Hvis ikke os – hvem så?
Hvis ikke os – hvem så?
Hvis ikke nu – hvornår så?
Det er titlen på en ny film fra Lars Muhl. Han har mange vigtige budskaber og gode pointer.
Mennesker er blevet, og bliver til stadighed, reduceret til en biologisk maskine, og intet andet. Vi negligerer vore oversanselige evner, vores intuition, højere bevidsthed.
På den måde skaber man mennesker der konstant er i frygt, mennesker der drømmer om det tidspunkt man kan udskifte alle organer med kunstige reservedele og holde sig i live for evigt.
Fordelen er at man kan udskyde det uundgåelige spørgsmål, som alle frygter. Hvornår skal jeg herfra? Så behøver man ikke tage stilling, for der jo en dag i morgen, og i morgen, og …
Vi er fascineret af kunstig intelligens, men glemmer at udvikle vores egen.
Frygt begrænser, for den forhindrer brugen af hele hjernen, og den forhindrer at man bevæger sig til højere bevidsthedsniveauer, hvor svarene findes.
Frygt holder mennesket i spørgsmålenes verden, for at bruge et af Muhls fine udtryk.
Og det er en stor fordel, ikke for det enkelte menneske, men for de magtfulde der ønsker at kontrollere os andre. For de har jo svarene – eller hvad?
Denne proces accelererer i disse år, men mange ser det ikke, fordi de befinder sig i konstant frygt.
Muhl taler også om ordet “velsignelse” der på aramæisk hedder “barrack” og det lyder måske religiøst, men det betyder bare at skabe et ophøjet rum om et menneske, eller en situation, og se og fremme de bedste egenskaber i de mennesker man møder, også i hverdagen i supermarkedet og andre steder.
Det er ikke religiøst. Det handler om at være venlig.
Et smil, en hilsen, hjælpsomhed – det er en velsignelse.
Se selv filmen fra Lars Muhl.
https://www.youtube.com/watch?v=0OpunSnb6Sg
Crede et Vicisti – Tro og Vind