Posten skal ud
Dette er muligvis verdens længste blogpost. Det er i hvert fald den længste jeg nogensinde har lavet.
Jeg har samlet alle min Facebook indlæg fra perioden 25. oktober 2020 og frem til 8. juli 2021.
I den periode har jeg hver eneste dag skrevet en kommentar. Det starter med en meget vred kritik af Mette Frederiksens håndtering af virus-psykosen, og langsomt bevæger jeg mig ud i andre emner. Som tiden går, bliver mine skriverier mere personlige og beskriver det der sker i mit liv. Men omdrejningspunkter er ofte hvad der sker i vores samfund, og de overgreb regeringen udfører mod befolkningen, under påskud af en ret ufarlig virus.
Jeg forventer egentlig ikke at nogen gider læse alt dette, men jeg synes det skal ligge her, og ikke være gemt væk i Facebooks parallel verden.
Jeg fortryder ikke et ord af det jeg har skrevet, og en dag vil sandheden komme frem og folk vil opdage at de er blevet ført bag lyset.
Mine skriverier stopper ikke her, men vil fortsætte efter denne post.
8-7-2021
Posten skal ud.
Endnu en af de dage hvor hjernen er helt tom. Måske er det de bedste, for så er tavlen helt ren. Jeg ved det ikke.
Jeg skriver også stadig privat og “hemmeligt” Morning Papers, inspireret af inspireret af Julia Cameron’s bog “The Artist’s Way”
Det er ikke der jeg er særlig produktiv, for jeg får afløb for det meste i “Posten”.
Det er nu gået op for mig at det danske fodboldlandshold skulle spille mod England. Jeg så det ikke, men det er da dejligt at der er aktiviteter der kan samle befolkningen.
Det har vi brug for i denne tid, men personligt vil jeg foretrække noget der samlede folk på tværs af meninger og holdninger. Jeg synes der skal være plads til at alle synspunkter kan komme til orde, og ikke kun dem der understøtter en specifik historie, mens alle andre bliver forsøgt censureret. Hvis folk kunne mobilisere samme kampgejst for at bevare deres ytringsfrihed, som for et fodbold hold, ville jeg være gladere. Det lader desværre ikke til at være tilfældet.
Fortsættes …
7-7-2021
Posten skal ud.
En historie om at klippe hæk og huske at træde tre skridt tilbage og se helheden.
Det er blevet onsdag. Tiden flyver.
Jeg arbejder også i Hvidovre i dag. To dage om ugen.
Gårsdagen tilbragte jeg primært med at klippe hække. Det er jeg ikke særlig god til, men jeg bliver bedre. Og jeg kan faktisk godt lide det. Jeg kan se der sker noget og det er tilfredsstillende. Hvad jeg derimod ikke bryder mig om, er det store oprydningsarbejde bagefter – men det kommer man ikke uden om.
Jeg har to maskiner til min rådighed – en Stanghækkeklipper og en almindelig hækkeklipper.
Stanghækkeklipperen er lettere at arbejde med i længere perioder, men den klipper ikke så godt som den anden. Måske fordi den trænger til at få udskiftet sværdet, eller måske fordi den anden er kraftigere. Jeg ved det ikke.
Jeg får lyst til at prøve formklipning og der er en lille mulighed for i dag.
En af mine fb venner mindede mig om noget, da jeg ytrede mine frustrationer over ikke at være god nok til at klippe hæk. Husk at gå væk fra hækken med jævne mellemrum, og betragt resultatet fra lang afstand, skrev han. Kun derfra kan du vurdere hvordan det går.
Det vidste jeg jo egentlig godt. Sådan er det også for billedkunstnere og tilsvarende. Man skal se det på afstand for at forstå helheden.
Det er jo også det jeg selv har efterlyst i denne virus-massepsykose, der efterhånden har kørt i 15-16 måneder. Jeg har efterspurgt proportionalitet og perspektiv.
Det har været en mangelvare fra dag 1 og det er det stadig, selv så langt inde i forløbet.
I jagten efter penge og magt, dække over politiske fejlbeslutninger, gruppementalitet og identetssøgen, er mennesker villig til at tilsidesætte al sund fornuft og grundlæggende videnskabelige principper. Og nu er et helt unødvendigt medicinsk eksperiment på vores børn og unge sat i gang. Det er arketypen på den ultimative autoritetstro. Når forældre er villige til at ofre deres børn til ingen verdens nytte, bare fordi en autoritet siger det, har de demonstreret at de accepterer den totale underkastelse.
Jeg beder stadig om at folk træder tilbage og tænker sig om.
Men det lader til at folket er mere oprørt over muligheden for deltagelse i fodboldkampe. Det burde ikke komme bag på mig. Men alligevel er jeg lidt overrasket.
Tiden løber og jeg skal i gang med at lave madpakke.
Fortsættes …
6-7-2021
Posten skal ud
Det er en af de dage hvor hjernen er tom for ideer. Jeg aner ikke hvad jeg skal skrive. Men jeg holder fast i min rutine, og skriver alligevel.
Mandagen på job var fin og vi arbejdede i Frederikssund hele dagen. Om morgenen og formiddagen var vejret helt fantastisk – sol, men frisk og kølig luft. Det er livet. Senere kom dog den tunge og fugtige varme, der lægger en dæmper på min entusiasme og er årsagen til at jeg elsker den friske efterårsluft. Jeg ved godt jeg er en lyseslukker allerede at tale om efterår, men det er en smuk tid.
Da jeg havde fyraften, var jeg forbi Krystal Ekspressen i Havdrup. Det var primært for at se om stedet var egnet til et lille fotoshoot, men jeg havde også lyst til at se stedet. Det var ikke egnet til foto, men jeg fik en hyggelig sludder med ejeren og “kom til” at købe et par lyserøde krystaller til mit barnebarn. Hun er snart 4 år og elsker alt lyserødt. Og jeg har indhentet tillladelse fra hendes mor 
Senere på aftenen brugte jeg tid på at læse om Tidslen. Jeg har jo besluttet at skrive et “essay” om tidslen, og har brug for mere viden om emnet.
Jeg holder meget af ordet “essay” – jeg ved ikke hvorfor.
Jeg måtte slå ordet op for at finde ud af hvad det betyder.
Jeg kom frem til at et essay er en tekst hvor man deler sine overvejelser og refleksioner, mere end at oplyse og overbevise. Ofte er det undersøgende og formen er fri.
Det er dejligt diffust og passer godt til mig, der ikke aner hvad jeg laver
Apropos oplyse, så læste jeg søndag, den glimrende leder af Ekstra Bladets nye chefredaktør Henrik Qvortrup. I den kritiserede han regeringens underlige ide om at mennesker der har være i nærkontakt med smittede i TREDIE led, skal isoleres.
Det er det glade vanvid med 47 indlagte og ingen døde.
Mandag skrev han en opdatering, hvori han viste at Linkedin havde censureret denne leder på Linkedin.
Det er regulær censur og kan ikke undskyldes med at det “bare” er en automatisk algoritme, som nogen forsøger at slå det hen med.
Det er jo mennesker der har udviklet algoritmen, så den slår ned på alt der er regeringskritisk.
Og der er kun et ord for det, og det er CENSUR. Og det hører ikke hjemme i et demokrati.
Desværre lever vi jo i noget der mere minder om en sydamerikansk bananrepublik eller et østblok land, før muren faldt.
Tiden løber og jeg må snart afsted. Jeg skal arbejde solo i Hvidovre de næste to dage.
I den kommende tid bliver der angiveligt mere fokus op klipning af hække. Jeg har prøvet det nogle gange, og jeg må indrømme at jeg ikke var imponeret over mine resultater.
Men jeg er jo rookie, og jeg tror fuldt og fast på at jeg kan lære det. Spørgsmålet er bare hvor mange hække jeg skal klippe før resultatet bliver godt.
Og som den lokale varmemester i Hvidovre siger, når jeg udtrykker min bekymring: “Ta’ det roligt – det vokser jo ud igen”
Fortsættes …
5-7-2021
Posten skal ud.
Så er det mandag igen. Det har været en dejlig weekend.
Jeg har arbejdet lidt med et produktfotoprojekt og besøgt to venner.
Søndag eftermiddag kørte jeg sammen med den ene ven, til Nordskoven ved Jægerspris, og vi gik en tur på 11 km. Jeg har været der mange gange, men det er første gang jeg ser skoven sprunget ud hele sin sommerpragt. Den er meget smuk.
Første gang jeg besøgte stedet, var efteråret 2020.
Min ven kommer fra Mexico og rejser om kort tid tilbage til hjemlandet og holder ferie i 1 måned. Hun har været delvist sygemeldt i en længere periode, på grund af stresslignende symptomer.
Det har kun forværret situationen at hun har arbejdet hjemmefra i et år, og været ret isoleret fra andre mennesker.
Da hun blev delvist sygemeldt, rykkede “systemet” ind i hendes liv, i al sin magt og vælde, med snagen, samtaler og regelrytteri. Det var ubehageligt og gjorde det kun hendes tilstand værre.
Som gammel liberalist, måtte jeg selvfølgelig sige til hende: “Kære Veronica, hvis du tror systemet er til for dig, tager du fejl. DU er til for systemet”.
Der er alt for mange mennesker der finder på regler, som ingen praktisk betydning har. Og der er for få varme hænder ude i marken. Og af og til, skal man måske bare lade folk være i fred, og give dem tid til at finde ud af det.
Så sent som sidste mandag, troede hun at hele hendes tur til Mexico ville gå i vasken fordi systemet pludselig rejste tvivl om hun overhovedet måtte rejse, når hun var tilmeldt systemet.
Hendes verden faldt sammen og jeg fik en besked fra hende mens jeg var på job. Jeg kunne selvfølgelig ikke gøre noget ved det. Men heldigvis bakkede hendes arbejdsgiver op 100% og det samme gjorde hendes læge. Så efter nogle møder og mange mails med systemet, fik hun grønt lys. Men det var ikke en morsomt ikke at vide om hun overhovedet kunne tage afsted. Om kort tid flyver hun til Mexico City og ser sin familie, og det er hende velundt.
På skovturen talte vi også om vaccinationer og jeg udtrykte min vrede over at man vil vaccinere børn. Hun har været nødt til at lade sig vaccinere alene fordi det giver hende mulighed for at rejse og ikke fordi hun tror på hele denne vanvittige historie.
Jeg tror mange gør det af samme grund – fordi de tror de får et nogenlunde normalt liv igen.
Det har jeg forståelse for. Men hold fingrene fra børnene.
Det glædede mig da jeg senere på dagen læste den første leder fra Ekstra Bladets nye chefredaktør Henrik Qvortrup, der gik i flæsket på det vanvid der foregår, men restriktioner og isolation og andet vrøvl. Det skal stoppe helt og fuldstændigt NU.
På vej hjem fra skoven, besluttede vi at såfremt der ikke var for lang kø ved de to ishuse i Jægerspris, skulle vi have en is. Jeg fik en med pistacie og nougat, flødeskum og chokolade.
Den havde jeg fortjent
Jeg må afsted, jeg skal ud og slå en græsplæne – selvom den ikke har gjort mig noget 
Fortsættes …
4-7-2021
Posten skal ud
Jeg fik en meget usædvanlig opfordring forleden dag
Jeg har jo vidt og bredt pralet med at jeg for nylig købte et nyt makroobjektiv til mit kamera.
Og en ven opfordrede mig til at fortælle lidt om hvad et makroobjektiv er.
Det overraskede mig meget, fordi jeg har vænnet mig til at de fleste i min omgangskreds ikke gider at høre om min interesse for fotograferingens fascinerende verden.
Begynder jeg at tale om det emne, får de fleste et fjernt ansigtsudtryk, famler efter deres telefon og forsøger at dreje samtalen over på noget andet.
Det har jeg lært at leve med og jeg bliver hverken skuffet eller ked af det, for jeg har det på samme måde med emner jeg ikke har interesse for.
Jeg kan forstå at der var fodboldkamp i går. Men jeg så det ikke, og havde det ikke været fordi nogle beboere i nærheden var meget højlydt begejstret, havde jeg slet ikke opdaget det. Og jeg aner ikke hvem de spillede i mod og jeg er faktisk ikke engang sikker på hvilken turnering de deltager i. Tro det eller lad være, men det er sandt.
På visse kameraer kan man udskifte objektivet, eller linsen, som nogen kalder den.
Det gør det muligt at påmontere et objektiv der passer til opgaven. Det kan være vidvinkel til arkitektur, landskab eller andet, eller teleobjektiver til sport eller fuglefotografering, og alt der i mellem.
Og blandt de mange forskellige objektiver man kan købe sig fattig i, findes der også en kategori der hedder makroobjektiver.
De er designet til at fokusere meget tæt på. Så hvis man interesserer sig for at fotografere planter, insekter, edderkopper, eller andet småt, er det såden et man skal have fat i. De kan også fokusere på lang afstand, og er derfor anvendelige til andre motiver.
Det jeg har købt hedder Sony FE 90 mm F2,8 makro G OSS, og da 90mm er et moderat teleobjektiv, vil det også være meget egnet til portrætfotografering. Men kun min fantasi sætter grænsen for anvendelsesmulighederne.
På en måde er der noget glædeligt ved den fællesskabsfølelse en fodboldkamp kan skabe.
Når mennesker holder sammen opstår der en berusende tilstand, især hvis de støtter det vindende hold.
Men på en måde bekymrer det mig. For det kræver en modstander. Så det bliver os mod dem.
Grænsen mellem fredelig og ukontrollerbar entusiasme, kan for nogle være svær at håndtere.
For år tilbage fulgte jeg en fotograf der gav mig et godt tip og lærte mig et udtryk jeg stadig tænker på. Udtrykket var “Work the scene” og det betyder bare at når man møder et potentielt motiv, så husk at gå rundt om det og undersøg alle vinkler. Og prøv med forskellige objekiver. Start med det brede udsyn og zoom ind og ud igen. Vær varsom med at træffe for hurtige beslutninger. Måske går man glip af et fantastisk billede, fordi man ikke gjorde sig ulejligheden.
Fordi det andet hold bærer en trøje i en anden farve, er de ikke nødvendigvis vores fjender. Og de reelle og potentielle fjender, kan ikke altid identificeres.
Makrofotografering åbner en helt ny verden for mig.
Men for at opdage den, må jeg stå stille og iagttage. “For at lære at se må man kikke, som Gnags skrev i den smukke sang “Lav sol over Århus”.
Det er fint at fokusere snævert på et motiv, men glem ikke at træde 3 skridt tilbage og se helheden. Og forlad af og til flokken og gå en tur alene.
Fortsættes …
3-7-2021
Posten skal ud
Tæt på dødsulykke, men jeg klarede den.
Som havemand kommer jeg ud for lidt af hvert.
Fredag startede vi dagen i Allerød på en meget flot stråtækt ejendom.
Den ligger diskret bag en høj hæk og ejeren har virkelig brugt ressourcer på at få haven op til en meget høj standard. Plænen er ikke så stor, så det er ikke nødvendigt at tage de store maskiner i brug. En lille batteridrevet plæneklipper er tilstrækkelig.
Det blev min opgave og jeg satte batterier i maskinen og gik i gang.
Haven har mange små områder, bede og springvand, så det er lidt snørklet at styre klipperen rundt. Det tager relativt lang tid.
Jeg var på vej rundt om en lav rund hæk, der indhegner et lille bed på plænen, og pludselig opdager jeg en Vinbjergsnegl lige foran klipperen. Jeg stoppede naturligvis straks. Sneglens øjne stod på stilke – eller rettere, den havde trukket sig lidt ind i sig selv. Det er vi mange der gør, når vi bliver presset.
Da jeg kørte med ret lav klippehøjde, kan der ikke herske tvivl om at den store snegl var blevet hakket i stykker, hvis jeg havde kørt hen over den. Jeg var glad for at jeg opdagede den i tide. Jeg snuppede et par billeder med min telefon, for at dokumentere hvor tæt det var på at gå galt. Derefter løftede jeg den væk, og satte den i sikkerhed i et bed.
Livet er skrøbeligt og kort, og vi ved aldrig hvornår den store plæneklipper kommer
En af mine venner fortalte at man kan fjerne dræbersnegle ved at grave en beholder med øl eller sukkervand ned i haven. Man skal sørge for at kanten er 1-2 cm over jorden, da mindre dyr ellers kan falde i. Sneglene føler sig tiltrukket af duften fra denne væske, og kravler op over kanten og glider langsomt ned. For sent opdager den at den ikke længere kan komme op. Den falder ned og drukner i en kæmpe brandert.
Jeg kan ikke lade være med at drage en sammenligning med den måde regeringen trækker befolkningen ved næsen, når det gælder den proportionsforvrængede håndteringen af den berømte virus.
Nogle af os har for længst bemærket hvordan de hele tiden flytter målstregen.
De sætter aldrig præcise tal eller også bilder de folk ind, at på en bestemt dato vil noget ske, men datoen bliver flyttet løbende. For et par måneder siden sagde man, at når alle over 50 år har fået tilbudt vaccine, kan vi åbne landet uden restriktioner.
Pudsigt nok, taler ingen om dette mere, men nu vil man til at vaccinere 12 årige. Og stopper det der?
Der er ekstremt få indlagte og ingen dør. De fortæller om en såkaldt “Delta variant” som, skulle være mindre farlig, men mere smitsom. Kan du huske dengang de forsøge sig med “den britiske variant”? – hvad skete der egentlig med den? Ingenting. Data fra UK og Irland, viser allerede at Delta ikke er værre end andre, men det oplyser ingen og medierne er mere interesseret i at skabe frygt. Det er der flere penge i.
Men det er åbenbart meget vigtigt at sprøjte unge mennesker med en nødgodkendt og hasteudviklet vaccine, som de ikke har fordel af, for at beskytte de gamle, der allerede er vaccineret, og derfor er beskyttet. Prøv at find logikken i det. Det er umuligt, for der er ingen. Det er et gigantisk medicinsk eksperiment som ingen kender konsekvenserne af.
Det er helt tydeligt det intet har at gøre med hospitalskapacitet, som man ellers sagde i tidernes morgen.
Hvad er det langsigtede mål med at holde dette cirkus kørende? Mennesker lider under det. Mange firmaer er økonomisk pressede. Det går ud over børns skolegang og belaster dem psykisk. Det latterlige og meget kostbare testregime, som ingen andre lande, bortset fra UK og Israel, benytter sig af, koster milliarder om måneden. Penge man kunne bruge på meget andet, der ville spare flere liv og forbedre livskvaliteten for mange borgere.
Er målet 0 døde, eller 0 smittede? Er det bare et påskud for en helt anden dagsorden? Der er noget helt galt.
Sneglene i haven bliver lokket af en duft de ikke kan modstå.
Men hvad er grunden til at selv intelligente og veluddannede mennesker lader sig forføre af de åbenlyse løgne, fejlvurderinger og manipulationer der, under hele forløbet, er kommet fra regeringen.
Der er sikkert mange svar. Det mest åbenlyse er selvfølgelig frygt. Men undersøger man data, er der ikke så meget at være bange for. Langt de fleste overlever og dem der er i risikogruppen er meget klart defineret og burde derfor være lette at hjælpe med en målrettet indsats. Og der er også andre problemer at tage hensyn til.
Ved hjælp af løgn og manipulation, er det lykkedes regeringen at gøre vaccination til et fælles anliggende. Aldrig i lægeverdenens historie er det set at mennesker skal lade sig vaccinere for andres skyld. Hvis man er bange for en sygdom, tager man en vaccination, eller andre forholdsregler, og så skal man ikke forlange at andre gør det samme, hvis de ikke har fordel af det.
Det er også lykkedes at få folk til at tro at smitte er lig med sygdom. Det er ikke tilfældet.
Smittetallene måles med en såkaldt PCR test, der ikke er designet til at teste asymptomatisk personer, og ikke udviklet som et diagnosticeringsværktøj. Desuden kan kan følsomheden sættes så højt at de skaber mange fejl, og derfor tester alt for mange positivt. Og man glemmer at fortælle at asymptomatisk smitte er stort set ikke-eksisterende.
Og disse tal bruger man til at lukke virksomheder, brancher og skoler – og sætte mennesker i isolation.
Hvis smittetal er parametret, kan man holde dette cirkus kørende for evigt, for man kan altid finde virus i mennesker.
Og at man også har været i stand til at bilde befolkningen ind at en smittestigning, forårsaget af en øget mængde tests, viser bare hvor galt det står til. Absolutte tal er ikke interessante – det skal naturligvis opgives procentuelt.
Hvis sneglene vidste at sukkervandet bare er et lokkemiddel, ville de selvfølgelig stoppe og tænke: “Hey den går ikke ven, du kan ikke lokke mig derned – tror du er dum? Det kan godt være jeg er slimet og langsom, men den hopper jeg altså ikke på.”
Sammenligner jeg snegle med de mennesker der tror på narrativet?
Nej, jeg tror at disse mennesker er mere intelligente.
Der er andre mekanismer på spil. Flokmentalitet er et vigtigt element.
Mange mennesker er afhængige af systemet og vælger at være tro mod det.
Nogle er styret af politiske eller andre ideologiske grunde.
Mennesker er flokdyr og tror instinktivt at bliver de udstødt af flokken, betyder det døden. Mange er bange for at miste deres job.
Derfor bliver den sunde fornuft sat ud af spillet og selv intelligente mennesker lader sig trække ned i øllet.
Efter færdiggørelsen af den smukke ejendom i Allerød, kørte vi til en virksomhed i Lyngby.
De er i gang med en masse nybyggeri og senere nedrivning af gamle bygninger. Det er lidt rodet, men det skal jo ordnes. Der er mange små plæner, men vi valgte at bruge en Stiga Park 420 klipper. Den er meget manøvredygtig og jeg bliver stadig imponeret over dens evner til at klatre op ad stejle skråninger. Af og til kan det være lidt bekymrende, også fordi man kan føle at man falder ud af sædet, når vinklerne bliver lidt “interessante”.
Men jeg vil ikke lade mig begrænse af bekymringer og frygt. Jeg ser den i øjnene, trykker på gaspedalen og væk er den
Forsættes …
2-7-2021
Giv mere af det du ønsker i dit liv. Det er et godt gammelt råd. Det virker totalt ulogisk. Hvordan kan jeg give det jeg mangler? Jeg mangler det jo. Men det altså sådan det er.
Torsdag var en god dag. Jeg var på opgaver to steder. Først i Hillerød, hvor jeg startede med at klippe en stor plæne bag en virksomhed. Det foregik med vores John Deere 1600 Turbo Mk. lll, med 4 meter klippe bredde. Jeg begynder at få lidt rutine på den maskine, men jeg gennemgik lige procedurene med min læremester inden start. Det er ikke svært, men man skal behandle den med omtanke og respekt. Jeg tog et billede af den i morgensolen.
Det er de mærkeligste ting man kan tænke når man sidder på sådan en maskine.
En tidligere kollega kommenterede et af mine indlæg og fortalte at det er veldokumenteret at de duvende bevægelser er beroligende. Det kommer ikke som en overraskelse.
Og når man slapper af, falder hjerne frekvensen og det på de lavere frekvenser at mennesket bliver rigtig kreativ.
Mens jeg sad der på den grønne maskine, kom til at tænke på at jeg skulle huske at spørge min gode ven, hvordan det går med hans mor, der har været gennem et cancer forløb.
Jeg kontaktede ham da jeg kom hjem. Hun er raskmeldt.
“Kontrollen har taget overhånd”, siger Jakob Brandt, administerende direktør i SMVdanmark.
Det glædede mig da jeg læste at erhvervsorganisationen SMVdanmark, sammen med en række andre organisationer, herunder Dansk Erhverv og Horesta, nu direkte forlanger at Coronapasset og andre restriktioner bliver fjernet.
Det er så sandt som det kan siges. Dette proportionsforvrængede vanvid skal stoppe NU.
SMVdanmark repræsenterer 18000 små og mellemstore virksomheder. Jeg håber flere vil tilslutte sig. Det der foregår er helt galt.
Det er mig stadig en gåde at der ikke er mere modstand. Se dog på de data der er tilgængelige og lad være med at høre på regeringen og deres såkaldte “eksperter”.
De har taget så groft fejl så mange gange at ingen af dem længere har nogen troværdighed, og bør ikke kaldes eksperter.
Og hvorfor er det altid de samme personer man spørger?
Uheldigvis så jeg en reklame for vaccineprogrammet da jeg lå og så et program på Youtube forleden aften.
Det var med Brostrøm. Tager jeg fejl, eller ligner han en mand i opløsning?
Jeg rakte ud efter min mus og satte adblocker på i min Opera browser. Problem solved.
For en del måneder siden, forudsage jeg at han træder tilbage inden d. 1. september. Spændende om jeg får ret. Hvorfor er det så vigtigt at vaccinere hele verdens befolkning for en virus der kun påvirker meget få, og en meget snæver gruppe? Hvorfor skal børnene blandes ind i det, når de ikke påvirkes af virussen?
Jeg kan godt forstå at sølvpapir er en mangelvare.
Opgaven i Hillerød var relativt hurtigt klaret og vi kørte videre til næste stop i Farum.
Det er et meget fint boligområde i to plan. Et sted med mange grønne områder der skal passes. Vi tog vores formiddagspause og gik derefter i gang. Jeg fortsatte på John Deere maskinen og min kollega tog alle de små plæner, som der er mange af på det sted.
Jeg blev færdig og stod og ventede lidt, mens han blev færdig. Det er langt mere tidskrævende at klippe små snørklede steder.
Mens jeg stod der ved p-pladsen, kom en ældre mand forbi. Han gik med rollator og så lidt skrøbelig ud. Vi hilste på hinanden og faldt i snak. Vi sludrede lidt om opgaverne som havemand, maskinerne og hvor firmaet kom fra.
Han var 88 år. Han boede i et hus i nærheden og der havde han boet i 50 år. Hans søskende var døde og det var lidt ensomt, men han havde da stadig sin kone, fortalte han. Han havde også børn og børnebørn, der boede lige i nærheden.
Han kæmpede med en urinvejsinfektion. De kan være svære at komme af med, som han sagde. Men i den alder må man jo forvente at der kommer noget. Vi talte om job og biler og det at være havemand. Han ville ikke rigtig ind på hvad han havde lavet, så jeg antog at han ikke havde været et karriere menneske. Vi afsluttede samtalen og han sagde tak for snakken og gik langsomt videre. Men kort efter vendte hans sig om og sagde “Det er vigtigt at vi taler med hinanden – det skal vi huske”.
Jeg erklærede mig helt enig. Det skal vi huske. Vi skal ikke være bange for hinanden.
Det er noget ret nyt for mig at starte konversationer med mennesker jeg ikke kender.
Sådan var det ikke før. Alle har en historie at fortælle. Jeg søger historien på samme måde som jeg altid har søgt motivet med mit kamera. Det glæder mig meget at det har udviklet sig sådan.
Min kollega kom tilbage og vi kunne gå i gang med næste fase.
Efter klipningen skulle vi finpudse. Jeg valgte at gå med en elektrisk buskrydder. Nogen kalder dem også for græstrimmere. Princippet er det samme. Det er et simpelt koncept – en motor slynger en nylonsnor rundt i høj hastighed og den slår græs og planter på steder man ikke kan komme til på anden vis.
Jeg har prøvet det før, men ikke i så lang tid. Det var en god lejlighed til at blive mere fortrolig med dette våben.
Jeg foretrækker den elektriske model. Den støjer mindre og kun når man bruger den.
Af og til tænker jeg om det nu også er nødvendigt at fjerne de planter der blomstrer så smukt.
Tiden løber og jeg skal på job.
Fortsættes …
1-7-2021
Posten skal ud
Gårsdagen var skelsættende. Det var dagen jeg forlod livet som arbejdsløs og satser nu på en karriere som havemand, eller som der står i min kontrakt, Gartner assistent.
Min livline, min navlestreng, blev fjernet
Men det var ganske udramatisk. En samtale med a-kassen og de var super flinke og hjælpsomme og et klik på min profil på jobcenterets hjemmeside. Nu er jeg ude.
Jeg har gjort mig mange overvejelser om det at være ledig, men det vil jeg ikke skrive så meget om i dag. Der er faktisk ikke mere end 5 uger siden jeg blev frataget rettigheden til dagpenge og havde udsigt til at skulle klare mig for egne opsparede midler, eller samle flasker eller andet. Jeg havde sjusket med de obligatoriske ansøgninger, og blev ekskluderet. Men senere blev jeg ringet op og jeg havde en konstruktiv samtale med en medarbjeder på a-kassen. Jeg rekontruerede de manglende uger, og blev taget til nåde igen en uge senere. Jeg var meget træt af disse kvote-ansøgninger. De var umotiverede og i virkeligheden bare en metode til at kontrollere om folk gør “noget”.
Og da man ikke kan måle motivation, må man have noget andet at kontrollere.
Efter min opfattelse burde man sige til folk der bliver ledige: Hey, du har optjent retten til 24 måneders dagpenge, og da vi opfatter dig som et voksent menneske, og tror du gerne vil tilbage til arbejdsmarkedet, lader vi dig være i fred og ro, så du kan tænke over hvad du vil. Så finder du helt sikkert et job, når din motivation, og fokus er stærk nok.
Så ville man spare en masse kontrolsystemer og møder med samtaler uden mening og indhold.
Nu er jeg blevet havemand og det er jeg glad for. Jeg har længe ønsket at komme ud i luften og solen og regnen, og lavet noget andet. Om jeg har en fremtid i den branche kan jeg selvfølgelig ikke sige. Måske er jeg talentløs, måske er der ikke noget arbejde til efteråret og vinteren. Det må tiden vise. Tingene sker hurtigt i denne tid og tiden virker på en underlig måde, komprimeret eller det modsatte? Ting der er sket for ganske kort tid siden, føles for mig, som det er evigheder siden.
Ved siden af jobbet som gartner assistent eller havemand, jeg kan ikke beslutte mig for hvilken titel jeg foretrækker, vil jeg være en kreativ person. Jeg vil være historiefortæller. Jeg vil skrive, fotografere, male, tegne og lave videoer. Om alt muligt – gerne den kedelige hverdag. Jeg elsker den kedelige historie som ikke nødvendigvis er så kedelig, hvis man bare kigger godt efter. Der sker faktisk mirakler hele tiden.
I går modtog jeg en tung kasse med nogle objekter jeg skal fotografere. Af og til får jeg en produktfotoopgave fra en firma jeg har samarbejdet med i mange år.
Det er blandt andet 8 syngeskåle, produceret i Nepal. Man bruger dem til at starte og slutte meditationer og andre ritualer. Der er forskellige størreler og en lille “stav” medfølger. De lyder fantastisk, men meget forskelligt. Min lille lejlighed er fyldt med gode vibrationer
Jeg leder efter en lokation til at skyde billederne, så hvis nogen har et hjem der er indrettet nogenlunde som et Tibetansk kloster, vil jeg gerne låne det nogle timer
Det pågældende firma laver billederne for at hjælpe de små producenter ude i Nepal. De er hårdt ramt af virus-vanviddet. Der er meget få turister i landet og det er blevet meget dyrere at sende varene, da de kun kan benytte luftfragt.
Derfor vil de gøre en indsats for at for at sælge flere.
Så jeg kan jo foreslå at du, i stedet for at bruge dine penge på overfladisk underholdning, i firmaer vil se bevis for at du “rask”, for at få adgang, køber en syngeskål. Den er ret kostbar, men kan holde i årevis og bringe sindet i balance, skabe ro og klarsyn. Det er tilstande verden mangler i dag. I meget høj grad.
Husk at man er i stand til at skabe lykkefølelsen indefra – men det kræver at man lukker af for dem der forsøger at skabe frygt og gennem den få os til at tro vi behøver udefrakommende stimulanser for at blive lykkelige. Sådan er det ikke. Det starter indefra og vi har allerede resourcerne.
Til fotoopgaven købte jeg et makroobjektiv. Ikke for at blive lykkelig – det var en nødvendighed 
Tiden løber og jeg skal på job.
Fortsættes …
30-6-2021
Posten skal ud
Jeg har sovet længe. Kl. var 4.15 da jeg vågnede. Så jeg har ikke så meget tid, men skrives skal der.
Tirsdag, i går, var jeg på job i et boligområde i Hvidovre. Jeg har været der før og jeg kan godt lide stedet. Min hovedopgave var at ordne nogle rosenbede. Der var 4 bede og 2 af dem var ret slemme. Og et af dem havde relativt nyplantede bunddækkeplanter. Det er Storkenæb, Geranium Oxonianum. Det er en særlig udfordring, for de er små og har et svagt rodnet og man kan derfor let komme til at tage dem med når man luger.
Jeg startede med det stærkt tilgroede uden Storkenæb, og besluttede ret hurtigt, at jeg ville lave et godt stykke arbejde. Så jeg gik i detaljer og var helt inde tæt på roserne og fjerne de vækster der ikke skulle være der. Der var også en del Tidsler. Selvom jeg har en elektrisk og meget effektiv lugemaskine, gik jeg forsigtigt til værks og fjernede alle de store planter med håndkraft. Først Jeg var forsigtig med roserne og jeg synes jeg er ved få taget på dem. Det kan ikke helt undgåes at man bliver skadet på armene af deres torne, men med lidt omtanke, kan man minimere skaderne. Jeg kom til at tænke på en film med Dustin Hoffman og Lawrence Olivier, hvor sidstnævnte skal torturere Hoffman med tandlæge udstyr. Jeg læste at Olivier dagen før scenen skulle optages, havde set en gartner arbejde med at beskære roser. Og han besluttede at efterligne den forsigtige elegance han behandlede roserne, mens han beskar dem. Så det påvirkede skuespilleren i den måde han håndterede tandlæge instrumenterne og behandlingen af Hoffman.
Mens jeg stod og arbejdede hørte jeg en ældre dame sige: “Hr. Gartner, kan du hjælpe mig med at åbne carporten. Den binder.”
Jeg sagde selvfølgelig ja, og gik med over til garagen, der ligger lige om hjørne. Det viste sig at problemet var at hun ikke drejede nøglen nok, så det var let at løse. Men der har faktisk være problemer med portene, og der har været håndværkere ude og reparere det.
Porten gik op og hendes røde Skoda Citigo var tilgængelig.
Hun fortalte at hun havde lovet et veninde at køre hende på hospitalet og få lavet en operation i hånden. Vi er her jo for at hjælpe, som hun sagde.
Hun skulle lige ud og tanke bilen, inden turen, for hun havde lige været en tur på Fyn en uges tid. Men den problematiske dør havde stresset hende lidt, for tænk hvis hun ikke nåede sin aftale.
