Flere komplimenter

I går skrev jeg en lang kedelig historie om et kompliment en venlig person for nylig havde givet mig. Og i samme lange historie, der kunne have været kortere, men som jeg valgte at gøre længere, og mere kedelig, og langsom, skrev jeg også en række handlinger jeg gerne ville have mere, eller mindre, af i mit liv. Handlinger der vender mig væk fra bekymring, angst og manipulation og skaber mere ro, glæde, overskud, kærlighed, samvær, kreativitet, magi og eventyr og vertikal væren, uden at være nogen eller noget, og uden denne rastløse bevægelse mod noget andet, fordi, lige her hvor jeg er nu, ikke er godt nok.

Det er godt at være lige her hvor jeg er nu. Det er perfekt.

Lige nu sidder jeg i en sofa et sted i Roskilde og min lejlighed er helt mørk, bortset fra et stearinlys foran en lille buddhafigur. Jeg kan køre fugle synge udenfor og jeg ser en villavej der er svagt oplyst af gadebelysningen. Himlen er begyndt at lysne ganske svagt, men er stadig meget mørk blå.

I går gjorde jeg noget jeg ikke normalt gør. På en spadseretur i byen, begyndte det pludselig at vælte ned med slud og hagl og regn, og det blæste ret kraftigt. Jeg havde heldigvis en lille paraply i min fototaske og da jeg gik ud fra farvehandleren med en tube Titanium hvid akrylfarve, slog jeg paraplyen op og vandrede videre, i forvisning om at det hurtigt ville passere. Jeg gik ind i en butik og lige da jeg kom ind ad den automatiske dør, stod en ældre dame der smilende kommenterede det vilde vejr – og jeg smilede, helt uventet tilbage, og sagde, mens jeg slog paraplyen sammen, “Så er det blevet forår”, eller noget i den retning, og hun smilede og sagde, “Ja det skal jeg da lige love for”.

Nogen vil måske sige. “Hvorfor fortæller du den historie Jes?” den er da dødsyg og for mange er det ikke usædvanligt at falde i snak med andre. Men for mig var det lidt anderledes og jeg lagde mærke til det da jeg fortsatte ind i butikken. Det hele tog kun ganske få sekunder.

Men egentlig var det min mening at denne historie skulle handle om komplimenter.

Jeg lavede en liste over handlinger jeg tror vil bringe med væk fra den angst og bekymring, der er skabt af medier og magthaveres manipulation og løgne, fordi de ved det sælger og giver dem mere kontrol. Jeg vil den modsatte vej.

Min liste ser sådan ud: “Mere stilhed, mere meditation, eller hvad man nu vil kalde det, flere kreative aktiviteter, flere frokoster i, tilsyneladende, kedelige provinsbyer, flere samtaler med mennesker jeg holder af, mere tid i naturen, og mindre tid på sociale medier, og flere is i Jægerspris.”

Og nu tilføjer jeg til listen: Flere komplimenter.

Jeg vil give flere komplimenter. Men de skal være ægte og dybfølt. Man kan altid finde noget  finde noget smukt i alt og alle. Nogle gange skal man måske lede lidt, men jeg vil forsøge.

Sådan gør man en kort historie lang.

Crede et Vicisti – Tro og Vind