Da Jesus mødte Buddha
Jeg har lavet et underligt billede og jeg har lyst til at fortælle lidt om det. Jeg har i længere tid leget med tanken, hvad der ville ske hvis Buddha og Jesus mødte hinanden – hvad mon de ville tale om? Ville de respektere hinanden, måske endda kunne lide hinanden – eller ville de være uenige og diskutere?
Min fornemmelse er at de ville være på bølgelængde og måske ville der være uenigheder, men jeg er sikker på at de kunne rumme hinandens forskelligheder.
Så jeg tror det ville blive et hyggeligt møde.
Ifølge lægen og filosoffen Iain McGilchrist, er denne epoke generelt stærkt domineret af venstre hjernehalvdel og karakteriseret ved at mange har glemt at træne evnen til at opleve verden i en helhed, og at se, forstå og acceptere at der findes mange forskellige meninger, at vi har brug for at lære at rumme disse forskelligheder og ikke kun se verden fra vores egen skyttegrav. Og, ja, det lyder helt vildt, måske endda indrømme at man har taget fejl. Man kan sige at jeg sprang over hvor gærdet er lavest, for jeg valgte to symboler på tanker, der måske ikke er så langt fra hinanden og derfor nok ikke ville skabe store konflikter. Men konfliktskabende frekvenser er jo heller ikke langt fra hinanden.
Det gav mig lyst til at prøve at lave et billede af mødet. Jeg valgte at de begge skulle sidde i meditationsstilling, noget man sjældent, eller aldrig, ser Jesus praktisere, og jeg fandt det sympatisk og hyggeligt, hvis Buddha lagde sin arm omkring ham i en beroligende og kærlig gestus.
Jeg har en del Buddha figurer i mit hjem og en enkelt Jesusfigur, der er en kopi af Thorvaldsens skulptur “The Resurrection”, men blot 25 cm høj. Alle min figurer har jeg fået i forbindelse med produktfoto opgaver jeg har lavet for et firma gennem mange år, og jeg har fået lov til at beholde dem, da de ikke er værdifulde og det har ikke kunnet betale sig at returnere dem. Med disse figurer kunne jeg konstruere en tegning, der nogenlunde var, som jeg ville have det. Jeg ved ikke så meget om kristendommen, men jeg holder meget af historien om genopstandelsen, og selvom jeg ved der er nogen der tror på det helt bogstaveligt, er jeg tilfreds med at se det som historien om mennesket der går ned med flaget, rammer en krise, men rejser sig og genopstår som et nyt, stærkere og forhåbentligt mere udviklet menneske. Men hvem ved? Jeg tror jo på mirakler, så hvorfor ikke. Høje frekvenser, store mirakler.
Jeg blev glad da jeg mærkede trangen til at tegne og male, for jeg har ikke været aktiv på den front i længere tid.
Der skulle selvfølgelig også være nogle høns – ikke fordi de har nogen historisk betydning, mig bekendt, men fordi jeg godt kan lide at tegne høns.
Jeg besluttede, at der skulle være syv høns, fordi tallet har flere symbolske betydninger. Der er noget med syv dages skabelse og syv energicentre, også kaldet chakraer og der er sikkert flere symbolske syvtaller rundt omkring.
Jeg ville gerne have, at hønsene skulle se på de to mænd. De har på fornemmelsen at de er i nærheden af noget særligt De ved godt, at det her er højfrekvente gutter. De kan mærke det. De er tiltrukket, men ved ikke helt hvorfor.
Og jo, jeg har haft tanken at der kunne ligge en høne i armene hos Jesus, og jo jeg har tænkt at Buddhas skål med den højeste fryds nektar, kunne være fyldt med æg, men der må være en grænse, jeg må kunne sige stop, ellers går det for vidt.
I starten var der ingen mur bag Buddha og Jesus, men da billedet jo er meget symbolladet, valgte jeg at de skulle sidde foran en mur. Muren har en betydning for mig i denne tid, fordi den symboliserer en rigiditet og en følelse af indespærring og kontrol i mig, som jeg arbejder med at opløse – eller oplyse? – i første omgang. Så derfor en mur.
Efter en famlende blyantstegning fik jeg placeret elementerne og jeg indrømmer at jeg glædede mig til at tage mine dejlige Daniel Smith akvarelfarver i brug. Jeg har aldrig været en mester, men jeg var rusten, det mærkede jeg tydeligt. Akvareller har sine begrænsninger, og afslører mine – man kan ikke blive ved med at kvaje sig og lægge nye lag på.
Hønsene blev malet med Schmincke Horadam gouache, der er en fætter til akvarel, men dækkende og tykkere, og jeg indrømmer at jeg også glædede mig meget til at male hønsenes røde kamme med farven purple magenta. Jeg tror ikke der findes høns der har den farve, men i min fantasiverden, har de. Den er meget smuk og intens.
Om tegningen er færdig ved jeg ikke, men jeg lader den være der og ser tiden an.
Den skal fungere som inspiration til det arbejde jeg gør inde i min lille verden.
Crede et Vicisti – Tro og Vind