Einstein Time
I dag vil jeg skrive om tid. Jeg er stadig meget optaget af Gay Hendricks bog “The Big Leap” der handler om selvbegrænsende adfærd, “The Upper Limit”, men han kommer også ind på et interessant emne han kalder “Einstein Time”. Det relaterer også til ULP, men det er lidt mere kryptisk. Men jeg tror måske jeg forstår hvad han mener. Og dog?
Han hævder at de fleste mennesker føler sig som ofre for tiden. Enten føler man at der ikke er tid nok, eller også har man så meget tid, at man er ved at kede sig ihjel.
Men det kan man gøre noget ved, men det kræver et stort paradigmeskift og det er: “Tiden kommer fra mig.”
I stedet for at opfatte sig som offer, skal man tage ansvar. Man er skaber og producent af tid. Man må aldrig tale om tid som en mangelvare, eller som noget man ikke kan kontrollere, eller noget der “rammer en”, eller bliver stjålet eller løber væk.
Gør man det, er man et offer. Man skal tage ansvar og ejerskab.
Han bruger den simple forklaring, som Einstein angiveligt gav, så vi andre dødelige kunne forstå hvad han mente, når han sagde at tid er relativ.
Hvis man sidder på en meget varm plade på et komfur, føles et minut som en time, men er man sammen med sit livs kærlighed, føles en time som et minut.
Føler man sig presset af tiden, trækker man sig ind i sig selv, man ønsker at flygte, bevidstheden skrumper ind, man bliver stresset.
Man bliver uproduktiv, ukoncentreret og når ikke meget.
Det modsatte gør sig gældende hvis man er overbevist om at der er masser af tid og man selv bestemmer hvad den skal bruges til. Så udvides bevidstheden og man er overalt på samme tid, og tiden er den rigtige, hele tiden.
I den tilstand er man langt mere produktiv og når mere, uden at føle sig presset og man vælger selv.
Jeg fatter nok ikke helt hvad han mener, for jeg er så vant til at tænke på tid som en absolut størrelse der ikke kan påvirkes. Men jeg synes det er virkelig spændende tanker, som jeg vil arbejde med – og det har jeg god tid til …
To be continued …
Crede et Vicisti – Tro og Vind