grænser, vil jeg komme med mit bidrag. 😀 Optaget i Hundested.

Jeg slutter med uddrag fra en tekst der har gjort stort indtryk på mig og som er en af flere årsager til at jeg ikke er klar i hjernen :-D.

Her er den: 

“It’s not about what happens out there. It’s about how you anchor your energy even when everything around you seems to collapse. The shield begins with attention because

everything that touches your attention gains power. The new you doesn’t let

just any stimulus grab hold. You observe but don’t react. You feel but don’t get

thrown off. You understand but don’t absorb what doesn’t resonate with your truth. Attention becomes like an invisible shield, not a wall but a conscious choice of where your energy is directed. Anchoring your vibration in the real world is the next stage of awakening.”

Crede et Vicisti – Tro og Vind