Hun virkede meget frisk og med en høj energi, men gik med rollator. Hun fortalte at hun havde brækket ryggen tre steder og at den var sunket sammen. Det var årsagen til rollatoren. Men selvom man er lidt oppe i alderen, skal man ikke sidde derhjemme og syne hen, som hun sagde. Man skal ud og opleve noget.
Senere fortalte varmemesteren at det er bebyggelsens ældste beboer. Hun er 92 år.
Mange mennesker er egentlig meget åbne og vil gerne fortælle deres historier. Jeg lytter gerne. Som havemand, eller gartner assistent, føler jeg også at det er min opgave.
Senere mødte jeg en anden herre, der gik tur med sin lille hund. Han fortalte også. Han havde arbejdet på politigården i københavn som specialarbejder, men var pensioneret og passede sin datters hus Hvidovre. Vi kom vidt omkring. Han hed Ib, var 82 år og virkede tilfreds med livet som det havde formet sig.
At være havemand er næsten som at være terapeut. Man skal fjerne ukrudtet, som de uhensigtsmæssige tanker der forhindrer det smukke at blomstre.
Ukrudtet er ikke ondskabsfuldt, og har også en eksistensberettigelse, men det kan desværre overtage det hele, hvis man ikke gør noget.
Jeg opdagede at hvis man tager fat i en tidsel på den rigtige måde, kan man, selv med tynde handsker, næsten undgå at blive stukket. Man tager først blidt fat og mens man strammer grebet glider man lidt op ad stænglen. Så lægger tornene sig ned og det er ikke så slemt.
Samme fremgangsmåde kan man bruge i sin omgang med andre mennesker, især kvinder 
Jeg var grundig med rosenbedet og overvejede om jeg tillod mig at bruge for meget tid på det, men jeg besluttede at jeg ville være en havemand der fokuserede på kvalitet og ikke på at haste opgaven igennem. Og det koster tid og penge, men sådan må det være.
Det tager også længere tid for Rolls Royce at bygge en Phantom model, end det tager for Peugeot at sprøjte en model ud fra et samlebånd. Det hænger sammen.
Da dagen var slut, kørte jeg til Kamerahuset på Frederikssundsvej og købte et makroopbjektiv. Jeg har fået en produktfotoopgave fra et firma og har i lang tid ønsket mig et. Det kan også bruges til at lave billeder af Tidsler og til at forbedre mine svampebilleder og meget andet.
På de vedhæftede billeder kan man se rosenbedet, før og efter.
Tiden løber og jeg skal igen til Hvidovre. Det ser jeg frem til.
Fortsættes …
29-6-2021
Posten skal ud
Jeg havde den skønneste mandag. Vi skulle arbejde i et et plans boligområde i Frederikssund. Det er en fast kunde, så jeg har været der flere gange før, og kender efterhånden området, der er ganske stort.
Min dag startede lidt for tidligt, jeg vågnede kl. 3 og stod op kl. 3.30, spiste min morgenmad, drak kaffe, og satte mig derefter til at skrive. Og så afsted til job. Jeg holder meget af køreturen nordpå, langs med fjorden og det rolige flow af trafik. Det er en fornøjelse at være fri for at benytte offentlig transport. Jeg kunne mærke at jeg var lidt i søvnunderskud, men jeg havde det fint og vejret var helt fantastisk. Solen skinnede, men det var ikke for varmt. Min meget erfarne kollega besluttede at alle græsplæner i området, trængte til at blive klippet. Og selv jeg, der er meget “grøn”, kunne se at det var tiltrængt. Så vi kørte maskinerne ned fra traileren og startede.
Hele dagen tilbragte jeg på en Stiga Park 420. Jeg var en ren djævel på plænerne og jeg kørte med en hånd på rattet, mens jeg causerende og nonchalant styrede uden om brønddæksler og rosenbede, og jeg overvejede mine manøvrer som et skakspil. Nå, nu kom Dan Turell ind fra højre. Han er altid velkommen.
Jeg tænker på om den monotone lyd når klippeaggregatet er slået til, er med til at skabe en særliig hjernefrekvens. Måske bringer den mig på alpha frekvensen? Jeg ved det ikke, men det håber jeg. For det er der det sker.
Jeg fik flere gode ideer i løbet af dagen, og af og til stoppede jeg og skrev dem ind i min telefon så de ikke forsvandt. Jeg har faktisk besluttet at bære en lille notesbog og en pen, men jeg havde glemt dem.
Det lyder måske kedeligt, men dagen fløj afsted. Vi holder pause kl. 9 og spiser frokost kl. 12. Så jeg spiste ude, som man kan se på billedet. Når vejret er som det var, er det en fornøjelse. Og der er ingen krav om Corona Pas eller tests.
Jeg fik blandt andet den ide at skrive et lille essay om Tidslen. Det er jo en ugleset plante, men den er faktisk meget smukt. Jeg læste lidt om den da jeg kom hjem i aftes. Der findes 3 arter i Danmark. Den bliver også brugt som naturmedicin. Men det virker ikke – det siger medicinalindustrien selv. Jeg vil også lave nogle portrætbilleder af den, og vise min respekt.
I går skrev lægen Thomas Teglgaard på Linkedin:
“Hvor køber man egentlig de dér smarte sølvpapirhatte? For med mindre der sker afgørende nyt, er jeg nok snart nødt til at investere i én!”
Jeg tror mange har det på samme måde. Det hele er efterhånden så bizart, at selv de mest tilbageholdende, politisk korrekte, rationelle og autoritetstro personer, har svært ved at tie. Til efteråret vil vi nok se regeringens næste træk og måske bliver det mere tydeligt, hvad planen er. Jeg vil blive meget forbavset hvis restriktionerne bliver fjernet. Med mindre der kommer at større pres fra befolkningen.
Jeg fik en kontrakt i går. Lidt forsinket, men sådan er det at være ansat i et meget lille firma.
Det er ikke som da jeg var ansat hos JP/Politiken. Det var en velsmurt maskine og også noget større, med dedikerede medarbejdere til at tage sig af den slags. Men skidt med det.
Min officielle jobtitel er “Gartnermedhjælper” og altså ikke “Havemand”.
Jeg er ligeglad. Jeg skal bare i gang med at arbejde. Og ved siden af, skal jeg være kreativ.
Mit første job som it-mand, var i et plante/havecenter, og her var også ansat rigtige gartnere.
Mange af dem imponerede mig virkelig. De vidste alt om planter og de slyngede om sig med latinske navne og flere af dem var decideret nørder. Jeg holder meget af nørder.
Når jeg kører i boligområdet i Frederikssund, kommer jeg ofte meget tæt på beboernes små haver og vinduer. Som altid prøver jeg at lade være med at kigge ind i deres private områder. Men jeg kan ikke undgå det helt, og jeg kan ikke lade være med at tænke over om folk er lykkelige. Hvad vil det sige at være lykkelig og hvem siger det gælder om at være det. Man udvikler sig jo mest i kriser. Når jeg ser folk, hilser de fleste på mig og jeg hilser igen. Det er hyggeligt. Måske skal jeg næste gang stoppe maskinen og spørge: “Er du lykkelig?”
Måske er det bedst jeg lader være.
Nå – jeg må afsted. Jeg skal til Hvidovre i dag – jeg skal arbejde alene i et boligområde og det kan jeg godt lide.
Fortsættes …
28-6-2021
Posten skal ud
Det er mandag. Kl. er 4.07. Jeg holder meget af den tidlige morgen. Fuglene synger og det er lyst. Solen står op kl. 4.31.
For mange år siden, boede jeg i en anden lejlighed her i Roskilde, hvor jeg stadig har mit hjem. Af og til ringede en ældre mand på døren. Han var fra Jehovas Vidner og ville gerne redde mig fra at brænde op i helvede. En dag tænkte jeg, at i stedet for at afvise ham, som jeg plejede, kunne det måske være interessant at høre hvad han havde at sige. Jeg inviterede ham ind. Jeg håbede at vi kunne få en spændende samtale om livets store spørgsmål. En åben debat, hvor alle synspunkter kom på bordet og frit blev diskuteret.
Men jeg blev skuffet, for sådan blev det ikke. Han havde alle svarene og de var urokkelige. De stod jo skrevet i bogen han medbragte. Jeg antager det var biblen.
I søndags skrev jeg et ret vredt indlæg om Circus Corona. Som noget relativt nyt er jeg også begyndt at poste disse indlæg på Linkedin. Hidtil har det kun været på FB.
Jeg har ikke tidligere følt at Linkedin var det rette sted for den slags ytringer, men jeg har ændret min mening. Kritikken af håndteringen og de fuldstændigt vanvittige restriktioner, skal ud på alle platforme. Og da de i meget høj grad rammer erhvervslivet, er det relevant at vi giver udtryk for vores holdninger her. Mange forretninger er i knæ og har brug for at tingene bliver ændret.
Der findes en særlig gruppe mennesker. Jeg kalder dem Coronas Vidner.
De tror på alt hvad fjernsynet fortæller. De undersøger ikke alternative kilder. De er ikke i tvivl. De elsker regeringens løgne og manipulationer. De elsker frygten og de elsker at tro at vi alle snart skal dø. De bærer deres blå masker som jøderne bærer deres “kalot”, eller Kipa, som den vist hedder. De er vore dages flagelanter.
Trods et massivt og vedholdende skriveri på FB, har jeg meget sjældent besøg af disse mennesker i mine kommentarer. Gudskelov.
Men søndag fik jeg besøg. Karakteristisk forholdt han sig ikke til centrale ting i mit skriveri. Han hev derimod de klassiske og noget bedagede argumenter frem. 1. Det er gået godt i Danmark på grund af restriktioner og 2. det er gået meget dårligt i Sverige.
Og så, igen meget typisk, trak han en gammel artikel fra 21. januar 2021 om et ungt menneske på 37 år, der angiveligt var død af CV19. Altså en artikel fra den gang frygtpornoen var på sit højeste.
Han forholdt sig ikke til centrale spørgsmål, som hvorfor man skal vaccinere unge der ikke har glæde af vaccinationen, hvorfor vi stadig har restriktioner, de nyere data der viser at lockdown ikke har nogen særlig effekt. Ej heller kommenterede han på PCR testen, der, som alle efterhånden burde vide, er helt uegnet til formålet og skaber mange falsk positive, at asymptomatisk smitte er ekstremt sjældent osv. osv.
Siden mit besøg af den gamle mand fra Jehovas Vidner, har jeg afholdt mig fra at debattere med stærkt troende.
Tro handler i høj grad om at tilhøre en flok. At tilhøre en flok handler om overlevelse.
Overlevelsesinstinktet er meget stærkt hos alle dyr og mennesker.
Saglige argumenter har ingen effekt. Hvis de havde, ville organisationer som Scientology jo ikke eksistere
Er min nedladende beskrivelse af Coronas Vidner befordrende for dialog? Nej sikkert ikke. Men det er saglige argumenter heller ikke.
Jeg har i meget høj grad tabt tilliden til mine medmennesker. Jeg troede faktisk ikke de var så lette at manipulere.
Jeg vælger en anden vej. Jeg er persona non grata i visse dele af samfundet, fordi jeg ikke vil underkaste mig et meningsløst og meget kostbart testregime og et forsøg på indirekte vaccinetvang.
Indtil nu går det meget fint. Der ligger en smuk verden lige foran mig, og den er helt gratis. Jeg behøver ikke dyre cafeer og biografer. Det er mange år siden jeg slukkede for fjernsynet. Jeg vælger selv hvad jeg vil se.
Jeg kan udforske indre tilstande, jeg kan tænke over hvad jeg tænker og øve mig i meningsfulde ændringer og forbedringer. Jeg kan lytte til mig selv, min intuition. Jeg har stadig venner og familie der gerne vil se mig. Måske har jeg svarene inde i mig selv. Jeg kan gå i naturen og begejstres og forundres over for magisk den er. Jeg kan studere en vanddråbe og se en verden i den. Jeg kan tegne, male, fotografere, skrive. Jeg kan meditere, både med lukkede øjne og i det liv jeg bevæger mig, men som jeg ikke rigtig føler mig som en del af. Og så alligevel, jo mindre jeg føler mig fysisk engageret og tilknyttet, jo friere er jeg. Jo mere jeg oplever på afstand, jo tættere føler jeg mig på. Jo mere jeg føler mig emotionelt uengageret, jo mere er jeg i stand til at elske dem der står mig nær, og føle empati med mennesker jeg ikke kender. Jo mere jeg er bevidst om at jeg kun er på gennemrejse, jo mere kan jeg nyde det jeg oplever. Det er måske et paradoks, men jeg synes det er sådan.
Tiden løber og jeg skal snart på job. Jeg beklager at jeg ikke har tid til at gennemgå teksten, så der er nok mange fejl.
Fortsættes …
27-6-2021
Posten skal ud.
Den britiske sundhedsminister Matt Hancock træder tilbage med øjeblikkelig virkning.
Han har haft fingrene i kagedåsen. Ja undskyld udtrykket. En affære med en kvinde, og det er optaget med overvågningskamera. De er begge gift, bare ikke med hinanden.
Desuden er det kommet frem at han har benyttet sin private email til at indgå aftaler med nære venner om kontrakter til det britiske sundhedsvæsen NHS. Angiveligt er der lavet aftaler for 62 millioner pund til kammeraterne.
Følg pengene, følg magten, så får man svar på mange af de rablende vanvittige absurditeter der foregår i verden, under påskud af en virus som 99.97% overlever.
For få dage siden, afslørede den tyske avis Bild, at hospitaler i Tyskland, har svindlet med antallet af sengepladser på intensiv afdelinger, for at få flere penge i tilskud.
Samme avis har også for nylig kritiseret PCR testen for at være helt uegnet til at diagnosticere asymptomatiske personer.
Det er der intet nyt i, det har bare ikke været ude i mainstreammedierne og det er desværre der hovedparten, i blind autoritetstro, henter deres informationer.
Testen er alt for følsom, blandt andet fordi alle lande kører med et alt for høj Cycles Threshold (CT værdi).
På den måde skabes flere positive testresultater, end der reelt er.
Satte man CT værdien ned, ville langt færre teste positive, men så ville man jo ikke kunne skræmme folk til lydighed.
Testen kan angiveligt ikke skelne mellem inaktiv og aktiv virus og kan forstærke meget svage mængder virus. Den er overhovedet ikke tænkt som et diagnosticeringsværktøj.
I et helt nyt interview med den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell, bekræftede han også dette. I Sverige tester man slet ikke folk i samme grad som i Danmark og man tester ikke mennesker uden symptomer. Han bekræftede også at asymptomatisk smitte er ekstremt sjældent.
Men i Danmark benytter man disse upræcise og meningsløse smittetal som grundlag for at lukke brancher, bydele og skoler med mere.
Man benytter tests som lydighedstræning og vænner befolkningen til at stå til regnskab for vores totalitære regering og magtliderlige statsminister. Man træner folk til at gå rundt med et pas, der dokumenterer at de er “raske”, baseret på en test der … ja læs selv ovenstående igen.
Og vi må ikke glemme historien om Wuhan laboratoriet der ikke rigtig vil gå væk, selvom den bliver forsøgt tiet ihjel.
Og så er der selvfølgelig hele debatten om at vaccinere mennesker der på ingen måde har glæde af vaccinen. Et helt nyt paradigme i den medicinske verden. Nu er vaccination åbenbart blevet en holdsport. Man har bildt folk ind at det ikke er muligt at opnå immunitet gennem naturlig smitte. Så flokimmunitet kan pludselig kun skabes ved hjælp af vacciner. Det er lodret løgn.
Ingen mennesker under 30 er døde af eller med CV19 og alligevel skal børn og unge, udsættes for dette eksperiment. Så unge skal tage en vaccine de ikke har glæde af, for at beskytte bedstefar. Men hvis bedstefar har fået skuddet, burde han vel være sikret? Ikke?
Men mange er åbenbart ligeglade. “Se nu for helvede at få sprøjtet de unger så jeg kan få min frihed tilbage – der er snart sommerferie og jeg trænger til at komme ud at rejse”.
Det er på alle måder uanstændigt og jeg fatter ikke hvordan vokse mennesker kan hoppe med på den vogn. Og jeg fatter ikke hvordan Brostrøm og Ullum kan sove om natten. Men det kan de måske heller ikke. Hvem ved hvor mange flasker rødvin de skyller ned inden sengetid, for at finde ro.
Derimod er jeg ikke i tvivl om at Mette, Nick og Magnus sover som små børn. Den slags mennesker lader sig ikke påvirke af at ødelægge andres liv – heller ikke selvom det er børn det går ud over. For dem er jagten på mere magt vigtigere end noget andet. Som heroinmisbrugere vil de gøre alt for det næste fix.
Der er mange andre ting jeg kunne skrive om, f.eks. den bovlamme presse der ikke laver meget andet end at vedligeholde frygtnarrativet og viderebringe regeringens løgne og manipulationer. Men skriveriet skal jo stoppe.
Det skal blive spændende at følge regeringens næste træk. Meningsmålingerne er blevet dårligere, så incitamentet til at piske en ny frygtstemning op er stor.
Og hvad med restriktionerne der skal udfases i sensommeren og efteråret?
Jeg tror ikke på det sker, med mindre det folkelige pres bliver større. Jeg fornemmer en stor frustration og undren, men mange er stadig tilbageholdende.
Jeg håber Hancock sagen kan give flere indsigt i den korruption der foregår og måske øge presset på regeringerne verden over. Dette vanvid skal stoppes.
26-6-2021
Posten skal ud, men den bliver meget kort.
Jeg har tænkt, og tænker stadig, over skriveprocessen. Jeg har skrevet regelmæssigt hver eneste dag, siden den skæbnesvangre dato 25-10-2020. Altid meget tidligt om morgenen. Fra at være meget målrettet kritik af virus-vanviddet og måden det håndteres, har det langsomt udviklet sig og blevet mere personligt. Det handler mere om det jeg oplever og min refleksioner..
Jeg er faktisk lidt imponeret. Ikke over kvaliteten, men regelmæssigheden og mængden af ord. Nu har jeg fået arbejde som havemand, og møder tidligt. Derfor har jeg ikke så meget tid om morgenen. Og det er det tidspunkt min hjerne fungerer bedst.
Så jeg overvejer ændringer. Jeg tænker over hvorfor jeg har behovet for at dele disse tanker.
Men det vil jeg skrive om en anden dag.
Nu er det weekend.
Fortsættes …
25-6-2021
Posten skal ud.
Så oprandt dagen jeg havde set frem til. Jeg fik instruktion i vores John Deere 1600 Turbo Mk. 3 klippemaskine. Jeg har indtil nu, kun kørt vores Stiga klippere og de er meget mindre og meget lette at manøvrere på grund af deres særlige knæk-styretøj. John Deere klipperen har 4 meter klippebredde og side-klipperne kan løftes og sænkes efter behov. Jeg fik en grundig instruktion, og det var ikke så svært. Men der er lige nogle håndtag og pedaler man skal kende. Og der er også nogle sikkerhedsforanstaltninger der skal overholdes og maskinen har også en del sikkerhed, så den ikke kan startes, hvis ikke de overholdes. Det der kræver mest tilvænning, er netop styretøjet. Den har en meget større venderadius end det jeg var vandt til. Og så selvfølgelig at den er breddere.
Men jeg er jo kvik, så det lærte jeg ret hurtigt og jeg klippede en stor plæne bag en virksomhed i Hillerød, uden at ødelægge noget.
Livet som havemand giver også tid til at tænke. Tirsdag og onsdag gik jeg i et boligbyggeri i Hvidovre, og af og til arbejder jeg meget tæt på folks vinduer i stueetagen. Jeg er meget opmærksom på ikke at kigge ind, men jeg kan ikke undgå at se hvad folk har stillet i vindueskarmene. Jeg så pludselig bygningerne som vægge med firkantede billeder, hvor hver ramme var et symbol på liv der leves. Nogle af dem er i afslutningsfasen, men der er bor også børn. Mange livsfaser er repræsenteret og der er mange historier. Jeg kan blive nysgerrig efter at høre dem. Den lokale varmemester fortalte at den ældste beboer er 92, men stadig frisk. Hun kører stadig bil og havde lige været en tur på Fyn. Hun havde ringet til varmemesteren og fortalt at hun nu var hun kommet hjem.
I går var vi ude i et stort privat hus i Værløse. En lille ældre dame har brug for hjælp til at ordne en ret stor og hyggelig have, og bruger havefirmaet regelmæssigt. Det var første gang jeg var med. Jeg vil antage at hun var over 80, men meget frisk og tilsyneladende i godt humør. Men hun havde ikke kræfterne og havde vrøvl med sine skuldre. Hun fortalte at hendes mand døde for 5 år siden af Alzheimer’s. Vi var der i 2 timer og hun var glad for resultatet.
Når man går i havemandens parallelverden, kan man næsten glemme at verden udenfor er bimlende vanvittig.
Foto: Jes Roger Petersen
24-6-2021
Posten skal ud.
I går prøvede jeg et nyt værktøj. En Stanghækkeklipper.
Den er konstrueret så den hænger i en sele på kroppen, så vægten ikke holdes i armene. Motoren sidder bagest og klipperen i den anden. Det skaber fin balance.
Og sværdet, som det hedder på fagsprog, kan let justeres, så det passer til højde og vinkel. Den kan også roteres. En virkelig smart konstruktion. Som alt andet, kræver det lidt øvelse, men ret hurtig fik jeg fornemmelsen og resultaterne blev ok.
Fortsættes …
23-6-2021
Posten skal ud.
Jeg klippede hæk i går. Ikke hele dagen, men noget af tiden. Det kan være fysisk hårdt for en utrænet person, men det gik faktisk ret godt, hvis jeg selv skal sige det. Og det blev godkendt. Den fysiske påvirkning svarer nok til den vægttræningsøvelse der hedder “Front Raise”, hvor man løfter vægtstang, håndvægte eller kettlebell, ud foran kroppen. Jeg bruger bare en Stihl hækkeklipper. Jeg ved ikke hvad den vejer, men ret hurtig skal man skifte position for ikke at blive træt.
Det er tilfredsstillende at klippe hække, for man kan virkelig se der sker noget.
Jeg får lyst til at kaste mig ud i formklippede planter og lave planteskulpturer. Men det må jeg hellere holde mig fra. Det er ikke en del af min opgave 
Klipperen har et smart håndtag der kan drejes, så man kan benytte den i alle mulige vinkler.
Selvom det er en heftig maskine, der let kan skære en finger eller to, er jeg ikke bekymret for at benytte den. Holder man hænderne på håndtagene, kan jeg ikke se hvordan der skulle kunne ske noget.
Ind imellem hækkeklipning, gik jeg og lugede nogle bede. De var ikke så slemme, så selvom jeg havde medbragt den effektive elektriske lugemaskine, brugte jeg den ikke og valgte i stedet at gå Zen vejen. Stille og roligt fjernede jeg de planter der ikke skulle være i bedene. Det var primært rosenbede. En følelse jeg virkelig godt kan lide er når jeg trækker en Tidsel op og jeg kan mærke at man får hele roden med. Det er ikke altid det lykkes, men når det gør, er det rart. Jeg tænker på om det er rimeligt at fjerne disse planter. Har de ikke også lov til at være der? Jo, strengt taget, men de kan angiveligt brede sig hurtigt og levner ikke plads til de andre planter. De kan ødelægge det for de andre..
Man kan sammenligne det med en bestemt type mennesker, der ikke har forstået at der også skal være plads andre. De mere sarte og tilbageholdende typer, skal også have lov til at eksistere. Derfor må nogen træde til og beskytte dem.
Jeg menneskeliggør ikke planter, så jeg har ikke noget problem med at fjerne dem. Jeg ser det mere som soignering, en barbering eller klipning af håret. Det skader ikke, tværtimod, og det vokser ud igen.
Jeg kan godt bekymre mig over hvor mange insekter og andre dyr, jeg får slået ihjel når jeg arbejder. Men begynder jeg først at tænke i de baner, bliver det umuligt at leve et normalt liv.
Hvis tidslerne får overtaget bliver det for ensidigt og primitivt. Der skal også være plads til alsidighed, alternative meninger, forskellige farver og dufte.
Som havemand ser jeg det som min vigtigste funktion at forsøge, efter bedste evne, at opretholde denne balance.
Fortsættes …
22-6-2021
Hver gang man tror at argumentationsniveauet har nået bunden, sker der noget der får det til at synke yderligere. Den sidste tid har jeg oplevet at en komiker og en debatredaktør på en kendt avis, i deres vaccinebegejstringsrus, har angrebet en 52 årig læge og professor, med speciale i vacciner og mange års erfaring, ikke mindst fra hendes arbejde i Afrika. Hun er selv meget begejstret for vacciners muligheder, hvis de er testet og bruges korrekt.
En tidligere mode expert har også været ude i et hysterisk angreb mod alle dem der ikke kan se nogen grund til at skyde sig selv med en hasteudviklet nødgodkendt vaccine, der skal beskytte mod en sygdom langt de fleste (99,97%) overlever og som primært rammer meget gamle, og ofte multisyge mennesker.
Sidstnævnte valgte dog at slette sit indlæg, da det var en kende vanvittigt.
Den 9.5.2021 skrev jeg en historie, hvor jeg undrede mig over hvem det er der elsker lockdowns. Hvad er det for en type mennesker?
Der er jo tydeligvis en gruppe mennesker i Danmark, der ikke har noget imod at få frataget sin frihed, at arbejde hjemmefra, at gå med masker, selvom de ved at de ikke virker osv. De stortrives med selv de mest absurde pseudo-videnskabelige restriktioner, der ikke nogen mening. Og ikke nok med at de trives, de forsvarer dem passioneret, hvis nogen formaster sig til at kritisere dem.
Jeg kom til at tænke på bogen og filmen “Den forsvundne fuldmægtig”.
Hovedpersonen er Fuldmægtig Teodor Amsted. Han er jurist og har et godt job i forsvarsministeriet. Jobbet er rutine og når han kommer hjem har hans hustru taget kontrollen med hjemmet. Han drømmer om frihed og benytter en skolekammerats selvmord til at få det til at se ud som om det er ham der er død. Han lejer et værelse i Tisvilleleje og glæder sig til at nyde sit nye frie liv. Han opdager at han ikke kan finde på noget at lave. Hele livet er han blevet opdraget til at fungere i et system der tænker for ham. Fra vuggestue til arbejdsliv og pension, er én lang træningslejr, for at lære mennesker at tilpasse sig, fjerne kreativitet og holde op med at stille spørsmål. Det handler om at blive en mønsterborger der gør hvad der bliver sagt.
Amsted bliver opdaget, påtager sig skylden for selvmordet for at komme i fængsel. Her finder han lykken i en verden med få muligheder. Han har ikke brug for muligheder, for han ved ikke hvad han skal bruge dem til. Frihed har han ikke brug for. Om døren er låst indefra eller udefra, spiller ingen rolle. Han er lykkelig.
Jeg hævder at Amsted er Lockdown elskeren.
Nu er visse restriktioner ophævet, og det er umuligt, at se nogen grund til at have nogen restriktioner overhovedet. Ingen dør, og meget få er indlagt.
Men nu er en ny type hysteri, kommet på banen. Vaccinefanatikeren. Det er typen der mener at selvfølgelig skal alle vaccineres. Det er samfundssind at sprøjte sig med en eksperimentalvaccine der er udviklet på rekordtid og nødgodkendt. Og ingen kender langtidseffekterne. Hvorfor er almindelige lægefaglige principperr, sat helt ud af spillet?
De undrer sig ikke over hvorfor man skal vaccinere mennesker, uden for den meget tydelige og snævre risikogruppe?
Hvorfor hævder de politisk styret pseudo videnskabsfolk, at man ikke kan udvikle flokimmunitet gennem almindelig smitte? Det er noget helt nyt og meget usædvanligt?
Så usædvanligt at det virker mistænkeligt.
Hvorfor skal børn vaccineres, når ingen børn dør?
Hvorfor synes vaccinefanatikerne at børn skal vaccineres for at beskytte “bedstefar”?
Hvis bedstefar har fået sprøjten, burde han vel være beskyttet? Eller hva?
Hvorfor er vaccination blevet en holdsport? Og ikke, som altid, et individuelt valg?
Der er mange meget relevante spørgsmål, men ingen har lyst til, eller kan, svare tilfredsstillende på det. Alle forsøg på at bringe dem frem i debatten, bliver ignoreret og censureret.
Men der er dukket et nyt spørgsmål op i mit hovedet. Er Lockdown-Amsted, den samme Amsted som vaccinefanatikeren?
Er fællesnævneren manglende evne til at tænke selv? Er det fællesskabsfølelsen der driver dem? En slags Jonestown mentalitet? Lad os gøre det sammen, selvom det er himmelråbende ulogisk og direkte vanvittigt.
Er det bare et ønske om tilbagevenden til et normalt samfund? Er det friheden de søger. Hvis det et tilfældet, er det selvmodsigende, for Amsted-typen, er egentlig ligeglad med frihed. Så måske ikke frihed, men det de kendte før, det trygge. Måske forveksler Amsted frihed med regelmæssighed og rutiner?
Overordnet skal man vel starte med at spørge hvorfor der er denne fanatiske interesse for at få vaccineret folk, for en sygdom med en ret uinteressant Infection fatality rate, altså antallet af smittede der bliver påvirket og dør.
Svaret er nok ikke svært at finde: Follow the money, follow the power.
Der er mange penge at tjene for medicinalindustrien, nyhedsmedier og aktionærer, kan tjene gode penge, og opportunistiske levebrødspolitikere, griber chancen og benytter lejligheden til powergrabbing i ekstrem grad. Og mange af sidstnævnte, har sikkert også økonomiske interesser. Så det er ikke så svært at forstå.
Men det jeg har svært ved at kapere er at så mange, også veluddannede og på en måde, intelligente mennesker, er holdt op med at stille kritiske spørgsmål og ikke tænker længere end at de nu kan få lov til at komme på restaurant og rejse på ferie.
Og hvorfor tror det på at det bliver nøglen til deres tilbagevenden til den trygge fængselscelle? I hele forløbet har regeringen talt usandt og konstant flyttet målstregen foran folk. Hvorfor skulle det stoppe med vaccinen?
21-6-2021
Posten skal ud.
Mandag morgen. Tidligt. 4.48. Jeg skal på job, men dagens historie skal skrives.
Jeg har haft en dejlig weekend. Jeg havde mulighed for at se mit barnebarn, både fredag og lørdag. Det trængte jeg også til, for der var gået et stykke tid siden sidst. Tiden flyver og alle har deres at se til. Tiden påvirker ikke vores relation. Hun virker tryg med det samme og der går ikke lang tid før hun sidder hos mig. Og når vi går, tager hun min hånd som det mest naturlige i verden.
Det var en lettelse at vejret ændrede sig søndag. Jeg besluttede at køre en tur til Liseleje. Jeg ville prøve hvordan det føltes at køre derop, nu der ikke længere er anbefalinger om at bære maske i butikker og andre steder. I den forløbne periode har jeg på intet tidspunkt været i en butik, men udelukkende benyttet Nemlig og andre online services. Det har været en god øvelse i at leve i det apartheid samfund politikere, i en uskøn symbiose med ikke-reflekterende autoritetstro mennesker, er ved at skabe. I takt med at data kommer frem, bliver det selvfølgelig sværere at opretholde løgnen, men det kommer nok til at fortsætte noget tid endnu.
Jeg kørte nordpå. Turen jeg har kørt så mange gange før. Mod Frederiksværk og drejede fra mod Liseleje.
Det var længe siden jeg sidst havde besøgt stedet, og tænkte tilbage på mine mange ture i løbet af vinteren. Især de dage hvor det var blæsende og bidende koldt. Det var smukt.
Jeg gik ud til stranden, men det gik pludselig op for mig at det var sommer. At gå på en strand en varm junidag med store kameraer, kan virke forkert. Fra at være en harmløs naturvandrende fotonørd, kan man pludselig blive opfattet som halv-pervers. 
Jeg føler mig stadig distanceret, men det glæder mig at jeg ikke savner at deltage i løjerne.
Som Jørgen Leth sagde: “Jeg er iagttager – ikke deltager” 
Fortsættes …
20-6-2021
Posten skal ud
Jeg har sovet længe. Jeg lå og snuede til kl. 5
Det lader til at det bliver “køligt” i dag og det gør ikke noget. 30 grader er for varmt til mig. Det er endnu en af de dage jeg ikke aner hvad jeg skal skrive. Men skrives skal der.
Min dreng læser til Socialrådgiver. Mandag i den forløbne uge, spurgte han mig om jeg ville lave en tegning han skulle bruge til en eksamensopgave. Jeg var på arbejde, som havemand, men havde endnu ikke lavet en endelig aftale om ansættelse.
Jeg sad på den gule Stiga græsslåmaskine og svarede at jeg kunne prøve når jeg havde fri og var kommet hjem.
Jeg bad om lidt flere informationer og han ville gerne have noget med at stammen skulle ligne ansigter vendt mod hinanden, med forskellige udtryk. Det skulle symbolisere at mennesker kan tolke den samme oplevelse helt forskelligt, afhængig af hvordan vi filtrerer vore oplevelser. Hele kommunikationen foregik på FB messenger.
Da jeg kom hjem og havde taget et bad, fandt jeg min Wacom pen tablet frem. Jeg bruger den ikke så ofte og besluttede mig til at benytte Affinity Photo til opgaven. Jeg er mildt sagt ikke rutineret i frihåndstegning med software, men da jeg bruger Photo relativt ofte til billedjusteringer, var det det mest nærliggende. Det er flere år siden jeg forlod Adobe, for jeg kan ikke lide deres abonnement model. Affinitys software dækker mine behov perfekt. Og Capture One har erstattet Lightroom. Jeg anskaffede Wacom tablet’en for nogle år tilbage, da jeg var meget optaget af at lave headshots, og derfor også ville lære at retouchere ansigter. Jeg fik sendt et par udkast mandag og knægten sagde ok – det var noget i den retning.
Tirsdag havde jeg fri, for jeg var endnu ikke blevet ansat som havemand og den samtale jeg skulle have haft med chefen, blev ikke til noget, da han var forsinket. Det kaotiske i processen generer mig ikke. Jeg ved hvor svært det er at drive en mindre virksomhed midt i højsæsonen. Der er mange bolde i luften.
Jeg fik flere informationer og og lavede nye tegninger. Det foregik på den måde at jeg arbejdede i en fil i Photo, og denne eksporterede jeg som en jpg, og sendte til min dreng på messenger. Et hurtigt og simpelt flow.
Han bombarderede mig med ideer – om jeg også lige kunne tegne det og det og det … og jeg gjorde mit bedste. Og samtidig med skulle jeg forsøge at finde ud af hvordan de forskellige “brushes” i Affinity Photo virkede. Der er mange justerbare parametre, og jeg prøvede mig frem. Jeg valgte som regel et par simple watercolor brushes og en standard brush som jeg justerede i størrelse og flow.
