En vemodig latteske

I mit køkken har jeg et køkkenmodul fra Ikea. 60x60cm. I den øverste skuffe har jeg placeret en skuffeindsats i blåt plastik.

Bestikket er omhyggeligt sorteret, så gafler, knive og skeer ligger i forskellige rum. Så er der orden i sagerne.

Jeg købte engang nogle latteskeer. Jeg husker ikke hvorfor, men de er lange og fine og jeg bruger dem hver dag til forskellige gøremål i køkkenet. Jeg er glad for dem. De er mere elegante end almindelige teskeer og ofte er det en fordel at de er lange.

Blandt disse skeer, er der en der skiller sig ud. Man skal være meget opmærksom for at opdage det, men der er forskel.

Det var en ske jeg ved en fejltagelse kom til at lægge i baglommen, da jeg besøgte Malmø sammen med min dreng og hans daværende kæreste. Jeg husker ikke hvad stedet hed, men vi gik ind på denne hyggelige cafe og bestilte kaffe og vist også noget kage. Og vi fik varmen.

Det var i 2016 og det var vinter. Vejret var koldt og råt. Vi var i Malmø et par gange, få uger efter hinanden, men jeg husker ikke præcis hvilken gang det var

Jeg værdsatte at de gad tilbringe tid sammen med mig. Jeg holder meget af dem begge, så det var gode dage. Jeg husker ikke hvorfor jeg puttede skeen i lommen. Måske fordi jeg havde hænderne fulde af kaffe og kage.

Hver morgen, når jeg søvndrukken stiller mig ud i køkkenet og begynder at lave mad og kaffe, skal jeg have fat i en ske. Jeg kender min skuffeindsats godt, så jeg kan finde skeen uden at kigge. Af og til får jeg fat i den fra cafeen i Malmø. Jeg kan tydelig mærke forskel. Den er lidt tyndere og lidt mere spinkel end de andre. Den er givetvis billigere, fordi så mange gæster kommer til at tage dem med. Men der er ingen tvivl. Det er den.

Og hver gang tænker jeg tilbage på den dag i Malmø. Der er sket meget siden, både gode og dårlige ting. Måske er jeg i et lidt vemodigt humør i denne tid og ønsker at vi kan rulle tiden lidt tilbage. Men det kan vi ikke. Der er kun en vej og det er fremad.