Søndag med mit barnebarn
Det er mandag morgen og jeg sidder i fredsommelighed og bearbejder en spontant opstået dejlig søndag med mit barnebarn på 6 år.
Jeg havde egentlig besluttet ikke at skrive i dag, men jeg læste et opslag fra Berlingske Tidenes chefredaktør Tom Jensen, der gav mig lyst til at skrive en kort kommentar og derefter en lille historie.
Søndagen var frydefuld, og jeg sidder i eftervirkningerne af denne, men som altid er der også overvejelser om man nu gjorde det godt nok. Især en ting finder jeg vigtigt. Var jeg nærværende? Som studerende af Eckhart Tolles tanker og ord, ligger det mig meget på sinde. Men ingen er perfekte. Man gør sit bedste.
Tom Jensen skrev:
“Før var man en god samfundsborger, hvis man ikke lagde andre unødigt til last. Det er ifølge det store regeringspartiet Socialdemokratiet ikke længere nok. Nu skal man arbejde for staten for at være et ordentligt menneske. Det er en moralsk bundvending, der stiller spørgsmål ved selve meningen med menneskets eksistens.”
Han fremlægger det som om det er en nyhed, og det er bekymrende, men ikke overraskende. Efter min mening har paradigmet, at velfærdsstaten er til for borgerne, skiftet for flere årtier tiden. Det præsenteres selvfølgelig stadig som den bærende idé, men staten, og skattetrykket, har for længe siden vokset sig så voldsomt, at det ikke længere er tilfældet. Målet for den socialistiske ideologi, har altid været, at staten skal bestemme alt, befolkningen er blot ansatte og små tandhjul. Det har altid været et kamufleret mål, på samme måde som EU projektet, der har bildt folk ind at det blot handlede om samhandel og åbne grænser, men i virkeligheden altid har haft en centraliseret magt som det endelige mål.
Det har aldrig været en hemmelighed, der var bare ikke mange der troede på det, eller gad sætte sig ind i det, eller uforståeligt, synes det er en god ide.
Jeg var i butikken “Normal” i går. En af de få forretninger der havde åbent på en søndag i en søvnig provinsby, og jeg blev ført rundt af min lille pige, og fik indblik i kunstige negle, halskæder, hårelastikker i mange farver og en række andre ting jeg ellers aldrig stifter bekendtskab med. Kunstige negle fik hun dog ikke, men jeg gav efter, og det blev til halskæder, læbepomade med en sjov figur, nøglering med en lyserød bamse og to nye hårelastikker, som hun i forvejen har ret mange af, men altså ikke lige i disse farver.
Jeg har lyttet til Eckhart Tolle hele natten. Bogen “Stillness Speaks” er fantastisk.
Man er ikke sine tanker, men den bagvedliggende bevidsthed, der skaber kontakt til en langt højere intelligens.
Nu vil jeg slutte, jeg er langsomt ved at bevæge mig ind i en “gaffeltruck-state-of-mind” 😀
Crede et Vicisti – Tro og Vind