Jeg har en følelse af at digital tegning er snyd. Det er nemt at fortryde og rette. Men det gør også at man ikke er bange for at prøve. Og det er ikke anderledes end at skrive tekst på en computer – man er fri til at rette indtil det føles rigtigt. Samme gælder for musikere i lydstudier, der optager i “spor”. Hvis de spiller live, betyder en fejl at alt skal laves om.
Jeg blev afbrudt af et tandlægebesøg om morgenen og senere en samtale med a-kassen, der forløb venligt og konstruktivt.
Og senere ringede havefirmaet og vi aftalte ansættelse, og at jeg skulle på job dagen efter. Jeg var nu havemand og blev kastet hovedkuls og alene ud et nyt sted, dagen efter.
Ind i mellem disse hændelser, udviklede tegningen sig.
Der skulle være en blå fugl og en guldfugl, som jeg ikke ved hvad symboliserer og det er vist åbent for tolkning, der skulle være pærer, yin yang og hjerte symboler, der skulle være sol og regn, en engel, en skillevej og et citat der angiveligt betyder dit liv, dit ansvar.
Og sommerfugle der symboliserer forvandling. Træet har både lysegrønne forårsbladet og orange efterårsbladet. Hans fantasi fik frit løb. Ca. kl. 16 var det “færdigt” og det var jeg også
Det blev en speciel tegning, men også sjov og tankevækkende. Jeg tænker på at lave en ny og mere gennemarbejdet version til eget brug. Min dreng fik den printet og brugte den til eksamensopgaven, som han bestod.
Meget apropos leder han efter bogen “Mennesket og dets symboler” af C. G. Jung, så lad mig vide hvis nogen har den til salg, Den er udsolgt og ikke genoptrykt. Han gennemlever store forandringer i denne tid, og det glæder mig meget, selvom det også har nogle mindre positive konsekvenser. Men det vil også falde på plads snart.
Nå det var dagens skriveri. Det er søndag og solen skinner. Sandheden kommer altid frem til sidst og mulighederne er ubegrænsede
Fortsættes …
19-6-2021
Posten skal ud.
Jeg holder meget af at se dokumentarfilm om kunstnere. Jeg finder dem på Youtube, hvor mange heldigvis uploader programmer. Mange af dem er ret gamle, men det gør ikke mig noget.
Jeg er blevet havemand, men min plan er, at jeg ved siden af dette job, vil gøre mere ud af at udtrykke mig kreativt. Om jeg ligefrem vil forsøge at blive kunstner, ved jeg ikke.
Jeg ved faktisk ikke hvad kunst er og ofte føler jeg mig lidt røvrendt af noget at det jeg ser produceret af kunstnere. Måske kan man ikke blive kunstner, måske er man født til det?
Eller måske kan man sige at man ikke kan undgå at blive kunstner, hvis det er ens karma.
Jeg holder også meget af at tænke over hvad kunst er. Det er spændende, for det er helt umuligt at komme med et klart svar. Og den såkaldte kunst kan jo i sig selv være med til at fremprovokere nye tanker.
I går gik jeg og slog græs med en lille selvkørende plæneklipper. Den er batteridrevet og støjer ikke ret meget. Og den opsamler alt græsset, så den leverer et smukt resultat.
Mens jeg gik der i mine egne tanker, lagde jeg mærke til det spor plæneklipperen lavede i græsset. Den har 4 hjul så den laver et midlertidigt aftryk, der forsvinder sig med tiden.
Jeg hæftede mig ved det, fordi jeg dagen før havde set en BBC produktion om kunstnere der laver værker i naturen. Den hedder “Forest, Field & Sky: Art out of Nature”. I denne omtales en kunstneren Richard Long.
I 1967 gik han på en græsmark, frem og tilbage i det samme spor, igen og igen, indtil han havde lavet et tydeligt spor i græsset. Det nedtrådte græs, fik en anden nuance.
Han fotograferede det og det er eneste spor af hændelsen.
Det skabte furore og diskussioner i kunstverdenen. Senere udviklede han ideen og valgte en 15 km lang rute gennem et landskab i Exmoor, North Devon i UK. Men han trak en lige linje på et landkort, og fulgte denne rute. Ikke på egnede spor, men som linjen dikterede.
Han er åbenbart en etableret kunstner i dag, og har lavet mange smukke værker med elementer fra naturen, men ikke altid i naturen.
Da jeg gik der med plæneklippere, tænkte jeg over om jeg kan lave “kunstværker” mens jeg arbejder.
Jeg fotograferede nogle spor med min mobiltelefon. Det var ikke ideelt, men det var hvad der var muligt på dette sted. Skal jeg lave værkerne, eller skal jeg bare opdage de allerede eksisterende værker i naturen. Det emne har jeg eksperimenteret med før. Naturens egne værker – de er overalt.
Jeg kan lide Richard Longs vandring på den lige linje i et landskab. Der er en fin symbolik i det. Man skal ikke altid følge de allerede skabte veje og stier. Af og til skal man vælge en ny rute og insistere på at gå den – og bliver man ved længe nok, skaber man en vej der bliver nemmere at gå, også for andre. Om det var Longs idé, ved jeg ikke, men det var den ide jeg fik. Og tanken er relevant for mange i denne mærkelig tid.
Det var dagens usammenhængende strøtanker – fortsættes.
18-6-2021
Posten skal ud, men jeg har ikke meget tid, så det bliver kort.
Den tyske præst Martin Niemüller, kritiserede åbent den Nationalsocialistiske regering i 30’ernes Tyskland. I 1937 blev han arresteret og sad i KZ lejr til 1945.
Han skrev et meget smukt og tankevækkende digt som jeg vil dele her, igen.
Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.
For mange år siden læste jeg en bog der hedder “The Nazi Doctors”, skrevet at psykiateren Robert Jay Lifton. Den er stadig i print, og kan købes, skulle man være interesseret.
Det er en mursten, og jeg aner ikke hvordan jeg kom igennem den. Jeg husker ikke så meget fra bogen, men en ting har dog brændt sig fast i min hukommelse.
Lifton beskriver hvordan ellers helt almindelige veluddannede og normale læger, pludselig ændrede adfærd når de kom ind i en KZ lejr.
Han taler i bogen om et “Auschwitz-self” for at beskrive fænomenet.
Den verden de gik ind i, var så underlig og bizar, og den påvirkede, ellers rationelle menneskers adfærd.
Jeg bor i Roskilde, og jeg skal beklage sammenligningen, men måske kan man se det samme på Roskilde Festivalen. Her samles rigtig mange mennesker og tilsyneladende sker der også her en adfærdsændring for mange. En opførsel de ellers aldrig ville praktisere.
At holde fast i en anstændig adfærd, selvom mange opfører sig utilstedeligt, kræver koncentration, bevidsthed og indre styrke.
Jeg kunne skrive videre på Niemüllers digt.
Da de kom for at vaccinere de 16 årige, protesterede jeg ikke, for mine børn er kun 12 år.
Men i går satte en børnelæge foden ned. Angiveligt på en åben pressekonference. Det var godt og lad det ske oftere.
Hold øje med adfærdsnormer. Bare fordi mange opfører sig på en bestemt måde, bliver det ikke nødvendigvis det rigtige. Ofte tværtimod.
Jeg må snart afsted. En ny have venter. De seneste to dage har jeg arbejdet i Hvidovre og jeg kan se mit arbejde har gjort stor forskel. Og jeg har god tid til at tænke over tingene.
Jeg har arbejdet tæt på roser og det kan jeg mærke i min tommelfinger 
Fortsættes …
17-6-2021
Posten skal ud
Jeg har ikke meget tid. Men skrives skal der.
Det var varmt i går. Jeg var ude et nyt sted, og arbejdede alene. Jeg skal arbejde samme sted i dag. Den lokale varmemester er på kursus i legepladssikkerhed, så jeg har fået nøglerne til stedet. Egentlig noget af en tillidserklæring. Jeg har været der en dag, og så giver han mig et sæt nøgler
Han fortalte at legepladssikkerhed er noget man går meget op i, især efter der, for et par år siden, var en tragisk dødsulykke, hvor en voksen kvinde gyngede, og stativet væltede og ramte hende. Så blev sikkerheden skærpet. Jeg har selv en del erfaring med legepladser som aktivt udøvende. Sammen med mit barnebarn kaster jeg mig ofte ned af selv de stejleste rutchebaner. Jeg gør det mest for at imponere hende. Om det virker, ved jeg ikke.
Jeg har ofte tænkt på hvordan den slags udstyr bliver konstrueret og vedligeholdt.
Og jeg tænker af og til på den gang vi, som børn, besøgte min mormor og morfar. De boede på en bondegård. Min morfar havde et jagtgevær og patroner hængene i garderobeskabet. Dengang var der ingen krav til at det skulle være låst inde.
Han havde en bygning med landbrugsmaskiner. I den ene side hang 2 skarpslebne leer, som vi sagtens kunne tage ned. Men det gjorde vi ikke. Der var ingen der tænkte for os og de antog åbenbart at vi kunne tænke selv?
Apropos tænke selv, så fik jeg i morges, en mail fra Statens Serum Institut i min e-boks. Det var 2. gang de tilbød mig at blive vaccineret. Det var helt frivilligt, stod der skrevet.
Jeg siger nej tak. Jeg er ung og tilsyneladende sund og rask. Jeg stoler på mit immunforsvar. Overlevelsesprocenten er tårnhøj – ca. 99,97% i gennemsnit.
Og tiderne skifter, som Bob Dylan sang. Meningsmålingerne er ikke hvad de har været og det er dejligt.
Jeg synes det er glædeligt at man tænker på vores børns sikkerhed på legepladserne og andre steder. Jeg kan dog undre mig over at man ingen betænkeligheder har med at sprøjte nødgodkendte vacciner ind i børn, for en sygdom der på ingen måde påvirker dem.
Men hvad ved jeg om det? Jeg er jo bare havemand.
Fortsættes …
16-6-2021
Jeg skulle have været havemand
Pludselig kan jeg se det
Det var det jeg skulle have været
Jeg ville have været alle tiders havemand
Havemændenes Greatest Hit
The havemand to end all havemænd
Tak til Dan Turell. Bortset fra at de kontraktmæssige detaljer lige mangler, lader det til at jeg er ved at blive ansat i det firma jeg var i praktik hos.
Og det er godt, for jeg er træt af “systemet”. Selvom systemet har været venlige mod mig, er der alligevel noget vanvittigt ved den måde de skal kontrollere os. Nå, men det gider jeg ikke skrive om nu.
Min plan er nu at blive verdens bedste havemand. Men ikke nok med det. Min snarlige fritagelse fra systemet, skal bruges til at definere mig selv i en ny rolle.
Jeg er ikke helt sikker på titlen, men det bliver noget med kunstner. Måske multi-kunstner?
I min fritid skal jeg skrive, fotografere, male, tegne. lave video og gerne kombinere det hele.
Jeg har haft meget tid til rådighed på a-kassen, men det er forstyrrende, dels at vide at perioden er tidsbegrænset og uret tikker, og selv de få forpligtelser man har, såsom at skulle sende to ansøgninger ugentligt, virker forstyrrende. Hvilket sikkert også er meningen.
Men nu skal jeg tjene mine egne penge igen. Det er ikke noget nyt, det har jeg gjort mindst 35 år. Jeg har nydt pausen. Den har givet tid til at tænke, opleve og lære nyt.
Men penge skal der til. Paul Cezanne og Edgar Degas havde velhavende fædre, der støttede dem økonomisk. Vincent Van Gogh havde en lillebror. Theo, der sendte ham penge så han kunne forfølge sin drøm om at blive kunstner. Monet fik også penge fra familien, lige indtil han mødte Camille, som blev gravid, og først forlod han hende fordi han ikke længere ville få penge, hvis han var sammen med hende. Men kort efter tog han ansvaret og gik tilbage til hende. De fik to børn, og blev sammen til hun døde som 32 årig. Og familien sendte ikke flere penge som de havde truet med, så de var på spanden. Claude Monet var ikke medlem af en a-kasse
Jeg sammenligner ikke mig selv med disse kunstnere, bortset fra problemerne med økonomien
Dan Turell havde også problemer. Han havde ikke styr på papirene og havde stor skattegæld. Han fik af og til besøg af en pantefoged der hed Hr. Grib. En gang købte Turell en stor udstoppet Grib (fugl), for sine sidste kontanter, bare for at provokere fogeden, når han kom på besøg.
Jeg må afsted, græsset klipper ikke sig selv
Fortsættes …
15-6-2021
Posten skal ud
Hjernen er tom. Tingene sker hurtigt i denne tid. Forleden lavede jeg en oversigt over begivenheder i mit liv. Den gik en måned tilbage. Hændelser der føles som om de skete for evigheder siden, er blot få dage eller uger gamle. Det er en underlig følelse.
Noget nyt for mig er, at jeg er begyndt at udsende alle mine morgenskriverier på Linkedin.
Det har jeg ellers afholdt mig fra, da jeg ikke tidligere fundet det passende. Men nu er jeg ligeglad. Jeg kan stå inde for det jeg skriver og kortene bliver lagt på bordet. Og jeg får overraskende god feedback, og ingen negative kommentarer indtil nu. Og jeg tror at adfærden på Linkedin har ændret sig en del, siden Cirkus Corona kom til byen. Mange er meget frusteret og skriver kritisk om emnet. Før var det mest folk der ville blære sig med et nyt job, eller at det går rigtig godt for deres firma. Nu møder man mange vrede mennesker, men det kan selvfølgelig skyldes at jeg lever en filterboble der præsenterer ligesindede.
Den 26.5.2021 blev jeg smidt ud af a-kassen, fordi jeg ikke i tilstrækkelig grad havde udfyldt jobloggen med ansøgninger. Der manglede en del uger, her og der. Det var selvfølgelig ikke super heldigt, men det gav mig også en god følelse i kroppen. Måske var det følelsen af frihed? Følelsen at at være ansvarlig, at være et voksent menneske, ikke at være overvåget, følelsen af at nye muligheder åbnede sig. Selvfølgelig var der også ærgrelse over at skulle bruge mine egne penge til at leve for og hvordan skal det nu gå, og alt det der.
6 dage senere blev jeg taget til nåde og mine rettigheder genetableret. Og det var vel godt nok, men tiden som udstødt var også god. Jeg fik tænkt tanker, gik ture om natten og havde en god eftertænksom periode. Jeg skal ud af det system og det kan kun gå for langsomt.
Hvorfor har jeg dette behov for at skrive … det er meget mærkeligt
14-6-2021
Posten skal ud, men jeg er søvnig, så det kan virke usammenhængende
Mandag morgen. Kl. er 4.25. Jeg havde egentlig troet at jeg ville have god tid til at skrive i dag, man jeg skal ud og trimme og massere grønne områder, selvom praktik perioden er slut. Firmaet har fået øje på mit åbenlyse talent og spurgt om jeg kan komme igen
Det glæder mig, og lad os se hvad der sker.
Men jeg vil gerne skrive om at leve i en parallelverden. Og jeg vil gerne uddybe det, for jeg har skrevet meget om det. Det har min interesse.
Det kan meget let misforstås og opfattes som om jeg vil bo isoleret i en hule og ikke længere have kontakt med omverdenen. Det er slet ikke tilfældet.
Det betyder bare at jeg har forstået at jeg ikke har behov for det jeg bliver forsøgt lokket med. Hvis en hund er ligeglad med godbidder, er den næsten umulig at kontrollere.
Samfundet forsøger at presse mig i en bestemt retning, ved at udelukke mig fra forskellige ting, og hvis jeg gør hvad jeg får besked på, kan jeg få lov til at komme på restaurant eller til frisør.
Når man har gennemskuet det, lever man i en parallelverden. Og så er man tilsyneladende begrænset, men i virkeligheden er man fri. Kun frie mennesker kan tænke klart.
Kun ved at skabe afstand, man kan man se hvad der foregår.
Man kan stadig tale med folk, kramme sine børn og børnebørn, nyde livet på mange måder. Måske bliver nydelsen endnu større, mere intens. Frygten forsvinder, eller får i det mindste en anden karakter. Hverdagen bliver en lang meditation.
Tiden løber og jeg må videre. Jeg så lige dette interview med musikeren Eric Clapton. Han har forstået hvad der foregår. Og han ærlig og formulerer sig godt.
Forsættes …
13-6-2021
Posten skal ud.
Det er søndag. Kl. er 5.04. Jeg har spist morgenmad og nu skal der skrives. Det er lidt blæsende og gråt udenfor. Mine vinduer er åbne og temperaturen er behagelig.
I går skrev jeg om at være helt åben og ærlig. Om at den sårbare tilstand man bringer sig i, føles ubehagelig og blufærdig, men også som en stor lettelse. Jeg skrev om mit store idol Mahatma Gandhi, der også forsøgte at være helt ærlig og ikke have skjulte dagsordner. Og der ophører sammenligningerne 
For nogle måneder siden så jeg en dokumentar om Quincy Jones, den fantastiske komponist, musiker og producer, og den kom naturligvis også iind på hvordan det var være sort i USA.
Da han var en ung turnerende musiker, måtte de have en hvid mand med i bussen der kunne hente mad til dem. Mange restauranter, især i sydstaterne, tillod ikke sorte mennesker adgang.
Og oplevelsen der formede Gandhi, var da han som ung jurist blev smidt af et tog i Sydafrika, fordi han rejste på 1. klasse. Farvede måtte kun benytte 3. klasse. Da han nægtede at flytte, blev han smidt af toget. Han sad på en mørk og kold station hele natten. Oplevelsen påvirkede ham stærk, og de sydafrikanske jernbaner, havde vækket en gigant.
Nu lever vi igen i en verden med apartheid. Denne gang handler det ikke om hudfarve eller andre etniske tilhørsforhold. Nej nu handler det om hvorvidt man vil lade sig sprøjte med en hasteudviklet, nødgodkendt eksperimental vaccine.
Kun få spørger hvorfor? Sygdommen den skal beskytte mod, har en ekstremt høj overlevelsesprocent. Den rammer få grupper relativt hårdt, mens langt størstedelen, har ingen problemer.
Hvorfor skal den sprøjtes i børn og unge, der helt tydeligt ingen glæde har af den? For at de kan få deres frihed tilbage? Javel, men deres frihed er taget fra dem uden grund.
For at beskytte bedstefar? Men hvis bedstefar har fået sine sprøjter, kan han vel være ligeglad, han er jo beskyttet? Eller?
Hvorfor stiller kun få de spørgsmål? Verden har kastet sig ud i menneskehedens største medicinske eksperiment. Hvorfor?
Man er i færd med at indføre medicinsk apartheid. Handler det bare om magt, kontrol og penge? Er det en selvforstærkende massepsykose, som ikke er til at stoppe?
Jeg vil ikke testes når jeg ikke har symptomer, og jeg vil ikke vaccineres. Jeg er ung og tilsyneladende rask. Jeg satser på at mit immunforsvar klarer ærterne for mig. Immunforsvar, kan du huske det ord? Hvad blev der egentlig af det?
Den holdning giver nogle interessante perspektiver og oplevelser. Og også begrænsninger og muligheder.
Pludselig finder man sig selv udelukket fra en masse aktiviteter. Nu er jeg så heldig at jeg har arbejdet med disse tanker i årevis. Jeg har dyrket minimalismen, buddhismen og beslægtede tanker og filosofier. Bortset fra de mest basale behov, er det meste af det vi mennesker stræber efter, helt unødvendige, men tillærte behov.
Og bliver man afskåret fra, eksempelvis restaurantbesøg fordi man ikke har papirerne i orden, ja så må man overveje andre muligheder.
Og man opdager at det egentlig går ret godt. Man kan mødes privat og spise sammen. Man kan tage en madpakke med ud i naturen og nyde den der.
Når døre lukkes et sted, åbnes der andre, hvis man bare kigger efter og ikke stirrer sig blind på de lukkede døre.
Goethe sagde: In der Beschränkung zeigt sich erst der Meister.
Først i begrænsningen viser mesteren sig.
Selvfølgelig kan man gøre det helt umuligt at fungere. Hvis man afskærer folk fra uddannelser, lægehjælp og ejendomsret, bliver det meget svært.
Men jeg holder fast i at det der foregår i verden i øjeblikket, er skandaløst. Jeg har ingen andre muligheder. Jeg føler det dybt ind i mit inderste. Jeg kan ikke acceptere det. Og der er rigeligt med data der understøtter den påstand. Kampen for at censurere sandheden er massiv og bærer præg af desperation. Men sandheden er allerede ude. Nu skal den bare præsenteres for den brede befolkning.
Nu skrifter jeg emne. Eller gør jeg?
Jeg har tænkt meget over det at være kreativ. Og det at have tid? Hvor meget tid har man brug for. Hvor mange timer i døgnet kan man være kreativ? Jeg husker en bog jeg købte for et par år siden. Den hedder: “Daily Rituals: How Artists Work”. Den beskriver ganske kort, 161 kunstneres arbejdsmetoder og rutiner. Den er meget interessant og sjov, og den røde tråd er at langt de fleste har en rutine, og er meget disciplineret.
Jeg hæftede mig især ved et par stykker der skilte sig lidt ud. De foretrak at beholde et nogenlunde normalt arbejdsliv og skrev i deres fritid. En af dem, jeg husker ikke hans navn, prøvede faktisk at være fuldtids poet, men fandt at han foretrak den begrænsning den daglige rejse med toget, til og fra kontoret, gav ham. Så han søgte igen et job og følte sig mere produktiv i den selvpåførte begrænsning.
Jeg har lige været 2 uger i virksomhedspraktik i den grønne branche. Det er noget helt nyt for mig. På a-kassen har jeg oceaner af tid, men jeg tror jeg bliver mere kreativ og produktiv, hvis jeg har mindre tid til rådighed.
To be continued …
12-6-2021
Posten skal ud
Det er de mest vanvittige ting jeg skriver og lægger ud offentligt.
Det overrasker mig stadig, og det kan føles grænseoverskridende og pinligt.
Men det er også befriende.
Der findes selvfølgelig en virksomhed der tilbyder kurser i det de kalder “Radical Honesty”. Det var jeg klar over, fordi forfatteren Neale Donald Walsch, har skrevet en bog i samarbejde med Brad Blanton, manden bag RH.
Også min gode ven Mahatma Gandhi praktiserede ærlighed og integritet. Han levede det han troede på. Han behøvede ikke spindoktorer eller folk til at skrive sine taler. Han kunne tale direkte fra sit hjerte og brugte ikke energi på taktiske overvejelser, meningmålinger og andet.
Bare det at skrive dette, gør at jeg selv føler en lettelse. Det en meningsfuld vej at følge.
Og de seneste 13-14 måneders vanvid, sætter disse tanker i skærende kontrast. Det har været, og er stadig, en tid med massive løgne og manipulationer. En tid hvor videnskaben er blevet kapret og gjort helt meningsløs. En politisk motiveret og proportionsforvrænget reaktion på en, for langt de fleste, ufarlig virus, er brugt til politiske projekter og økonomisk vinding. Grundloven er sat ud af spillet og inkompetente magtgale politikere har nydt deres uindskrænkede muligheder og de har meget svært ved at give slip på den. Censur er blevet dagligdag, selv for veluddannede mennesker, der tillader sig at udtrykke veldokumenterede argumenter, der ikke understøtter den officielle løgn.
Nu vil jeg skrive lidt om to uger i virksomhedspraktik.
En dag stod jeg og kiggede ud af vinduet i min lejlighed på 1. sal. Jeg bor i et smukt område og drejer jeg hovedet lidt til højre, kan jeg se en stille villavej med store gamle huse.
Huset der ligger tættest på, bebos af en ældre mand der har meget svært ved at gå. Han hyrer derfor et firma til at ordne sin have. En dag havde han besøg af firmaet og en mand gik rundt og klippede græs og ordnede andre småting. Det så meget hyggeligt ud, og jeg fik den tanke, at det måske kunne være noget for mig. Kort efter havde jeg forfattet en introduktionstekst og sendt den til 8 forskellige virksomheder branchen. Det var på Kristi Himmelfartsdag, så jeg blev derfor overrasket da jeg ca. 30 minutter efter, fik en mail fra et af firmaerne der gerne ville have mig i praktik. Og yderligere 10 minutter efter, ringede ejeren. V havde en god samtale og aftalte et møde den følgende uge. Mandag d. 31.5. mødte jeg i Frederikssund med nye sikkerhedssko og klar til at prøve noget nyt.
Jeg kørte hele perioden med en “moden” og meget erfaren person, der også er far til ejeren af virksomheden. Han har været en dygtig læremester der, efter en grundig instruktion, lod mig arbejde selvstændigt. Jeg tolkede det som tillid til mig og at jeg nok skulle finde ud af det. Jeg nåede ikke at prøve alle opgaver, men stiftede bekendtskab med mange forskellige redskaber. Firmaets politik er at så mange opgaver som muligt, skal betjenes af motoriserede redskaber. Så de fysiske anstrengelser er minimale.
Det er skønt at møde tidligt og vejret var med os i hele perioden. Intet dufter som nyslået græs i de kølige morgentimer. Det er helt fantastisk. Kan jeg se mig selv arbejde fast i det job, hvis det bliver muligt? Ja det kan jeg godt. Jeg vil gerne prøve at arbejde udendørs, få luft og sol, og med tiden er det muligt at arbejde selvstændigt. Og den største tilfredsstillelse er at se den forskel man har gjort.
Fortsættes …
11-6-2021
Posten skal ud
Hjernen er tom. Men skrives skal der. Det er sidste dag i praktik som have-gartner-assistent-aspirant, men det vil jeg nok ikke skrive om i dag. Jeg laver en opsummering en af de kommende dage.
Jeg kan også skrive om de nye “lempelser” for den såkaldte “dræber”-virus, men det gider jeg næsten ikke bruge min tid på. Det har aldrig handlet om sundhedspolitik, men om at udnytte menneskers medieskabte frygt til et politisk projekt, et gigantisk cover-up for at skjule inkompetente politikeres fejltagelser og proportionsforvrængede overreaktion.
Og selvfølgelig benytte chancen til alle politikeres primære beskæftigelse, at begrænse menneskers frihed ved øget kontrol og overvågning. Og så er der selvfølgelig en masse der har udnyttet situationen til økonomisk gevinst, men det er en historie for sig. Og de to grupper er ganske sikkert filtret godt sammen i forskellige konstellationer, til gensidig fordel.
Jeg er glad for at kunne sige at jeg aldrig hoppede med på den historie.
Og jeg skal ikke tilbage til en såkaldt “normal”. Jeg skal videre i min egen parallel verden. Jeg er ligeglad med at komme på restaurant og til frisør. Jeg har klippet mit selv med billige håndklippere i 20 år, og det går fint. Jeg kan smøre en madpakke og gå en tur i skoven, sætte mig på en træstub og nyde den smukke udsigt.
Jeg deltager ikke i massepsykoser, jeg er ikke et flokdyr. Jeg er I denne verden, men ikke AF denne verden. Jeg er en pilgrim på gennemrejse.
Inderst inde håber jeg at distanceringen til ydre påvirkninger kan frigive nogle interessante muligheder. Sålænge jeg er afhængig, kan jeg kontrolleres. Jeg skal sørge for mere stilhed i mit liv. Det er ikke nemt at skabe et helt nyt liv, et nyt paradigme. Det betyder ikke at jeg ikke vil bevæge mig rundt i verden blandt andre mennesker. Jeg vil se helt almindelig ud og udføre almindelige handlinger. Jeg er klædt i almindelige klæder. Ingen kan se på mig at jeg har gennemskuet det hele 
Tiden løber og jeg må snart afsted. Jeg har være 2 uger i virksomhedspraktik hos et gartnerfirma. Jeg trænger til at komme ud, til at finde et job, jeg har nydt arbejdet, duften af nyslået græs, luft og sol, at sidde udenfor på en græsklipper og spise min madpakke, jeg har nydt at kunne se mit arbejde har gjort en forskel, selvom det hele er vokset ud igen, lige om lidt
10-6-2021
Posten skal ud.
I dag vil jeg skrive om en film.
For ca. 1 måned siden, undrede jeg mig over hvorfor visse mennesker, tilsyneladende elsker restriktioner? Det lader jo til at en ret stor del af befolkningen intet har i mod at leve i et samfund med mange meningsløse begrænsninger.
Mens jeg sad og filosoferede lidt over det, kom jeg til at tænke på bogen, og filmen, “Den forsvundne Fuldmægtig”. Det er historien om fuldmægtig Teodor Amsted, der arbejder i forsvarsministeriet i et godt, men rutinepræget, job, og når han kommer hjem til den store lejlighed på Østerbro, har hans hustru overtaget kontrollen og han har et ret distanceret forhold til sin velopdragne søn.
Min påstand var og er stadig, at langt de fleste, lever et liv som Amsted. Også jeg selv. Mennesker bliver trænet fra barnsben til at tilpasse sig systemet og selvom frihed i enhver form, bliver hyldet som noget fantastisk, har kun de færreste brug for den. De fleste af os, er låst i de samme tankemønstre. Vi er fri til at tænke hvad vi har lyst til, men gentager de samme tanker igen og igen.
Jeg fik lyst til at se filmen, og det lykkedes mig at finde et eksemplar på DBA. I går hentede jeg den hos sælger, betalte kr. 20,- for den, og heldigvis har jeg lige fået en ældre pc med DVD drev, så jeg rippede den og placerede mig foran tv’et.
Jeg vil ikke skrive en anmeldelse, men jeg synes det er en fremragende film med nogle af Danmarks bedste skuespillere. Især Karl Stegger spiller en helt fantastisk rolle
Filmen er fra 1971 og det kan man godt mærke. Det går langsommere, men det gør ikke mig noget. Jeg kan godt lide det adstadige tempo. Ove Sprogø spiller sin rolle meget fint, som den kultiverede, beherskede Amsted der benytter en gammel skolekammerats selvmord, til at forsvinde og begynde et nyt liv uden restriktioner. Han lejer et værelse i Tisvildeleje og glæder sig til at gøre hvad han har lyst til.
I en scene jeg hæftede mig særligt ved, sidder Amsted i den lokale Kro og servitricen er nysgerrig, fordi han tydeligvis skiller sig ud fra de lokale.
Hun sætter sig ved hans bord og spørger: “Hvad laver du så når du ikke går tur?”
Amsted svarer: “Ikke noget – jeg kan ikke finde på andet.”
Han bliver til sidst afsløret og indser hvor meget kaos det har forårsaget for hans hustru og andre.
Systemet er gearet til at håndtere dødsfald, men ikke til at den døde genopstår.
Han får en ret mild dom, men opdager at han er lykkelig i fængslet. Derfor påtager han sig skylden for sin skolekammerats død, og bliver dømt til livstid.
I fængslet er der orden, og frihedsberøvelsen er ligegyldig, for han skal ikke bruge den til noget.
I løbet er filmen hører man Scherfigs egen stemme med forklarende kommentarer.
“Før var han kun ensom, men kunne ikke være alene”
“Døren er låst, men om den er låst ude fra eller indefra er lige meget”
Tiden løber, og jeg må afsted – græsset klipper ikke sig selv
Fortsættes …
9-6-2021
Posten skal ud
Der er mange ting jeg kan skrive om i dag. Jeg har ikke så meget tid, så jeg må vælge mine ord med omhu 
I går skrev jeg om at få svar på spørgsmål fra de mest uventede steder. Det er et emne der har interesseret mig længe.
Man skal huske at stille de rigtige spørgsmål, for svarene er derude.
Jeg skrev også om hvor svært det er at forestille sig noget der ikke findes. Michael Beckwith kalder det “Visionering” – eller noget i den retning. Det hjælper lidt hvis man husker at alt hvad man skal bruge, allerede eksisterer. Man skal “bare” finde det og sætte det sammen.
I denne tid taler mange om at begynde at leve et helt andet liv. Skuffelsen og chokket over den måde virus-angstpsykosen er blevet håndteret, og udnyttet politisk, har fået en lille gruppe til at tænke over livet. Jeg tror ikke det nødvendigvis handler om at ændre så meget i den ydre verden, men mere om hvordan man tolker det man oplever. Man er I denne verden, men ikke AF denne verden.
Tanken er ikke ny for mig. Jeg har i mange år følt at jeg lever i en parallel verden. Men det forhindrer mig ikke i at nyde samværet med mennesker jeg holder af. Måske styrker bevidstheden om at jeg kun er på gennemrejse, endda oplevelserne. Jeg kan føle mig isoleret og alene med mine tanker, ja, men så har jeg jo sociale medier til at læsse af 
Nå tiden løber og jeg tillod mig at sove til kl. 4.30 i dag, så jeg må hellere se at komme videre
Fortsættes …
8-6-2021
Posten skal ud.
Svar kan komme fra de mest uventede kanter. For 3 måneder siden, var jeg lige ved at starte job i golfbranchen. Det er en branche jeg har været tilknyttet i mange år, men jeg blev træt af det, forlod den for 20 år siden. Jeg arbejdede derefter med IT.
Men den genopståede kontakt med branchen, bragte mange tanker og historier tilbage.
Det var en rejse ned ad mindernes boulevard, og jeg overvejede om det overhovedet var en god ide at gå tilbage til en branche jeg havde forladt.
Jeg tænkte selvfølgelig også på de mennesker jeg kendte dengang, og hvordan det var gået dem.
Jeg kom blandt andet til at tænke på en fyr der var Pro i Frederikssund i flere år, og jeg kunne, som det ofte sker for mig, ikke huske hans navn, men tydeligt genkalde mig hans ansigt. Jeg vred hjernen og tænkte “Hva’ pokker var det nu han hed?” – men det var væk og jeg glemte alt om det. Det var ikke vigtigt og jeg undersøgte det ikke nærmere.
I går gik jeg rundt i Frederikssundsområdet, og arbejdede i virksomhedspraktik som gartner assistent. Jeg var ved at være færdig med at bed, og gik og finpudsede med et lille lugejern. Jeg så noget i jorden. Det var gult og jeg kunne mærke at det var hårdt, men ikke så hårdt som en sten. Jeg løftede det fri af jorden og samlede det op. Det var en gammel driving-range golfbold som nogen formodentlig havde taget fra en driving range og brugt på det grønne område. På bolden stod printet: “Tilhører John Nielsen 1989”.
Det var navnet på personen jeg ikke kunne huske.
Det var en sjov måde at modtage et svar og, i dette tilfælde, helt ligegyldigt.
Jeg tror der findes et svar på alle spørgsmål.
Historien minder mig om Neville Goddard’s stigeøvelse, som jeg har skrevet om før.
