Nyt kørekort

EN SUCCESOPLEVELSE

I dag vil jeg fortælle en rigtig Linkedin-egnet historie om en lille succesoplevelse jeg havde i går.

Jeg bestod køreprøven til stort trailerkørekort

Ja, jeg har taget et kørekort der giver mig ret til at køre påhængskøretøjer tungere end de normale 750 kg, der “følger med” et almindeligt kørekort. Det kaldes et B/E kørekort.

Kriterierne for at modtage det nye kørekort, er at man modtager: 4 teori lektioner, 6 praktiske lektioner og afslutter med en praktisk prøve med en motorsagkyndig.

Hele forløbet var ret komprimeret, men det var fint for så gik det hurtigere. Jeg mødte op til en teori aften hos kørelæreren Trailerjan.dk i Køge og sad fra kl. 17 til 20 og hørte på et tæt pakket program.

Et par dage efter gik jeg til lægen, eller rettere en sygeplejerske, og fik en lægeerklæring der dokumenterer at jeg er nogenlunde velfungerende, er psykisk stabil og ikke tager medicin der kan være problematisk.

Det var en sygeplejerske der udførte den ret overfladiske undersøgelse, og det gik fint. Det undrede mig lidt at de er tilfreds med at jeg underskriver en erklæring på at jeg kan bevæge min nakke, arme og skuldre frit, men de bruger ikke tid på at teste det i praksis, når man nu alligevel er i konsultationsrummet. Men de viser tillid og det er da rart.

Så ventede jeg på en opringning fra kørelæreren og den kom et par uger senere. Han havde en prøve til mig onsdag, så jeg skulle køre de praktiske lektioner, mandag og tirsdag.

Jeg mødte kl. 14.30, efter en arbejdsdag, og blev introduceret til alle de ting jeg skal huske når man påmonterer en trailer. Jeg var ret velforberedt, for Jan har lavet en glimrende opsummering og en fin lille video, som jeg havde læst og set flere gange.

Man skal vide alle de klassiske ting om lys og reflekser, dæk og fælge og montering med sikkerhedswire, og måden man sikrer at traileren sidder forsvarlig fast. Det er ikke svært, men forude venter prøven, så man skal lære stoffet.

En tungere trailer adskiller sig fra en af de almindelige man låner i Silvan eller Bauhaus, ved at den har bremser, så der er også noget man skal lære der.

Jeg havde set frem til at køre med en kørelærer, for det er ret længe siden jeg har taget kørekort og jeg tænkte at det kunne være interessant at høre hvad han havde at sige til min kørsel.

Jeg mener jo selv at jeg er en fremragende bilist – men måske havde han en anden mening.

Det var dejligt at køre i hans fine Mercedes og selvom den var tungt lastet, trak den fint og uden problemer.

De flestes bekymring er nok at bakke med en trailer og jeg var også spændt. Men det gik meget fint da jeg første gang svingede rundt om et hjørne på en stille vej i et industrikvarter.

Han sagde at jeg kørte lidt for hurtigt, og anbefalede at jeg satte farten ned, så jeg havde bedre tid til at korrigere.Det var i det hele taget et gennemgående tema i min kørsel. Jeg kører for hurtigt. Ikke nødvendigvis hurtigere end hastighedsreglerne foreskriver, men langsommere kørsel giver mig mere tid, og jeg tog hans råd til efterretning.

I går var det tid til prøve og jeg skulle køre kl. 12, troede jeg. Men den sagkyndige var sulten da han kom ind efter en prøve og spurgte kørelæreren om han måtte spise frokost inden jeg kørte. Det var ok, for det er vigtigt at han er mæt og i godt humør.

Så min prøve blev forsinket i 45 minutter. Jeg bakkede til traileren, monterede den og han ville tale lidt om registreringsattester og andet. Han var utrolig venlig og vi havde en hyggelig samtale om alt muligt under kørslen. Han gjorde hvad han kunne for at få mig til at slappe af, og han sagde endda at vi ligeså godt kunne få bakkeøvelsen overstået, for det er jo den alle bekymrer sig om. Så det gjorde vi, og jeg bakkede meget fint rundt om et hjørne, og så var det ude af verden.

Jeg mistede al tidsfornemmelse og vi talte om biler og hans tid i beredskabsstyrelsen og min egen værnepligt samme sted, og på et tidspunkt glemte jeg faktisk at jeg var til prøve. Jeg lavede åbenbart ingen større fejl og bestod prøven.

Det var dejligt at lære noget nyt og jeg nød udfordringen og tiden med kørelæreren.

Det eneste negative er at jeg mister mit gamle lyserøde kørekort med det “smukke” billede af mig som 18 årig.

Crede et Vicisti – Tro og Vind