Tro det før jeg ser det

I dag har jeg lyst til at skrive om, må jeg sige et utraditionelt emne? Men jeg holder mig ikke for god. Jeg vil skrive om mine tænder! Rabler det for mig? Det er ikke umuligt, men historien er interessant for mig, af flere grunde. Den handler nemlig også om forudfattede meninger og at have svært ved at tro, selvom man kan se det.

I en årrække har jeg kæmpet med tandsten, der som de fleste ved, ikke er godt, for noget, hverken tandkødet, udseendet eller åndens odeur. Min tandlæge fortalte mig, for mange år siden, at jeg var en af dem der producerede meget tandsten, så han, og senere hun, anbefalede at jeg fik tandrensninger, med 3 måneders intervaller.

Jeg kunne jo selv se på de forreste tænder i undermunden, at de havde ret, og selvom jeg passer mine tænder med elektriske tandbørster, mellemrumsbørster, tandtråd – grundigt og samvittighedsfuldt, mindst to gange i døgnet, var de regelmæssige besøg hos tandlægen nødvendige for at jeg kunne holde mine tænder pæne. Men uanset hvad jeg gjorde, var den næste tandrensning nødvendig. Og jeg må sige at jeg også godt kan lide at få dem renset.

Følelsen – altså bagefter, når man har glemt hvad det kostede og kæbemusklerne er begyndt at slappe af igen, er virkelig skøn.

Men så skete det, at jeg på en af mine mange og lange stunder på en kendt amerikansk videokanal, der begynder med Y, tilfældigt så en video om dette emne. Kanalen omhandler mange forskellige sundhedsrelaterede emner, men i dette tilfælde var det tandbelægninger, der var emnet. Min nysgerrighed blev vakt, og jeg lyttede interesseret.

I videoen hævdes det at årsagen til disse belægninger kan være en bakteriel infektion, forårsaget af en ubalance i de bakteriekulturer der naturligt bør være i munden.

Men på grund af brug af fluor, er der skabt ubalance, så denne bakterie nu har fået frit slag.

Jeg tror jo ikke på alt hvad jeg hører, og tænkte, “kan det nu også passe?”.

Men især de seneste års adfærd fra sundhedsmyndigheder og fagfolk, har gjort mig skeptisk overfor autoriteter, og mere åben for andre muligheder.

Men min skepsis går begge veje. Og det er sundt.

Derfor besluttede jeg at afprøve påstanden. Jeg hastede ud på internettet og fandt en helsekostbutik, og bestilte 3 tuber tandpasta – uden flour.

Jeg havde aldrig skænket tandpasta mange tanker, og besluttet at alle de historier om tandpasta, der kan gøre tænderne hvidere og hvad der ellers findes af påstande, primært er påstande og reklamegas. Så jeg har blot købt hvad der var på tilbud og med flour, for det er  hvad der tilbydes i normale butikker.

Tuberne ankom og ja, de koster væsentligt mere, men det vil jeg gerne betale.

Jeg tog det i brug og bemærkede, indrømmet, til min overraskelse, at belægningerne forblev væsentligt reduceret. Da jeg igen skulle til tandlægen, sagde jeg intet om mit skift af tandpasta. Hun roste mig og sagde at jeg gjorde det godt.

Jeg fortsatte med den nye tandpasta, og det forundrede og irriterede mig at selvom jeg tydeligt kunne se en forskel, sad tvivlen stadig i mig. Kunne det virkelig passe? Var det et tilfælde? Indbildning? Jeg kunne se det, men havde alligevel svært ved at acceptere det.

Og jeg fortsatte med den nye flourfrie tandpasta, og så skete det vanvittigt irriterende, at jeg fik en hilsen fra min tandlæge, der meddelte at hun havde valgt at stoppe, og havde solgt sin andel af praksis til en anden tandlæge.

Jeg var ikke glad, for jeg kan ikke lide forandringer, især ikke når det gælder tandlæge. Og det var ikke så mange år siden at min forrige tandlæge var gået tidligt på pension og nu skulle jeg til det igen. Men jeg anerkendte hendes behov for forandring. Når man i årevis har siddet skævt på en stol og kigget ned i tusinder af munde, må der komme et tidspunkt hvor man har fået nok.

Jeg blev også i samme mail, introduceret til hende der skulle overtage og hun så sød og venlig ud. Men jeg var sikker på, at jeg ikke kunne lide hende, at hun var en pengemaskine, og jeg blev træt af at tænke på, at jeg nu skulle til at opbygge en ny relation. Det var kun når jeg virkelig tog mig sammen at jeg kunne overbevise mig om at det måske var bedst, at jeg først mødte hende, inden jeg besluttede mig, i stedet for mine forudfattede meninger, gæt og og frie fantasier.