Det største spørgsmål for mig er, hvordan skal jeg tjene penge. Hvad skal jeg arbejde med? Svaret er derude, jeg har bare ikke fundet det endnu. Så jeg søger videre.
At visualisere noget der allerede eksisterer, er nemt. Men hvad gør man når man vil skabe noget man ikke ved hvad er. Det er meget sværere. I følge Neville Goddard, skal man ikke skabe, man skal finde. Alle komponenterne eksisterer allerede.
Nå, jeg må videre, jeg skal ud og finde svar og græsset slår ikke sig selv
Fortsættes …
7-6-2021
Posten skal ud, men det bliver meget kort.
Lige om lidt, starter jeg anden uge i praktik som gartnerassistent-aspirant. Sidste uge var lærerig. Masser af sol og frisk luft. En god naturlig træthed om aftenen og lidt ømhed i musklerne, fordi jeg lavede bevægelser jeg ikke plejer.
Jeg må afsted
Fortsættes
6-6-2021
Det er søndag. Kl. er 5.01
Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive. Min hjerne er tom.
Jeg gider ikke skrive om viruspsykosen – det er chokerende at folk stadig hopper på den historie.
Men nu begynder bøgerne at komme ud. Alle analyserne, der fortæller den sande historie. Det største bedrag i menneskehedens historie, vil langsomt blive afsløret. Jeg har købt Cola og Popcorn.
Forskellige mulige emner jeg kan skrive om, er begyndt at dukke op nu. Jeg faldt lige over en artikel om farver, på brainpickings.com og selvom jeg vist ikke helt er i stand til at forstå den, lyder den interessant. Jeg kan skrive om farver.
Et andet emne kunne være at skrive lidt om tv serien “Dirty Jobs”. Den blev vist aldrig noget stort hit i Danmark, og jeg husker ikke hvor jeg selv har set dem. Men jeg finder værten, Mike Rowe, meget interessant, sjov og intelligent.
Konceptet i serien er ganske enkelt. De finder en masse steder hvor man udfører det de fleste vil kalde “skodjobs”, og laver aftaler om at Mike Rowe, tager ud og prøver disse jobs på sin egen krop. Det er ganske underholdende, men især de overvejelser Rowe gør sig efterfølgende er interessante. Dem kan man se på Youtube. Det er klart at grunden til at denne serie er dukket op i min hukommelse, er fordi jeg selv er ude et nyt job jeg aldrig har prøvet før. Det er ikke et skodjob, men det er nyt for mig.
Jeg kan også skrive om at formidle historier, det mærkelige i at man har behov for at fortælle historier om sit eget liv. Og at det kan have interesse for andre. For et par år siden, stødte jeg tilfældigt ind i en Youtube kanal med en svensk pige der kalder sig Jonna Jinton. Jeg kiggede lidt på den og blev fascineret at hendes historie. Hun er en smuk svensk pige på ca. 30 år. For 10 år siden, boede hun i storbyen Göteborg med sin familie, men blev træt af det hele og flyttede langt nordpå til den lille by, Grundtjärn, med 10 indbyggere, ca. 500 km. nord for Stockholm. En sted hendes familie havde boet i 12 generationer. Hun begyndte at blogge og udtrykke sig gennem sin kunst. Langsomt fik hun opbygget en indtægt, og hendes kanal voksede. I dag har hun 3,6 millioner abonnenter og hun sælger sin kunst, smykker og meget andet. Hendes videoer er smukke skildringer af hendes hverdag.
Hun sælger en drøm om at komme væk fra hamsterhjulet og vanviddet. At skabe et autentisk liv i frihed. Hun bor i den svenske natur, og det er ret nemt at lave storslåede romantiske billeder. Hun er dog ærlig, og viser at der også til tider er vådt, gråt og mørkt, og om sommeren er der Myg overtalt. Men jeg tror mange hellere end gerne ville bytte i denne tid. Jeg ser ikke hendes videoer mere, men for mig er hun symbolet på at det kan lade sig gøre at skabe et andet liv, og at man aldrig skal holde op med at drømme.
Så hvorfor har jeg dette behov for at skrive mine historier og lægge dem ud til spot og spe 
Om farver: https://www.brainpickings.org/…/ellen-meloy…/
Jeg vil ikke skrive mere i dag. Fortsættes …
5-6-2021
Posten skal ud
Kl. er 4.38. Det er jo sindssygt at stå så tidligt op
Jeg vil gerne skrive om den første uge i virksomhedspraktik hos et havevedligeholdelsesfirma i Frederikssundsområdet.
I den forløbne uge har jeg besøgt mange forskellige steder i Allerød, Farum, Frederikssund, Ølstykke – vi har været vidt omkring.
Fredag gik vi hele dagen ved en smuk stråtækt ejendom i Allerød og der var en del håndarbejde, i modsætning til mange af de andre steder, hvor store græsarealer skulle klippes.
Det var som at gå i en lille oase, isoleret fra en verden der er blevet vanvittig.
Der var blandt andet en lille hæk der skulle trimmes lidt – den skulle ikke klippes, men bare finpudses og nogle nedfaldne strå fra taget skulle fjernes. Jeg klippede den lidt med en elektrisk hækkeklipper, og fjernede strå med hænderne. Jeg tror den kunne lide det. Jeg kom til at tænke på dengang jeg stadig gik til frisør, for mange år siden. Når man fik vasket hår, var hovedbundsmassagen helt fantastisk. Og jeg tror hækken havde det på samme måde, da jeg forsigtigt trimmede den med en lille saks. Den spandt som en kat
Alle kunder er faste aftaler, så min kollega kender opgaverne, og lærer mig at betjene maskinerne efterhånden som behovet er der.
Og jeg gør mit bedste. Jeg er positiv og vil gerne gøre det godt. Meget bliver nemmere hvis man siger ja. Det betyder ikke man skal sige ja til alt – slet ikke. Slet slet, overhovedet, ikke. 
Jeg kommer til at tænke på filmen “The Yes Man” med Jim Carrey. Den er ret sjov og tankevækkende.
Personen jeg arbejder sammen med, er meget venlig, tålmodig og pædagogisk og der er ingen stress.
Og vi har nogle hyggelige samtaler, når vi holder pauser i Mercedes lastbilen med det åbne lad.
Jeg har været lidt spændt på hvordan det ville føles at være gartnerassistent-aspirant.
Det generer mig slet ikke. Jeg identificerer mig ikke med det jeg laver. Jeg har gjort mig tilsvarende tanker om at være jobsøgende. Jeg har aldrig følt mig “overflødig” eller en nasserøv eller nogle af de ting man af og til hører fra andre til tilsvarende situationer.
Jeg har nydt den tid jeg har fået til at lave mine egne projekter. I 2019 besøgte jeg 30 håndværkere og kunsthåndværkere og lavede små interviews med dem. Jeg ville høre hvordan de var kommet frem til det job de havde nu. Og jeg fik lov til at fotografere dem mens de arbejdede. Jeg hørte nogle interessante historier, fik flotte billeder og det var også inspiration for mig selv, fordi jeg havde lyst til at prøve noget nyt.
Tid er den vigtigste ressource og spilder man den, kan den aldrig erstattes. Den største udfordring er at skaffe en indtægt og blive uafhængig af systemet. Måske ville et deltidsjob også være en god mulighed. Så ville jeg tjene penge, og samtidig have tid til at forfølge mine personlige interesser.
Om jeg vil forsøge at finde job i gartnerbranchen efter praktikperioden, ved jeg ikke, og jeg ved heller ikke om det er muligt. Jeg tager næste uge med, og vil tænke over det. Tingene sker så hurtigt i denne tid at jeg ikke vil beslutte noget nu
Tankemønstre har min store interesse. Hvem styrer mine tanker, hvor kommer tankerne fra, hvorfor er det så svært at ændre mønstre. Hvilke tanker vil jeg gerne tænke, hvis jeg virkelig selv kan bestemme, også når jeg kører på autopilot.
Og apropos tankemønstre, kommer jeg til at tænke på en historie jeg har læst i den forløbne uge. Det var Asger Jorn museet i Silkeborg der angiveligt havde fundet på at indføre særregler for brug af masker for besøgende. De havde simpelthen fået den ide at børn, ned til 6 år, skulle bære masker, i stedet for 12 år, som vistnok er anbefalingen.
De var derefter blevet bestormet med vrede henvendelser, og ændrede anbefalingen.
Men det fik mig til at tænke over hvilke tanker der ligger til grund for sådan en beslutning.
Alle ved at masker ikke virker mod spredning af virus. Det er symbolpolitik og lydighedstræning. Jeg vil gerne vide hvem af museets medarbejdere der fik ideen? Hvad er det for en mekanisme der får voksne mennesker til at tage udgangspunkt i noget der er absolut meningsløst, og så mene at det skulle være bedre at udvikle ideen og tage den et skridt videre? Hvem kan tro det er en god ide? Jeg antager at museet har ansat voksne mennesker. Jeg vil gerne vide hvornår tanken opstod? Var der nogle af museets medarbejdere der forsøgte at sige fra? Spiller man statens spil fordi man er bange for at miste sine tilskud? Hvor tåbeligt vil man opføre sig for at bevare sit job?
Det var alt for i dag – fortsættes …
32Anne Sofie Obel, Tina Tanderup og 30 andre
8 kommentarer
Synes godt om
Kommenter
Del
4-6-2021
Posten skal ud
Kl. er 4.42, det er lyst og fuglene synger. Himlen har en lyserød, orange, gråblå farve. Det er smukt. I dag afslutter jeg første uge i praktik som haveassistent, eller hvad jeg nu er. Jeg er ved at vænne mig til det. Det er ikke fysisk hårdt, men jeg laver alligevel mange bevægelser jeg ikke er vant til. Ømheden forskellige steder i kroppen, er ved at fortage sig. I går startede vi dagen i et flot boligområde i Farum. Vejret var fantastisk – luften er frisk og kølig kl. 7 om morgenen.
Det første jeg så, da jeg ankom, var en masse flot legetøj i en sandkasse. Jeg tænkte selvfølgelig på mit lille barnebarn og drømte om en dag at køre en rigtig John Deere traktor. 
Jeg har ikke tid til at følge så meget med i hvad der sker ude i samfundet 
Men det kommer ikke som nogen overraskelse. De afleverer den ikke frivilligt. De frygter normale tilstande og de frygter at sandheden kommer frem. Og det gør den.
Så vi skal kæmpe for at få afskaffet alle restriktioner. Og det sker også. Presset bliver større og større og selv dem der stadig tror på historien, bliver mere og mere skeptiske.
Historien falder fra hinanden.
Nå, jeg må videre, græsset klipper ikke sig selv
Fortsættes …
Foto: Jes Roger Petersen
3-6-2021
Posten skal ud
Det var 3. dag i praktik. Jeg blev introduceret til en maskine, som jeg brugte ganske kort. Den kaldes vist en Løvblæser og det er en anordning jeg aldrig rigtig har forstået, når jeg har set andre betjene dem. Det er faktisk en hårtørrer på steroider. Jeg har altid undret mig over hvorfor, for den flytter jo bare skidtet. Men igår skulle den bruges til at fjerne græs der var blæst ud på et stisystem, og her var en effektiv. Og det hele så pænt og ordentligt ud. Og det gik hurtigt.
Bortset fra en halv times tid med blæseren 
Min a-kasse har åbenbart taget mig til nåde, så jeg er nu igen inde i systemet. De har accepteret mine rettelser, og indkaldt mig til et møde om 14 dage. Jeg er i tvivl om det er godt eller skidt, men det er altid rart at få nogle penge, i stedet for at leve af sine opsparede midler. Men jeg tænker lige over det. Det er jo mest et mentalt problem.
Jeg tænker også over hvorfor jeg skriver disse indlæg på sociale medier. Jeg har en blog, erduder.dk, men synes at blogindlæg skal være mere gennemarbejdet. Det er lidt mere omstændigt i WordPress, selvom det er supernemt. Men hvorfor dette behov for at dele sit liv. Det er ikke noget nyt – det er bare blevet nemmere og hurtigere. Det må være et behov for at blive genkendt, at få kontakt med andre ligesindede. Jeg kan også selv lide at læse historier om andre menneskers liv.
Det er som om tingene sker hurtigt i denne tid, men det føles som om det er længe siden.
For en uge siden gik jeg på mine nattevandringer og overvejede mit liv. Jeg var ude af a-kassen og havde ingen indtægt. Nu er det hele anderledes. Det går hurtigt, men det føles som evigheder. Meget underligt.
Nå nu er det slut. En ny dag i det grønne venter
Fortsættes …
36Lilian Hansen, Tina Tanderup og 34 andre
12 kommentarer
Synes godt om
Kommenter
Del
2-6-2021
Posten skal ud
Jeg elsker duften af nyslået græs om morgenen
Dag 2 som gartner/haveassistent, forløb helt uden ulykker og jeg blev endda checket ud i en sexet gul Stiga klippemaskine. Om jeg får lov til at køre den store John Deere 1600 Turbo, som praktikant, ved jeg ikke, men det er også ok at starte fra bunden og arbejde sig op i hierarkiet
Det er svært tilfredsstillende at køre sådan en maskine. Man kan se at der sker noget. Og duften er himmelsk. Instrumenteringen ligner – næsten – et F16 fly 
Jeg kan mærke at jeg arbejder. Ømme muskler på den gode måde.
Nå jeg må afsted – græsset klipper ikke sig selv
1-6-2021
Posten skal ud
Jeg har ikke så meget tid om morgenen i denne tid, men skrives skal der. Jeg har skrevet meget om den stærkt opreklamerede virus, men historien falder fra hinanden nu, så jeg kan godt bruge tid på at skrive om noget andet. Jeg har ikke mistet mit engagement i den sag, men jeg skal lige have styr på noget andet 
Det er i Frederikssundsområdet, så jeg har ca. 25 minutter i bil. Det var helt skyfri himmel og den friske morgenluft var fantastisk. Jeg lærte at bruge et elektrisk lugejern og det er virkelig smart. Den laver det grove arbejde og jeg skal bare styre. Der blev klippet, luget og trimmet og duften af nyslået græs er fantastisk. Jeg er blevet solbrændt og det føles ret godt. Jeg har kasket på, men det er svært at undgå at få sol på ørene og nakken.
Ejeren af firmaet driver det sammen med sin far. De er utroligt venlige og afslappede. Vi havde god tid i pauserne til at tale, og faderen fortalte at de boede sammen på et lille landsted, hvor de også havde deres maskiner. De havde hver deres hus, men den “gamle” fortalte hvor skønt det var at få besøg af børnebørnene, der bare kunne løbe over til dem når de havde lyst. Det er sjovt nok nogle tanker jeg selv har tænkt. Det lyder tiltalende.
Jeg havde besluttet at gå til opgaverne med en positiv indstilling og at være koncentreret og fokuseret. Jeg synes det lykkedes fint. Jeg var lidt spændt på hvordan det ville føles at være i en helt ny rolle, men det gik fint. Vi sluttede kl. 15 og jeg kunne mærke at jeg havde arbejdet. Kroppen var træt, solbrændt og varm og jeg havde det godt da jeg kørte hjem. Derefter et brusebad, rent tøj og senere mad. Det er godt at komme ud af de gamle vaner.
Jeg har svært ved at forestille mig noget mere maskulint end sikkerhedssko med en John Deere 1600 Turbo Series lll klippemaskine til kr. 500.000,- som baggrund. 
Jeg må afsted, græsset klipper ikke sig selv
31-5-2021
Posten skal ud, men det bliver meget kort.
Det er dagen jeg starter virksomhedspraktik hos en Gartner. Jeg skal være der i 14 dage. Det er helt frivilligt og jeg har selv fundet stedet. Om det er noget for mig, ved jeg ikke, men det er godt at prøve noget nyt. Og jeg skal jo også i gang med at finde et job, nu hvor min a-kasse har smidt mig ud, selvom jeg har forsøgt at rette mine fejl, stadig ikke har hørt noget fra dem, siden onsdag, hvor vi havde en længere samtale.
Men jeg har godt af at få fjernet mit sikkerhedsnet og ikke længere være i et usundt afhængighedsforhold til mine dyrepassere. Der er utrygt udenfor buret, men jeg skal lære at klare mig.
Min eneste plan for dagen, er at være positiv og entusiastisk og åben. Jeg vil måske ændre min skrive rytme, og jeg tænker også at skrive om mine oplevelser i praktik på Linkedin. Men det vil tiden vise.
Og jeg har købt de sejeste sikkerhedssko – de er fede
30-5-2021
Posten skal ud
Jeg kom sjældent sent i seng i går. 
Det er ingen hemmelighed at jeg er begejstret for forfatteren Lars Muhl, særligt i denne tid. Forleden havde han uploadet et nyt interview. Det varer over 2 timer, men jeg slugte det hele i går eftermiddag. De kom også ind på det der sker i verden, med den opreklamerede virus.
Muhl ved godt hvad der foregår. Men han befinder sig på et helt andet niveau og det står i skærende kontrast til det jeg skrev før, overfladiskheden. Men angst begrænser, folk går i overlevelses mode, reptil hjernen tager over.
Det er bemærkelsesværdig hvor let det er for mange at udtale sig om klima, indvandring, racisme og andet. Men elefanten i rummet, tales der “uden om”. Jeg tror de andre emner bliver en “ventil”. Her kan man endelig debattere frit. Men det bliver bedre og bedre og når vi kan tale på samme måde om elefanten, bliver det rigtig godt.
Jeg har tænkt en del over kriser. Jeg kan godt lide den person jeg bliver i en krise. Jeg synes bare det er uheldigt at det skal være nødvendigt for at finde ind til den del af mig 
Nå, jeg kan mærke at jeg ikke får skrevet meget i dag.
Lige om lidt skal jeg ud og drikke modstands-morgenkaffe hos en ven.
Fortsættes …
29-5-2021
Posten skal ud.
I nat har jeg sovet ret godt, og næsten normalt. Ingen nattevandringer. Jeg vågnede kortvarigt med følelsen af rastløshed, og tænkte “åh nej, ikke igen”, men jeg var i stand til at blive liggende, og faldt igen i søvn. Dagen før var præget af søvnmangel, da jeg ikke sov mere end et par timer, den foregående nat. Jeg var søvnig, men det gjorde ikke så meget. Det er godt at være i andre tilstande og blive presset ud af sine kendte rytmer og vaner.
I løbet af dagen tilbragte jeg meget tid i stilhed, men jeg hørte også Lars Muhl på lydbog, og jeg så interviews med ham. Det lyder som om jeg er fanboy, men det er nok at stramme den. Men han har stor bred viden, en spændende historie og han er god til at formidle. Jeg tænkte over stilhed og hvor sjældent jeg egentlig giver mig tid til at være der. Det meste af tiden er jeg påvirket af lydbøger, youtube videoer og andet. Jeg vil prøve at være mere stille. Måske kommer der beskeder jeg ikke hører i larmen.
Nattevandringerne har været gode for mig. Timerne alene på gaderne i eftertænksomhed og de billeder jeg tog, var gode oplevelser. Det er godt at give sig tid til at kigge tilbage, for jeg skal bruge al den energi jeg kan mobilisere på at løse en meget konkret udfordring, her og nu.
Jeg har tænkt over ensomhed og jeg har tænkt over den feedback jeg får på mine indlæg på FB. Opmuntring er altid godt, men af og til får man en besked der giver ekstra stof til eftertanke.
Da jeg skrev at a-kassen har annulleret min mulighed for at modtage penge, fik jeg disse kommentarer fra samme person:
“Så du vil til at klare dig selv, for de penge du har sparet op? Uden at være afhængig af “systemet”? Eller vil du fortsætte med at bide den hånd der fodrer dig?”
“Det undrer mig et eller andet sted, at et intelligent menneske som dig, med så meget integritet, finder dig i at være i et afhængighedsforhold til staten.
Du både burde og kunne være en fri fugl.”
“Hvad kan du? Mange ting, tror jeg Ja, jeg tror det er rigtig sundt for dig, det der sker lige nu!”
Kommentarerne gjorde et stort indtryk på mig, for han stiller temmelig mange gode spørgsmål. Spørgsmålene presser mig op i et hjørne, jeg kan ikke undslippe. Men opmuntrer mig også.
Min normale a-kasse periode slutter den 31.5. – præcis den dag jeg starter på virksomhedspraktik. Kun fordi den noget opreklamerede virus, har skabt problemer og fordi regeringen vil holde hånden over sine vælgergruppe, har de forlænget perioden med 11 måneder tl dato. Men det er på tide at komme videre.
Jeg har ikke haft problemer med at være ledig, og har nydt den tid jeg har haft til at forfølge mine egne interesser og projekter, og gøre mig klogere. I begyndelsen kastede jeg mig over at interviewe håndværkere og kunsthåndværkere. Jeg ville høre deres historie om hvordan og hvorfor, de var komme frem til netop deres job. Hvilke oplevelser lå til grund for det, var det noget i deres barndom, ungdom, hele vejen til nu. Og jeg spurgte om jeg måtte fotografere dem mens de arbejdede.
Jeg mødte ca. 30 personer på de 8-9 måneder projektet stod på, og jeg fik fantastiske historier og gode billeder. Jeg kom ind på steder jeg ikke anede eksisterede og jeg fik indblik i spændende håndværk. Og det er fantastisk at mennesker er villige til at dele, når man spørger dem pænt.
Det er svært at omsætte det til noget konkret og salgbart. Men det var inspirerende at høre historierne, og jeg fik da skrevet nogle blogposts om dem.
Det er tankevækkende, at selvom arbejdsløshedssystemet ikke har generet mig væsentligt, og har givet mig meget tid til rådighed, så har det en mere negativ påvirkning, end man skulle tro. De kræver et møde hver 2. måned og man skal sende 2 ansøgninger om ugen og udfylde disse i en joblog. Det giver ikke meget mening, men det er systemets behov for kontrol. Ingen kan dokumentere at det skulle være bedre at sende 2 påkrævede, og derfor sandsynligvis umotiverede ansøgninger om ugen, end eksempelvis at sende 1 motiveret ansøgning om måneden. Motivation er ikke målbart og kan derfor ikke kontrolleres.
Måske er det netop meningsløsheden der påvirker negativt. Man føler sig som idiot fordi man spiller med på systemets præmisser. Og laver man noget der kan tolkes som en mulighed for en indtægtskilde, er der altid risikoen for at man bliver opdaget og “straffet”. Det betyder at det kan være svært at være helt ærlig og åben med det man laver.
Men nu har jeg altså mistet retten til penge fra a-kassen og det er måske det bedste der er sket siden jeg blev fyret fra mit job som Webmaster på Ekstra Bladet
Jeg kan mærke at der af og til, dukker en eksalteret følelse op i mig. Følelsen af frihed og muligheder. Men også bekymring for økonomien.
Måske er det derfor folk springer i faldskærm. Ville oplevelsen være ligeså god hvis ikke angsten for at skærmen ikke folder sig ud, ikke var til stede?
Jeg har brug for tid til at vænne mig til den nye situation. Buddha sad jo også 3 uger under Bodhi træet inden han integrerede sine erkendelser og senere blev oplyst
Det føles som om jeg har flere muligheder nu. Jeg skal ikke længere stå til regnskab for den hånd for tidligere har fodret mig.
Ensomhed skal ikke forstås som fysisk ensomhed. Jeg har en omgangskreds som jeg holder meget af, og som kan udholde mig, og accepterer mine holdninger. Af og til kan jeg savne et behov for at dele nogle mine tanker og få feedback på dem. Men jeg kan jo altid skrive dem ned og dele dem her.
Fortsættes …
28-5-2021
Posten skal ud.
Er det bare mig, eller har verden mistet en del af interessen for den berømte virus?
Oplever jeg et stemningsskift? Jeg ser ikke regulære nyheder, men samler uundgåeligt lidt op her og der. Staterne i USA står i kø for at tilbagerulle restriktioner og lovmæssigt forbyde digitalt apartheid i form af digitale adgangspas. Nu får vi bevis for at restriktionerne ikke har nogen effekt.
Fauci er vist kommet i stærk modvind fordi han har indrømmet at
virussen er manipuleret i et laboratorium i Wuhan og måske hænger det også sammen med hans utallige flip-flops, selvmodsigelser og løgne. Historien er ude i mainstream medierne. Gates gider ingen høre på mere, ikke engang hans hyggelig kulørte sweaters kan hjælpe ham.
Der har været nogle sager, der har trukket folks opmærksomhed. Den klassiske konflikt mellem Israel og Hamas er altid god. Så er der klimaet og andre ting der, interessant nok, begynder at fylde i debatten.
I Danmark går Soc. Dem. tilbage i meningsmålingerne. Det er gode nyheder. Folk der stadig stemmer Soc.Dem, i DK, er blevet racister. Partiets jagt efter magt, har fået dem til at overtage DF’s mærkesager. Hvor mange kan have det siddende på sig?
Absurde automatiske nedlukninger finder sted. Fodboldevents er ok, men koncerter er ikke. Disse events skaber ikke nogen særlig smitte aktivitet og det også ligegyldigt, for folk bliver ikke syge.
Det største problem har, efter min mening, hele tiden være den frygt medierne og regeringen har skabt hos de mennesker der ukritisk tror på alt hvad der bliver sagt. Forleden delte jeg en video med Tony Robbins, hvor han viste skjult kamera med en CNN ansat, der fortalte at dødstal for CV19 altid blev forsøgt blæst op så meget som overhovedet muligt, for at skræmme folk. Det er ikke noget nyt, det er vi mange der har været klar over helt fra starten.
Måske kan vi få gang i en mere saglig debat. Jeg håber alle løgnene og de manipulerede tal, kommer frem i dagens lys og bliver debatteret. Der er meget at tale om og jeg tror at korthuset er begyndt at falde.
I går delte en af mine venner et tweet fra Brostrøm, hvori han omtalte sit nye WHO kontor i Schweiz. Jeg holder stadig fast i min påstand om at han trækker sig fra sin post inden 1. september.
Selvfølgelig vil vores magtgale regering forsøge at holde frygten kørende så længe som muligt. Gerne frem til efteråret, så man igen kan bilde folk ind at influenza sæsonen er noget vi skal være bange for.
Elefanterne er ved at forlade porcelænsbutikken og man begynder at kunne se den skade de har forvoldt. Og der er ingen tvivl om at de vil være desperate for at skjule det, så forvent ingen indrømmelser fra deres side.
Nok om virus. Der er efterhånden ikke meget energi i at skrive om det emne.
Jeg holder af mørket. I nat fik jeg igen lyst til at gå på en nattevandring. Jeg var rastløs og det er som om jeg har behov for at søge tilbage til steder jeg har haft en relation til. Både i tankerne og fysisk. Måske en slags afrunding, inden noget nyt skal ske? Det var sædvanlige procedure. Påklædning, kamera, vand, banan, lydbog, headset, Lars Muhl “Lyset i et Menneskes Hjerte” og så afsted. Jeg medbragte også en notesbog hvor jeg har nedskrevet mantraet: Ruhka d’Koodsha – Malkotaa d’Shemaya. Jeg har svært ved at huske det, men når jeg var i tvivl kunne jeg læse, og efterhånden sidder det fast. Det var tørvejr, og månen var synlig. Den var kæmpestor og reflekterede lyset kraftigt. Til tider blev den dækket af skyer. Det var smukt. Jeg gik ud i den vestlige del af byen, forbi et hus jeg en gang besøgte ofte, hos en person der stod mig nær. Det gør hun på en måde stadig, men vi har ikke set hinanden i næsten 10 år. Og jeg tror ikke jeg står hende nær. Huset var til salg.
I samme kvarter passerede jeg den skole jeg gik på, for mange årtier siden. Jeg vandrede ind i skolegården. Jeg tror ikke jeg har været der siden jeg forlod den. Den lignede sig selv og der var lys i flere lokaler, men ingen mennesker. Jeg antager at nogen havde glemt at slukke lyset. Jeg kikkede ind i en svagt oplyst sal. Det var en neutral og uemotionel oplevelse. Jeg satte kursen hjem igen.
Gårsdagen bragte også en god oplevelse. Min dreng ringede mig op fra bilen og vi talte sammen i lang tid. Han har ikke haft meget tid til overs i lang tid, og har været gennem en stor omvæltning i sit liv. Han skulle hente nogle møbler og så muligheden for at ringe. Efter han havde pakket bilen og var på vej hjem, ringede han igen. Det var skønt. Han havde læst dele af mit maraton indlæg om morgenen, og havde lyst til at kommentere på skrift og senere i en telefonsamtale. Så åbenhed kan afstedkomme uforudsete hændelser
To be continued …
27-5-2021
Posten skal ud
I dag vil jeg ikke kun skrive om virus-psykosen, men også lidt om hvad der sker i mit liv. Det kan givetvis ikke interessere nogen, men jeg bestemmer hvad jeg har lyst til at skrive
I næste uge starter jeg på 2 ugers virksomhedspraktik. Det er helt frivilligt og ingen har presset mig til det. Jeg skal prøve at være i et anlægsgartner/have firma i Frederikssundsområdet.
Det var en pludselig indskydelse en dag jeg stod og kiggede ud af vinduet fra min lejlighed. Jeg kan se over på en villavej, og i et gammelt hus, bor en ældre mand på ca. 85 år. Han går ikke ret godt mere, og han hyrer et firma til at komme forbi og ordne haven. Jeg betragtede arbejdet og syntes det så ret hyggeligt ud. Så jeg tænkte at det måske kunne være noget for mig. Kort efter havde jeg forfattet en tekst med en forespørgsel og sendt den til 8 virksomheder i den branche.
Jeg forklarede min situation og linkede til mit cv. Jeg var ærlig og meddelte at jeg ingen erfaring har i branchen. Det første firma svarede 30 minutter efter jeg havde sendt mailen, på en helligdag, og sagde jeg da sagtens kunne komme i praktik. 10 minutter senere, ringede han og vi havde en god samtale og aftalte et møde den følgende uge. Og for at gøre kort historie lang, lavede vi en aftale.
Jeg føler mig ikke sikker på at det er noget for mig, men jeg må prøve mig frem. Og to uger er overkommeligt. De sidste 12-13 år har jeg siddet foran en computer, så det er sikkert sundt at komme ud. Jeg ser mig selv som Michael Palin i den gamle Monty Python sketch, “The Lumberjack” hvor en mand i en kæledyrsbutik, efter en lang diskussion med John Cleese om en død papegøje, endelig siger fra og gør det han hele sit liv har drømt om. Bortset fra at jeg aldrig har drømt om at blive havemand, er der alligevel nogle paralleller.
Jeg prøver at gå ind i projektet uden forventninger, og helt åben for hvad der måtte ske.
Jeg har også overvejet at skrive om mine oplevelser i en daglig blog, og måske lave noget video om det. Det sidste kan dog blive svært i praksis.
Apropos video er jeg ved at lægge sidste hånd på en ny video. Efter min dundrende succes med fyldepennevideoen, arbejder jeg på at lave en historie om hvordan man laver en Bulletproof kaffe. Det er en meget nem opskrift, men netop det er udfordringen. Jeg er fascineret af den kedelige historie, men det primære formål med korte videoer, er at vedligeholde teknikken. Et Sony A7lll er et avanceret kamera, men ikke mindst redigeringen kræver at man konstant holder det ved lige, ellers bliver man langsom og sidder og fedter i det. Det bliver frustrerende langsommeligt.
Nok om mit liv og nu til nogle tanker jeg har gjort mig om virus-psykosen. Kan man overhovedet kalde det en virus-psykose? Er det efterhånden ikke ret svært at finde virussen?
Mange kloge folk siger at vi først opnår normalitet når vi selv tager den tilbage. Simpelthen ved at tilstrækkeligt mange ikke længere køber historien og holder op med at opføre sig som om der er en “dræbende” virus. F.eks. ved at gå til fodboldkamp og samles i tusindvis efter kampen. Det sker der ikke noget ved.
Men egentlig vil jeg skrive lidt om Posttraumatisk stress. Jeg er på ingen måde ekspert, men har kun læst lidt om det, her og der.
Hvis jeg forstår det korrekt opstår PTSD når mennesker har oplevet dramatiske ting som krigshandlinger, katastrofer og andet. Oplevelsen sætter sig fast i sindet og skaber psykiske problemer.
Det er forståeligt, men det interessante er at nogen bliver afhængig af det kick det giver at være i fare. Soldater vender tilbage til krigszoner og det samme gælder fotografer og journalister, selv efter alvorlige skader. Jeg har læst interviews med soldater og pressefolk, der beskriver hvordan det at være i en krigszone og blive beskudt, selvfølgelig udvikler angst, men også en intens følelse af at være i live og til stede.
Og det er meget svært at vende tilbage til et normalt liv uden drama.
En mere mild version af samme effekt, er når berømtheder bliver afhængige af at være berømte. Det kan være sport eller musik eller andet. Det er svært at slippe, for de henter meget energi derfra og hele deres identitet er bygget op om deres evner og den opmærksomhed de får.
Nå nu gider jeg ikke skrive så meget mere, men jeg skal lige slutte det af. Så pointen er at jeg påstår at nogle er ramt af en form for PTSD, men alligevel søger ind i konflikten fordi det giver et kick.
Og jeg hævder at nogle elsker at dyrke angsten, elsker deres maske, elsker at tale om de nyeste frygtscenarier, fordi de har hængt deres identitet op på det.
Nå men det er der ikke noget nyt i, men det er uheldigt at det ikke længere handler om en virus, men om folks identitet, og det gælder begge “hold” og det var egentlig bare det jeg ville fortælle
Inspireret af virksomhedspraktik, ville jeg også have skrevet om hvilket drømmejob eller liv du drømmer om, hvis du selv kan bestemme, men det bliver en anden dag 
26-5-2021
Posten skal ud
I dag vil jeg ikke kun skrive om virus-psykosen, men også lidt om hvad der sker i mit liv. Det kan givetvis ikke interessere nogen, men jeg bestemmer hvad jeg har lyst til at skrive
I næste uge starter jeg på 2 ugers virksomhedspraktik. Det er helt frivilligt og ingen har presset mig til det. Jeg skal prøve at være i et anlægsgartner/have firma i Frederikssundsområdet.
Det var en pludselig indskydelse en dag jeg stod og kiggede ud af vinduet fra min lejlighed. Jeg kan se over på en villavej, og i et gammelt hus, bor en ældre mand på ca. 85 år. Han går ikke ret godt mere, og han hyrer et firma til at komme forbi og ordne haven. Jeg betragtede arbejdet og syntes det så ret hyggeligt ud. Så jeg tænkte at det måske kunne være noget for mig. Kort efter havde jeg forfattet en tekst med en forespørgsel og sendt den til 8 virksomheder i den branche.
