Photowalk i naturen

Kom med på en hyggelig og lærerig fototur i naturen. Her er en mulighed til dig der gerne vil være bedre til at fotografere.

Prisen er kun kr. 599,- og hvis du booker din plads inden d. 20. januar, får du en fantastisk kalender med mine bedste svampebilleder. Se billederne her.

Der er kun 6 pladser, så du skal være hurtig.

På turen vil jeg fortælle alt hvad jeg ved om at fotografere i naturen, og fotografering generelt.

Vi udvælger spændende motiver og arbejder med dem. Vi taler om komposition, billedvinkler, dybdeskarphed, forskellige kreative udtryk, kameraer, objektive og formål. Alle muligheder bliver udforsket og intet bliver taget for givet. Når du tilmelder dig, så skriv gerne hvad du ønsker at arbejde med, så jeg ved hvad der ligger dig på sinde.

Du skal have dit eget kamera med, men det behøver ikke at være avanceret udstyr. En Smartphone kan bruges. Ja selv analoge kameraer er velkomne 🙂

Da turen afholdes i den fri natur, sætter det selvfølgelig nogle begrænsninger. Der er ingen computere, projektorer og whiteboards. Så det bliver rart at slippe for det.

Arrangementet henvender sig til begyndere og let øvede, men alle er velkomne.

Hvem er jeg?

Jeg har fotograferet i over 40 år, og det er stadig min store passion. Jeg interesserer mig for forskellige genrer og arbejder ofte i temaer. Jeg har en alsidig baggrund og er du interesseret i hvad jeg tidligerer lavet, kan du læse mit CV her og på video her.

På min blog giver jeg udtryk for holdninger om mange forskellige emner, og her kan du læse og afgøre om du overhovedet har lyst til at tilbringe tid sammen med mig. Og du er selvfølgelig velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere.

Her er links der afslører alt om mig:

Fotogalleri: jesroger.dk | Youtube kanal | Blog: erduder.dk

Min fotofilosofi

Jeg har mange inspirationskilder. Jeg er fascineret af tanken om at alt kan fotograferes. Alt kan gøres til et motiv. Hverdagen rummer mange muligheder, også når det gælder fotografiet. Fotografering træner opmærksomheden og med tiden ser man ting man før ikke var opmærksom på.

Lokalitet

Turen vil foregå i skoven nord for Jægerspris. Vi mødes på P-pladsen ved Louiseholm. Da mødestedet ligger lidt afsides, er det en fordel at have et køretøj, eller en kørelejlighed. Det ligger et stykke væk fra byen, men er ikke svært at finde. Da stedet ligger tæt på forsvarets områder, er der skilte der forbyder kørsel med bæltekøretøjer. Så hvis du planlægger at ankomme i en kampvogn, er det altså ikke tilladt 🙂

Praktiske informationer

Det er vigtigt at være opmærksom på at der ikke er spisesteder eller toiletter i området, så det skal man lige have med i planlægningen. Du skal selv medbringe mad og drikke, hvis du ønsker det. Og naturligvis passende påklædning, forberedt på forskellige vejrforhold. Og husk opladede batterier, memorykort og hvad man ellers har brug for.

Dato og sted

Søndag d. 21. februar kl. 9.30 – 14.00

Louiseholmsvej, 21A, 3630 Jægerspris

Google Maps

Bestilling og tilmelding

Jeg har ingen webshop, så du skal kontakte mig personligt. Helst på email, så vi har aftaler på skrift og undgår misforståelser.


Ofte stillede spørgmål / FAQ

Herunder svarer jeg på spørgsmål der kan opstå undervej. Måske er svaret allerede i introduktionsteksten, men det gør ikke noget. Den bliver opdateret efter behov.

Sp: Du kalder det et Photowalk, men bruger ikke ordet “kursus”. Hvorfor ikke?

Sv: Fordi ordet “kursus” antyder noget stringent og struktureret. Jeg kan bedre lidt ordet “Photowalk” eller “Workshop”. Det signalerer et mere åbent forløb, med plads til spontanitet og gensidig udveksling af ideer og inputs.