BlogMission Burhøne

Frygt og skyld

Det er søndag. Det regner svagt. Det er helt stille udenfor. To store vinduer er åbne i min lejlighed, så det føles næsten som at være på campingtur. Næsten. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, derfor træder jeg vande. Det er opvarmning.

I går skrev jeg om at træne evnen til at have to eller flere modstridende meninger samtidig.

Jeg fortalte om en skribent, der mente at danskere lader stå til, er ligeglade og har mistet troen på at de kan gøre noget. Mantraet synes at være “Det er der ikke noget at gøre ved”.

Men jeg fandt også en artikel hvor samme skribent argumenterede for de-facto tvangsmedicinering under coronahysteriet for et par år siden – og at dem der ikke ønskede at deltage, skulle presses til det.

Skal jeg være tro mod min egen holdning, må det være en positiv egenskab. Men jeg har også muligheden for at mene det modsatte.

Her er et citat af den tyske filosof Friedrich Nietzsche

“What is the task of all higher schooling?

– to make man in to a machine”

Det er en hård påstand. Desværre tror jeg han havde fat i noget rigtigt.

Nu skinner solen og jeg blev afbrudt i skriveriet, fordi jeg skulle køre mit barnebarn og hendes mor til stationen, fordi det regnede. Eller det var i hvert fald salgspitchet, den uselviske hjælpsomhed, men jeg tænkte jo også på fornøjelsen ved at se mit barnebarn omend kun i en kortere periode, fordi det fylder mig med glæde, lykke og energi. Den helt uselviske handling findes givetvis ikke.

Og så er jeg næsten tilbage til udgangspunktet, at begge poler altid er til stede samtidig.

Det vedhæftede billede er fra kunstmuseet Louisiana. De små obelisker står i meget lange rækker og det ser man desværre ikke på mit billede. Frygt, skyld, frygt, skyld, frygt, skyld.

Jeg gik i stå med skriveriet. Det var min plan at skrive noget om frustrationen over ikke at kunne komme i gang med abstrakte billeder. Men det bliver en anden dag. Dette forbliver en usammenhængende abstrakt historie, men posten skal ud 😀

Crede et Vicisti – Tro og Vind