Jeg forklarede min situation og linkede til mit cv. Jeg var ærlig og meddelte at jeg ingen erfaring har i branchen. Det første firma svarede 30 minutter efter jeg havde sendt mailen, på en helligdag, og sagde jeg da sagtens kunne komme i praktik. 10 minutter senere, ringede han og vi havde en god samtale og aftalte et møde den følgende uge. Og for at gøre kort historie lang, lavede vi en aftale.
Jeg føler mig ikke sikker på at det er noget for mig, men jeg må prøve mig frem. Og to uger er overkommeligt. De sidste 12-13 år har jeg siddet foran en computer, så det er sikkert sundt at komme ud. Jeg ser mig selv som Michael Palin i den gamle Monty Python sketch, “The Lumberjack” hvor en mand i en kæledyrsbutik, efter en lang diskussion med John Cleese om en død papegøje, endelig siger fra og gør det han hele sit liv har drømt om. Bortset fra at jeg aldrig har drømt om at blive havemand, er der alligevel nogle paralleller.
Jeg prøver at gå ind i projektet uden forventninger, og helt åben for hvad der måtte ske.
Jeg har også overvejet at skrive om mine oplevelser i en daglig blog, og måske lave noget video om det. Det sidste kan dog blive svært i praksis.
Apropos video er jeg ved at lægge sidste hånd på en ny video. Efter min dundrende succes med fyldepennevideoen, arbejder jeg på at lave en historie om hvordan man laver en Bulletproof kaffe. Det er en meget nem opskrift, men netop det er udfordringen. Jeg er fascineret af den kedelige historie, men det primære formål med korte videoer, er at vedligeholde teknikken. Et Sony A7lll er et avanceret kamera, men ikke mindst redigeringen kræver at man konstant holder det ved lige, ellers bliver man langsom og sidder og fedter i det. Det bliver frustrerende langsommeligt.
Nok om mit liv og nu til nogle tanker jeg har gjort mig om virus-psykosen. Kan man overhovedet kalde det en virus-psykose? Er det efterhånden ikke ret svært at finde virussen?
Mange kloge folk siger at vi først opnår normalitet når vi selv tager den tilbage. Simpelthen ved at tilstrækkeligt mange ikke længere køber historien og holder op med at opføre sig som om der er en “dræbende” virus. F.eks. ved at gå til fodboldkamp og samles i tusindvis efter kampen. Det sker der ikke noget ved.
Men egentlig vil jeg skrive lidt om Posttraumatisk stress. Jeg er på ingen måde ekspert, men har kun læst lidt om det, her og der.
Hvis jeg forstår det korrekt opstår PTSD når mennesker har oplevet dramatiske ting som krigshandlinger, katastrofer og andet. Oplevelsen sætter sig fast i sindet og skaber psykiske problemer.
Det er forståeligt, men det interessante er at nogen bliver afhængig af det kick det giver at være i fare. Soldater vender tilbage til krigszoner og det samme gælder fotografer og journalister, selv efter alvorlige skader. Jeg har læst interviews med soldater og pressefolk, der beskriver hvordan det at være i en krigszone og blive beskudt, selvfølgelig udvikler angst, men også en intens følelse af at være i live og til stede.
Og det er meget svært at vende tilbage til et normalt liv uden drama.
En mere mild version af samme effekt, er når berømtheder bliver afhængige af at være berømte. Det kan være sport eller musik eller andet. Det er svært at slippe, for de henter meget energi derfra og hele deres identitet er bygget op om deres evner og den opmærksomhed de får.
Nå nu gider jeg ikke skrive så meget mere, men jeg skal lige slutte det af. Så pointen er at jeg påstår at nogle er ramt af en form for PTSD, men alligevel søger ind i konflikten fordi det giver et kick.
Og jeg hævder at nogle elsker at dyrke angsten, elsker deres maske, elsker at tale om de nyeste frygtscenarier, fordi de har hængt deres identitet op på det.
Nå men det er der ikke noget nyt i, men det er uheldigt at det ikke længere handler om en virus, men om folks identitet, og det gælder begge “hold” og det var egentlig bare det jeg ville fortælle
Inspireret af virksomhedspraktik, ville jeg også have skrevet om hvilket drømmejob eller liv du drømmer om, hvis du selv kan bestemme, men det bliver en anden dag 
25-5-2021
Posten skal ud.
Kan man skrive om ikke at have noget at skrive om?
Kommer der ikke snart en ny dobbelt mutation? – eller endnu bedre, tredobbelt?
Det er som om frygtmaskinen har holdt pause i helligdagene
Det er uholdbart. Hvad skal jeg så skrive om?
Der er nogle rygter derude, men lad os se hvad der sker. Ikke sænke paraderne. Det er ikke slut endnu
To be continued …
24-5-2021
Posten skal ud, men det bliver kort i dag.
To ting ligger mig på sinde. Den ene er myten om den gordiske knude.
I det 4. århundrede f.Kr. var den makedonske konge Alexander den Store på sit erobringstogt, og han nåede det nuværende Tyrkiet. Her fandt han i et tempel den gordiske knude. Sagnet gik, at den, der løste knuden, ville få herredømmet over hele Asien. Alexander løste problemet ved at drage sig sværd og huggede knuden midt over med et vældigt hug. Problemet var løst. Han sad ikke og fedtede med det.
Alle ønsker en forklaring på hvorfor vi lever i virus-vanviddet. Jeg synes der bruges for meget tid på at spekulere i alle mulige teorier og forklaringer. Nogle er plausible andre er “eksotiske”, for nu at sige det på en pæn måde.
Teorierne kan meget vel være sande, men har det nogen betydning?
Forleden delte jeg en video fra Ivor Cummings, hvor han sammenlignede virus-psykosen, med en forbrændingsmotor. En selvforstærkende konstruktion der kan køre uendeligt, så længe der hældes brændstof på. Det er en fin forklaring, som jeg køber.
Man behøver ikke kende alle detaljer i en motor for at få den til at stoppe. Hvis man klipper røret til brændstoftilførslen eller trækker kablerne til tændrørene af, stopper motoren med det samme. Måske er der en automekaniker derude som har et bedre bud
Sådan ville Alexander den Store have gjort – vil jeg tro.
Dernæst vil jeg også skrive om en mand der hedder Kim Boye. Han er coach og har et firma der hedder “Den Mentale Kriger”. I kommentarerne deler jeg en video han for nylig har lavet.
Jeg kan lide det han siger, fordi han fokuserer på der hvor han gerne vil hen, og ikke det han frygter. Overordnet siger han at mennesker er vigtigere end systemer. Sådan tolker jeg det. Det er ikke sådan et samfund vi lever i nu. Tværtimod. Men det er det vi skal skabe. Jeg er helt enig.
Og han taler også om mandens ret til at være mand og ikke blive en af disse maskebærende kastrerede svagpissere. Ret dig op og stå ved dig selv. Det gælder ikke kun i virus-psykosen, men overalt i livet.
Jeg har lagt alle links ned i kommentarerne.
To be continued ….
23-5-2021
Posten skal ud
I dag vil jeg fortælle en positiv og glædelig historie. Det er vi mange der trænger til i denne massepsykose, hvor to af menneskets værste træk, ønsket om magt og penge for enhver pris, og blind autoritetstro, træder så tydeligt frem.
Jeg er med i en gruppe der hedder “Helt ud i skoven” der ganske enkelt går ud på at folk der er kritiske overfor det vanvid vi oplever, gerne vil mødes med ligesindede ude i det virkelig liv. Vi havde aftalt et møde, der egentlig var planlagt som en picnic i en park centralt i København, men på grund af regnvejr, blev det ændret til en cafe i nærheden. Og trods nogle kommunikationsudfordringer, som vi ikke taler om 
Vi fortalte stedets medarbejdere at vi ikke ønskede at bære maske og den søde kvinde, som jeg tror var indehaveren, var helt klar over reglerne og informerede os om at det var på eget ansvar hvis politiet skulle komme forbi, men at det selvfølgelig var helt ok. Herefter blev det ikke nævnt og service var helt i top.
Og selvfølgelig har det danske politi ikke tid til at efterforske den slags ligegyldigheder – de har jo travlt med fange indbrudstyve. Eller hva’?
En forfatter, jeg havde glemt 
Han hedder Nassim Nicholas Taleb.
Han har skrevet nogle bøger, som jeg ikke har læst endnu, men jeg har læst meget om dem og hørt ham i podcasts.
Jeg kommer til at tænke på hans bøger, fordi jeg hører så mange forklaringer på det der sker i verden i øjeblikket.
Han har skrevet 5 bøger:
Fooled by Randomness: The Hidden Role of Chance in Life and in the Markets.
The Black Swan: The Impact of the Highly Improbable.
The Bed of Procrustes: Philosophical and Practical Aphorisms
Antifragile: Things That Gain from Disorder.
Skin in the Game: Hidden Asymmetries in Daily Life.
Især Fooled by Randomness og Antifragile, interesserer mig.
Den første handler om menneskets behov for at finde mening i det der virkeligheden bare er tilfældigheder.
Antifragile, handler om at visse ting udvikler sig under stresspåvirkninger. Altså ikke bare er upåvirket, men faktisk har en fordel af disse påvirkninger.
Jeg vil undersøge Taleb’s påstande i den kommende tid, men jeg gider ikke skrive mere nu.
Det er søndag og jeg kan mærke det bliver en god dag. Der vil ske noget fantastisk. Et mirakel er på vej
To be continued …
22-5-2021
Posten skal ud.
Min hjerne er tom. Det føles skønt
Tænk hvis jeg bare kunne lade være med at tænke selv.
Tænk hvis nogen bare overtog min hjerne og alle svarene blev leveret.
Tænk hvis jeg ikke undrede mig.
Tænk hvis jeg ikke stillede spørgsmål til det der foregår.
Tilsyneladende findes der en del mennesker der har det sådan. Det er ret tydeligt.
For mange år tilbage boede jeg et andet sted i byen og af og til ringede en repræsentant for Jehovas Vidner på døren. Det var en ældre mand der gerne ville fortælle mig om denne organisations fortolkning af biblen. En dag besluttede jeg at invitere ham ind og høre hvad han havde at sige. Jeg tænkte at det måske kunne udvikle sig til en interessant samtale om livets store spørgsmål.
Men det skete ikke. Han havde nemlig alle svarene i sin bog. Og det blev derfor ikke en åben samtale hvor forskellige synspunkter blev vendt og drejet. Det var uinteressant og trættende.
Af og til tænker jeg på oplevelsen, som jeg ikke husker i detaljer, men jeg kan godt blive lidt misundelig på mennesker der er i stand til at overlade ansvaret og leve i tryg forvisning om at alt er godt, uanset hvad der sker.
Følelsen af misundelse holder heldigvis ikke så længe, men jeg kan godt forstå behovet.
Måske har nogen allerede overtaget min hjerne? Jeg undrer mig ofte over hvorfor jeg tænker de tanker jeg tænker og undrer mig over hvorfra de kommer. Og jeg undrer mig over hvorfor det er så svært at ændre tankemønstre, der helt tydeligt ikke er optimale.
I går flyttede regeringen igen grænsen for hvad man er parat til at gøre overfor befolkningen.
Forældremyndigheden blev i praksis sat ud af spillet.
Man henvendte sig direkte til børn ned til 16 år, og gav dem tilbud om en vaccine de ikke har brug for. Og man lovede ikke at fortælle det til nogen, hvis børnene valgte at gå bag forældrenes ryg og lade sig vaccinere.
Jeg kom til at tænke på den tyske præst Martin Niemóller.
Han var i åben opposition til det tyske Nazi regime og sad fængslet i Sachsenhausen og Dachau lejrene fra 1938 til 45.
Han skrev det berømte digt: First they came …
Og jeg synes desværre det er på sin plads at gengive det her:
“Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.”
Der vil sikkert være dem der mener det er en overdrivelse at sammenligne den konstante flytning af grænsepæle i Danmark, med det der foregik i 30’erne og 40’erne, og det er det nok også.
Men Niemöllers digt er en påmindelse om at vedvarende passivitet kan have store omkostninger. Og digtet er en påmindelse om den gradvise og umærkelige ændring der finder sted.
Nogle forældre tænker måske netop “godt min datter kun er 12 år”, så det påvirker ikke hende. Men de ved jo ikke om grænsen flyttes igen lige om lidt.
Jeg ville ønske at flere ville spørge sig selv, hvorfor børn skal vaccineres for en virus der ikke er farlig for dem? Finder nogen virkelig argumentet, at de skal beskytte deres “bedstefar” tilfredsstillende. Undrer de sig ikke over at det skal være nødvendigt hvis bedstefar har fået sin vaccination og derfor er beskyttet? Synes de ikke det lyder mærkeligt?
Er det hele ikke lidt for underligt? Hvor længe forbliver folk passive?
Jeg vil gerne anbefale at følge Dyrlægen Christine Maria Røntved. Hun er vist kun på Linkedin.
Hun er kritisk, men hendes tilgang er videnskabelig og saglig.
Følg gerne denne tråd, hvor hun igen undrer sig over PCR testen. Link i kommentar.
Hun undrer sig også over om et formål med den ekstreme masse testning, som ingen andre lande foretager, handler om at sælge helbredsdata til medicinalindustrien.
Men det betyder åbenbart ikke noget for rigtig mange mennesker. De har 100% tillid til sundhedsmyndighederne, der gang på gang har taget fejl, og politikere der gang på gang har talt usandt og begået kriminalitet.
Tilsyneladende ønsker mange ikke et medansvar, og måske vil mange gerne overlade forældre myndigheden til staten, også gerne meget tidligere end 16 år.
Slut for i dag.
21-5-2021
Posten skal ud
I dag vil jeg skrive lidt om et videoklip, med ingen ringere end super coachen Tony Robbins.
I klippet taler Tony om den måde CV19 er blevet blæst ud af proportioner, ikke mindst takket være, eller måske endda, primært på grund af mediernes vanvittige, proportionsforvrængede fokus.
Medierne ved at frygt sælger. Katastrofer, ulykker og, i dette tilfælde, en relativt ufarlig virus, kan bruges til at gøre folk bange. Det er ikke noget nyt i den branche.
Tony viser klip fra skjult kamera optagelser, med en Charlie Chester der er Technical Director hos CNN. Han tror åbenbart at han er på date, men kvinden har et skjult kamera.
Han fortæller hvordan man helt bevidst forsøger at holde dødstal oppe med alle midler og løbende gør opmærksom på hvor slemt det er, med konstante opdateringer på tv skærmen.
På et punkt er jeg ikke enig med Tony Robbins. Han siger flere gange at medie folk ikke er “dårlige mennesker”. De har bare en forretning de skal gøre profitabel. De skal tjene penge. Og det er også sandt, det skal de selvfølgelig.
Men jeg er ikke enig. Når man ser hvilken skade reaktionerne på en virus der overleves af 99.97%, har medført vil jeg sige det modsatte.
Jo, disse mennesker ER dårlige mennesker. Der er grænser for hvad man kan tillade sig i jagten på penge.
Medierne har oppisket en helt unødvendig frygt. De har ødelagt millioner af menneskers liv, økonomisk, socialt, mentalt og emotionelt.
De har gjort det helt bevidst og målrettet, og de har været med til at skabe grundlag for at magtgale levebrødspolitikere har kunnet gennemføre frihedsberøvende tiltag mod befolkningen. Disse mennesker er ikke bedre end simple narkopushere, der forsøger at lokke børn og unge ind i et misbrug.
Og nu er resultatet så at unge mennesker bliver presset til at tage en nødgodkendt hasteudviklet vaccine, for en virus som ingen eller kun meget få, især i den aldersgruppe, bliver påvirket af.
Seneste nyt er angiveligt at der er givet grønt lys for at unge under 18 år, kan tage vaccinen uden deres forældres vidende og samtykke. Forældrene får besked om at børnene har fået tilbuddet, men ikke hvad børnene selv vælger at gøre. Forældremyndigheden er sat ud af spillet. Gad vide hvordan Ullum og Brostrøm sover om natten?
Slut for i dag – vender tilbage i morgen
20-5-2021
Posten skal ud
Verdenshistoriens største medicinske eksperiment er i gang.
Og det involverer nu også unge ned til 16 år.
Altså foreløbig 16 år. Vi har ingen garanti for at den grænse ikke rykkes yderligere lige om lidt. Det overrasker ikke mig, hvis det sker.
Virussen overleves af ca. 99.97% og er derfor ikke en særlig farlig virus.
Er man under 60-65 år, er risikoen ved en infektion, meget lille. Og den bliver selvfølgelig mindre jo yngre man er. Ingen børn eller unge er døde, eller har nævneværdige symptomer.
Man har lukket landet uden grund, for nedlukninger virker ikke mod en virus af denne karakter. Det er dokumenteret, men det diskuteres ikke. Det stresser folk, og det lader til at være formålet.
Det skaber afsavn og behovet for at vende tilbage til et normalt liv presser folk til at gøre ting de under normale omstændigheder aldrig kunne finde på.
Tilsyneladende spørger kun meget få, hvorfor det skal være nødvendigt at vaccinere unge mennesker. Hvis de sårbare ønsker en vaccination og har fået den, hvorfor er de så bekymret? De er jo beskyttet.
Jeg tror faktisk at rigtig mange mennesker stiller sig selv det spørgsmål, men det trænger bare ikke igennem i debatten. Alt for mange er i en flosset mental tilstand, der hæmmer deres evne til at tænke rationelt og logisk.
I går skrev jeg om et indlæg på Linkedin hvor Det Konservative Folkeparti nu også er gået ind i vaccine propagandaen. Den har i skrivende stund 135 kommentarer og jeg vurderer at langt hovedparten er kritiske og folk stiller samme spørgsmål som jeg.
Det er opmuntrende, men der er behov for at det bliver debatteret bredere.
Hvorfor skal mennesker uden for risikogruppen vaccineres?, hvorfor er de så desperate for at presse folk til det?
Nogle siger at vacciner er normalt og at de da er blevet vaccineret mange gange, uden problemer. Så hvorfor bekymre sig. Det er sandt, men disse vacciner er udviklet på rekordfart og nød godkendt. Og ingen kender de langsigtede effekter.
Og igen, hvorfor er det nødvendigt at vaccinere mennesker uden for risikogruppen?
Man sprøjter vel ikke medicin ind i mennesker for sjov?
Så hvorfor sker det?
Forleden delte jeg en video af den irske kritiker Ivor Cummings, der beskrev et scenarie og en mulig forklaring. Han hævdede at den bizarre adfærd, simpelthen er en selvforstærkende panikreaktion fra alle involverede parter.
En forklaring kan være at politikerne gerne vil fremstå som dem der har reddet befolkningen fra denne “dræber” virus (der overleves af 99.97-98%) og folk skal føle at de har ført dem sikkert frem til redningskransen, vaccinen. På den måde kan de også skjule at deres destruktive overreaktion, har gjort langt mere skade end virussen.
Det er også muligt at den forklaring holder, og hvis den gør, kan vi vel se frem til at alle restriktioner, inklusive pas og andre totalitære tendenser, bliver rullet helt tilbage.
Desværre tror jeg at afstumpede uintelligente levebrødspolitikere, kun nødigt vil slippe den kontrol de har fået over befolkningen. Det er jo magten der giver dem energi. Det styrker deres ego. Så det er ikke umuligt at de vil forsøge at fortsætte kontrollen, ved hjælp af fortsatte krav om supplerende vacciner. Der er jo altid en ny mutation, og det er åbenbart meget nemt at skræmme folk, så hvorfor ikke benytte den mulighed.
Det bør stå klart for enhver at det der foregår er helt ude af proportioner.
Vi er vidne til verdenshistoriens største bedrag.
Jeg er ked af at ikke flere stiller spørgsmål, men stiltiende accepterer hvad de bliver udsat for. Men jeg har forståelse for at det er svært når man bliver presset på økonomi, job, uddannelse, socialt samvær – ja alle de fundamentale elementer i et menneskes liv.
Og tænk hvis der også var et par kritiske journalister der vedholdende ville stille spørgsmålet: Hvorfor er det nødvendigt at presse folk til en vaccination for en ufarlig virus, og endnu vigtigere spørgsmål: Hvorfor skal det gå ud over børn, hvis personer i risikogruppen har fået tilbudt en vaccination og derfor bør være sikre?
Slut
19-5-2021
Posten skal ud
Jeg gider ikke skrive så meget i denne tid. Mit fokus ligger et andet sted og jeg synes verden er blevet for crazy.
Jeg opdagede uheldigvis et indlæg på Linkedin fra Det Konservative Folkeparti, der nu åbenbart også er gået ind i vaccine propagandaen.
Jeg har bevidst holdt mig fra at tale om vacciner, fordi jeg har den overbevisning at folk selv må bestemme hvad de putter ind i deres krop. Om det er heroin, vodka, eller hvad de måtte have lyst til, er deres egen sag og deres eget ansvar. Så længe det er frivilligt.
Hvilket det jo, i praksis desværre ikke er med vaccinationen, da mange bliver presset på deres job, uddannelse og andet.
Jeg svarede:
“Hvis folk over 65 og folk i risikogruppen, er vaccineret, hvorfor skal yngre så tage vaccinen? Sunde personer under 60 år er i ekstrem lille risiko og børn og unge bliver overhovedet ikke påvirket. Hvis folk med helbreds udfordringer er bange, eller de stakler der er påvirket af den ensidige skræmmekampagne og propaganda, er vaccineret, kan de vel være ligeglade? De er jo beskyttet. Eller hvad? Før verden gik amok i dette massehysteri, tog man en influenza vaccine for beskytte sig selv, og man pumpede ikke unge raske mennesker fuld af medicin uden en god grund. Men det var dengang mennesker stadig kunne tænke rationelt.”
Jeg kan se at langt hovedparten har skrevet noget tilsvarende i kommentarfeltet, så der findes da rationelle mennesker derude. Ja jeg tror der er langt flere der kan se det absurde, end vi tror. Mange tør bare ikke sige deres mening i angst for at blive udskammet. Sidstnævnte er jo et vigtigt værktøj i propagandaen.
Men at jeg stadig, så langt inde i dette vanvid, appellerer til rationalitet, må være et tegn på en skræmmende naivitet fra min side.
Alt dette skal stoppe nu. Alle restriktioner skal fjernes, også digitalt apartheid i form af et pas. Testning skal stoppes omgående. Fuldstændig normalitet skal genoprettes.
De eneste tests man kan overveje at udføre, er intelligenstests for folketingspolitikere. Jeg tror man bliver chokeret over resultaterne.
18-5-2021
Posten skal ud. Det bliver kort i dag.
Politicians are like diapers, they need to be changed often, and for the same reasons.”
– Mark Twain
Slut
17-5-2021
Posten skal ud
Mine daglige skriverier er blevet en vane og et sted jeg læsser mine tanker af. Det er rart og måske en form for terapi. Hvad kunne der være sket hvis jeg ikke havde skrevet? Måske var jeg blevet massemorder, alkoholiker og meget andet. Så tilbage til skrivningen
Temaet har for det meste været den berømte virus, eller snarere den totalt proportionsforvrængede reaktion på den. Og den måde situationen udnyttes til power-grabbing.
For ganske nylig lavede den irske kritiker Ivor Cummings, en kort video der forklarer hvordan det overhovedet kan komme så vidt. Den varer 3 minutter og jeg køber hans forklaring. https://www.youtube.com/watch?v=QsRCmhjtekE
Hans sammenligning med en forbrændingsmotor er ret god. Såvidt jeg ved er en motor en selvkørende konstruktion. Brændstof bliver sprøjtet ind i forbrændingskamrene, antændt og det opståede tryk presser et stempel ned, andre bliver løftet op, ventiler løftes og sænkes og den trækker selv brændstofpumpen. Det er et loop. Den lader sit eget batteri op vha en rem der trækker en generator. Det er en fantastisk konstruktion. Nyd det næste gang du kører i bil 
Men det er nødvendigt at den sættes i gang af en startmotor, eller et skub. Derefter kan den klare sig selv – så længe den modtager brændstof.
Nu skal det her jo ikke være et kursus i motorlære 
Og mens den kører, udnyttes situationen af inkompetente, opportunistiske, magtgale politikere til at indføre frihedsberøvende foranstaltninger der kan give dem mere kontrol og magt. Et hav af forskellige organisationer, kaster sig ind i projektet med forskellige formål, men som hovedregel, økonomisk gevinst.
Nå, jeg vil ikke skrive mere i dag, havde ellers en ide til en ny musik afsløring, og udfordring, men det må blive i morgen
Slut
16-5-2021
Posten skal ud.
Jeg tænker at det måske er på tide at jeg kommer med en tilståelse. Ikke noget at være stolt af. Måske bliver jeg unfriended og hånet? Lyst i band, som det hedder i den katolske kirke
Men jeg tager chancen, så her kommer det:
Jeg kan godt lide Country musik.
Så er det sagt. Kortene er lagt på bordet. Jeg indrømmer.
I perioder lytter jeg til Willie Nelson, Johnny Cash, Emmylou Harris, Merle Haggard, Waylon Jennings, med flere. Det er bondrøvs musik. Men jeg er også en bonderøv, så det passer fint. Og det lyder godt. Og de fortæller nogle gode, ofte sentimentale historier, om helt almindelige menneskers liv og drømme. Jeg lytter også til andet, men udvalgte kunstnere fra Country genren, er en del af det jeg holder af.
Alt hvad jeg skriver skal helst have relation til virus-vanviddet vi lever i.
Men vi lever ikke i et virus-vanvid – vi lever i et Power-grabbing-vanvid – for det er hvad det handler om. Virussen er bare et påskud og den er slet ikke farlig nok til at retfærdiggøre disse vanvittige tiltag mod befolkningen.
Jeg kom til at tænke på en historie der bliver fortalt i en gammel country sang. Det var den der gav mig lyst til at skrive dette.
Jeg sad og lyttede til en Ralph Smart video, hvor han taler om at melde sig ud af “The Matrix”. For mig betyder The Matrix, hele det system der uafladeligt arbejder på at gøre mennesker afhængige. Og det er effektivt og langt de fleste aner slet ikke at de er afhængige. Det foregår gradvist og subtilt – man mærker det ikke, og som Huxley skriver, er folk bedøvede og føler sig egentlig ret godt tilfreds.
Sangen jeg taler om hedder “16 Tons” og den blev skrevet af Merle Travis i 1946.
Travis blev født i Kentucky, USA, en stat der er kendt for sine mange kulminer.
De firmaer der drev kulminerne, havde brug for stabil arbejdskraft. Arbejderne boede i lejre, kaldet County Coal Camps, og i disse lejre havde samme firma, en butik der kunne levere alle de varer arbejderfamilierne havde brug for. Problemet var at priserne var så høje at arbejderne havde svært ved at betale. Men de fik kredit, og kom derfor i gæld til firmaets forretning. Og med en tyngende gæld, var det ikke muligt at forlade jobbet. Kulmine firmaet fik på den måde en arbejdskraft der ikke bare kunne forlade jobbet, og i praksis var låst fast til arbejdspladsen.
Travis skrev:
You load 16 tons, what do you get?
Another day older and deeper in debt
St. Peter don’t you call me, ’cause I can’t go
I owe my soul to the company store
Sangen blev indspillet, udgivet og solgte ganske pænt. 10 år senere indspillede Tennessee Ernie Ford samme sang og den solgte et par millioner eksemplarer.
Er det ikke et spændende emne? Nå ikke 
Men jeg kommer jo til at tænke på det der sker i øjeblikket. Mennesker bliver mere eller mindre tvunget ind i et afhængighedsforhold for at få lov til at leve et nogenlunde normalt liv.
Det er helt uacceptabelt og helt unødvendigt, men formålet er ikke at kontrollere en ufarlig virus, formålet er at kontrollere befolkningen.
Folk er ikke klar over at de bliver manipuleret. De er lullet i søvn. Mange er afhængige og bliver presset til at spille med på grund af deres job og behovet for at tjene penge og frygten for at miste jobbet.
Det kan jeg forstå.
Jeg har lidt sværere ved at forstå hvad folk vil acceptere, for at få lov til at gå på restaurant eller til koncert. Men jeg skal ikke gøre mig til dommer.
Jeg håber bare at flere vågner op og forstår hvad de er blevet en del af. Og det er ikke nyt. Det har altid været sådan.
Nu vil jeg iføre mig min hat og støvler, og ride mod solopgangen
Slut
53Henrik Jannik Steen, Nina Nellemann Rasmussen og 51 andre
51 kommentarer
5 delinger
Synes godt om
Kommenter
Del
15-5-2021
Posten skal ud.
Jeg har det rigtig godt i dag. Jeg har sovet godt, og længe 
Så hvad skal jeg så skrive, når det ikke er brok. For skrives skal der.
Lars Seier henviser i dag til et tv indslag med Søren Pape, der mener at det er på tide at Danmark ruller alle restriktioner tilbage og normaliseres helt.
Og på Pape’s egen FB side, skriver han det samme, selvfølgelig.
De skarpe knive ved selvfølgelig at vi aldrig skulle have været der hvor vi er nu, men det er glædeligt at høre at der tales om tilbagerulning.
Det er på høje tid. Det er vanvittigt hvad man udsætter befolkningen for.
Især den måde man behandler de unge er helt uacceptabelt. De bliver skadet langt mere end man tror, både psykisk og fysisk. Dem der har fundet på dette vanvid, skal stå til regnskab. Snart.
Jeg var i Skodsborg i går. Jeg mødte nogle kritiske venner. Et fantastisk sted, fantastisk vejr. fantastisk musik og andre kreative aktiviteter.
Inden arrangementet startede, gik vi ved at smuk sø lige i nærheden. Vi så en Blishøne med ællinger, eller hedder det kyllinger? Vi så en stor Hejre der var på jagt. Vi talte om at leve i en parallelverden og hvor normalt det hele virkede lige der ved søen.
Vi talte også om min kæphest, at vi skal huske at fokusere på det gode der sker. Resultaterne der opnås, at debatten ændrer sig mod en mere rationel samtale.
Men vi skal være forberedt på at MF vil kæmpe for at tingene forbliver som de er nu, på ubestemt tid. Frygten er hendes våben og hun har en plan.
Jeg vil ikke skrive mere i dag.
14-5-2021
Posten skal ud
Som ofte før aner jeg ikke hvad jeg skal skrive, men skrives skal der, og jeg tror jeg vil tage udgangspunkt i et interview med tv-lægen Peter Qvortrup-Geisling, der blev lavet for 3-4 dage siden.
Det er vedhæftet denne post og det er oven i købet transskriberet.
Det foregår på regeringens statsstøttede kanal DR og omhandler åbenbart de udfordringer der er ved at få det frivillige vaccinationsprogram op at køre.
Peter QG er meget ærlig og han siger ligeud at det ikke mere handler om sundhed, men om frihed og at tjene penge. Som betingelse for at få “friheden” tilbage, kan man lade sig vaccinere.
Det undrer mig at ikke flere, stiller spørgsmål ved det relevante i at vaccinere unge mennesker.
Personer under 60 har ingen fordel ved at lade sig vaccinere, med mindre der er tale om helt særlige helbredsmæssige forhold. Og det er meget sjældent. Risikoen ved at blive inficeret med Sars-Cov2 er meget lille for den aldersgruppe og ekstremt få unge er påvirket på nogen måde, og ingen er døde. Faktisk dør der flere unge med almindelig sæsoninfluenza.
Så hvad er formålet?
Hvorfor er det så vigtigt at tvinge folk til at lade sig vaccinere? Selvom det stadig kun er indirekte tvang, kan vi jo godt se hvor det bærer hen.
Hvorfor bliver det spørgsmål ikke stillet i interviewet?
Hvorfor bliver præmissen ikke udfordret?
CV19 er ikke særlig farlig og overleves af 99.98%
Nye studier bekræftede for nylig, det vi allerede vidste, at kun få bliver påvirket nævneværdigt og alt snak om senfølger er stærkt overdrevne. Senfølger er normale ved mange sygdomme og langt de fleste kommer sig helt efter en infektion.
Og de daglige tal for indlæggelser og dødsfald, er ekstremt lave. Der er ingen grund til restriktioner overhovedet.
Så hvorfor denne overdrevne interesse for at presse folk, der klart er uden for risikogruppen, til at tage en vaccine?
I interviewet siger Peter QG at det handler om at tjene penge, og at Lægeforeningen er skeptisk. Og at det måske kan blive svært at finde læger der vil udføre vaccinationen.
Han siger også at man sikkert kan finde et tilstrækkeligt stort antal læger der er villige til at vaccinere, men man skal bare huske at de ikke gør det af sundhedsfaglige grunde, men af politiske grunde. Det er da ærlig snak fra Peter QG.
Journalisten stiller på intet tidspunkt kritiske spørgsmål. Hendes største bekymring er hvordan det program kan komme til at køre. Det overrasker mig ikke, for kritisk journalistik eksisterer ikke mere.
Så først fjerner man folks frihed på grund af en ret ufarlig virus, og derefter tilbyder man dem at få den tilbage, sandsynligvis kun for en begrænset tidsperiode, mod at lade sig vaccinere med en hasteudviklet og nødgodkendt vaccine, som desuden er trukket tilbage på grund af bekymrende bivirkninger.
Hvis nogen kan se logikken i det, er jeg imponeret.
Så det giver ingen mening at søge svaret i logiske sundhedsfaglige årsager.
Og sådan har det jo været helt tiden, i dette politisk motiverede virus-vanvid.
Nye emails er kommet frem og de fortæller at regeringen aldrig lyttede til Brostrøm. Beslutningerne om at lukke landet, var truffet og sundhedsmyndighederne blev ignoreret.
Jeg forstår ikke at Brostrøm kan være med til det her. Er hans job virkelig så attraktivt. Det må da være muligt at finde noget andet.
Jeg har tidligere hævdet at han træder tilbage inden d. 1. september i år. Enten frivilligt eller bliver udskiftet. Spændende om jeg får ret.
Man kan sige at hans rolle er meget mindre nu, da det ikke længere handler om sundhed, så måske er presset på ham lettet.
I den tid jeg kan huske har Danmark aldrig haft en så usympatisk personlighed som statsminister.
En afstumpet, ubegavet og magtgal person, der ikke har noget intellektuelt overskud. Hæmningsløst selvpromoverende, så det er pinligt. At hun ikke har noget overskud, bekræftes af hendes problemer med at styre sit temperament når hun bliver presset.
Derfor foretrækker hun envejskommunikation gennem sociale medier. Og hun er kendt for at tyrannisere sin omgangskreds.
Tilbage til spørgsmålet.
Hvorfor er det så vigtigt at vaccinere befolkningen?
