Oprør? Privatliv er en ret

Jeg har ikke lagt skjul på at forfatteren, musikeren, filosoffen, samfundsdebatøren, Lars Muhl, er en stor inspirationskilde. Primært bogen “Seeren fra Andalusien” har jeg hørt og læst, helt eller delvist, så mange gange, at hvis jeg anslår tallet vil ingen tro mig 😀

Nu har jeg købt en anden bog af samme forfatter og den hedder “Drengen der gav den blinde sine øjne”. Den er udgivet i 2017 og markerer Muhls 50 års jubilæum som kunstner. Jeg er stadig i begyndelsen af bogen, så jeg skal ikke anmelde den, men det er en selvbiografi, hvor han fortæller om de oplevelser han har haft, mennesker han har mødt, musik der har betydet noget, begivenheder der har påvirket ham på godt og ondt.

Han er født i 1950 og var derfor teenager i 60’ernes ungdomsoprør, hvor nogle (få) valgte en anden vej end den traditionelle.

Jeg hæftede mig ved denne passage i bogen, og kom til at tænke på den tid vi lever i lige nu.

“Valget var pludselig frit i tresserne. Men at lade håret gro og træde et skridt til siden var stadig en drøm for de fleste i 1967 – den drøm, som ikke alle realiserede – og de fleste valgte det sikre: lærepladsen, uddannelsen, værnepligten og indsigten til ordnede forhold og pension. Kompromisserne var mange, og man måtte sno sig, for under den ubekymrede overflade arbejdede de små tyranner dag og nat med at spinde nye net af systematiseret velfærd, så man kunne sikre sig, at den enkelte holdt sig på den lige, stramt udstukne vej fra fødsel til grav. Det var vigtigt at have noget at falde tilbage på, som man sagde. Men jeg vidste fra starten at jeg ikke skulle falde tilbage på noget som helst. Jeg skulle fremad. Og jeg var så heldig at blive født på et tidspunkt, hvor der herskede opbrud, og hvor flere og flere i min generation var på udkig efter en anden måde at gøre alting på.”

– Uddrag slut

Det glædede mig meget da jeg opdagede at Lars Muhl var på kritikernes side under Corona massepsykosen og det efterfølgende medicinske eksperiment med en ukendt utestet vaccine, som man indirekte tvang befolkningen til at tage, hvis de da ellers ønskede at fungere i samfundet på normale vilkår.

Jeg ved ikke hvad det var der udløste ungdomsoprøret i 60’erne og jeg er helt sikker på at deres forbrug af stoffer var en fejlagtig vej til en udvidet bevidsthed, men de forstod at det var nødvendigt, og nogle (få) fandt heldigvis andre veje, gennem meditation og et kontemplativt liv.

Den nævnte passage fra bogen, fik mig til at håbe og tænke på, om vi oplever et nyt oprør, hvor en (lille) gruppe har gennemskuet manipulationen, løgnen, den egentlige bagvedliggende agenda bag alt det fællesskabsvrøvl, der primært tjener til at genne folk ind i flokke, få dem til at give afkald på individualitet, belønne dem med deres egne konfiskerede  penge, acceptere overvågning og fjernelsen af deres privatliv, med det overordnede formål at magthavere skal have lettere ved at kontrollere pøblen, og udnytte dem som tandhjul i en stor pengemaskine til egen fordel.

Jeg er optimist og jeg tror vi er i en opvågningstid. men desværre er de fleste i en dyb søvn og trives fint i et fængsel hvor andre sætter dagsordenen, man får udbetalt lommepenge hver måned, og mor og far, bankerne overvåger hvad man bruger dem til.

Det handler ikke om højre eller venstre, socialist eller liberal – det handler om hvorvidt man vil leve i et centralt styret samfund hvor man giver afkald på sit privatliv og lader sig overvåge og kontrollere af magtgale psykopater og narcissister, eller man ønsker en privatsfære, at være uskyldig til bevist skyldig, ikke være overvåget fra vugge til grav.

Man hører den dag i dag, voksne mennesker gentage den nationalsocialistiske propaganda minister Joseph Goebbels berømte ord: “Hvis du ikke har noget at skjule har du intet at frygte.”

Men ønsket, eller kravet om et privatliv, en privatsfære, skal ikke automatisk udløse holdningen: “Nååååå – så foregår der nok noget kriminelt – ellers kan du jo ikke have noget imod at vi snager i dit privatliv”

Nej, såden er det ikke. Et ukrænkeligt privatliv er et fundamentalt behov og bør være et krav.

Overvågning og kontrol bliver altid indført med at påskud om øget sikkerhed, for at komme kriminalitet til livs, hvidvask, terror, sorte penge, etc, men de virkelige kriminelle er de inhabile og korrupte politikere der i samarbejde med store økonomiske interesser, som eksempelvis medicinalindustrien, og medier, tjener mange penge på ubevidste menneskers frygt.

God søndag.

Crede et Vicisti – Tro og Vind