Tak for de mange hilsner og lidt om kunst

Jeg fik mange hilsner i går da jeg skrev jeg havde fået nyt job. Jeg når ikke at skrive til alle, så jeg vil bare sige tak for dem.I går, da jeg om hjem fra teoriundervisning, som jeg på mirakuløs vis, holdt mig vågen til, fandt jeg en video om den irske kunstmaler Patrick Graham. Det var en klog kunstekspert der talte stolpe op og stolpe ned, og analyserede billederne og hans liv, og det var ret interessant.Jeg hæftede mig ikke mindst ved en lille historie om PG, der åbenbart var indlagt på et psykiatrisk hospital i en periode, og efter en lang pause fra maleriet, havde fået fat i en skitseblok og nogle blyanter. Han sad ved et bord, sammen med en anden patient. Graham var fantastisk til at male naturalistisk, og lavede et meget vellignende portræt.Han holdt tegningen op foran ham, men der var ingen reaktion. Han havde forventet at han ville være imponeret, sådan som Graham havde oplevet mange gange før.Men nej, ikke denne gang.I det øjeblik gik det op for ham at den naturalistiske gengivelse af eksisterende objekter eller mennesker, ikke har nogen kunstneristisk værdi.For patienten var det jo bare som at se sig selv i et spejl, noget han havde gjort mange gange før. Det satte Graham på et helt nyt spor og et helt ny måde at udtrykke sig.Det mindede mig om bogen “Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl, hvor kunst også bliver diskuteret.Her er nogle citater fra bogen:“Når kunstnere opfanger noget i universet kan de omsætte det til noget smukt. Ikke smukt i gængs forstand, men smukt i universel forstand, sådan at kraften udtrykkes i værket. Men langt de fleste forfalder til egoisme. Derfor spiller kunsten ikke længere den rolle, som er tiltænkt den. “En god forfatter, poet, billedkunstner, musiker, filmmager, sanger, danser et cetera er oversætter og fortolker af det universelles sprog, det bevægeliges sprog, ord, billeder og musik, som bevæger. Inspirationen er ikke deres, ikke en gave til deres personlighed, men noget de har pligt til at forvandle og give videre. Så bliver det smukt. “Der findes ingen sand kunst ud over evnen til at se og lytte på det oversanselige niveau. At være åben for den kosmiske impuls. En kunstner må være villig til at skærpe sin bevidsthed og sine intuitive sanser, for at kunne se og frigøre det humane og kosmiske i selv det mest ubetydelige, banale, overfladiske og middelmådige. Han må aldrig forfalde til blot at gengive. Kunstnerens opgave er at forvandle”.Citater slut.Crede et Vicisti – Tro og Vind