Jeg har selvfølgelig ikke svaret, men jeg har hele tiden hævdet at der ligger et politisk projekt bag alle disse meningsløse handlinger. Og som tiden går, og afsløringerne kommer for dagen, bliver det bekræftet.
Jeg tror det er meningen at befolkningen skal tvinges over i et medicinsk kontrolsystem.
At fungere i samfundet skal betinges af befolkningens villighed til at tage vacciner et par gange årligt, eller evt. andre betingelser. Det er derfor passet er et vigtigt element.
Der er ingen sundhedsfaglig begrundelse, som Peter QG jo allerede nu er inde på. Motivationen er magt, kontrol og penge.
Men det betyder ikke at det er uundgåeligt at det går den vej.
Hvis tilstrækkeligt mange vågner op og aktivt siger fra, kan det vendes.
Men det er nok ved at være på tide at flere kommer ind i kampen.
Det overrasker mig at så mange stadig hopper på regeringens åbenlyse manipulation og løgne. De lader sig trække rundt i manegen, “bare lige 3 uger mere”. Det er selvfølgelig heller ikke rart at indrømme man er blevet holdt for nar.
Jeg tror ikke jeg har så meget mere at læsse af i dag. Min daglige terapi session er ved vejs ende
Jeg tilbragte en stor del af dagen i går sammen med en kritisk ven. Jeg kan varmt anbefale at søge kontakt med ligesindede. Sociale medier er fint, men de slår ikke den personlige kontakt. Det giver energi og motivation.
Vi har lavet en FB gruppe der hedder “Helt ud i skoven” og jeg kan varmt anbefale at melde sig ind. Det går helt enkelt ud på at tage initiativ til møder med andre eller tilmelde sig andres arrangementer. Oprindelig var tanken at gå ture sammen i naturen, men det behøver det selvfølgelig ikke at være. Folk finder selv ud af hvor og hvordan de vil mødes.
Der er allerede et initiativ i Helsingør i en have og det er virkelig hyggeligt og specielt og foregår omkring et bål.
Der arbejdes også på initiativer til picnics i skoven, i private haver og hvad der ellers er muligt på egnede steder.
Vi har vejret med os, energien stiger, Mette F. er presset og vi skal udnytte det momentum der er i gang. Hun SKAL fjernes.
Meld dig ind her:
13-5-2021
Posten skal ud
I dag vil jeg skrive om frihed, befrielse, at være befriet, at være fritaget – alt hvad der handler om det emne. Men det bliver nok ikke en lang historie, for jeg skal til morgenkaffe hos en systemkritisk ven.
Apropos friheds-kaffe, vil jeg lige sige at har mødt nogle fantastiske mennesker på grund af mit engagement i kritikken af vores totalitære magtgale regering. Og det er jeg meget glad og taknemmelig for. Så det gamle udtryk: “Intet er så galt at det ikke er godt for noget” – holder stadig.
Men tilbage til frihed. Jeg læser af og til om folk der gerne vil på restaurant, café, frisør og andre verdslige aktiviteter. De forsøger sig med at de er fritaget og det er også helt rimeligt, og de har loven på deres side. Men nogle oplever at blive afvist. Jeg læser også om gode oplevelser fra virksomheder der ved at de ikke må afvise folk der er fritaget og at de ikke må kræve dokumentation osv. – og byder gæster velkommen.
Jeg tror ikke disse steder er drevet af onde mennesker. Jeg tror bare de er bange. Bange for at blive lukket igen, bange for at få store bøder, bange for at miste de kunder der tror på løgnen. Måske tilhører en del af dem Makrel Kulten, men langt de fleste vil nok bare gerne tjene penge og redde deres forretning. Men jeg synes det er godt at folk presser dem og gør opmærksom på lovgivningen. Kampen skal foregå på alle fronter.
I sin bog “Turning Pro”, fortæller Steven Pressfield om dengang han skrev sin første bog.
Han havde forsøgt sig med at skrive i mange år, men det var altid halvhjertet og han havde andre aktiviteter i gang, for han kunne ikke leve af at skrive. Han havde mange overspringsaktiviteter. Men han sparede penge sammen så han kunne leve et helt år. Han lejede et gammelt ramponeret hus og dedikerede de næste 12 måneder til at skrive, og for første gang, færdiggjorde han en bog.
Huset havde en have og om aftenen lavede han af og til et bål, og spiste sin mad ved bålet. En stor hankat fik for vane at komme forbi. Den lå afslappet og kiggede på ham. Han kastede lidt mad over til katten for at være venlig og for at få kontakt med den. Og måske var den sulten. Men katten var ikke interesseret. Den lå bare og kiggede. Den var ikke til salg. Den skaffede sin egen mad og klarede sig selv. Det ønskede ikke at blive afhængig. Katten gjorde et stort indtryk på Pressfield og han besluttede at sådan ville han også være.
Mohandas Karamchand Gandhi, senere kendt som Mahatma, der betyder “Store sjæl”, boede 20 år i Sydafrika. Et land med Apartheid. Folk med mørk hud, havde ikke samme rettigheder som hvide.
Gandhi oplevede også at blive afvist hos en frisør. fordi han ikke var hvid. Det var ikke hans værste oplevelse, men han besluttede sig for at lære at klippe sit eget hår. I starten gik det ikke så godt, og hans kolleger grinede lidt af ham. Men efterhånden lærte han det.
Han var ikke længere afhængig af frisører. Han var fritaget.
Princippet brugte han senere i mange andre sammenhænge til at bekæmpe de uretfærdigheder den indiske befolkning blev udsat for at deres engelske undertrykkere.
Det var grundlaget for Satyagraha, civil ulydighed, der var hans stærkeste værktøj i den ikke-voldelige kamp.
Han opdagede at råvarer fra Indien blev eksporteret til England og blev forarbejdet i tekstil industrien, og sendt tilbage så befolkningen kunne købe det i dyre domme.
Han opfordrede befolkningen til at købe en Spinderok og lære at spinde tråd. Det blev vævet til simple, men effektive beklædningsgenstande og befolkningen var nu uafhængig af at købe tøj fra England.
Denne aktivitet sendte millioner i arbejdsløshed i Yorkshire området, der havde mange tekstil fabrikker.
I perioden 1920-33 levede den amerikanske befolkning i det der blev kaldt forbudstiden. Det betød at det ikke var tilladt at producere, sælge og drikke alkohol. Det accepterede befolkningen ikke og kriminelle gangstere begyndte hurtigt at levere varen. Myndigheder blev bestukket, smugkroer opstod og det var overhovedet ikke noget problem at få fat i alkohol. Gangstere som Al Capone, og mange andre, blev velhavende og magtfulde. Staten havde skabt organiseret kriminalitet. Befolkningen vendte ryggen til og skabte et parallelsamfund.
Befrielse er ofte noget man hører omtalt i buddhismen, og jeg burde, om nogen, være i stand til at forstå og forklare hvad det handler om.
Men det er jeg ikke sikker på jeg kan.
Men for mig betyder det at være befriet, at man ikke længere henter sin energi fra den materielle verden. At man ikke længere lader sig trække ind i mere eller mindre dysfunktionelle mønstre og afhængigheder. Problemer man selv skaber og føler en lettelse når det er løst.
Man er ikke længere af denne verden, men i denne verden, tror jeg nok man kan sige. Ellers ret mig gerne. P.S. Jeg er ikke befriet
Nå men tiden løber og jeg skal snart ud og drikke kaffe.
Når jeg læser det jeg selv har skrevet, er det meste gentagelser.
Men det ser jeg ikke som noget problem. Man lærer ikke noget ved at gøre det en gang. Det skal gentages mange gange.
Mantra er gentagelser. Det skaber vibrationer der stille og roligt nedbryder stive fastlåste tankemønstre.
12-5-2021
Posten skal ud.
Det er en af de dage hvor jeg ikke ved hvad jeg skal skrive. Men skrives skal der.
Men jeg kan jo starte med at nævne en artikel fra BT. Den blev delt på Linkedin af en efterhånden ret berømt Hr. August Lund. Han har fra starten været vedholdende og konsistent, kritisk af regeringens uvidenskabelige tiltag, magtmisbrug og fordækte dagsorden. Han er en talknuser og han fastholder, i overensstemmelse med de tilgængelige data, at den berømte virus, er ret ufarlig og slet ikke berettiger til så omfattende indgreb i befolkningens liv.
Den omtalte artikel beskriver journalisten Henrik Qvortrups forsøg på at fravriste vores store leder et svar på hvorfor der stadig skal være restriktioner, når så få er indlagt.
I går kom også en artikel der henviser til en ny undersøgelse der bekræfter at alt det snak om “senfølger” er stærkt overdrevet og at kun en meget lille del af inficerede bliver påvirket, af virussen eller af de omtalte senfølger. Det er ikke en nyhed, men fint at det bliver bekræftet og fint at et statspropaganda medie, bringer den. Så kan man da håbe at den når målgruppen.
Desuden forekommer senfølger også ved en række andre helt almindelige sygdomme som influenza, lungebetændelse og meget andet. Vi har bare aldrig tænkt over det før.
Men dem der forsøger at gøre virussen værre end den er, og holde angsten ved lige og skjule at de har taget fejl, har brugt det som et argument.
Der er flere interessante ting ved artiklen om Qvortrups forsøg, og de siger noget om MF’s personlighed. Det ene er at hun henviser til “myndighederne” som en autoritet der lyttes til. Men vi ved jo at myndighederne køres over efter forgodtbefindende når det passer regeringen.
Men når det er opportunt for MF, kan hun påstå at det er eksperter der bestemmer.
Det andet er netop at hun bruger argumentet med “senfølger”, når det nu bekræftes at det ikke er et argument.
En tredie ting er at hun ikke henviser til Indien. Hvad skete der egentlig med Indien, var det en fuser? Var det for langt væk? Forstod folk at man ikke kan sammenligne Indien med Danmark på nogen måde? Og at det måske ikke går helt så dårligt, målt i relative tal.
Mette Frederiksen har et afslappet forhold til sandheden. Men det kendetegner personlighedstyper som hendes.
Jeg hæfter mig også ved at der i artiklen bliver stillet et spørgsmål om hvorfor smittetal egentlig er vigtigt, når kun meget få bliver syge. Jeg har hørt det før for nylig.
Det er vi mange der har undret os over i meget lang tid. Men bedre sent end aldrig, og godt hvis flere melder sig på banen med det spørgsmål.
Men det har været en del af regeringens manipulationsstrategi, at overbevise folk om at smitte er lig med sygdom. Smittetal kan presses op ved at teste flere, målt i absolutte tal, og den hopper folk på.
Men I meget lang tid er det blevet sagt at smitte ikke er det samme som sygdom og at asymptomatiske kun smitter andre i ekstremt sjældne tilfælde. Og at de udførte tests, skaber mange falsk positive, fordi PCR testen er super følsom og slet ikke udviklet som et diagnostiseringsværktøj. Og kan give et positivt resultat på selv døde virus fragmenter.
Måske går det også en dag op for Qvortrup og Co, at det ikke har noget at gøre med virussen, men at den benyttes til gennemføre en politisk dagsorden.
Jeg føler jeg gentager mig selv, men det ser jeg ikke som et problem, selvom det er kedeligt. Det betyder at argumentationen og dokumentationen er på plads, og vi skal bare hamre budskabet igennem. En dag vågner forhåbentlig flere fra medierne, så sandheden kan komme frem.
Nu vil jeg ikke skrive mere. Slut.
Her er omtalte artikel:
11-5-2021
Posten skal ud
I går skrev en historiekyndig person nogle kommentarer til et indlæg jeg havde skrevet. Sobert og pænt og alt i en god tone.
I mit indlæg skrev jeg at, det lader til at flere og flere bringer paralleller til totalitære regimer op i debatten.
Om det virkelig er tilfældet, eller om det er mig der har selektiv fokus på det, og derfor oplever det som om det sker oftere, ved jeg ikke.
Men kommentaren gik på at vi ikke kan sammenligne det der sker nu, med fortiden, for dem der levede, og lever, i totalitære samfund, havde, og har det langt værre. Jeg hæfter mig ved det, for jeg har hørt det før.
Men jeg forstår ikke argumentet, for vi ved jo godt at det var langt værre at være borger i Kina under Mao Zedong, eller i Sovjetunionen, eller i Tyskland i 30’erne og 40’erne, eller i Cambodia under Pol Pot, eller nogle af de andre sindssyge regimer verdenshistorien har fostret og som stadig eksisterer nogle steder.
Fordelen ved at studere historie, er at man måske kan se, når den er ved at gentage sig.
For det kan sagtens ske.
Ved at være opmærksom, kan man identificere mønstrene og se tegnene.
Og forhåbentlig bekæmpe tendensen, inden det er for sent.
Og det er derfor sammenligningerne dukker op i debatten.
Vi ved godt at Mette Frederiksen endnu ikke har sendt folk i arbejdslejre, som det skete i Sovjet, eller andre af de uhyrligheder vi har læst om.
Men der er bare nogle bekymrende tendenser der giver associationer til totalitære systemer.
Og det er bedre at adressere dem nu.
Totalitære systemer indføres sjældent fra den ene dag til den anden. Ofte er det en proces der tager tid, og indføres gradvist, netop for at folk ikke skal opdage at det sker.
Men pludselig klapper fælden og det er ingen vej tilbage.
I de fleste tilfælde bygger magtovertagelsen på en krise. En økonomisk nedgang, sociale problemer, stor arbejdsløshed, en konflikt, eller en sygdom.
Det vigtige er at befolkningen er bange og villige til at acceptere alt for beskyttelse, eller til at gå i krig mod en fjende.
Det kan være svært at tro at vi i 2021 kan møde mennesker der er så kyniske at de vil udnytte en relativt ufarlig influenzalignende virus, til at tilrane sig mere magt – gerne uindskrænket magt.
Det kræver nogle ualmindeligt afstumpede, kyniske og uempatiske mennesker.
Det er svært at tro at man i 2021, med fantastiske muligheder for at søge information, stadig kan bilde mange mennesker en løgn på ærmet. Aldrig tidligere har vi haft så gode muligheder for at holde os orienteret, og alligevel vælger mange at tro blindt på det der bliver fortalt fra autoriteterne. Selvom de samme autoriteter er blevet taget i en uendelig række fejltagelser, løgne og lovovertrædelser, og at det er veldokumenteret at sundhedsmyndighederne fik ordre på at tilsidesætte deres faglige vurderinger, til fordel for en politisk strategi.
Som min kommentator påpegede, skrev Adolf Hitler en præcis drejebog over hvad han havde tænkt sig at gøre hvis han kom til magten. Bogen Mein Kampf solgte godt og gjorde ham til en holden mand, men måske læste kun få bogen, eller også tog man ham ikke seriøst. Det var måske for ekstremt? Folk kunne måske ikke tro at han virkelig kunne finde på at føre disse ideer ud i livet.
Men de borgere der senere blev påvirket af hans særlove og andre beslutninger, blev ved med at tro på at det ville stoppe og at det blev bedre. Nogle valgte at flygte, men langt fra alle.
På grund af angst for en virus, men nok snarere mediernes og befolkningens reaktion, og frygten for meningsmålingerne, fik regeringen et helt usædvanligt mandat af folketinget.
Jeg tror ikke nogen havde forestillet sig at regeringen ville udnytte det så kynisk, lukket og egenrådigt, og helt tydeligt, benytte det til at gennemføre et politisk projekt.
Jeg tror faktisk at de nu, 13-14 måneder senere, stadig ikke helt har fattet det. De virker i hvert fald fuldstændig handlingslammet og ude af stand til at formulere en alternativ politik.
Regeringen valgte en anden vej. I stedet for at fortælle åbent hvad strategien var, valgte man lukkethed. Bare 3 uger mere … er parolen. Langsomt bliver folk “nudged” frem og accepterer det ene absurde tiltag efter det andet.
At gøre det gradvist er et kendt trick, men at få folk til at gøre direkte dumme ting, og oven i købet forsvare at de gør det, er en subtil metode til at knække folks selvrespekt.
Mennesker uden selvrespekt er meget nemmere at kontrollere og bliver ofte loyale følgere af deres egne undertrykkere.
Totalitære overtagelser prioriterer altid at fjerne oppositionen, med censur, lovgivning og magt.
Lovgivningen bliver ændret så det understøtter systemet. Ingen er kommet i arbejdslejre, men Nanna Fri har fået dobbelt straf fordi hendes handlinger foregik i en virus relateret demo. Andre har oplevet tilsvarende. De er dømt hårdt på grund af en særlov.
Regeringen arbejder på at indføre en såkaldt tryghedslov, der muliggør fjernelse af demonstrationer. Det påstås selvfølgelig at være for befolkningens egen tryghed og sikkerhed. Den har vi vist også hørt før.
Totalitære systemer går altid meget hurtigt i gang med at påvirke børn og unge.
Det ser vi også i dag, selvom unge hverken bliver syge, eller smitter i nævneværdig grad.
Men de unge er letpåvirkelige og skal trænes til loyalitet og afhængighed af staten.
Den fremtidige magt er baseret på deres føjelighed og autoritetstro.
Diktatoren Pol Pot i Cambodia, indførte “Year Zero”, “År nul”. Han nulstillede kalenderen og forsøgte at slette landets historie, fjerne traditioner og kulturer. Alt hvad der kunne minde folk om hvad der havde været og hvem de var engang. I perioden 1975-79 dræbte han 1,5-2 millioner borgere, ud af en befolkning på ca. 7,8 millioner.
Mennesker uden historie er lettere at kontrollere, for de vil altid søge mod et fællesskab og lettere acceptere noget nyt. Dem der definerer det nye samfund, sproget, kulturen, har magten.
Regeringen har ikke direkte slået nogen ihjel, men de er ved at vænne unge mennesker til at de skal testes for at få lov til at få en uddannelse og i det hele taget have lov til være en del af det normalt sociale liv. Hvis de kan holde det regime kørende et godt stykke tid, har de skabt en ny generation af unge mennesker der finder det naturligt og som derfor vil være meget lettere at kontrollere fremover.
I de fleste totalitære systemer finder man en stærk persondyrkelse, der ofte udvikler sig til en kult. De seneste dages debat om et magasin, med et stort flot billede af lederen, med teksten “Hele Danmarks Mette” er et klassisk eksempel.
Vi kan heldigvis stadig glæde os over at vi frit kan kritisere det, og det sker også. Og sådan bør det være.
Man kan, med god ret, sige at jeg laver nogle voldsomme sammenligninger.
Du må gerne kalde mig, paranoid. Men så kalder jeg dig, naiv
Men jeg mener at vi skal bekæmpe de tendenser der er i samfundet nu. Jo længere vi venter, jo sværere bliver det.
Og vi skal ikke bruge argumentet at fordi vi ikke har det så dårligt som i DDR før muren faldt, skal vi være glade og taknemmelige.
Det skal vi ikke for regeringen skader befolkningen og de spiller ikke med åbne kort.
Det handler ikke om en virus, men om et politisk projekt. Det skal stoppes.
10-5-2021
Posten skal ud
Jeg er for søvnig til at skrive 
Det er så tydeligt at selv strudsene med hovedet i busken, kan se det. Folk vågner, men det går langsomt.
Især de seneste lækager om at det ikke er meningen at folk nogensinde skal slippe for masker og vaccinationer, har skabt opmærksomhed. MF kan ikke slippe den magt hun har tilranet sig, og hendes største frygt er at returnere til det normale. Hvis folk mister frygten, er hun i problemer. Så venter opgøret, afsløringerne, retssagerne og ansvaret.
De skal nok komme, men det er i hendes interesse at trække det hele ud så længe som muligt, gerne for evigt. Mange mennesker har troet på regeringens løgn – bare lige 3 uger mere.
Der har aldrig været belæg for at påføre befolkningen så meget skade. Aldrig.
De har ødelagt så meget for så mange, at der er ikke er nogen vej tilbage.
Vi, der er kritiske, skal opretholde et konstant pres. Når der først kommer et lille hul i dæmningen, kan det gå stærkt.
Nå, nok for i dag. Jeg skal videre – skal også skrive noget om en fyldepen
9-5-2021
Posten skal ud, men!
Jeg har ikke så meget tid til at skrive i dag – jeg skal til friheds-formiddagskaffe hos en kritisk ven
Jeg gik og tænkte lidt over hvad det er for en type menneske der elsker at være i lockdown. For de findes jo tydeligvis. Ganske mange, endda.
Og jeg kom til at tænke på bogen og filmen “Den Forsvundne Fuldmægtig” af Hans Scherfig.
Fuldmægtig Theodor Amsted arbejder i et ministerium, han er gift og har en søn. Han drømmer om et liv i frihed, men jobbet er fyldt med rutiner, og når han kommer hjem har hans hustru overtaget kontrollen i deres pæne hjem. En dag sker det at en af hans gamle skolekammerater sprænger sig selv i luften og Amsted får det til at se ud som om det er ham. Han benytter chancen til at forsvinde og flytter ud på landet ved Tisvilleleje, lejer et værelse og hygger sig med alt det han ikke må i sit job og privatliv.
Efter en periode finder han dog ud af at det alligevel ikke er noget for ham. Han påtager sig skylden for et mord, og bliver sat i fængsel. Her finder han lykken i en begrænset verden med rutiner og et system der fortæller ham hvad han må og med meget begrænsede muligheder.
Jeg tænker på at der må være en hel del “Amsted’er” derude.
Måske er også jeg en Amsted? Jeg tænker meget over tankemønstre og hvordan de begrænser og styrer min adfærd. De er svære at bryde, selvom man gør et forsøg.
Hele vores liv er vi trænet til at blive som Amsted. Vi lærer at møde til tiden i børnehaven, skolen og jobbet og der er overalt nogen der fortæller hvad vi skal gøre, sige og tænke. Og vi bliver belønnet for det.
At have mange muligheder er stressende. Det er svært at vælge og og hver gang man foretager et valg, bliver man stresset af at tænke på alt det man går glip af, alt det man fravælger..
Nu slipper mange for en masse valg, de bliver spærret inde og det er en lettelse.
Mange er allerede spærret inde, fordi vanemæssige tanker fastholder dem i bestemte mønstre. Så lockdown er ikke nødvendigvis et problem. De er allerede i lockdown og trives der.
Så længe pengene tikker ind på kontoen, som de gør for de fleste af dem der støtter projektet, er alt godt.
Jeg elsker mennesker der tænker ud af boksen, kreative mennesker, folk der går deres egne veje, folk der går mod strømmen. Dem er der ikke så mange af.
Alle Amsted’erne i lockdown trives og kan føle sig godt tilpas, fordi de udviser samfundssind. At deres frihed systematisk bliver fjernet, bekymrer ikke dem, for de har intet at bruge den til.
De har oven i købet fået det privilegium at de kan kritisere en gruppe mennesker der mener noget andet. At sparke nedad er altid dejligt.
Verden er ikke så sort og hvid at der kun findes to typer mennesker der enten elsker at være i lockdown eller hader det og kæmper for frihed.
Der findes en stor gruppe der hader lockdown, men som forholder sig passivt og som stadig tror at de frihedsberøvende tiltag går væk af sig selv. Denne gruppe tror stadig at det handler om virus, og at reaktionen er styret af inkompetence og forvirring.
Jeg tror og håber på at hver eneste dag vil mennesker fra denne sidstnævnte gruppe, vågne op og indse at det ikke går væk af sig selv, og at det der sker er et planlagt og orkestreret politisk projekt, og det udnyttes til at magtgale levebrødspolitikere kan tilrane sig mere magt.
Begrænsninger er ikke nødvendigvis dårligt. Der findes et udtryk som “Kreativt benspænd”. Det en bevidst valgt og selvpåført begrænsning, der tvinger mennesket til at tænke anderledes. For eksempel en fotograf der kun tager et objektiv med på en tur, en maler der vælger at male et billede med bare 2 farver. Eller en kok der kun må bruge de ingredienser der allerede eksisterer i køleskabet osv.
Nok om det, jeg er ved at løbe tør for tid. Måske er det også godt med en tidsmæssig begrænsning på skriverierne
8-5-2021
Posten skal ud
Jeg er ved at lægge sidste hånd på en lille video. Den handler om de overvejelser jeg gjorde da jeg købte en fyldepen. Videoen er helt meningsløs, men jeg laver den som en øvelse. Jeg vil være bedre til at lave video, så det er nødvendigt.
Jeg har hæftet mig ved hvor svært det var at komme i gang. Det var tungt, besværligt, langsommeligt og den ene overspringshandling afløste den anden.
Men jeg fik skrevet lidt, tegnet et storyboard for at efterligne de professionelle, lavet nogle optagelser og efterhånden havde jeg noget materiale, nogle byggesten jeg kunne arbejde med. De inspirerede til nye ideer. Det bliver gradvist lettere. Med tiden tog det form.
Det er en god øvelse, men den kommer ikke til at konkurrere med Scorsese eller Tarantino
Det får mig til at tænke på vores vanvids-virus-massepsykose. Os der ikke køber historien. Vi står i en tilsvarende situation. Vi skal opbygge noget helt nyt. Vi har ikke prøvet det før og vi har ikke svaret på hvordan vi gør. Vi skal vende opmærksomheden og energien væk fra dem der forsøger at stjæle den fra os. Og vi står nu og kigger mod ingenting, mod tomhed.
Så vores udfordring er at finde komponenter, delelementer, ideer, metoder, til at bygge et andet samfund. En anden måde at leve, en anden måde at tænke.
Som kunstmaleren der stirrer på den tomme lærred eller skribenten foran det hvide papir.
Det er tungt.
Det starter med en træg, tung og besværlig energi. Så kommer der momentum. På et tidspunkt virker det kaotisk og man mister overblikket, man er ved at tabe modet og overvejer at give op. Men man fortsætter, og efter noget tid, begynder det at falde på plads igen. Og man når frem til et resultat. Måske ikke genialt, men brugbart. Og man er en erfaring rigere. Den kan bruges til nye projekter.
Nok om det.
“It is time for this system to go”
Jeg er blevet ret begejstret for denne youtube kanal af Ralph Smart. Han bruger sin platform med 1,9 mio subscribers til at tale imod virus-vanviddet. https://www.youtube.com/watch?v=st-EZVQrvVo
Han siger virkelig mange ting der resonerer hos mig.
“Da du så at nogen fik fjernet sine videoer på Sociale Medier, bekymrede det dig ikke, før du selv fik fjernet dine videoer.”
“Da du så at nogen mistede deres job, og firmaet gik konkurs, på grund på grund af meningsløse restriktioner, var du ikke bekymret, før du selv mistede dit job.”
“Da du så at andre levede i lockdown, bekymrede det ikke dig, før du selv var i lockdown”
Ovenstående er ord fra videoen med Ralph Smart og der er mange andre gode ting.
Det glæder mig at han taler om det der sker og han er meget kritisk, og det er modigt, for der er risiko for at han bliver fjernet af censuren.
Nå jeg vil ikke skrive mere i dag – jeg skal i gang med at redigere video
7-5-2021
Posten skal ud
Jeg har vist lyst til at skrive lidt om “Rapport”. Udtrykket er amerikansk og betyder at skabe en god forbindelse, komme på bølgelængde med, skabe tillid, etablere en god kommunikation osv. osv. Det udtales “Rappor” med stumt “t”. Så er det på plads
En af mine nye sækkepibespillende FB venner, som jeg endnu ikke har mødt, måske fordi han bor i Jylland, har nævnt NLP nogle gange, og det har bragt emnet frem fra min støvede hukommelse.
Det har også skabt en øget opmærksomhed på Tony Robbins, og har tilmeldt mig et gratis 5 dages kursus. Tony Robbins første kursus var med John Grinder, der sammen med Richard Bandler, startede NLP. Tony har løftet NLP og Coaching til et meget højt, niveau, kan man rolig hævde 
Der er virkelig mange gode metoder og værktøjer i NLP og det kan skabe bedre kommunikation eller skabe forståelse for hvorfor kommunikationen er dårlig 
Men jeg har tænkt meget over “Rapport” fordi jeg har skrevet så mange virus-rants, hvor jeg ikke har været i stand til at styre mit sprog. Jeg har talt i nedsættende vendinger om folk der har en anden mening end mig.
Og jeg ved godt at det ikke er befordrende for at mit budskab trænger igennem til dem jeg gerne vil have til at forstå at Mette Frederiksen ikke har rent mel i posen.
En af de ting jeg husker fra NLP er “Matching”.
Hvis man ønsker at skabe bedre kontakt, er det befordrende at være opmærksom på, og til dels, tilpasse sig nogle af personens træk. Hvis personen taler langsomt og velovervejet, så forsøg at matche nogenlunde dette selv. Altså ikke efterligne personen nøjagtigt, men tilpas niveauet, og ikke rable en masse ord af i høj hastighed og volumen. Det gælder ikke kun stemme, men også kropssprog, vejrtrækningsrytme og meget andet.
Det er godt at vide, lige inden jeg er ved at miste besindelsen og skriver en serie uforskammetheder der kun skubber folk længere væk. Så det øver jeg mig på
Jeg omtaler stadig regeringen i negative vendinger, men i forhold til hvad jeg har lyst til at kalde dem, er mit sprog meget behersket
Nu vil jeg ikke skrive mere i dag. Jeg tror jeg vil gå en tur et sted i den danske natur, senere på dagen. Det giver energi
6-5-2021
Posten skal ud
C.O.V.I.D. betyder: “Creating Our Vision In Detail”
Dette indlæg bliver lidt anderledes. Måske endda mærkeligt 
I går så jeg en ny video fra Ralph Smart’s kanal. Jeg har set klip fra ham før, men han fangede mig ikke rigtig, selvom hans budskaber bestemt er noget for mig. Nu er han dukket op igen, takket være Youtubes algoritmer, og til min store glæde, opdagede jeg at han faktisk er en af dem der har gennemskuet den store virus-løgn. Med 1,9 mio subscribers, er han en af dem der kan påvirke.
Han har forstået at den bliver brugt til at fjerne folks frihed, af dem han kalder “The Inorganic ones” – et ord jeg ikke kan finde ud af at oversætte tilfredsstillende. Men slår jeg det op, er definitionen: “Not consisting of or deriving from living matter.”
Så jeg tror han mener, de livløse, de døde, zombierne, energi vampyrene. Dem der lever af at suge energi fra andre. Efter min opfattelse er det primært politikere, der lever af at stjæle andre menneskers energi, men også alle andre der drager fordel af at fastholde situationen. Jeg kom til at tænke på den gamle bog “The Celestine Prophecy”? , på dansk, “Den Niende Indsigt”. Den omtaler også den slags menneske typer, energi-tyve, såvidt jeg husker.
Denne video fra Smart er fyldt med gode ting, og jeg blev så begejstret at jeg fik lyst dele den med andre. Så fik jeg ideen at jeg kunne skrive om den. Jeg kopierede et transcript fra videoen og udvalgte de steder jeg fandt mest interessante. Det er ikke fordi jeg tror at folk der måtte læse det, ikke selv kan forstå hvad der bliver sagt, men mest for min egen skyld, fordi jeg gerne vil lade mig inspirere af det, forhåbentlig forstå og gerne integrere det.
Han starter med at sige: “Real eyes recognize real lies, they told you it was only supposed to be two weeks to flatten the curve.”
Ja det var meningen at lockdown bare skulle vare et par uger, så hospitalerne ikke blev overbelastet.
Sandheden er at zombierne vil holde os i lockdown for evigt.
“The truth of the matter is the inorganic ones, they want you in lockdown forever.”
Hva’ så der, Jes, er du ikke blevet lidt paranoid? Måske, men efter at jeg er blevet udsat for systematiske løgne i mere end 1 år, er min tillid til politikere ikke eksisterende. Den var lav før, men den smule der var, er helt væk nu. Helt væk.
“Your entire life you have been programmed
You have been lied to
You have been deceived from the truth of who you really are
You’ve been in lockdown your entire life”
“So what’s the solution?
I want to remind you being in lockdown is a choice
we have to free ourselves from mental lockdown
not just physical lockdown mental lockdown”
“We have to free our minds every single day to realize this is spiritual warfare you see right now.”
Jeg har lagt mærke til at ordet “Krig” dukker op i denne debat, oftere og oftere. Det spidser til, flere forstår at dette ikke går væk af sig selv.
Men Smart siger noget klogt. Vi er blevet programmeret og udsat for løgne og været i et mentalt lock-down hele vores liv.
Udtrykket mental lockdown er et fedt udtryk. Fastlåste tankemønstre skaber et forudsigeligt liv, begrænsende overbevisninger og indskrænker muligheder.
Vi bliver nødt til at gøre os fri os af lockdown, både mentalt og fysisk.
Mange mennesker er bange og deprimerede – helt unødvendigt.
Smart siger: “Anyway listen, the solution is to speak up about what is happening.”
“If you are unhappy with the state of the world for goodness sakes, use your voice, Speak your truth even if your voice shakes, because your voice matters, you matter more than you know you can inspire someone if you are silent right now with what’s happening with with what’s being done to your children their freedoms being taken away speak up because your silence is consent.”
Løsningen er at tale højt, fortælle alle om verdens tilstand.
Brug din stemme, sig sandheden, også selvom din stemme ryster fordi du er nervøs.
Din stemme betyder noget, meget mere end du tror. Du kan inspirere andre.
Hvis du er tavs nu, og ignorerer at dine og dine børns frihed bliver fjernet, samtykker du.
Passivitet er accept og giver zombierne det grønne lys til at holde dig i konstant mental og fysisk lockdown. Det slutter ikke før vi siger fra.
Så råb op, sig højt at vi ikke finder os i det. Vi er ikke her for at blive slaver af Zombier.
“Your silence is giving the inorganic ones a green light to keep you in a perpetual state of lockdown when you speak up to say actually no we ain’t having it actually no we didn’t come here to be enslaved we came here to be free now things change you see if enough people put aside their egos.”
Hvis tilstrækkeligt mange mennesker tilsidesætter deres ego og holder sammen, kan vi afslutte hele dette cirkus på nogle få dage.
Vi bliver nødt til at sige fra, og kæmpe for vores friheder, ellers bliver de taget fra os.
“if enough people put aside their egos and come together like voltron we can turn this whole thing around in a few days because the power is with the people
so we have to unite with our fellow brothers and sisters
this is how the lockdown will end this is how the global pandemic will end we have to start speaking up and standing up for our freedoms otherwise they will be taken away from you.”
Vi behøver ikke at være vrede, vi skal være smarte
I stedet for at angribe det vi hader, skal vi fremme og fokusere på det vi holder af og ønsker mere af.
“Now you don’t have to be angry
you have to be smart
instead of attacking what you hate
start promoting what you love”
Sørg for at du ikke går i stå, for energi vampyrene, forsøger at gøre os til kunstig intelligens, cyborgs som de kan styre efter forgodtbefindende. Det er det de lever af, det er det de tænder på.
