Mit liv i en app
I næsten 30 år har jeg boet i en lille lejlighed, centralt i en, efter danske forhold, større provinsby. Det er noget gammelt noget, men det fungerer.
Trods det gammeldags badeværelse og køkken, er der flere fordele. Primært en rimelig husleje, men også en central beliggenhed i et fredeligt kvarter, ikke langt fra centrum og havn.
For få uger siden kunne jeg på opslagstavlen i opgangen læse at nu kunne vi glæde os over at man havde løst et problem der ikke eksisterede.
Man havde nemlig, i forbindelse med en modernisering af ejendommen, som jeg heller ikke vidste var et behov, fundet ud af at vaskekælderen skulle opgraderes, så man nu kunne booke de to vaskemaskiner og en tørretumbler der er til rådighed, med en app til min smartphone.
At bruge en 10 krone mønt var old-school – det kunne ikke fortsætte.
Så jeg skulle i gang med at installere “Airwallet” app’en og som en beskeden modydelse for at benytte de samme maskiner jeg har brugt i årevis, skal jeg nu give adgang til min gøren og laden, min placering i verden og en række andre informationer, ellers kunne appen jo ikke finde ud af hvor jeg er, og hvilke maskiner jeg har behov for at benytte. Desuden skal jeg også “bare” give den mit kreditkortnummer, så man kan fylde penge på systemet. “What could possibly go wrong” – som man siger i disse hacker-tider.
Personligt er jeg så hamrende træt af at hele mit liv skal placeres på en elektronisk gadget.
Mister jeg den, kan jeg stort set intet foretage mig.
Og det er vel ærligt talt også planen. Den elektroniske fodlænke.
På min installerede DuckDuckGo app-sporingsbeskyttelse kan jeg se at den har blokeret 96 sporingsforsøg fra Google siden i går formiddag.
Man vel sige at jeg kan være ligeglad, hvis det er muligt at blokere sporingen, men det er for mig dels principielt, og dels føler jeg mig ikke sikker på at blokeringen virker, eller at DuckDuckGo nødvendigvis ikke selv føler sig fristet. Jeg beklager min mistænksomhed, men den er skabt af erfaring.
I samme moderniseringsproces, besluttede ejendommens bestyrelse tidligere, at man ville sætte låse på dørene til opgangen. Som sagt har jeg boet her i mange år, men har aldrig oplevet ubehageligheder eller mistænksomme mennesker, indbrud eller lignende. Om andre har, ved jeg intet om, men et fint system med knapper og en smart brik der kan åbne døren, blev sat op. En kvindelig stemme siger: “The door is open”. Og når nogen ringer på, kan man tale med dem, og åbne døren med – ja, du gættede rigtigt – en app til en smartphone.
Det er helt i orden at mene at hvis en app til et vaskerum kan bringe ubalance i min sjælefred, skal jeg nok være tilfreds, for så har jeg ingen virkelig alvorlige udfordringer at slås med. Det er sandt, men som jeg antyder, er problemet efter min mening, at hvis alle funktioner bliver placeret på en elektronisk gadget, der kan gå i stykker eller forsvinde, bliver man meget sårbar. Men værst er, at det åbenbart er blevet helt normaliseret, at man skal udstille sit privatliv, til alle og enhver i samme øjeblik man installerer en app, som der ikke er noget alternativ til – eksempelvis en 10 krone mønt.
Og så kan vi jo fortsætte samtalen, om de friheder staten har taget sig over mit privatliv, min ret til at bruge min egne penge som jeg ønsker, overvågning af min bankkonto, mine elektroniske korrespondancer, og alle de tiltag der der i støbeskeen i fremtiden, hvis vi da ikke når at stoppe dem. Men med den naive tiltro, en stor del af befolkningen har til deres elskede magthavere, er det nok for meget at håbe på.
Jeg mærkede vreden, og forstod straks at det var håbløst at udføre nogle af de handlinger jeg ellers havde planlagt, såsom en halv times træning i den diatoniske skala i samtlige tonearter på mit Yamaha P-225 digitale piano. Det kræver ro og koncentration. Jeg kunne have valgt at afreagere som Jerry Lee Lewis, med fødderne og albuerne i tangenterne, men det har jeg mit klaver for kært til.
I stedet kastede jeg mig over praktiske gøremål, der krævede et vist mål af fysisk aktivitet, som en tur på genbrugspladsen og andre oprydnings- og udsmidning opgaver, som vi minimalister finder så stor tilfredsstillelse ved.
Jeg håber snart, at en politisk udrensning vil finde sted – den er hårdt tiltrængt.
Crede et Vicisti – Tro og Vind