En tankeholiker taler ud

En Tankeholiker taler ud.

Når jeg går tur i den by jeg bor, passerer jeg ofte et lille åbent træhus med store vinduer der er placeret på det centrale torv. Det er fyldt med bøger, som alle frit kan tage, eller selv aflevere, hvis man har bøger i overskud. Mange byer har noget tilsvarende. Jeg har ofte drømt om at jeg ville møde en spændende bog, der ville ændre mit liv, eller have en kraftig og dybtgående effekt på mig. Jeg har mødt den type bøger, men ikke i dette lille hus.

Men i dag havde jeg dog en interessant oplevelse. Da jeg kiggede forbi boghuset, opdagede jeg en lille grøn bog, der var lidt gulnet og plettet og ikke særligt indbydende. Den lå på en hylde alene, og da jeg så titlen fangede den min interesse. “Til daglig eftertanke” – og undertitlen “En bog med tanker fra AA-medlemmer til AA-medlemmer.”

Det vil nok undre dem, der kender mig, at jeg skulle have interesse for denne organisation, for jeg har aldrig haft problemer og jeg drikker stort set ikke alkohol, ej heller tager jeg stoffer.

Men for et par år siden så jeg en lille kort lydbog om AA skrevet og indtalt af Mitch Horowitz.

Det var en ganske kort opsummering om organisationen, og jeg hørte den med stor interesse.

Min tanke var blandt andet, at vi vel alle, i større eller mindre grad, var eller er afhængige af et eller andet, og måske kan metoden bruges til andet end de meget destruktive afhængigheder.

Ifølge David Hawkins er AA en af de mest effektive behandlingsmetoder, men også den mest “uvidenskabelige” metode. Og den ligger på et meget højt frekvensniveau.

Så jeg tog den lille grønne bog med hjem, trods det ikke så flatterende udseende.

Jeg bladrede lidt i den og opdagede at det eneste sted den kan ligge udfoldet af sig selv, hvilket tyder på at den side er brugt flittigt, er på et sted der hedder “Følelsesmæssig balance” og derefter er AA’s punkt 9 beskrevet:

“Vi gik direkte til disse mennesker og gjorde det godt igen, når det overhovedet var muligt … (undtagen hvor dette ville skade dem eller andre.)”

Måske har ejeren læst dette kapitel mange gange – hvem ved.

I Letting Go processen arbejder jeg med trin 8 der siger:

“Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle.”

Jeg nedskriver og reflekterer over relationer jeg har haft gennem mit liv, og det er en rar og til tider også vemodig proces. Men jeg føler det giver mig noget. Jeg giver slip på fortiden.

Jeg tilgiver og beder om tilgivelse, hvis det er påkrævet, eller jeg skriver lidt om de oplevelser vi havde, gode eller mindre gode, også selvom det ikke giver mening hvis personerne er afgået ved døden, er det alligevel givende.

Jeg vil dog ikke henvende mig til nulevende personer, da det let kan virke akavet og uforståeligt.

Den “afhængighed” jeg vil arbejde med, kalder jeg “Tankeholisme”. Det handler om mit ønske om at lade tankerne være i fred, og miste interessen for dem. Jeg lærte i tidernes morgen fra buddhismen, at tankerne altid vil være, men man skal bare ikke give dem opmærksomhed. Det samme siger Doc Hawkins. Du kan ikke slukke for tankerne, men når du mister interessen, mister de deres betydning.

Måske som når overboen arbejder med en boremaskine. Hvis man ikke giver det opmærksomhed, har det ikke den store betydning.

Historien fortsættes senere i dag  – jeg eksperimenterer med at skrive kortere og hyppigere historier.

Crede et Vicisti – Tro og Vind