Lige nu er de ved at vænne folk til at lade sig teste for at få lov til at levet et nogenlunde normalt liv. Senere bliver det vaccinerne der skal holde dig under kontrol. Det er ikke meningen at vaccine passet skal afskaffes, det er bare noget de siger, for at vænne folk til en ny normal. Det er jo sådan de har gjort hele vejen – “Bare lige 3 uger mere”. Ufatteligt at der stadig er folk der hopper på den. Senere er det planen at man skal vaccineres hvert år, for at få lidt af sin frihed tilbage. Befolkningen kan herefter styres med en app. Det er drømmescenariet for magtgale levebrødspolitikere.
“Make sure you aren’t living in an arrested state of development because right now the inorganic ones want to turn you into ai artificial intelligence into a cyborg and the only solution is to make sure you remain human you see your power is in your humanity.”
De vil holde os i lockdown til evig tid.
Løsningen er at minde dig selv om at du ikke kan komme sovende gennem denne situation.
Vi bliver nødt til at gøre noget inden det er for sent.
Vi kan alle give vores bidrag. Vi kan lave et website, bruge sociale medier, protestere til demoer og meget andet.
“They want you in lockdown forever.
The solution is to remind yourself that you can’t sleep your way out of this one right now is staring us all in the face a lot of people wearing face masks in fact most people
what on earth is happening you have to do something before it’s too late you have to realize
you can use your platform, you can make a website, you can protest, you can use the position you’re in to voice how you feel about what’s happening and things will change.
it’s only ever taken one person to change the world and that person is you. We must be the change we wish to see in the world.”
Vi skal ikke acceptere det vi oplever nu, vi skal ikke sige ja, vi skal stå fast på det vi tror på, Vi har styrken.
Og vi vinder, vi har faktisk allerede vundet.
“You don’t have to conform
You do not have to give your consent
You can stand up for what you believe in
You can stand strong in your power. That’s the solution.
I want to tell you this deep divers right now we are winning, in fact we’ve already won.”
Tro ikke på det du hører i nyhederne, de er en del af planen og er selv hjernevaskede.
“Keep an open mind this is the solution
don’t believe everything you read in the newspaper,
don’t believe everything you see on the tv because it’s called the television because they are telling lies to you visually”
Så sæt ikke din frihed over styr for lidt sikkerhed. Der er ikke noget at være bange for. De har gjort folk bange med en løgn, og tilbyder nu en løsning på et problem der ikke eksisterer. For at få kontrol over dig.
Tiden er inde til at vokse, vise mod, ikke være en kujon.
Jeg vil kæmpe for mine børn, mine børnebørn.
Jeg vil kæmpe for dem og deres fremtid. Jeg vil ikke se dem leve i en verden hvor de skal holde afstand til andre hele deres liv, uden kram, uden forbindelse til andre.
Jeg vil ikke tillade at det sker, så jeg vil gøre noget ved det.
Brug din stemme og brug din platform.
“So don’t trade your freedom for security
In other words a prison
It’s time to grow some balls
It’s time to fix up look sharp
It’s time to stop being a coward and say
I’m gonna do it for my children
I’m gonna do it for my grandchildren
I’m gonna stand up for them for their future
i don’t want them to live in a world where they are
socially distancing their entire life a world of no hugs
a world of no connection
no i’m not gonna allow this to happen so i’m gonna do something about it”
Pas godt på dig selv, sørg for at spise godt, fysisk og mental aktivitet. Din vibration skal være høj.
Ovenstående er noget værre rod, men det er gjort i den bedste mening
Men se selv videoen her, han er sjov, men der er alvor bag.
5-5-2021
Posten skal ud
I går var det 4. maj. Befrielsesdagen for 76 år siden, da man i en helt almindelig nyhedsudsendelse fra BBC’s danske afdeling, kl. 20:34, pludselig afbrød og Johannes G. Sørensen bragte nyheden.
“I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.”
Lyt til det her: https://youtu.be/QWpWMqy-7Xo?t=271
Det giver kuldegysninger.
Først dagen efter kom den officielle overgivelse, men det må have været et fantastisk øjeblik.
Jeg placerede også et lys i vinduet i går, for øjeblikket skal markeres, og jeg kunne se i den overfor liggende boligblok, at der var en del andre der gjorde det samme. Så det er ikke glemt.
Og i disse tider hvor folks frihed helt åbenlyst igen er under pres, bliver dette øjeblik relevant og nærværende, måske især for os der har interesse for historie.
Hvordan mon det er at være socialkammerat i denne tid? Er der nogen der har forladt skuden i skuffelse? Hvordan retfærdiggør dem der er blevet, at det der foregår er helt i orden? Det må være anstrengende at leve i et så intenst selvbedrag.
Men der findes mennesker der tror at jorden er flad og at Scientologys grundlægger L. Ron Hubbard, var messias, så alt er muligt.
Jeg vil slutte med en lille opmuntrende oplevelse jeg havde for et par måneder siden. Til en Men in Black demo, faldt jeg i snak med en yngre pige der arbejdede kritisk, men anonymt, fordi hun havde et job der ikke tillod at hun kunne deltage åbent i debatten. Hun fortalte at hendes far, der nu var 67 år og pensioneret, havde været glødende socialdemokrat hele sit liv. Indtil sommeren 2020, hvor han så hvad der skete med landet. Nu har han forladt partiet, afskyr alt hvad Mette Frederiksen står for, og bruger alle sine vågne timer, til anonymt at bekæmpe regeringen.
Slut
4-5-2021
Posten skal ud.
I morges så jeg en artikel, delt på fb, af tidligere politiker og udenrigsminister, Per Stig Møller.
Han var, trods det at han blev politiker, en forstandig, veluddannet og belæst mand.
Den slags mennesker savner jeg i dag, især i folketinget.
I artiklen skriver han om Immanuel Kant og det fik mig til at spidse øre og øjne.
Han citerer Kant:
*For at realisere oplysning kræves ikke andet end FRIHED, og det endda den mest uskadelige af alt, der kan kaldes frihed, nemlig frihed til: i alle offentlige sager at gøre brug af sin fornuft. Men nu hører jeg råb fra alle sider: »Tænk ikke!« Officeren siger: »Tænk ikke, men exercer!« Finansministeren: »Tænk ikke, men betal!« Præsten: »Tænk ikke, men tro!« Her er der overalt indskrænkninger i friheden*
Således beskrev den tyske filosof Immanuel Kant i 1784, hvad oplysning er. Uanset hvad øvrigheden befaler, skal det frie menneske bruge sin fornuft.
Jeg kan se at Møller fortsætter med referencer til 2. verdenskrig i Danmark, men resten kan jeg ikke læse da den er bag en betalingsmur.
Glem ikke at regeringen samarbejdede med den tyske besættelsesmagt og opfordrede til at angive frihedskæmpere.
Men jeg tror jeg ved hvor Per Stig Møller vil hen.
Mit store idol, Mahatma Gandhi sagde:
“Civil disobedience becomes a sacred duty when the state has become lawless or corrupt. And a citizen who barters with such a state shares in its corruption and lawlessness.”
Det der sker i Danmark i øjeblikket, er vanvittigt, absurd og ulogisk, men trods dette, er der åbenbart en relativt stor gruppe mennesker der er villige til at gøre hvad der bliver sagt, uden at stille spørgsmål.
Jeg oplever ofte at de samme temaer dukker op flere gange, indenfor kort tid. Et sammentræf eller fordi man er særlig opmærksom på det, det ved jeg ikke.
Forleden dag hørte jeg et ældre interview med den danske, og fantastiske, musiker, Niels Henning Ørsted Pedersen. Han reflekterede blandt andet over det at være opvokset i en velfærdsstat som Danmark, men også at have tilbragt meget tid med amerikanske musikere, ikke mindst de 15 år han spillede fast med Oscar Peterson, og mange andre. Han sagde at det var tydeligt at folk er påvirket af den kultur de vokser op i. Den tryghed velfærdsstaten tilbyder danskere, præger dem på godt og ondt. Den fjerner initiativ, folk bliver tilbagelænede og kan ikke rigtig se nogen grund til at gøre noget og man forventer at andre tager sig af det og sender nogle penge. “Nogen må gøre noget”. Amerikanere, derimod, sagde NHØP, har en helt anden tilgang, og ved at hvis man skal få noget til at ske, kommer det fra et personligt initiativ og drive.
I sin yderste konsekvens er ingen af dem ideelle, og i interviewet glæder NHØP sig over at han har stiftet bekendtskab med begge mentaliteter og kan se fordele og ulemper, og har lært af dem.
Og I går mødte jeg en af de kritiske personer på en lille gåtur. Det var første gang vi mødtes og hun fortalte at hun havde boet i en længere årrække i USA. Og da vi gik og drøftede den mærkelige tid vi lever i, kom vi også ind på det samme emne, den ekstreme tillid danskere har til staten, selvom de bliver udsat for åbenlyse løgne, kæmpe fejltagelser, fejlskøn, manipulationer og en massiv ensrettet propaganda og censur af andre meninger.
Hun var musiker og kendte selvfølgelig NHØP, men det har ikke noget at gøre med historien
For år tilbage blev der udgivet en bog der hed “Forældre der elsker for meget” af Laurie Ashner Mitch Meyerson.
Bogen handler om at forældres kærlighed kan være så stærk at den bliver destruktiv.
Temaet interesserede mig fordi jeg havde et nært familiemedlem der voksede op i et lignende miljø.
Måske er motivet ikke kærlighed, men kontrol, og forældrenes angst for at miste kontakten til barnet. Ved at overøse barnet med kærlighed, opmærksomhed, penge, kan de fortsætte med at kontrollere og sikre at barnet ikke forsvinder ud af deres liv, selv når de er voksne. Problemet er at det kan skabe en usund afhængighed, manglende evne til at tage initiativ eller stole på egne fornemmelser. Og ofte en skyldfølelse over at ønske at være selvstændig og uafhængig.
Jeg har altid været glad for at se og høre den danske musiker, forfatter og filosof, Peter Bastian. Desværre døde han alt for tidligt i 2017, efter kun 73 år.
I 2006 havde jeg fornøjelsen at deltage i et 5 dages kursusforløb med Bastian, på Østerbro i København. Det hed: “En fri bevidsthed” og det var meget inspirerende og dejligt at være i samme rum som Peter Bastian i en ret lille gruppe mennesker. Hans intensitet, viden, musikalitet og intelligens, var smittende og inspirerende. Jeg læste selvfølgelig hans bog “Ind i Musikken”, men særligt bogen “Mesterlære” gjorde et stort indtryk.
Bogens gennemgående tema er Bastians møde med mennesker der løftede ham op på højere niveauer.
Han fortæller om sin første oplevelse hvor han blev løftet. Han havde som dreng, sammen med sin bror, lavet en ynkelig bue og pil som de kunne skyde med. Hans mor roste dem, selvom det ikke var imponerende. Men hans far gjorde noget andet. Hans sagde: “Det er ikke godt det der – det kan gøres bedre” – og så tog han dem med ud i skoven og fandt det rigtige træ og skar den helt rigtige gren. Den blev lagt til tørre og en måned senere, skar han den til og nu havde de en kraftig bue der var lavet ordentligt og som virkelig kunne skyde.
Bastians holdning var at Danmark er en nation af røvtørrere, og der er en horisontal mentalitet, hvor det ikke er god tone at ville være bedre end andre.
Da han var blevet en etableret musiker, mødte han den rumænske dirigent Sergiu Celibidache, der tilbød ham at tage ham under sine vinger og gøre ham endnu bedre.
Bastian sagde ja og lærte ufatteligt meget af deres samarbejde de næste 15-16 år. Men kun fordi han var villig til at lægge sit eget ego til side, acceptere kritik og være åben.
Den helt ukritiske og blinde loyalitet, må være et resultat af den enorme velfærdsstats gradvist større indgriben i folks liv, gennem årtier
Det er selvfølgelig gjort i bedste mening, eller er det? Er det for at hjælpe eller for at kontrollere? Måske begge, men ved at lulle folk ind i ekstrem tryghed, mister de initiativet og lysten og evnen til at tænke selv.
Omtalte interview med NHØP er fra 1992 og statens indgriben er kun blevet større.
NHØP fortæller en historie om engang han var på turne med Oscar Peterson. Han havde en friaften i London og havde arrangeret at hans hustru, stadig nygift og forelsket, skulle komme over og besøge ham. De var på restaurant og pludselig kom nogle folk fra Petersons turne og fortalte at de blev nødt til at rejse samme aften, for på grund af tåge kunne de ikke flyve dagen efter. Det passede ikke lige NHØP for han havde glædet sig til at være samme med sin kone, ikke mindst den kommende nat på hotellet.
Men der var ingen kære mor og han måtte afsted. De havde chartret små fly og kunne flyve over kanalen hvor de landede. Videre i biler og han måtte sige farvel til sin hustru i Amsterdam, og hun fløj til København og han til Hamburg hvor de skulle spille. Før koncerten var han ikke i godt humør, og han fik sagt til Oscar at han overhovedet ikke havde lyst til at spille den aften. Derefter fik han en kæmpe skideballe og blev belært om at der var flere tusinde mennesker der havde betalt for at se dem, og de var fuldstændig ligeglade med hvad de havde gået igennem for at nå frem. Så han havde bare at gå ud og spille sit bedste.
Den anekdote vil jeg tænke på når jeg er træt og ved at give op. Det hele handler ikke om hvordan jeg har det
Nu blev denne historie lidt rodet og blandet, og det er ikke første gang
Men altså for lige at vende tilbage til Immanuel Kant.
Blind tillid til autoriteter, der oven i købet lyver, er bekymrende og skræmmende. Brug den sunde fornuft.
Det er bekymrende at folk er så villige til at afgive deres frihed så let.
Er det Huxleys Fagre Nye Verden der folder sig ud nu? Mennesker er lullet ind i tryghed og passivitet, kun få læser bøger, ikke fordi det er forbudt, men fordi de ser tv der fortæller “sandheden”.
3-5-2021
Posten skal ud, men den bliver kort
Det National Social’demokratiske’ Danske Arbejderparti, har udnyttet befolkningens irrationelle angst for en relativt ufarlig virus, til at inddrage frihed, indføre øget kontrol, digitalt apartheid og vil nu med Orwellisk Newspeak, forsøge at indføre en “tryghedslov”. En gummilov der kan bruges til, blandt andet at fjerne den politiske oppositions ret til at demonstrere.
CV19 er væk, men i stedet har vi desværre fået en sygdom der hedder Mette Frederiksen. Den er langt alvorligere og mere skadelig. Og den skal fjernes
2-5-2021
Posten skal ud
Jeg havde en fantastisk dag i går. Jeg mødte nogle gode venner i Fælledparken i Kbh.
Der var et hyggeligt arrangement omhandlende det vanvid der foregår i verden, hvor en ufarlig virus, med 99.97% gennemsnitlig overlevelse, benyttes som argument for at fjerne befolkningens frihedsrettigheder.
Det er bizart, men når mennesker er bange for at dø, mister de evnen til at se perspektiv og kontekst.
Men der er heldigvis mange der er klar over at det er et cirkus ude af proportioner. De ved bare endnu ikke hvad de skal gøre med tvivlen og hvordan de kan protestere. Det skal nok komme. Det opløftende er at de findes.
Det kedelige er at der også findes mennesker der er så kyniske og skruppelløse at de udnytter situationen til at tilrane sig magt og tjene penge. Og det generer dem ikke at de udsætter mennesker for helt unødvendige lidelser.
Jeg parkerede min bil i nærheden af et buddhistisk center på Svanemøllevej, et sted jeg har tilbragt rigtig mange timer, men som jeg har holdt en pause fra i 4-5 år. Men i går havde jeg lyst til at se stedet og det passede fint med at bilen kunne stå der og jeg kunne gå til Fælledparken og blive fri for parkeringsudfordringer.
Jeg gik ind i haven og hilste på en pige jeg kender, der tilfældigt sad i haven og nød solen. Vi sludrede om det der sker i verden, jeg så Stupaen, fotograferede selvfølgelig og gik til Fælledparken.
Det var som at møde en gammel ven. Selvom der var gået nogle år, betød det ikke noget.
Og sjovt nok, mødte jeg faktisk endnu en gammel ven i Fælledparken, fra selvsamme center. Han deler mine holdninger til virus-psykosen. Vi fik talt om det hele, både gamle dage og det der sker i verden, og det var glædeligt at se ham igen.
Det var en fantastisk eftermiddag og min ven havde bagt en kage – og den var god
Der er en ukuelig styrke i de mennesker jeg møder, de har gennemskuet det og de giver ikke op. Mange har betalt en høj pris for deres meninger, men de har energi og humør. Solen og varmen er kommet og regeringens propagandamaskine skal helt til Indien for at finde skræmmehistorier. De er presset.
Jeg kan mærke at det går den rigtige vej
1-5-2021
Posten kommer ikke ud i dag 
I denne tale, på University of Texas, foran en masse studiegældstyngede unge mennesker 
McRaven laver et håndtegn, der for nogle har en negativ betydning, men tegnet kaldes Karana Mudra, og bruges i buddhismen og hinduismen m.fl. som et tegn på et flow af livsenergi, og det fjerner angst og bekymring, og udrenser kroppen 
30-4-2021
Posten skal ud
Jeg har skrevet meget om at tale pænt til andre mennesker. Jeg tror ikke det er godt at omtale andre respektløst, hvis man vil i dialog. Og det vil man
Så jeg forsøger at tale pænt til almindelige mennesker. Men jeg holder mig ikke tilbage når det gælder magtgale levebrødspolitikere, der fører befolkningen bag lyset.
Og nu er den gal igen. På Sociale Medier kører en historie fra Astrid Krag. Hun er en klassisk opportunistisk levebrødspolitiker, der har har skiftet parti for at forbedre sine karrieremuligheder.
Hun hævder at det går helt galt med smitten i Sverige, for det er jo det hun skal – holde frygten i gang.
Til min store glæde bliver hun bestormet af mennesker der bruger de våben enhver politiker frygter. FAKTA, viden og det mest frygtede af dem alle: personlig erfaring.
Kommentar feltet er fyldt med kritiske personer, der henviser til data og statistik, eller bare gør opmærksom på at de har gennemskuet løgnen.
Og særligt en kommentar fra Laura Schlie Malmgren, bliver delt flittigt.
Hun skriver:
“Som bosat i Sverige vil jeg gerne frabede mig dine kærlige tanker! Alt kører herovre, mine børn kan gå i skole, komme til sport og have venner. Vi voksne kan ånde frit (ingen masker), gå på restaurant, komme til rutinetjek på hospitaler uden ventetid og nyde vores grundlovssikrede rettigheder. Der er underdødelighed i Sverige og masser af plads på både intensiv og almindelige afdelinger. Sundhedssystemet er ikke overbelastet (aner ikke hvor du har det fra). Så pak dine konspirationsteorier sammen! Til gengæld er det utrolig mange corona-flygtninge, altså danskere og andre nationaliteter, som flygter fra den undertrykkelse og frihedsberøvelse du og andre syge socialister praktiserer. Stop jer selv og kig på jeres værk – i har ødelagt så meget både socialt, menneskeligt og økonomisk. Jeg sender mange kærlige tanker til mit fædreland.”
Så er du enig, kan du give din mening til kende på Astrid Krags indlæg her:
Men husk nu at anvende et pænt sprog
Jeg har ikke mere at sige i dag
Slut
29-4-2021
Posten skal ud
Afstumpethedens ukronede dronning, Mette Frederiksen, gør opmærksom på at danskere skal være glade for er være spærret inde, for tænk på hvordan det går i Indien.
Hendes subsidierede propagandamaskine kan frydefuldt rapportere om svimlende absolutte smittetal, men “glemmer” at fortælle at der i Indien bor 1.366.000.000 mennesker. En milliard, trehundrede og seksogtres millioner. I HELE Europa, inkl. Østeuropa, bor 746 millioner. Indien er på ingen måde sammenlignelig med europæiske forhold. Spis op, tænk på de små børn i Afrika. Du skal være taknemmelig.
Lægen Jens Kristian Gøtrik skriver på Twitter: “I DK er der registreret ca. 400 Covid dødsfald per mio indbyggere. Indien har nu registreret ca. 150 Covid dødsfald per mio indbyggere. Er journalister helt talblinde?”
Jeg fraviger mine bestræbelser på at tale pænt om andre mennesker, når jeg omtaler MF som afstumpet. Men mit princip gælder kun for almindelige mennesker og ikke magtgale levebrødspolitikere. Dem vil jeg fortsat omtale i en nedladende tone, for mennesker der har så meget indflydelse på andre menneskers liv, og misbruger den groft, som det sker i denne tid, fortjener ikke bedre.
Apropos børn og barnlige sjæle, så har Risingskolen på Fyn sat ny standard for bizar adfærd. De fortæller med stolthed hvordan de placerer elever i små telte, så de kan lære at holde afstand og se hinanden som potentielle smittekilder og ikke som mennesker.
Jeg kan kun glæde mig over at de er blevet så kraftigt kritiseret, at de har fjernet muligheden for kommentere på indlægget.
Så har jeg vist fået luft og kan nu gå videre i en mere positiv tone
Jeg vil lige gøre opmærksom på den kommende gåtur ved Ringsted på fredag kl. 16.
Jeg har aldrig været der før, og jeg ser frem til det. Meld dig ind i gruppen og deltag.
Link her: https://www.facebook.com/groups/876915669830705
Jeg troede jeg ville skrive mere, men nu vil jeg meditere
Slut
28-4-2021
Posten skal ud
I morges vågnede jeg ca. kl. 5 og havde igen sovet godt hele natten. Hjernen var tom for ideer, men efter et godt morgenmåltid og morning pages, fik jeg en ide til hvad jeg vil skrive om i dag. Det optimale er at skrive morning pages først, og derefter spise og alt det andet. Men hvis jeg gør det, kommer det hele til at handle om mad og kaffe, for det er alt hvad jeg kan tænke på
Jeg blev inspireret af en opdatering der deles vidt og bredt på sociale medier. Og det er godt, for budskabet er vigtigt.
Her er et link til den, så behøver jeg faktisk ikke skrive mere 
Opdateringen handler om at turde sige sin mening og hun kommer ind på nogle ting der nok er genkendeligt for mange mennesker. Det var det i hvert fald for mig.
Hun starter med at skrive “Kan du huske alle de gange i dit liv, du er blevet bedt om at tie stille?” Jeg ved ikke om det er en rimelig oversættelse, men sådan vil jeg tolke det.
Det resonerer hos mig. Men der er også en undertone af offermentalitet i det.
Og det går ikke. Jeg må videre fra alt det med at sidde skævt på potten.
Jeg er meget præget af den buddhistiske filosofi. Jeg er ikke ekspert og jeg tager ikke alt bogstaveligt, og jeg ved ikke om reinkarnation skal tages bogstaveligt. Men uanset om det er sådan, vælger jeg at tro at personlighed og tendenser, allerede er til stede efter undfangelsen.
I de indiske filosofier, som hinduisme, buddhisme, yoga, jainisme m.fl. bruger man udtrykket “Samskara” – og hvis jeg forstår det rigtigt, er det indtryk i sindet der præger menneskers adfærd, projektioner, beslutninger på et ubevidst eller bevidst niveau, og dermed skaber det liv man oplever. Og de kan være mange inkarnationer gamle. I bogen “Seeren”, kaldes det tankemønstre. Heldigvis kan de ændres, hvis man vil arbejde med dem.
Slå det lige op, for jeg er ikke helt sikker
Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver det, for det er sådan set ligegyldig.
Budskabet i hendes indlæg er vigtigt og værd at læse og værd at tænke over og vigtigst, at gøre det.
Hun skriver at alt hvad vi tidligere har oplevet har ført os frem til dette øjeblik.
Og dette øjeblik er usædvanligt og kræver at vi lægger tilbageholdenheden på hylden og taler højt og tydeligt.
I søndags gik jeg en tur i skoven ved Esrum Sø sammen med en ven jeg lige har mødt. Vi deler bekymringen for det der sker i verden, at magthaverne tydeligvis benytter lejligheden til at indskrænke befolkningens rettigheder.
Og hun fortalte at hun ofte gør sig overvejelser om hun kan tillade sig at skrive som hun gør. Hun føler at hun skriver formanende og belærende og bliver ofte i tvivl om hun overhovedet skal skrive.
Jeg har gjort mig nøjagtig de samme tanker. Jeg fortalte om dengang jeg skrev at jeg havde sat mig det mål at jeg vil være som Mahatma Gandhi. Det er jo fuldstændig vanvittigt 
Jeg kom også til at tænke på, og fortalte min ven i skoven, fordi jeg gerne ville lyde klog, 
I et interview fortalte marketing guruen Seth Godin, at han ofte bliver spurgt om hvordan man kommer af med Impostor Syndromet. Hans svar var, at det kommer man aldrig af med og det ønsker man heller ikke. For det er et tegn på at man udvikler sig og udfordrer sig selv, og er ude på steder hvor man føler man ikke kan bunde. Og det er godt.
Det er vigtigt at så mange som muligt taler imod det der sker i denne tid.
Vi skal tale højt og tydeligt, ikke holde os tilbage, ikke være bange for hvad andre tænker og ikke være bange for konsekvenserne.
Men jeg synes vi skal tale pænt til andre mennesker. Mange er trætte og vrede, men ved ikke hvor de skal gå hen og de har ikke brug for nedladende omtale.
Nå, jeg gentager mig selv 
Jeg har lyst til at skrive noget negativt om Mette Frederiksen, men jeg gider ikke svine mit sind til, så det må blive en anden dag
27-4-2021
Posten skal ud
Jeg har sovet godt de sidste 2-3 nætter. Det bekymrer mig
Jeg vil starte med at fortælle om en oplevelse jeg havde i går.
Et usædvanligt menneske havde inviteret til et åbent hus arrangement i Helsingør. Temaet var primært at drøfte hvad der sker i disse tider, med fokus på de muligheder der er for at gøre det til en positiv og udviklende oplevelse. Det ville jeg være med til.
Jeg kom i god tid og parkerede i nærheden. Jeg gik ind på adressen, men der var ikke aktivitet på stedet endnu. Der lå en bager bare 50 meter væk. Jeg fik lyst til en kop kaffe og stak hovedet ind ad døren og spurgte om jeg kunne købe en kop og få den leveret udenfor, da jeg ikke havde lyst til at gå med maske. Den venlige kvindelige ekspedient, sagde hurtigt, “Jamen vi kan da bare sige at du er fritaget”. Jeg blev overrasket, men glad og gik ind og foretog mine indkøb. Kvinden bag disken fortalte at mange unge kom ind og sagde de magiske ord: “Jeg er fritaget”, så hun havde forståelse for det. Selv ikke da vi opdagede at kaffemaskinen var gået i dvale, og det derfor ville tage 10 minutter at varme den op, kunne ødelægge mit humør 
Det efterfølgende møde var en positiv oplevelse og foregik i en magisk have, et sted hvor jeg ikke ville forvente at finde sådan et sted, og slet ikke at der foregik et arrangement af den karakter. Meld dig ind i High Vibe og hold øje med kommende arrangementer.
Jeg så at Tony Robbins tilbyder et coaching forløb han kalder Own Your Future. Det fokuserer på at gøre den viden mennesker er i besiddelse af, til at salgbart produkt gennem online forretninger.
I sit intro materiale, siger Tony at vi er blevet påvirket massivt med informationer der har skabt frygt. Og frygt får os til at lukke ned og gå i overlevelsestilstand, og kun bruge reptilhjernen.
Det vigtigste våben mod denne tilstand, er ifølge Tony, MASSIV HANDLEKRAFT.
Jeg er enig – hvem vil modsige Tony Robbins
Jeg har ikke mere at fortælle i dag
26-4-2021
Posten skal ud
I dag vil jeg gerne skrive om en god oplevelse. En oplevelse jeg med stor sikkerhed ikke havde fået, hvis det ikke var fordi vi lever i en Salvador Dali’sk surrealistisk og absurd tid.
Det er tidlig morgen og jeg sidder og kigger ud af vinduet, mens jeg skriver. Himlen var klar, men pludselig kom der skyer, og nu regner det ret kraftigt, og det ser endda ud til at det er slud. Der lægger sig et tyndt hvidt lag på husenes tage og på en græsplæne.
Det er flot.
I går fik jeg lyst til at gå en tur, så jeg tænkte, hvorfor ikke lige spørge om der er nogen på Helt ud i skoven gruppen, der har lyst til at gå med. Jeg besluttede at køre til Esrum Sø med Esrum Kloster og Møllegård som mødested. Som tænkt så gjort, men med 2,5 times varsel, forventede jeg ikke at nogen ville komme. Jeg pakkede mit fotoudstyr, en vandflaske og en pakke økologiske havrekager 
Ind i bilen, jeg var i god tid, solen bragede ned fra en skyfri himmel, afsted nordpå.
Da jeg nåede Jyllinge, ca. 13 km nord for Roskilde, gik det op for mig at jeg havde glemt min telefon. Selvom ingen havde tilmeldt sig turen, var det ikke så heldigt, da jeg så ikke kunne se en evt. spontan tilmelding. Jeg var ret træt af mig selv, men kørte tilbage. Jeg overvejede om jeg skulle aflyse, men en stemme i mig sagde “nej, du kører derop”.
Op i lejligheden, og der lå den på mit skrivebord. Afsted igen. Et par gange undervejs overvejede jeg om jeg skulle afbryde missionen, men igen sagde stemmen, “Nej Jes, en aftale er en aftale og den overholder du selvfølgelig”.
Omkring Tulstrup, fik jeg en besked fra en ven, der spurgte om vi/jeg var gået, for hun var forsinket. Hun var kommet uanmeldt og jeg svarede at jeg var på vej, men forsinket.
Jeg fandt hende siddende i solen op ad et træ, i skoven ved Esrum Sø, og vi gik en tur.
Det var blæsende, men vi fandt et sted ved søen hvor man kunne kravle ned i læ og sad der meget tæt på søbredden. Vi udvekslede personlige historier, og vi kiggede på den smukke blå sø, på skyer der bevægede sig underligt, på en windsurfer og kajakroere der kæmpede sig mod vinden og bølgerne, på en Svane, en smuk træskulptur der lå i vandkanten.
Vi talte om fremtiden, hvad skal der ske med os der ikke køber historien. Vi talte om at finde et formål, noget man brænder for, hun fortalte at hun gerne vil gøre en forskel, men altid havde troet det var gennem sit job det skulle ske, men at det ikke var der det skete.
Jeg fortalte jeg bare gerne vil finde en måde at tjene penge og at virus-vanviddet havde frembragt sider af mig selv jeg slet ikke anede jeg var i besiddelse af.
Vi talte også om hvordan vi kommunikerer, uden at fornærme og støde mennesker væk.
Mange er trætte og kritiske, men vil ikke tilslutte sig mennesker der er for ekstreme i deres holdninger, og vil, forståeligt, ikke finde sig i at blive omtalt på en nedladende måde.
Vi sagde farvel og jeg kørte en anden vej hjem. Over Helsinge, nord om Arresø, Frederiksværk og sydpå.
Det var en god tur med et inspirerende menneske.
Nu ser det ud til at vejret klarer op igen
25-4-2021
Posten skal ud.
I dag vil jeg skrive om en ny FB gruppe som nogle af mine “Sisters in arms” og jeg selv, har taget initiativ til.
Gruppen hedder “High Vibe” og formålet er at samle og dele materiale der kan hjælpe til at løfte humøret, energien og vibrationerne, hos folk der trænger til det.
Vi lever i komplet vanvittige og proportionsforvrængede tider, hvor vi ser menneskets værste sider folde sig ud i fuld flor. Lige foran øjnene af os.
Det er på en gang fascinerende og afskyvækkende. Men vi ser også folk, som altid et mindretal, blomstre. Som tilsyneladende små ubetydelige planter, løfter de sig gennem asfalten og ser lyset. De viser at der også er bevidste mennesker der gennemskuer vanviddet og kæmper imod.
High Vibe vil forsøge at samle alt hvad der kan løfte humøret og skabe et højere vibrationsniveau.
Det kan være egne oplevede historier, videoklip, billeder, film, digte, musik, foredrag, citater, bøger, madopskrifter, dufte, drømme, meditationer, planter, fysiske øvelser, kreative øvelser, henvisning til motiverende mennesker, smukke energiskabende steder.
Kan du selv finde på mere? Så fortsæt gerne
MEN og der er et stort MEN. Det er ikke tilladt at udtrykke negativitet i gruppen.
Så det er ikke et sted hvor man læsser af og deler dårlige oplevelser og spreder sin opgivenhed.
Hvis det sker, vil man få en advarsel, blive kontaktet af admin til en kammeratlig samtale 
Jeg forstår godt behovet. Det er helt naturligt og forståeligt, men High Vibe er ikke stedet til det.
Selv de mest barske, kan blive ramt af lav energi, opgivenhed og have sorte stunder.
Personligt er jeg ikke så bange for det triste, for det er ofte i “Sjælens mørke nat” at man kommer i kontakt med skjulte ressourcer i sig selv. Og finder man et lys i mørket, så del det, men hold mørket uden for High Vibe.
Meningen er selvfølgelig at man kan gå ind i gruppen og hente inspiration og energi, også selvom man er træt og ked af det.
Og forhåbentlig finder man lige netop det råd man mangler.
Og del gerne med dem uden for gruppen. Positivitet skal spredes og den bedste måde at få det bedre, er ved at få andre til at få det bedre. Sådan er det.
Indmelding sker her: https://www.facebook.com/groups/264603265360953
Der findes også en anden gruppe, som supplerer High Vibe ret godt, synes jeg.
Den hedder “Helt ud i skoven”. Formålet med denne gruppe er at arrangere ture hvor kritiske personer kan mødes og dele erfaringer og blive overbevist om at der faktisk findes helt normale mennesker der ikke har købt regeringens narrativ.
Tanken er at alle kan arrangere en tur, og se om der skulle være ligesindede der er interesseret i at deltage.
Jeg har selv deltaget i 4-5 ture og det har hver gang været meget opløftende.
I denne gruppe er der ingen regler, det er helt uformelt og man taler om det man har lyst til. Mine erfaringer er at når behovet for at dele historier om virus-vanviddet er overstået, begynder man at tale om alt muligt andet. Det er bare rart at vide at dem man taler med, er på samme frekvens, så man ikke behøver at bekymre sig om det.
Indmelding sker her: https://www.facebook.com/groups/876915669830705/
Det er søndag, solen skinner – det bliver en god dag
Slut
24-4-2021
Kan CV19 blive en verdensreligion? Ret usammenhængende eksperiment, men posten skal ud
I går var en dejlig solskinsdag, og jeg spurgte min ven om vi skulle gå en tur.
