Vi går mod lysere tider
Man skal ikke tro på alt hvad man læser og hører, men jeg vælger at tro at det er sandt at dagens længde er tiltaget med 13 minutter og 36 sekunder, selvom jeg blot har læst det på en hjemmeside. Vi går mod lysere tider.
Jeg er så småt ved at lægge jule- og nytårsdagene bag mig. I næste uge begynder hverdagene, på godt og ondt, ikke mindst trafikken til og fra arbejde, ser jeg ikke frem til.
Angiveligt sagde Buddha til sine elever, kort før han døde som en gammel mand, at de ikke skulle tro et ord af det han havde sagt og belært dem om, en stor del af sit voksne liv. Nej, han anbefalede at de gik ud i livet og prøvede det af. De skulle være opmærksomme på, hvordan det virkede, om det gav mening, om det havde en gavnlig effekt. De skulle være kritiske og undersøge hvilke erfaringer de gjorde sig. Og de skulle være parate til at give slip på belæringer og ideer, der ikke virkede til alt levendes bedste. De skulle være deres eget lys, som han smukt udtrykte det.
Det overrasker mig, hvor mange der stadig tror blindt på de “gamle” nyhedsmedier.
Og hvor mange der ikke forstår at man ikke behøver at lyve for at manipulere. Man kan lyve ved at udelade elementer fra historierne, så de får en helt anden betydning. Eller man kan helt undlade at sige noget. Tavshed.
Og når medierne holder deres publikum i et næsten hypnotisk jerngreb, er der ingen stor fare for at de undrer sig og stiller spørgsmålet: “Kan det nu også passe?”, “det må jeg hellere undersøge selv – fra andre kilder”.
Jeg har haft fornøjelsen at tilbringe tid i de forløbne helligdage, med et par repræsentanter fra ovenstående gruppe, der givetvis stadig er stor, ikke mindst i Danmark. Medlemmer af boomer generationen, der stadig tror at de bliver sagligt og objektivt informeret, når det tænder for DR, TV2 og andre af de gamle medier som EB og Berlingske, med flere.
De tror stadig at journalister har deres integritet i behold, at de ikke for længst har solgt den for mammon og for at være ideologiske prædikanter.
Det var et interessant feltstudie. Men også skræmmende, fordi der stadig er mange der er i samme situation.
Men vi går mod lysere tider – som sagt og et af lyspunkterne er den amerikanske entreprenør Elon Musk, der tilsyneladende har besluttet sig for at bruge sin indflydelse til at sætte fokus på emner han finder problematiske. Og det glæder mig usigeligt.
Mange har sikkert hørt om de advarsler, der lyder nede fra Tyskland, og om det frygtelige “NAZI” parti AfD, med forgrundsfiguren Alice Weidel. Når mainstream kalder nogen for nazister eller “far right” – spidser jeg altid øre, og antager automatisk at det er løgn.
Jeg hæftede mig ved at Elon anbefalede AfD som et fornuftigt alternativ, og jeg besluttede at undersøge hvad de står for. Jeg fandt et længere engelsk interview med Weidel, der taler fremragende engelsk, og jeg må sige at jeg har svært ved at få øje på de nynazistiske toner. I mine ører var det, hun sagde, sund fornuft. Hvis jeg boede i Tyskland, med deres udfordringer, ville jeg også stemme på dem. Og det er præcis det de etablerede partier er bange for, at for mange gør det samme som mig, begynder at undersøge sagen selv, uden om de historier nyhedsmedierne forsøger at fastholde. D. 9. januar, holder Elon og Alice en live konversation på et kendt socialt medie – så kan man jo selv lytte med.
Et andet emne Elon har taget op og givet fornyet og tiltrængt fokus, er de skandaløse grooming sager i UK, hvor muslimske indvandrergrupper har lokket meget unge britiske piger med alkohol og stoffer, og systematisk har massevoldtaget dem gennem lange perioder.
Den mest kendte sag er Rotherham skandalen, hvor både politi og socialarbejdere, bevidst dækkede over sagerne for ikke at risikere at blive anklaget for at være intolerante racister.
Og vi taler angiveligt ikke om et lille antal, men formodentlig er det flere hundredtusinder piger, der har været ofre, ikke kun i Rotherham, men i mange andre engelske byer.
Det er gamle sager, der rækker 20 – 30 år tilbage, måske længere. De har af og til været oppe og vende, men er altid blevet dysset ned igen.
Elon skriver at i UK skal alvorlige kriminalsager godkendes af institutionen “Crown Prosecution Service”, vel sammenlignelig med anklagemyndigheden i DK, før politiet kan anklage de mistænkte kriminelle. Men det ønskede man ikke at gøre – sagerne blev i mange tilfælde aldrig startet.
Og hvem var chef for CPS også da disse voldtægtsbander var i gang? Der ikke ønskede at starte sagerne?
Det var Keir Starmer, i perioden 2008 til 2013.
Og hvem er Keir Starmer? Starmer er UK’s nye premierminister, hvis popularitet heldigvis er i frit fald. Så kan det være en medvirkende årsag til at der ikke er nogen interesse for at undersøge disse sager nøjere? Fordi pilen også peger på Starmer? Eller det kan selvfølgelig blot være en tilfældighed? Men næppe.
Hvordan mon det føles at være med til at dække over disse tragiske sager og disse ulykkelige skæbner, der i mange tilfælde også har været med døden til følge.
Sover de godt om natten?
De etablerede politikere har travlt med at fordømme Elons indblanding, mens de selv aldrig holder sig tilbage med at blande sig eller støtte deres meningsfæller i andre lande, og de har travlt med at kalde alle der anfægter deres fejlslagne ideer for “far-right” – ekstremt højreorienterede – og nazister, og generøse sammenligninger med Adolf Hitler, der forresten var national-SOCIALIST, der jo ikke er placeret til højre, men lad det nu ligge.
De mediestøttebestukkede mainstreammedier, slutter hellere end gerne op om de historier.
Men de er bange, for de mærker, at vi går mod lysere tider.
I de sidste dage der har været en blanding af fri- og helligdage, og arbejdsdage, har kantinen på min arbejdsplads været lukket. Det er forståeligt for mange har haft eller taget fri. På en af mine ture over til den nærliggende bager og 365 supermarked, for at skaffe noget spiseligt, opdagede jeg en morgen en stærkt lysende stjerne på himlen. Måske var det indbildning, men jeg synes den havde et rødt skær, hvilket ikke fremgår på billedet.
Jeg kom til at tænke på Mars, og det fik mig til at tænke på at sætte sig store mål, noget jeg ikke er synderlig god til.
Men mere om det i en anden historie …
Og croissanten smagte himmelsk 🙂
Fortsættes …