Mikro og makrokosmos
Jeg finder det meget tilfredsstillende at stryge Gesso på almindelig pap.
Hvad er Gesso? Det er en form for grunder man stryger på det materiale der senere skal males på. I gamle dage blev det brugt til at behandle de rå lærreder, så de ikke sugede for meget farve.
Det var dengang man ikke kunne gå ind i en farvehandel, eller Harald Nyborg, og købe færdigbehandlet lærred. Og selvom lærred i dag oftest sælges behandlet og klar til brug, forstår jeg at mange kunstnere alligevel påfører Gesso. Måske tager jeg fejl, men det har jeg selv hørt på Youtube. Man kan også bruge det til at præparere andre materialer, som papir, karton, træ, sten og meget andet.
Gesso forhindrer at farven trænger ned i underlaget, og det sørger for at farven sidder fast.
Man kan købe hvid, klar og sort Gesso, og det er også muligt at blande det med en farve, så man får en tonet baggrund, hvis dette ønskes.
Den seneste tid har jeg besøgt Ikea ret ofte, og er derfor kommet i besiddelse af en hel del pap. I stedet for at smide det ud, har jeg skåret det i passende størrelser, og af og til, påfører jeg et lag Gesso. Planen er at male på det, sammen med mit barnebarn.
Efter påføring, sker der dog det at pappet bøjer lidt når væsken trænger ned i fibrene. Men det kan man leve med, og jeg forsøger at rette det ud ved at lægge det i pres. Senere finder jeg et mere stabilt materiale. Det gode ved pap fra Ikea, er at det er billigt og derfor egnet til hæmningsløs eksperimenteren, uden tanke for de økonomiske konsekvenser.
Men jeg kan, som sagt, godt lide følelsen af at åbne bøtten med Gesso, lægge pappet på en bordplade der ligger på bukke, og dyppe en relativt bred pensel i den hvide cremede farve, og stryge det på. Der går ikke lang tid før pappet bøjer lidt. Det tører hurtigt og når det er helt tørt, er det en rar følelse at lade fingrene glide over pappet. Man kan godt fornemme at det er klar til at modtage farven.
Jeg spørger mig selv hvorfor jeg finder dette simple gøremål tilfredsstillende.
I en fjern fortid gik jeg på et tegne og malekursus hos en lærer der hed Carsten Dinnsen. Jeg har erfaret at han døde i 2009, relativt tidligt, desværre, men han er dukket op i mine tanker, nu mere end 35 år senere.
Han var billedhugger og maler, og han malede abstrakt. Jeg var naturalist, men det fungerede fint og jeg lærte nogle ting af ham, som jeg altså stadig kan huske.
En af de ting jeg husker var, at han bad mig om at finde et objekt. Det blev nogle grønne planter, og han bad mig udvælge et ganske lille udsnit af disse planter, og kun tegne det. Når man går tæt på kan man naturligvis ikke se helheden, men han forklarede at en tilsyneladende abstraktion, kan godt være del af en helhed.
Det er godt at være opmærksom på, når man bevæger sig mellem mikro- og makrokosmos.
Crede et Vicist – Tro og Vind – For børnenes skyld