BlogDreamjobs

Kunstmaler Anne Koldsø

Jeg har tegnet og malet lige fra jeg var en lille pige. Jeg har prøvet mange forskellige kunsthåndværk og været på mange forskellige skoler og kurser.

Formgivning har altid interesseret mig. At skabe ting. At give liv.

Det var sikkert også grunden til at jeg valgte at uddanne mig til industriel designer.

Jeg fik et job som møbeldesigner i en virksomhed i Vestjylland.

Jeg flyttede derud, men kendte i ikke ret mange mennesker. Så mit sociale liv var begrænset.

I begyndelsen kørte jeg ofte til Aarhus, hvor jeg oprindelig er fra, og til København.
Men det kan man jo ikke blive ved med, for man har jo brug for at slappe af.

Så jeg begyndte at male igen.

Det var som om min lyst til at male havde ligget latent og udviklet sig i den periode jeg havde været væk fra det.

Jeg fik lyst til at udvikle min færdigheder og talent, og begyndte at undersøge hvad der fandtes af kurser og andre muligheder for at lære mere.

Jeg ønskede at lære det klassiske maleri og jeg fandt akademierne i udlandet som havde en klassisk tilgang.

De har taget den franske akademi tradition op.

Det klassiske maleri undervises ikke i Danmark.

Det første kursus jeg var på, var i London. Her følte jeg mig virkelig hjemme og godt tilpas. De var enormt søde derovre.

Da jeg mærkede duften af oliefarverne, følte jeg at jeg var kommet det helt rigtige sted. Jeg var kommet hjem.

Men jeg havde tidligere boet London og havde lyst til at prøve at bo i Italien.

Så jeg søgte ind på Florence Academy of Art og blev optaget.

Jeg sparede selv sammen til uddannelsen. Jeg levede meget sparsommeligt, jeg søgte legater og arbejdede i min sommerferie.

I italien fandt jeg et dejligt sted at bo. Det var hos et ægtepar, der var arkitekter og selv kunstnere. De havde en lejlighed i deres hus, som de lejede ud som Artist Residence.
De ville gerne have kunstnere boende.
Deres charmerende bolig var rustik og poetisk og det var næsten som at bo i et stilleben maleri.

Så der boede jeg sammen med to andre kunstnere. Jeg levede og åndede kunst i de 3 år uddannelsen varede.

Det var en intens og vidunderlig tid, og jeg lærte virkelig meget.

Nu er jeg tilbage i Danmark og er i fuld gang med at opbygge min karriere som kunstmaler.
Jeg har jævnligt udstillinger rundt omkring i landet og det skaber altid ny interesse for mine billeder.
Jeg arbejder hovedsageligt i tre genrer. Klassiske portrætter, stilleben og landskaber. Jeg maler altid naturalistisk. Det håndværksmæssige har stor betydning for mig.

Jeg har hele tiden vidst at jeg skulle være kunstmaler. Jeg har bare udskudt det.
Det er en glæde at vide at jeg er det nu.

annekoldso.com