Flaskeautomaten
Forleden dag besluttede jeg mig for at gå forbi en flaskeautomat for at aflevere den støt stigende mængde tomme flasker fra mine umådeholdne udskejelser i kildevand med kulsyre og citrussmag, indkøbt hos Nemlig.
Det var i pinsedagene så det var helligdag, og jeg var derfor ikke sikker på om min foretrukne automat var tilgængelig, men jeg var fortrøstningsfuld, for lige ved siden af, ligger et andet supermarked der blandt andet markedsfører sig med at de holder åbent alle årets dage.
Og som forventet måtte jeg benytte deres automat. Men da jeg nåede frem, blev jeg mødt med beskeden om at automaten var ude af drift, en teknisk forklaring på hvorfor, som jeg ikke husker, og en opfordring til at finde en af butikkens medarbejdere, der kunne afhjælpe problemet.
Flaskeautomater ude af funktion er ikke noget nyt fænomen for en ældre livserfaren mand som mig, så jeg lod mig ikke slå ud, og jeg spurgte en ung mand ved kassen, om det var muligt at finde en medarbejder der kunne være behjælpelig, selv på denne helligdag, hvor jeg forestillede mig at de kørte med nedsat bemanding.
Det skulle der være, svarede han, og jeg fandt ret hurtigt en ung dame, i færd med at fylde en køledisk op med nogle produkter. På mit spørgsmål om hun kunne hjælpe, svarede hun ja, hun skulle blot lige have disse kartoner over i køleren, så ville hun komme mig til undsætning, og det havde jeg fuld forståelse for, da en udskydelse af opgaven kunne medføre at varerne tog skade.
Da vi nærmede os, havde en midaldrende kvinde, med en lille pose i hånden, taget opstilling foran automaten. Supermarkedets medarbejder, en pige på omkring 30-35 år, vil jeg tro, der virkede lidt stille, måske lidt trist over at være på job på en helligdag, væk fra familien, kendte metoden, åbnede maskinen og rystede ret voldsomt den kasse der formodentlig opsamler den tomme emballage. Tydeligvis noget hun havde prøvet før. Hun lukkede derefter maskinen. Nu var advarslen på skærmen forsvundet.
Den før omtalte dame, der var kommet efter mig kunne nu drage fordel af mit arbejde for at få maskinen til at virke, og med en henkastet bemærkning om at hun ikke havde ret mange flasker, gik hun igang med at fylde ind i det irriterende hul der stiller ret specifikke krav til hvordan det skal gøres, og af og til nægter at modtage flasker af nøjagtig samme type som den 2 sekunder tidligere uden problemer accepterede.
Grunden til at jeg overhovedet har lyst til at bruge tid på denne historie, er at jeg registrerede en lettere irritation over hendes adfærd.
Men det er ikke irritationen over hendes adfærd, der irriterer mig, men at jeg overhovedet lader mig irritere.
Men jeg glæder mig over at jeg var bevidst om irritationen. Jeg mærkede den, jeg iagttog den, jeg reagerede ikke på den. Det er opløftende.
Jeg har et overfladisk kendskab til Heisenberg-effekten, der angiveligt refererer til det fænomen, at selve handlingen at observere eller måle et fænomen ændrer det fænomen, man forsøger at studere.
Når jeg ringer op til et firma eller anden organisation, der starter med at fortælle at medarbejdersamtaler optages med henblik på træning, eller en anden dårlig undskyldning for det der grundlæggende er mistillid, og tryk 1 hvis du vil acceptere – tryk 2 hvis du ikke vil have at nogen lytter med, altid, som i ALTID – trykker 2.
Dette valg har jeg desværre ikke når det gælder min bankkonto og andre områder der burde tilhøre privatsfæren, men som løgnagtige politikere og godtroende borgere i skøn symbiose langsomt indfører.
Langsomt og umærkeligt bliver vi trænet op – “ikke for hurtigt, bunden af emballagen først” –
Men Heisenberg-effekten, brugt på sig selv, kan man vel blot kalde selvbevidsthed, og selv en tilsyneladende passiv iagttagen, skulle på sigt ændre min adfærd. Det er også opløftende.