Julestemning i juli

Det var lidt underligt at gå på Hundested havn, lige midt i sommerferien, sammen med mennesker der betyder alt for mig, solskin, perfekt temperatur, frisk vind fra havet – og pludselig så jeg noget der bragte mig i julestemning.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er erklæret minimalist. Jeg er altid opmærksom på overflødige genstande i min bolig og finder tilfredsstillelse ved at skille mig af med ting der har ligget længe uden at have været i brug. Jeg har bestemt genstande, der kan karakteriseres som pynt, men de har alle en betydning – en historie.

Jeg glædede mig over at gå i den klondike-atmosfære, der hersker på havnen.

Charmerende kontraster, der også kan være udfordrende, som når man sidder udendørs i en restaurant og spiser og lige overfor, går en skibsbygger i gang med at slibe en ældre trækutter på bedding, med en støjende vinkelsliber, omend kun i kortere tid.

På minigolfbanen, der ellers startede så roligt og stille, skulle der igangsættes musik fra en skrattende højtaler.

I samme område ligger et eksklusivt glaspusteri. De laver smukke ting, med et prisniveau langt over min lønramme. Men det er helt gratis at kigge.

Der er mange indtryk at forholde sig til og mange kontraster. Jeg nød dagen i fulde drag.

Da vi gik i det, der nok kan beskrives som det primære shoppingområde, kom vi forbi en række sjove butikker, som vi har besøgt før. Når man har en 8-årig pige med, der elsker ting og sager, og tilsyneladende ikke kan få nok af dem, startede vi i en meget hyggelig butik, der hedder “Bibser”. Med det navn, siger det næsten sig selv at de sælger meget farverig beklædning til kvinder, og en stor del af deres udvalg kaldes vist “accessories”.

Jeg er ikke i kundemålgruppen og placerede mig i baggrunden og nød den lille piges entusiasme.

Næste stop i gaden var en række marskandiserbutikker og det var her nogle gamle metaldåser med julemotiver, fangede min opmærksomhed. Som minimalist bliver jeg  sjældent tiltrukket af den slags, men der var noget hyggeligt og nostalgisk ved disse dåser.

Nu er jeg jo ikke ligefrem kendt for at være “first-mover” og selvom tanken om at købe en eller flere af dem, strejfede, valgte jeg at slå det hen og vi gik videre.

Jeg fortrød lidt, og overvejede at gå tilbage til butikken, men igen talte jeg mig fra det.

Så blev det tid til krabbefiskeri, med stor entusiasme fra den lille og hendes mor.

Jeg valgte blot at iagttage dem, for der var rift om pladserne og kun få sultne krabber. Men en enkelt fangede de dog, samt et par tangrejer, eller måske var det Roskilderejer? – Vi blev aldrig helt sikre. Men det var skønt at sidde der i den skarpe sol og den lette brise og se de to være på jagt.

Jeg luftede ideen om en is, og det var der stemning for, men vi skulle først lige besøge glaspusteriet. En stund sad vi og betragtede en glaspuster, der lavede små figurer ganske hurtigt.

Bagefter sad vi udenfor og nød den kølige vind fra havet efter det varme glaspusterværksted.

Så tog jeg beslutningen. Jeg meddelte at jeg lige måtte forbi butikken igen og det var der fuld opbakning til. Et par af juledåserne var i mellemtiden solgt, men heldigvis stod en enkelt tilbage på bordene udenfor på gaden.

Jeg mærkede presset, det var nu eller aldrig, måske stod der en lige bag mig, klar til at snuppe den sidste og betale de 10 kr. der stod på det lille prisskilt. Men jeg var hurtig og gik ind til manden, der ærligt meddelte at jeg var gået ind i den forkerte butik. Der var en skillelinje mellem de to forretninger, markeret med et nedløbsrør, men det vidste jeg jo ikke. Så det grinede vi en del af, og jeg henvendte mig derefter til naboen.

Jeg er ikke helt sikker på om det er fordi jeg er ved at blive gammel, eller om det er den mærkelige verden jeg har opdaget jeg befinder mig i, men jeg mærker et behov for at søge tilbage til noget oprindeligt, noget gammeldags, noget langsommere, en tid uden digital overvågning, hvor privatliv var en ret og ikke et ønske man skal forsvare for skeptiske personer der antager at man har noget at skjule, for hvorfor har man da ellers brug for et privatliv? Hvor der trods alt var færre levebrødspolitikere der ikke var mandsopdækket af en hær af spindoktorer. Og tør jeg påstå at der var en større respekt for den demokratiske proces? – noget man de sidste par uger har set, hvordan ikke mindst EU de facto har sat ud af spillet, med deres trick for at få chat kontrol gennemført. Nedstemt 3 gange, men gennemført ved hjælp af en udspekuleret teknikalitet.

Når jeg en sjælden gang kommer ind i sådanne butikker, kan jeg genkende flere ting fra fortiden. Gamle Jan bøger, Sølvpil og Lucky Luke hæfter, LP plader og meget andet, som jeg ikke savner, ej heller overvejer at købe, men det sender mig tilbage til en anden tid og giver stof til eftertanke.

Vi gik til det lyserøde ishus, stillede os i køen, vi valgte vores is og jeg trængte også til en kop kaffe. De to meget unge ekspedienter, en dreng og en pige, virkede professionelle og havde overblik. De tog imod kontanter. 

Vi fandt et bord og spiste i fred. Og igen nød jeg den kølige brise ude fra Hesselø Bugt.

En anden pige kom ud med kaffen. God service.

Så skulle vi en tur til stranden. Af med skoene, hive bukserne op til knæene, og jeg gik sammen med min lille pige langsomt ud i vandet. Det var iskoldt, men skønt og det var lidt dramatisk, da visse bølger var højere end forventet og vi blev lidt våde da vi med fandenivoldsk dødsforagt, gik så langt ud af nogle af bølgene skvulpede op på bukserne.

På et tidspunkt tog hun min hånd, da bølgerne blev lidt for store, selvom de ikke nåede knæet, kan det godt virke dramatisk for en lille pige. Vi gik tilbage i sikkerhed, satte os i sandet og lod solen tørre fødderne.

Vi talte lidt om farven på vandet, og det varmede mig, da hun beskrev de forskellig grønne og blå nuancer. Jeg håber hun bliver en iagttager, en der lægger mærke til det der sker omkring hende, og inde i hende selv, og det er der noget der tyder på. Hun er observant.

Farven på vandet mindede mig om Prussian Green, et meget smukt pigment.

Jeg er dog ikke sikker på at det er den, men jeg tænker på den, og den er sikkert derude blandt alle de andre nuancer.

Nu har jeg den gamle dåse stående, med fine billeder af en gammel julemand, der oven i købet politisk ukorrekt ryger pibe, men det går nok. Nu skal den være et lille minde fra en dejlig sommerdag.

Crede et Vicisti – Tro og Vind