Da den næste indkaldelse ankom, nu til den nye tandlæge, valgte jeg at udskyde aftalen, for det var lige i den periode jeg var ved at skifte job. Det var en stor fejl, ikke kun at udskyde tandeftersynet, men også at tage jobbet. Den næste periode blev ret uoverskuelig, og jeg udskød eftersynet flere gange i løbet af vinteren. Først primo maj, næsten 10 måneder efter det sidste eftersyn, fik jeg endelig en aftale.

For nylig havde jeg taget en fridag og gik og ordnede praktiske gøremål, da telefonen ringede. Det var tandlægens assistent, der spurgte om jeg havde mulighed for at flytte eftersynet, til om to timer, samme dag, da min nye tandlæge, som jeg endnu ikke havde mødt, skulle til begravelse på den dag min oprindelige tid skulle effektueres.

Jeg sagde ja, lad mig endelig få det overstået. Jeg tog af sted og var lidt spændt, det indrømmer jeg.

Men nu havde jeg muligheden for at afprøve om en længere pause uden tandrensninger, med brug af flourfrit tandpasta, ville få katastrofale følger? Og samtidig ville mine bisser blive checket af en person der ikke kendte historikken, bortset fra journalerne.

Og jeg fik endelig mulighed for at undersøge om jeg kunne lide min nye tandlæge, eller om jeg skulle ud og finde en ny.

Jeg sad i venteværelset og der var lidt forsinkelse, men endelig kom hun og inviterede mig ind i sit rum, hilste pænt og gav vist også hånd. Jeg kunne mærke at min modstand gradvist blev mindre.

Hun beklagede ændringerne, og besværet, og forklarede at hendes barndomsvenindes far var afgået ved døden, hun skulle til begravelse på Lolland, hvor han havde fungeret som præst i mange år. Sporede jeg et svagt dialekt? Jeg har en svaghed for Lolland, og ikke mindst ganske smukke kvinder med et blødt lollandsk dialekt.

Men hun ville gerne i gang og det ville jeg også, så jeg satte mig i stolen og projektøren blev indstillet og ret hurtigt kom den besked jeg gerne ville høre. “Du passer da dine tænder fint, der er næsten ingen belægninger” – sagde hun.

Derefter gik hun i gang med den rutinemæssige rensnings forskellige faser og der var ingen problemer, hun var hurtig og tilsyneladende grundig.

Min modstand var nu væk. Jeg var begejstret. Alt tydede på at jeg havde fundet min nye tandlæge. Jeg fortalte hende ikke noget om mit skift af tandpasta. Det forbliver min hemmelighed, som jeg godt nok deler på sociale medier, men hvad, det læser hun nok ikke, og gør hun, er det ok.

Men jeg havde taget helt fejl af hende – på ALLE områder.

Jeg har hørt den canadiske psykolog og internet fænomen Jordan Peterson fortælle om sine forbedringer af en række fysiske og helbredsmæssige forhold, skavanker han har kæmpet med i årevis, flere alvorlige, indtil han gik på en meget stringent carnivore diæt og angiveligt kun spiser steaks.

En af de overraskende ting der skete var at forskellige problemer med tænder og tandkød etc. også helt forsvandt, på trods af at det i den traditionelle behandling, bliver betragtet som en umulighed, når først skaden er sket. Det er åbenbart ikke tilfældet, så hvorfor er der ikke mere interesse for det?

For mig eget vedkommende var min største overraskelse, at jeg ikke kunne tro på forandringen, selvom jeg så den med mine egne øjne. Jeg er helt klar over at den viden om flour er eksisterende, at nogle grupper er meget kritiske, mens andre fastholder brugen.

Jeg har ikke planer om at vende de traditionelle behandlingmetoder ryggen helt og holdent, men jeg vil holde øje med alternative metoder. Og dem vil jeg også holde øje med og være skeptisk. Læger og tandlæger er uddannede og holder fast i de ting de lærte. Og de få der forsøger sig med alternative metoder, kan måske risikere at blive straffet af det system, der kontrollerer dem, og deres autoritetstro patienter forlader dem? Man kan måske huske de få læger, der blev lidt for kritiske i de brølende coronadage? Det kunne koste dem dyrt.

Så jeg holder fast i brugen af min nye tandpasta, og vil øve mig i at være vågen og opmærksom på alle de muligheder der findes, og aldrig glemme at en stor del af vores fysiske skavanker skyldes negative tankemønstre. De sidste dage har jeg lyttet til Louise Hays visdomsord, og det er påfaldende som de minder om Seeren fra Andalusien og David R. Hawkins, med flere, men det kan selvfølgelig ikke overraske, når det er universelt. 

Nogle siger at man skal tro det for at se det, andre vil se det før de tror det, og jeg skal øve mig i at tro på det jeg ser, når det sker lige foran mig, og lade være med at projicere mine begrænsende overbevisninger, og forstå at jeg intet forstår og intet ved, men skal være åben for de mirakler der sker hele tiden lige foran mig.

Crede et Vicisti – Tro og Vind