En magisk have

Der sker gode ting i mit liv. Det sidste nye faldt på plads i fredags, men jeg vil vente med at fortælle den historie, til alle parter er informeret.

I den forløbne uge fik jeg kørekort til stor trailer og jeg blev straks kastet ud i praktisk kørsel med stor bil og store trailere. Som alle ved, er det jo først når man kommer ud i det virkelige liv at man rigtig skal lære at køre. Det går ret godt med at bakke, men trailere har meget forskellige personligheder – ligesom mennesker 😀 Det kræver opmærksomhed og respekt, ligesom mennesker. Selvom trailerkørsel er et meget spændende emne, vil jeg ikke underholde i detaljer.

I går besøgte jeg igen Stege på Møn. Det er blevet en hyppigt tilbagevendende aktivitet og jeg glæder mig altid til den lille tur i weekenden. Jeg besøgte igen Liza’s Galleri, fik en god frokost hos Slagter Stig, i den tilstødende restaurant, Støberiet.

Jeg vandrede derefter mod kirken og bagved denne, opdagede jeg tilfældigt et sted jeg aldrig havde lagt mærke til før. I en mur var der en lille jernlåge der skiltede med ordet Middelalderhaven, og da jeg jo gerne vil opholde mig i en anden tid, åbnede jeg lågen og gik ind. Og det var som at gå ind i en anden verden. Her, lige bag kirken, lå en ret stor have med utallige planter – urter og blomster.

Der var skilte på de fleste vækster, så man kunne orientere sig. Der var et par bistader med stor aktivitet og kompostbunker med skilte der markerede deres alder, og det var tydeligt at se der er forskel på hvor langt de er i komposteringsprocessen.

Vejret var fuldstændig perfekt, lunt i solen, og vindstille. Jeg satte mig på en havestol og slappede af. En musikalsk Musvit underholdt i grenene lige over mig og jeg kunne høre den kommunikerede med en anden i nærheden. Om de var på date, eller konkurrenter, har jeg ikke forstand på. Men smukt var det. Der var også et par insekthoteller, og det var tydeligt at man havde gjort alt for at naturen skulle finde balance og hvile i sig selv.

Jeg var lidt i søvnunderskud efter en mærkelig uge, og jeg sad og døsede lidt i solen og nød dette fredsommelige sted.

Udvikler man sig som menneske når man er i harmoni og fred. Jeg tror det er nødvendig med turbulens og lidt stormvejr, en gang imellem. Ellers får man ikke nødvendigvis kontakt til de ressourcer man har til rådighed. Måske? Jeg er ikke sikker.

Jeg er aldrig sikker. Der findes ingen endegyldige sandheder. Universet, verden og mennesker er i bevægelse, og bevægelige, og sådan er det.

Crede et Vicisti – Tro og Vind