At spare tid
Jeg har tænkt lidt over en pudsig formulering. “At spare tid”
I mange år har jeg opfattet mig som minimalist. Jeg er ikke vild med “ismer”, men jeg kom ind på den sti for næsten 25 år siden, i en turbulent periode i mit liv. Det skete i forbindelse med et selvvalgt job- og karriereskift og en hel række andre udfordringer i samme periode. Stort set alt faldt fra hinanden.
„Det var den bedste tid, og det var den værste tid“ for at citere Charles Dickens, som jeg kun kender af omtale, jeg prøver blot på at lyde belæst. Sandt at sige har jeg hørt citatet i et afsnit af The Simpsons, hvor den onde Mr. Burns viser et rum med 1000 aber ved 1000 skrivemaskiner, der ifølge hans teori inden længe vil skrive verdens bedste novelle ved en tilfældighed, og naturligvis uden være bevidst om det.
En af aberne har skrevet “It was the worst of times, it was the blorst of times” og i et raseriudbrud krøller Burns papiret sammen og kaste det i hovedet på den.
Måske en vision om den tid vi lever i nu, hvor brugen af AI får mange til at tro at de kan skrive, komponere og tegne.
Grunden til min interesse for at “spare tid”, kom fordi jeg har købt et digitalt piano og siden juni har jeg spenderet minimum 30 minutter dagligt på at øve mig. Efter at have undersøgt sagen, uden brug af AI, forstod jeg at alle klaverundervisere tilsyneladende er enige om at det først og fremmest er nødvendigt at lære den diatoniske skala i alle 12 tonearter, så godt at man kan spille dem forfra og bagfra og gerne i søvne. Det er fundamentalt og der er ingen vej udenom.
Det er som at være tilbage i 1. klasse, dengang man skulle lære alfabetet, langsomt og tålmodighedskrævende, og man begyndte at sammensætte bogstaver til korte ord, som “ko” og “so” der bliver til “sol” og gradvist længere og flere ord sammensat til sætninger.
Efter en arbejdsdag og min vane med at stå meget tidligt op, mærkede jeg at energiniveauet om eftermiddagen var lavt, og jeg havde derfor svært ved at koncentrere mig. Jeg eksperimenterede lidt med at sætte mig til tangenterne om morgenen, inden jeg kørte til jobbet, og det bekom mig vel.
Jeg bruger et timer-ur til at holde øje med mit tidsforbrug og jeg begyndte at finde på måder jeg kunne “spare tid” – sikke noget vrøvl – men jeg flyttede nogle af de opgaver jeg udførte om morgenen, som eksempelvis at smøre min madpakke, til aftenen før. Den smager stadig glimrende, selv efter en nat i køleskabet. I virkeligheden er det vel snarere “Lean management” jeg praktiserer.
Det varer ikke længe, før jeg har ommøbleret mine vaner så meget, at jeg har 30 minutter til rådighed tidligt om morgenen, inden jeg kører til job. Jeg kan mærke tydelig forskel og jeg er sikker på at øvelserne sætter sig bedre fast i en udhvilet hjerne.
I denne tid har jeg med jævne mellemrum en slags “flashbacks” til fortiden, oplevelser jeg troede for længst var glemt og slettet, men tilsyneladende ligger de der stadig. Det er ikke altid så rart, men en god påmindelse om at bruge min tid på noget jeg gerne vil huske tilbage på.
Nå, nu vil jeg øve mig i at harmonisere primært Db, Eb, F#, G# og Bb – skalaerne – de volder mig en del problemer..
Crede et Vicisti – Tro og Vicisti