Uafsluttede projekter
I søndags gik jeg en tur nede på Sydsjælland, sammen med en god ven. Vi parkerede ved Petersværft og gik til Langø og tilbage. Det er et smukt sted og det var ikke første gang jeg gik turen. Som sædvanligt slæbte jeg et par tunge kameraer med, og på vejen lykkedes det at fotografere nogle smukke insekter. Det ene af dem er det du ser her i historien.
Men jeg er lidt trist til mode i denne tid. Der er flere ting der går mig lidt på. Det er ikke altid dårligt at være trist. Det er ofte i disse perioder jeg forsøger at gøre nye ting, tænke nye tanker, lave nye vaner, rydde op og smide ud.
Det er ikke alt jeg kan påvirke. Noget af det der sker, er uden for min indflydelse.
Men det jeg gerne vil fortælle om i denne historie, kan jeg i høj grad gøre noget ved.
Nu kommer det. Det er påvirker mig negativt, er min manglende evne eller vilje, til ikke at gøre projekter færdige.
Jeg kaster mig over nogle, efter min mening, spændende projekter og bruger meget tid på det. Af og til bliver jeg fuldstændig opslugt af det, og tænker og taler ikke om andet i lang tid. Sikkert trættende for mine omgivelser. Jeg elsker at være i denne tilstand. Jeg lærer nyt og nye verdener åbner sig.
Men jeg mangler evnen til at afslutte og lave et håndgribeligt resultat. Et produkt, om man vil.
Det irriterer mig virkelig. MEGET. For nogle dage siden stod det lysende klart at det er sådan og at jeg skal gøre noget for at ændre det.
Så er det sagt. Kortene er lagt på bordet. Terningen er kastet.
Næste sætning er så, jamen hvorfor gør du så ikke projekterne færdige? Hvad eller hvem, holder dig tilbage?
Det lyder som Tony Robbins.
Hvad er mine undskyldninger? Jeg er ret god til at finde på nye spændende ting at kaste mig over. Og jeg bilder mig ind at det er i orden at projekter ligger og “marinerer”, som jeg kalder det.
Og det er også rigtigt. Bare ikke for længe. Og nogle projekter får jeg da lavet færdige. Det er ikke altid det kikser for mig.
Hvad kan jeg ellers finde på af undskyldninger og bortforklaringer? Lad mig tænke. Jeg retfærdiggør at jeg springer i projekterne, fordi jeg mener at de nye ting jeg lærer, kan være gavnligt for et eller flere af de andre projekter. Så derfor gør det ikke noget, overbeviser jeg mig selv om. Men det gør det.
De smukke insekter i skoven er programmeret til at gøre det de gør. De ved hvad de skal lave når de står op om morgenen.Og de har travlt, for sommeren nærmer sig sin afslutning.
Den Grønåret kålsommerfugl har arbejdet så hårdt, at vingerne er slidt i stykker.
Jeg skal gøre noget ved det. Og jeg kan gøre noget ved det.
Nu skal jeg handle …