Blog

En musik anmeldelse 60 år senere

I dag skal min historie være en musik anmeldelse, eller måske rettere, en sammenligning af forskellige versioner af samme sang. Det er ikke noget jeg før har givet mig i kast med, så det er et eksperiment.
Jeg lytter ikke så meget til musik mere. Engang gjorde jeg, men nu er det mest sporadisk lytten til det jeg finder på Youtube. Og her kan man godt finde guldkorn.
Jeg lever i fortiden, og, af og til, forhåbentlig i nuet, og lægger ikke skjul på at jeg er stået af toget, og har ikke tænkt mig at hoppe på igen.
Jeg forsøger at leve i vertikal væren og vertikale bevidsthedsniveauer. Om det lykkes, ved jeg ikke, men jeg gør mit bedste.
Derfor falder det mig helt naturligt at skrive om en meget gammel sang, nemlig klassikeren “Green, Green Grass of Home”.
Den er skrevet af Claude Putman Jr. og indspillet første gang i 1965 af Johnny Darell og senere samme år af Porter Wagoner. Sidstnævnte fik et pæn placering på Country chart.
Det er faktisk en country sang, men trods det, er den mest kendt i Tom Jones version.
Han fik et kæmpe hit med sangen i 1966 og nåede et langt bredere publikum.
Sangen er en vemodig historie om en mand der fortæller om sin ankomst til sit barndomshjem.
Han står, også, af toget og hans far og mor er ankommet for at tage imod.
Han kigger ned ad vejen, og der ser han sin kæreste, med gyldent hår og kirsebærrøde læber. De smiler og deres arme rækker ud mod ham. Det er godt at mærke barndomshjemmets grønne græs igen.
Det slidte hus han voksede op i, står der stadig og det samme gør det gamle egetræ han legede i som barn.
Han går tur med sin kæreste og alt er godt.
Men så vågner han og forstår at det bare var en drøm. Han opholder sig i en fængselscelle.
Han ser de 4 grå vægge, vagten og den præst, han skal følges med ved daggry.
Han er dømt til døden, og snart vil han igen se sit barndomshjems grønne græs.
Det var min opfattelse at Tom Jones “ejede” den sang og ingen andre versioner nåede den til sokkeholderne.
Men så præsenterede Youtubes algoritmer mig for Elvis Presley’s version og den måtte jeg høre.
Jeg kan godt lide Elvis Presley, og det kan alle. Det er bare ikke alle der vil indrømme det.
Da jeg lyttede, blev jeg i tvivl om det virkelig er Toms version jer foretrækker. Og i skrivende stund må jeg sige at jeg hælder til Elvis.
Det var den opståede tvivl der gav mig lyst til at skrive dette.
Jeg besluttede at lytte til flere kunstnere, for at give dem en chance.
Jerry Lee Lewis havde indspillet sangen på et album der hed “Country Songs for City Folks” i 1965, og Tom Jones, der var stor beundrer af Jerry Lee, hørte hans version og besluttede at indspille den i sin egen fortolkning. Resten er historie.
Jeg kan også godt lide Jerry Lee Lewis, det indrømmer jeg gerne, men hans version af Green Green Grass of Home, er ikke en af mine favoritter.
Så lyttede jeg til Johnny Cash indspilning fra live albummet “Live at Folsom Prison”, der er optaget i fængslet Folsom Prison, med de indsatte som publikum. Jeg synes ikke den var så interessant, men det bidrager til stemningen at den udføres i et autentisk miljø. Fængslet har til dato udført 93 henrettelser af dømte fanger.
Jeg lyttede også til den sorte country musiker, Charlie Pride, og den er faktisk ok. Johnny Darell og Porter Wagoner’s udgaver, fangede mig ikke.
Så er jeg er tilbage til Tom Jones og Elvis Presley.
De er begge absolut fremragende, men lige her og nu, hælder jeg som sagt, til Elvis. Måske er det hans rødder i det fattige USA og hans dybe respekt for gospel musik, der var den genre der stod hans hjerte nærmest, der lige giver sangen det ekstra der tiltaler mig.
Elvis indspillede sangen 11. marts 1975, altså kun to år før sin død.
Både Tom’s og Elvis versioner er ret pompøse, med strygere, kor og det hele.
Tom Jones kommer fra Wales og måske er det der forskellen ligger. Den egner sig bedre til at blive spillet i en jukebox på en pub i Cardiff. Måske – jeg har aldrig været i Cardiff.
Sangen er trist og sentimental, gammel, og country and western, og det har jeg behov for lige nu.
Jeg holder meget af både Elvis og Tom, så det er meget tæt på uafgjort, og det er et spørgsmål om smag og også fuldstændig ligegyldigt. Jeg glæder mig bare over at have muligheden for at kunne vælge frit, og jeg ønsker ikke at påvirke andre med mine meninger.
Så lyt selv, eller brug tiden på noget andet der er vigtigere for dig.
Elvis Presley
https://www.youtube.com/watch?v=dMxUc9WLK7A
Tom Jones
https://www.youtube.com/watch?v=EmT1ptv3VEc
Johnny Cash
https://www.youtube.com/watch?v=SLfxsneyfnY
Charlie Pride
https://www.youtube.com/watch?v=tltKLTGYhZM
Crede et Vicisti – Tro og Vind