BlogKunst

Er jeg afhængig?

Jeg overvejer at gå i behandling. Jeg må indse at jeg er afhængig. Nej jeg er ikke alkoholiker eller ludoman, og indtager heller ikke piller eller andre stoffer. Men jeg må se i øjnene at jeg bruger for meget tid på at kigge på kunstnerartikler på webshops og se kunstrelaterede videoer på Youtube og i nogle tilfælde også at købe disse.

For alkoholikere finder der jo det glimrende Anonyme Alkoholikere, med deres 12 punkts program til at hjælpe dem.

Men der der findes ikke nogen hjælp for anonyme kunstnerartikelolikere, som mig. Som ikke engang er anonym.

Trin 1 hos AA er:

Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for alkohol – at vi ikke kunne klare vort liv.

Jeg vil ikke indrømme at jeg er magtesløs overfor betragtning og indkøb og brug af kunstnerartikler.

Jeg har godt nok lige købt 7 Posca markers, men de var nedsat 50% og jeg er i besiddelse af en stærk økonomisk selvdisciplin, der muligvis kan føres tilbage til en slægt bestående af midtsjællandske bønder og mindre selvstændige erhvervsdrivende.

Disse mennesker lærte noget om selvdisciplin, om at sætte tæring efter næring og ikke at sælge skindet før bjørnen var skudt, og alt det der.

Havde jeg ikke haft den selvkontrol, tør jeg ikke tænke på hvordan det hele ville se ud.

Så købte jeg forresten også et elektrisk viskelæder, men det var egentlig ikke så dyrt, så det gør ikke noget.

Jeg har lige hørt bogen “Meditations” af den romerske kejser Marcus Aurelius. Det var vist private dagbogsnotater og ikke meningen det skulle udgives. Han var en tænksom mand og stoiker. Han var kejser fra år 161 til 180.

Her er et citat af Marcus Aurelius: “Very little is needed to make a happy life; it is all within yourself in your way of thinking.”

Det er så sandt, så sandt.

Jeg går i min egen lille verden og tegner høns og passer folks haver. Udenfor er den anden verden, rablenderagendestjernesindssyg. I går så vi vist endnu en magtdemonstration af Danmarks, på alle måder, frastødende statsminister. Medfører det protester og en folkopstand? Næppe.

Hvem er de mennesker i befolkningen der stadig accepterer denne adfærd?

Hvorfor denne loyalitet overfor mennesker der gentagne gange lyver og bedrager?

Som psykologen Jordan Peterson siger: Måske fordi det er uudholdeligt at tage afstand til et system som man har haft tillid til, selvom dette system viser sig at svigte denne tillid.

For hvem og hvad skal man så tro på? Det er måske sammenligneligt med børn der udviser grænseløs tillid til forældre der svigter dem igen og igen og igen. Hvor skal de gå hen, hvem skal de henvende sig til?

Jeg skal nok få kontrol over min trang til at købe kunstartikler, men jeg må dog sige at et sæt Molotow Sketcher Twin Markers er meget tiltrækkende, men det må lige vente lidt.

Crede et Vicisti – Tro og Vind