Reddet i sidste øjeblik

I morges vågnede jeg kl. 4.30. Jeg elsker at stå tidligt op og følte mig udhvilet.
Jeg har et morgenritual der starter med at jeg tænder et lille fyrfadslys, foran min buddhafigur.
Den står på en Ikea kommode, sammen med nogle andre ting. Jeg synes det er en god måde at starte dagen, for ved at stirre buddha i øjnene som det første, bliver jeg mindet om at jeg selv skaber mit liv. Mine tanker, ord og handlinger er mit valg og mit ansvar.

Men i morges blev ritualet lidt anderledes. På kommoden lå tændstikæsken, men da jeg åbnede den, var den tom. Jeg stak hånden ned i en anden skuffe hvor jeg har mine lys og tændstikker.
Men der var ikke flere. Jeg havde glemt at købe tændstikker.
Jeg bevarede roen og tænkte at jeg også har godt af at bryde mine vaner. Men gik dog alligevel rundt i mørket og ledte efter en æske eller en lighter som jeg egentlig godt vidste jeg ikke havde. Kort efter gav jeg op og gik i gang med at lave morgenmad.

Mens æggene stegte på panden, gik jeg over til kommoden for finde nogle beklædningsgenstande i en skuffe.
Jeg var barfodet og mærkede at jeg trådte på noget. Jeg bøjede mig og samlede det op.
Det var en tændstik. Det var stadig halvmørkt, for dagene er blevet mærkbart kortere. Jeg kunne ikke se om tændstikken var ny eller brugt, men jeg mærkede med to fingre og det føltes som om der var svovl på den. Det var opmuntrende, men tvivlen nagede. Jeg tog et nyt stearinlys.
Jeg strøg tændstikken mod den tomme æske. Den virkede. Nu kom der lys på Buddha og min kaffekop, som jeg ikke tør bruge, fordi håndtaget er revnet og limet på. Men den står ved siden af Buddha og den minder mig om en person jeg elsker meget højt.

Billedet er taget med mit nye kamera, men da lyset var svagt, er der meget støj og det er ikke særlig skarpt. Det blå lys i venstre side af billedet, er det begyndende dagslys.