Om eftermiddagen kørte vi til Helsinge og gik i Valby Hegn, et smukt lille skovområde. Det er forår nu, alt springer ud, skovbunden er dækket af hvide anemoner og lige om lidt er alt grønt. Der er god energi på det sted, ingen tvivl om det. Efterfølgende kørte vi til Rågeleje og parkerede ved stranden.
Vi kiggede på bølgerne og sugede mere energi. Vi fandt et sted med udendørs servering og drak en kop kaffe og Sangria til min ven. Stedet er ejet af folk fra spansktalende lande, og da min ven er fra Mexico, foregik deres dialog på et sprog jeg ikke forstår meget af. Men jeg synes det er et pænt sprog. Jeg sad og tænkte lidt over vanviddet vi oplever i denne tid og om jeg savner at sidde på en restaurant. Det gør jeg ikke, men jeg er også en særling.
Vi kørte videre og så ringede hendes søster fra Mexico og igen foregik det på spansk.
Jeg gled ind i mine egne tanker, mens jeg nød solen og det smukke landskab i Nordsjælland.
Jeg kom til at tænke på om denne Coronavirus er blevet den nye verdensreligion?
Jeg bevæger mig ud på dybt vand, for jeg har ikke meget forstand på emnet. Men jeg forsøger.
Kan den bygge bro mellem de mange forskellige religioner og få folk til at slutte fred?
Det er selvfølgelig noget vrøvl, men jeg synes den har nogle af de elementer der også karakteriserer religiøse bevægelser og andre totalitære systemer. Der er paralleller. Så det er en interessant tanke.
Jeg tænker på religioner som velmenende forsøg på forklare livets store spørgsmål.
Hvad laver vi her? Hvad sker der når vi dør? Hvad er meningen?
Det er sympatisk, men så sker det altid at mennesker med en anden dagsorden ser muligheder. Muligheder for kontrol, mulighed for magt. Den mest lokkende og attraktive mulighed for primitive mennesker.
I stedet for at give folk frihed og deres egen power.
Hvordan kan jeg sammenligne Corona Religionen med andre religiøse og politiske ideologier. Hvilke fællestræk?
Overordnet indeholder CV19 en fantastisk mulighed for at skræmme mennesker til at opføre sig som magthaverne ønsker.
Hvis ikke I gør som vi siger, dør I. Eller I kan være skyld i at andre dør.
Så angst, skyldfølelse og dårlig samvittighed = check
Så skal der være en bibel, en koran – nogle skrifter hvor sandheden står skrevet.
Her kan man i ro og mag udvælge de ting der passer til den ønskede effekt.
Effekten er kontrol, magt og lydig underdanighed, fra dem man ønsker at kontrollere.
Så man skriver en historie og udelader de ting der modsiger den eller kan så tvivl om dens rigtighed.
Videnskabelig dokumentation bliver fjernet. Det bliver kontrolleret af inkvisitionen, og straffet hvis det opdages at man forsøger at modsige de religiøse skrifter. Det erstattes af tro og pseudo videnskabelige påstande.
Man har brug for nogle prædikanter og evangelister, der udstråler autoritet, magt, kontrol og skaber tillid. For at understøtte deres autoritet, placeres de højt, foran tavler med guddommelige vers og slogans, et genkendeligt logo og tillidsvækkende farver.
At nogle af dem har en relevant uddannelse, spiller ingen rolle, da de tvinges til at fortælle den ønskede historie og se bort fra det der modsiger denne og de videnskabelige fakta.
De belønnes med penge og prestige.
Den øverste religiøse leder har ikke nødvendigvis nogen særlige kvalifikationer eller uddannelse.
Grundlæggeren af Scientologi religionen, L. Ron Hubbard, var science fiction forfatter.
Joseph Smith, grundlæggeren af Mormonismen, The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, havde ingen uddannelse, men fik besøg af en engel og startede sin religiøse karriere, der sluttede med at han blev slået ihjel af en flok der ikke kunne lide ham. Han blev 39 år.
Religiøse symboler er også vigtige. Det skal være muligt at vise at man er troende og selv ikke-troende, vantro, skal tvinges til at bære symbolerne.
Ønsker man ikke at underkaste sig, medfører det stening, afbrænding, eller i mildere tilfælde, udstødelse af samfundet, gerne med en tydelig afmærkning, så de er genkendelige og de andre kan undgå kontakt.
De rettroende derimod, bliver belønnet med visse privilegier og flere rettigheder.
Selvfølgelig kun på betingelse af at de regelmæssigt viser sig i kirken og lader sig velsigne. Ingen skal føle sig sikre, alle kan blive lyst i band.
Coronas Vidner deltager gerne i steninger af vantro, fordi det får dem til at føle sig bedre tilpas og mere accepterede af bevægelsen. Det skaber tryghed, og sparker man nedad giver det en frydefuld følelse i kroppen.
Den splid der opstår, gør det meget nemmere for de religiøse ledere at kontrollere de vantro og mange vil søge ind i flokken fordi de er bange.
Da trangen til mere magt aldrig stopper, vil søgen efter ekspansion fortsætte.
Religionerne er fyldt med historier om erobringstogter og krige – alle drevet af ønsket om mere magt, men retfærdiggjort af troen.
CV19 religionen har en uimodståelig mulighed for verdensherredømme. Den rammer globalt og den der kontrollerer historien, kan potentielt få magt over hele verden.
Det er alle totalitære ideologiers hedeste drøm, om de er religiøse eller politiske, det er det samme. De ligner hinanden så meget at det er umuligt at skelne.
Tænk på alle de “ismer” der har forsøgt at opnå verdensherredømme og nu præsenteres hele verdens magtgale ledere for en unik mulighed. Den udnytter de maksimalt.
Det siges at man i 1945 fandt nogle gamle gnostiske skifter, man kalder Thomas evangeliet.
Heri står at “Jesu budskab er, at menneskene skal frigøre sig fra hverdagslivet og finde sandheden inde i sig selv, og dyrke deres eget indre lys. Budskabet i skriftet står dermed i klar modsætning til den tidligste kristne kirkes budskab om Jesus”.
Som vantro, der tror at vi mennesker skaber med vores forestillingsevne, tanker, ord og handlinger, kan jeg tilslutte mig dette.
Nå, men det var mit forsøg på at lave en sammenligning. Det var ikke super vellykket, men kan se der tegner sig et billede.
Slut
23-4-2021
Posten skal ud
Berlingskes Tom Jensen skriver på sin FB profil, en lang opdatering af den vanvittige viruspsykose og en kraftig og fortjent, kritik af regeringen. Jeg synes han rammer det meste ret godt.
Dog skriver han også:
“Og om få uger er enhver diskussion om, hvorvidt det ene eller det andet er åbent den ene eller den anden uge et glemt glimt fra vores fælles svundne tider.”
Glemt og glemt Tom … – det kommer jo an på om vi stadig skal rende rundt som idioter og lade os teste og vise papirer for at benytte samfundet i sin helhed – ikke?
Eller tror du da på det hele bliver rullet tilbage om et par uger? Eller har du bare accepteret disse meningsløse krav som et nyt uundgåeligt vilkår?
Jeg tror ikke du skal regne med at den afstumpede regering frivilligt slipper de restriktioner de, i ly af en relativt ufarlig influenzalignende coronavirus variant, har haft held med at gennemføre, mens befolkningen lå under dynen i fosterstilling og suttede på tommelfingeren.
I går havde jeg fornøjelsen at møde flere kritiske personer ude i det virkelige liv.
Det er seje mennesker der ikke giver sig. De vil ikke lade sig teste og de er sætter deres uddannelse og jobs på spil. Jeg er fuld af beundring og glad for at møde dem.
En af mine nye FB venner, som jeg desværre ikke har mødt endnu, måske fordi han bor i Jylland 
Han mindede mig om en grundlæggende antagelse i NLP nemlig at, der er en positiv intention bag enhver adfærd. Jeg har igen og igen hævdet at politikere tænder på magt og kan sammenlignes med heroinafhængige og alkoholikere. Magten er politikerens fix, kick, rus. I eftertænksomme stunder, hvor jeg en yderst sjælden gang kan blive ramt af samvittighedskvaler 
Men påmindelsen om den tidligere nævnte antagelse, bekræfter mig i at jeg er på rette spor.
Når man siger positiv intention, betyder det nemlig at handlingen er positiv for udøveren af handlingen, og ikke nødvendigvis for dem der påvirkes af denne.
Også Alex Vanopslagh tør nu sige det direkte. Betyder det at vinden er ved at vende?
Det er lidt sent vågne.
Nå jeg har ikke så meget at skrive, det er jo det samme hele tiden
22-4-2021
Klokken er 5.04. Posten skal ud.
Men er der egentlig mere at skrive om det emne der fylder så meget i mange menneskers liv?
I dag skal der tages stilling til om MF skal for en rigsret på grund af mink skandalen.
Det skal hun selvfølgelig. Jeg ved ikke hvordan det foregår. Måske er det en debat og derefter en afstemning? Men det må være på tide at hendes immunitet bliver kraftigt udfordret og gerne fjernet. Hun har gjort ubodelig skade på dette lands befolkning. Og nej, virussen berettiger ikke til at skade så mange mennesker og indføre digital overvågning med indirekte tvang. Hun har bevidst skabt en helt urimelig angst og misbrugt den til at gennemføre sin egen politiske dagsorden.
I går var jeg træt og på et lavt energi niveau. Ikke fordi der var sket noget særligt, men fordi jeg har en tendens til at vågne meget tidligt, med en rastløs trang til at skrive. Det gør at jeg kommer i søvnunderskud. Og det er ikke så godt.
Jeg så en del fb kontakter der udtrykte den samme træthed og deraf følgende tristhed og opgivenhed. Om der var særligt mange den dag, eller om det var fordi jeg var på samme frekvens og derfor opmærksom på dem, ved jeg ikke.
Men så trak jeg mit hemmelige energivåben frem.
Jeg gik i vaskekælderen og vaskede tøj.
Ja le blot, men man skal ikke undervurdere effekten af praktisk arbejde – gerne oprydning, rengøring og udsmidning af overflødige ting.
Og effekten udeblev ikke.
For et par år siden, købte jeg bogen “A Monk’s Guide to a Clean House and Mind” af Shoukei Matsumoto. Han er buddhistisk munk i Komyo-ji Templet in Tokyo.
Bogen handler om at gøre rengøring til en kontemplativ aktivitet, hvor man øver sig i opmærksomhed og tilstedevær i den handling man er i gang med, og samtidig er handlingen symbolsk og opfattes som en renselse af negative indtryk i sindet.
Rengøring får en helt ny dimension efter man har læst den bog
Buddhismen er meget optaget af forgængeligheden – impermanence – en forståelse af at alt er i evig forandring og at vi alle en dag skal herfra. Det er ikke noget vi kan lide at tale om, men buddhismen anbefaler at man tænker over det, forholder sig til det og mediterer på det. Gør man det i mange år, bliver man lidt bedre til at at acceptere det. Man fjerner noget af frygten og livet bliver rigere, med flere muligheder og man tør tage flere chancer. Det er trist at se så mange være villig til at afgive deres personlige frihed, fordi de er manipuleret til at tro de skal være bange for en virus med 99.98% overlevelseschance.
Jeg ved ikke om nogen er så langt at de kan møde døden helt uden frygt.
Det er bare ærgerligt hvis angst skal gøre os handlingslammede. Jeg kan godt følge det lidt, fordi min bekymring for fremtiden, ikke mindst økonomisk, kan gøre mig passiv og afventende.
Interessant at tænke over hvilken bekymring vi vælger og hvorfor.
Der findes sikkert mennesker der er bange for at få en virus, mens de i roligt og ubekymret ryger 40 smøger og spiser et 1 kg. sukker om dagen. Det giver ikke mening.
Jeg kom til at tænke på et par citater af Nelson Mandela
“I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it. The brave man is not he who does not feel afraid, but he who conquers that fear.”
“May your choices reflect your hopes, not your fears.”
Det er kloge ord.
I går hørte jeg, igen, bogen “Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl og jeg hæftede mig ved en passage.
Det handlede om det samme emne, døden, og han skrev, “når en Professor “dit og Doktor “dat” bliver konfronteret med døden, kan de ikke længere bruge de fine titler og alt det de har gjort til deres identitet. Identitet er også en begrænsning.
Man ser det i denne tid hvor så mange forsøger at forklare det bizarre der sker politisk, på grund af den virus der får alt for meget opmærksomhed.
Alle forsøger at forklare hvad der sker ud fra deres perspektiv og det er forståeligt, men måske for begrænset og måske derfor umuligt?
Jeg følger to økonomer og det er kloge og saglige folk. Men de tror stadig det handler om smittetal og den slags, og med skyklapper på, følger de brødkrummerne der bliver lagt ud.
Jeg tænker på det, fordi jeg tænkte over det jeg skrev i går. (Jeg tænker en del 
Jeg tror at virussen bliver brugt af afstumpede opportunistiske magtmennesker, til at indføre et endnu stærkere kontrolsamfund, denne gang ved hjælp af mobiltelefonen og et effektivt netværk.
Jeg tror også jeg har ret, men hvad nu hvis jeg tager fejl. Hvad nu hvis Mette Frederiksen faktisk er et godt menneske der virkelig vil borgerne det bedste og at det er intentionen at tilbagerulle alle restriktioner, også masker, pas og alt andet.
Inderst inde tror jeg ikke på det, men det er nok sundt at tænke tankerne.
Nå, endnu et usammenhængende skriveri, men sådan kan det gå
Slut
21-4-2021
Posten skal ud.
Jeg er fyldt op af en meget negativ energi i dag. Instinktivt vil jeg selvfølgelig helst ryste den følelse af mig og søge mod harmoni og velbehag. Sådan er vi mennesker indrettet og det er naturligt og forståeligt. Men jeg har tænkt mig at lade følelsen være i fred og bare være i den. Måske kan jeg bruge den til noget, måske vil den fortælle mig noget, så jeg venter og lytter og skriver.
Jeg har overvejet om jeg skal skrive en meget grov, nedladende og fornærmende bemærkning om Mette Frederiksen. Det er det jeg har lyst til, men jeg tror ikke det er konstruktivt. Så jeg lader nok være.
Tænk hvis den lyst hænger sammen med den negative følelse i kroppen, og når den går væk, kan det være jeg fortryder.
I går hørte jeg et interview med den canadiske psykolog Jordan B. Peterson, på Tim Ferriss Youtube kanal. Det er en fornøjelse at høre intelligente mennesker tale. Det er en mangelvare. Jordan Peterson er i særklasse, et intelligent og et produktivt menneske.
Han taler meget om “Truth” – sandheden. Sig sandheden, ellers falder verden fra hinanden.
Jeg er ikke helt sikker på hvad han mener, men det resonerer i mig. Jeg ved godt hvad sandhed betyder, men på hvilke niveauer mener han. For mig betyder det blandt andet, at jeg ikke skal have skjulte dagsordner.
Jeg tror ikke det betyder at man skal sige sin mening for enhver pris. Det kan såre og skade.
At sige sandheden er en lettelse. Man ikke bruge tid på at huske hvilke løgne man har fortalt til hvem. Det minder mig om Mahatma Gandhi, der også forsøgte at sige sin oprigtige mening og han sparede meget energi. Han havde ikke brug for folk til at skrive sine taler og heller ikke spindoktorer.
Jeg har skrevet morgen sider inden jeg påbegyndte det jeg skriver nu, og det er den rigtige rækkefølge. Jeg er blevet bedre til at skrive som Julia Cameron anbefaler i bogen “The Artists Way” og de sidste dage har jeg skrevet mere, længere, mere “ufiltreret” og intuitivt. Efter en samtale jeg havde med en intelligent person på en gåtur i Rudolph Tegners skulpturpark, blev jeg inspireret til at forsøge at gøre det bedre. Jeg skriver hvad der falder mig ind og hvad jeg registrerer i den indre og ydre verden. Det kan være tanker og lyde, eller stilheden. Det går den rigtige vej. Det er vigtigt skrive inden man bliver påvirket af omverdenen. Man skal skrive mens “tavlen er ren”, så at sige. Det er ikke noget Julia Cameron har fundet på, det er gammel visdom. Men hun har beskrevet det meget fint i sin bog.
Det er interessant at vi ikke længere diskuterer smittetal, indlæggelser og dødsfald. Hvorfor? Fordi de er så lave at de slet ikke er relevante. Og relevante har de ikke været i meget lang tid.
Den tidligere så stærke fokus på disse tal, tjente bare det formål at holde folk i frygt og fastholde deres opmærksomhed, mens man klargjorde det socialistiske kontrolsamfund.
Ligesom en tryllekunstner der holder publikums opmærksomhed fanget ved at lave noget med den ene hånd, mens han stjæler tegnebogen med den anden.
Jeg har hele tiden hævdet at dette show, aldrig har været berettiget af virussens farlighed, men den har fungeret som en løftestang til at gennemføre et politisk projekt.
Nu har man indført et pas, den digitale jødestjerne, som jeg kalder det. Det er et smart system der vænner befolkningen til at lade sig kontrollere, for at få adgang til et nogenlunde normalt liv igen.
Og bemærk at man ikke spilder tiden. Steder hvor det skal benyttes for at få adgang, udvides hele tiden. Til sidst bliver det umuligt at færdes uden et pas.
Folk tror de får mere frihed, men der sker det modsatte. Vores frihed bliver indskrænket.
De seneste dages afledningsmanøvre har været den vanvittige regel om at skulle bestille bord 30 minutter før på en restaurant. Mens tryllekunstneren lavede elegante bevægelser, stjal han armbåndsuret. Og man indførte flere steder hvor passet er påkrævet. For eksempel på biblioteker.
Men bemærk at det er ikke tvunget. Dit liv bliver bare umuligt at leve, hvis du ikke accepterer det.
Der er stadig mennesker der stiller det, på alle måder naive spørgsmål: Jamen hvad skulle regeringen da få ud af at indføre den slags, hvis det da ikke var for at beskytte befolkningen? (mod en virus med en overlevesprocent på 99.98%) Det er rørende.
Men svaret et simpelt. Magt og kontrol er hvad de får ud af det.
Der er mennesker der tror at politikere arbejder for at skabe et bedre liv for befolkningen. Det gør de ikke. De arbejder for at få mere magt til dem selv og blive genvalgt. Det er det de tænder på. Det er det der driver dem.
Man vænner folk til at en vis bevægelsesfrihed kun opnås på betingelse af at du lader sig registrere hos myndighederne. At det tilfældigvis er en virustest, spiller ingen rolle og det er det kun fordi den mulighed blev serveret på et sølvfad og nu udnyttes maksimalt. En vaccination kan også bruges, men for at vedligeholde behovet for regelmæssig kontrol, bliver man nødt til at fortælle folk at den kun holder en begrænset periode. Husk mutationerne.
Når befolkningen er trænet op, kan passet senere bruges til andet.
En mobilapp kan bruges til mange ting, og det vil den blive.
Men det vil jo blive fjernet til august ved en solnedgangsklausul? Nej det bliver det ikke, for til den tid finder man på en god forklaring for at beholde den.
Vi er i en tilvænningsfase nu.
Jeg tror stadig vi kan rulle det hele tilbage og genskabe et normalt liv, men kun hvis flere bliver bevidste om hvad der sker. Jeg tror at den demokratiske proces fungerer, men det kræver at befolkningen fjerner deres støtte til de politikere der nu bliver belønnet i meningsmålingerne for at begrænse folk frihed. Det kræver at vi vender ryggen til og skaber et alternativt samfund. Vi skal ikke gå ud og støtte restauranter eller andet, der kræver pas og tests. Men jeg mener faktisk at vi skal støtte partier der ønsker at genetablere et samfund uden restriktioner. Det lyder måske selvmodsigende, men alle metoder skal i brug.
Forandringen kommer ikke fra det nuværende politiske system, og heller ikke fra “intelligentsiaen”. De har for meget investeret i gode jobs, prestige og er loyale overfor det system der har konditioneret dem.
Det skal ske fra græsrødderne og bevidste mennesker.
Giv ikke op, natten er mørkest lige før daggry.
20-4-2021
Posten skal ud. Jeg lægger jo ikke skjul på at jeg er ret begejstret for forfatteren Lars Muhl. Jeg har til min store glæde opdaget at han også er en af os kritiske. Nu kom jeg til at skrive “os”, underforstået at så er der “dem” – “de andre”, og det skaber jo splid. Og det skal “vi” ikke gøre. Men “de” må godt
Så jeg var en tur forbi hans FB side, for lige at checke om der var noget nyt. Det var der og han havde delt en artikel af lægen Søren Schifter, der i meget lang tid har kritiseret virus håndteringen i Danmark. Den nævnte artikel bliver delt flittigt på sociale medier, den opsummerer hele virus forløbet til dato, og er en sønderlemmende kritik af håndteringen og ikke mindst det enorme spild af økonomiske ressourcer til ingen verdens nytte. Udover altså at fastholde MF’s gode meningsmålinger. Og det er åbenbart det vigtigste.
Men jeg gik altså ind på Muhls side og gav selvfølgelig et “like” for at vise min støtte.
En af kommentarerne er faktisk årsagen til denne post. Den er skrevet af en relativt “kendt” dansk musiker. Jeg vil ikke nævne hans navn, men blot sige at han vist bor på Fyn, og det er jo en fin ø
Jeg lagde mærke til kommentaren fordi den, efter min mening, er resultatet af den ensidige, unuancerede informationsstrøm, befolkningen har været udsat for det sidste års tid.
Han skrev:
“Efterrationaliseringer er fantastiske. Mandagsdommere. Det kunne have været rart at kunne have taget debatten i starten. Det lyder vildt overdrevet i mine ører. Jeg har før oplevet bagkloge titelbehængte fagpersoner komme bagefter med alle løsningerne.”
Jeg hæftede mig ved at par ting i den kommentar og efter en slurk af min Matilde kakaomælk, besluttede jeg mig for at skrive
Det der springer i øjnene er formuleringerne: “Efterrationaliseringer” og “Mandagsdommere” – og derefter “titelbehængte fagpersoner komme bagefter med alle løsningerne.”.
Og så kommer: “Det kunne have været rart at kunne have taget debatten i starten”
Den pågældende troubadour er åbenbart ikke klar over at Søren Schifters betragtninger ikke er nye. Schifter har været kritisk i meget lang tid og har regelmæssigt givet udtryk for sine holdninger på Twitter. Det samme har mange andre. I artiklen nævner Søren Schifter “The Great Barrington declaration”, og desværre er dens eksistens stadig ukendt for mange. Men den er ikke ny. Den blev underskrevet og udgivet 4. oktober 2020 og erklæringens budskab er, at det kunne være fordelagtigt at nøjes med at beskytte de udsatte grupper og lade resten af verdens befolkning leve normalt. Fokuseret beskyttelse, kaldes den metode.
Så der er ikke tale om efterrationaliseringer, fordi de alternative forslag har været fremme i meget lang tid. Men det ved troubadouren ikke, fordi han har været udsat for en ensidig påvirkning, har ikke undret sig, og ej heller har gjort sig den ulejlighed at undersøge om der kunne være andre metoder.
Så kan man kalde os andre for alt muligt, men vi mener jo bare det samme som Sundhedsstyrelsen, før de fik ordre til at ændre holdning og blev en del af regeringens kyniske maskine.
Så kommer jeg til bemærkningen: “Det kunne have været rart at kunne have taget debatten i starten”.
Og her kan jeg erklære mig helt enig. En åben, sund og respektfuld debat, havde været rigtig dejlig, meget tidligere i forløbet.
Men regeringens massive propagandamaskine gik i gang. Først gjorde man folk bange med stærkt overdrevne historier om virussens farlighed. Og man så det straks som en mulighed for at indføre enhver socialists drømmesamfund, hvor staten kommer før individet.
De statsstøttede medier spillede beredvilligt med og viderebragte, og understøttede ukritisk historien. Frygt sælger og trafikken steg. Meningsmålingerne var gode. De personer der foreslog andre metoder, blev ignoreret og/eller latterliggjort. De uoverskuelige menneskelige og økonomiske konsekvenser spiller ingen rolle for kyniske levebrødspolitikere.
Så debat blev der ikke plads til, eller rettere, den blev bevidst holdt nede.
Det har ændret sig lidt, men slet ikke nok. Der er kritiske røster fra visse nyhedsmedier og et enkelt politisk parti har taget afstand fra den fuldstændigt latterlige såkaldte “genåbningsplan”.
Men der hvor vi er helt enige er punktet om debatten. Lad os få alle synspunkter frem og respektfuldt præsenteret i de statsstøttede mainstream medier.
Det virker selvmodsigende at hævde at ønske debat, men når folk som Søren Schifter, Lars Muhl med flere, forsøger, skal de udsættes for nedladende bemærkninger og gerne fjernes helt fra sociale medier.
Og debat er hvad Mette Frederiksen frygter mere end noget andet.
Tænk hvis det blev kendt hos den brede befolkning at:
Alle data tyder på at virussen er en almindelig sæson virus der går væk af sig selv når solen kommer frem og temperaturen stiger.
At overlevelseschancen er 99.98% i gennemsnit.
Alle undersøgelser konkluderer at lock-downs ikke har den effekt der hævdes. Det er ikke noget nyt og metoden har aldrig været en del af virus beredskabet.
22 stater i USA har ophævet alle restriktioner, uden problemer.
Asymptomatiske smitter kun i ekstremt sjældne tilfælde, hvilket gør massetests af asymptomatiske personer, meningsløse og skaber helt unødvendige omkostninger, både menneskelige og økonomiske.
Hun er helt afhængig af at løgnen vedligeholdes, for hendes succes hviler på den. Så os der ønsker debat skal kæmpe en hård kamp for at få vores synspunkter frem. Og den tager vi gerne.
Læs Søren Schifters artikel her:
19-4-2021
Posten skal ud, men jeg har ikke meget tid til at skrive i dag. Min bil skal til mekaniker. Udstødningen er utæt. I går gik jeg en tur med nogle mennesker som har samme kritiske holdning som mig. Vi mener at virus reaktionerne er ude af proportioner og at der er andre måder at håndtere denne situation. Den anden måde kaldes “Fokuseret beskyttelse” og betyder at man beskytter dem der er udsatte på plejehjem og hospitaler. Og dem der er udsatte, men kan selv, tager sine forholdsregler. Det er såre simpelt, men desværre er beslutningerne blevet politiske og regeringen har ikke format til at overveje andre metoder, Meningsmålinger er vigtigere end alt andet. Gad vide hvordan målingerne så ud hvis ikke befolkningen blev udsat for en ensidig og unuanceret propaganda, der kun understøtter en historie.
Det er rart at tale med mennesker der har samme holdning, men selvom emnet bliver drøftet, er der også tid til at tale om alt muligt andet.
Vi mødtes ved Rudolph Tegners museum ved Dronningmølle i Nordsjælland, og startede turen derfra. Vejret var fantastisk og efter en god lang tur, sluttede vi på museets café. Vi bestilte og hentede vores drikkevarer, UDEN maske og det var ikke noget problem. Og vi sad udenfor i den smukke forårssol.
Jeg må videre, min kære bil trænger til opmærksomhed
18-4-2021
Jeg har vist ikke meget at skrive i dag. Men posten skal ud. Husk vi går tur i eftermiddag ved Dronningmølle i Nordsjælland.
Hvordan går det egentlig med virussen? Jeg har ikke fulgt så godt med, men det er min fornemmelse at kritikken af håndteringen er ved at overgå frygten. Tager jeg fejl? Min tolkning kan godt hænge sammen med at jeg lever i en “filterboble” og kun modtager informationer fra ligesindede. Men jeg håber det er sandt, for det er på tide at det stopper.
Jeg tror flere kan se det absurde politiske spil der foregår.
Vi ses senere
17-4-2021
Posten skal ud.
I dag vil jeg fortælle om en god oplevelse jeg havde i går aftes.
Dagen havde været ganske god. Jeg havde gjort rent, mit daglige skrive og male projekt var gennemført og havde overvejet indkøb af nye farver. Det kan være en bekostelig affære, da jeg ikke kan lade være med at købe rigtige kunstnerfarver, selvom det er meningsløst til mine eksperimenter.
Jeg er ved at genindføre en regelmæssig meditationspraksis og havde siddet stille i kontemplativ indadvendt tilstand i en kort periode. Jeg er ikke god til det, men det vigtigste er at gøre det og genopbygge vanen.
Og jeg havde brugt tid på et længere skriveri med en ven der påtænker at købe et kamera. Det er ikke nemt, og han havde behov for at dele sine tanker med en som forstår det han går igennem. 
Materialismen kan også være svær og kræve mange overvejelser
Jeg havde indtaget et aftensmåltid, og følte et behov for en tur i den friske luft. Lyset så spændende ud, så jeg øjnede muligheder for gode billeder.
Jeg bor tæt på Roskilde fjord og besluttede at gå ned til havnen, som jeg har gjort så mange gange før. På med overtøj og kameraer. Earphones i ørene og startede lydbogen “Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl, som jeg hører for 4. gang.
Jeg blev lidt overrasket over hvor koldt det var. Der var en frisk nordenvind og den bed lidt.
Men jeg kan lide den kolde og friske luft.
Jeg valgte en lille omvej gennem kirkegården ved Sct. Ibs Kirke. Jeg passerede gravstene og lagde mærke til årstallene. Jeg tænkte over hvor kort og mærkeligt livet er, som Dan Turell sagde, og jeg blev ramt af vemod, da jeg så mennesker der kun havde fået en kort periode. Men det handler vel ikke nødvendigvis om at få lang tid, men også om intensitet og indhold.
Jeg nåede havneområdet og så folk i gang med at klargøre en båd, der stod på bukke mellem en række andre både.
Jeg hæftede mig ved en stor MAN lastbil der holdt parkeret mellem dem, og lagde mærke til at den havde polsk nummerplade. Han var langt væk hjemmefra. Jeg spekulerede på om han skulle sove der, eller om han ville køre videre. Men chaufførerne skal jo hvile, så mon ikke han blev der natten over.
Ishuset holdt åbent, men der var ingen kunder. En person var dog på vej over for at købe.
De sælger Paradis is og jeg overvejede et par sekunder om jeg trængte til en is. Jeg valgte at gå videre.
Jeg gik ud forbi bådpladserne og oplevelseshavnen der er lavet til børn, og efterhånden som man kommer længere ud, bliver bådene mere beskedne, og til sidst går man langs kysten. Jeg gik lidt længere, stoppede og betragtede lyset. Jeg tog et par billeder undervejs, ikke fordi motiverne var spektakulære, mere fordi jeg havde lyst. Jeg valgte at vende om.
Jeg gik en anden rute tilbage. Gennem Vikingeskibsmuseets åbne værksteder hvor de, om sommeren, står og bygger gamle træskibe. Jeg undrede mig over at der var lys inde i de overdækkede, men åbne værksteder. Jeg stoppede og nød duften af tjære, eller hvad det er de smører på skibene. Det dufter godt. Jeg bliver altid lidt misundelig på dem der kan finde ud af at lave håndværk. Det må være tilfredsstillende.
Jeg passerede en kvinde med en gravhund. Hunden stoppede for at undersøge et eller andet, så hun stod og ventede. Jeg gik ud på en bro der fører over mod Vikingeskibsmuseet og stillede mig midt på broen og kiggede ud på de få både der lå i vandet og det flotte aftenlys.
Kvinden kom tættere på og hendes hund stillede sig lige ved siden af mig og kiggede ud på vandet og på mig. Det var næsten som om den mente jeg stod i vejen og burde flytte mig, men det var nok mig der overfortolkede.
Jeg faldt i snak med kvinden. Hun var på min alder og jeg bemærkede at hun var ganske smuk. Mit testosteron niveau er sikkert ikke hvad det har været, men jeg lægger altså stadig mærke til det.
Vi talte om hendes hund og hundes forskellige personligheder, og at gravhunde ofte er selvstændige og stædige. Det finder jeg sympatisk.
Hun spurgte hvad jeg fotograferede og jeg svarede at jeg bare gik en aftentur og at jeg boede lige i nærheden, så det var nemt. Der var et godt flow i samtalen, og efterhånden havde vi udvekslet en del informationer om jobs, interesser og hvorfor hun var flyttet hertil. Hun kom fra Nordsjælland, men hendes familie boede her og hun var glad for at være tættere på dem.
Hun kom ind på hvor trættende det er at hun, som journalist, ikke kunne interviewe folk ved personlige møder, men det skulle foregå online. Hun savnede den rigtige kontakt.
Jeg kunne mærke at tiden var inde til at bekende kulør.
Jeg sagde jeg var enig og kom med nogle bemærkninger om at reaktionen på denne virus var ude af proportioner, overdrevet og gjorde mere skade end virussen.
Jeg afventede hendes reaktion.
Hun svarede at hun var helt enig i mine betragtninger.
Jeg åndede lettet op. Hun var en af de kritiske.
Samtalen fortsatte og jeg kunne mærke at vi var på samme frekvens. Vi undrede os over den manglende kritiske journalistik, den unuancerede propagandalignende informationsstrøm og vi var kede af at børn og unge var blevet inddraget og taget som gidsler, selvom det er helt unødvendigt. Og meget feminint, bemærkede hun også hvor besværligt det er med frisør aftaler. Der var ingen tvivl.
Havde det ikke været for den bidende nordenvind, kunne vi sikkert have fortsat i lang tid, men vi måtte videre.
Hun spurgte om vi skulle holde kontakten, da hun dels ikke kendte så mange i Roskilde og dels kunne mærke vores fælles holdning, og det var rart.
Jeg fandt min telefon og hun fik en venneforespørgsel på FB og den blev godkendt senere.
Det var et godt møde og jeg var glad for at jeg havde mødt endnu en kritisk person. Jeg vandrede opmuntret hjem.
Inden jeg gik til ro, så jeg en video med Lars Muhl. Han er også kritisk og ser klart.
Jeg er optimistisk.
16-4-2021
Jeg har tænkt over hvad jeg skal få tiden til at gå med når virus-massepsykosen en dag forsvinder. MF har svært ved at slippe sit dejlige magt- og kontrolværktøj, så der går nok noget tid endnu.
Hvad gør en frihedskæmper når krigen er slut? Finder en ny krig?
Sandt at sige bruger jeg ikke så meget tid på at være frihedskæmper og de tanker jeg har gjort mig under virus-vanviddet, havde jeg allerede før. Virus massepsykosen satte bare turbo på dem.
Selvom virus-vanviddet primært har været negativt og for mange en psykisk og økonomisk katastrofe, har det også betydet at mange af os har fundet ressourcer vi ikke vidste vi havde.
For mit vedkommende har det betydet at jeg er begyndt at skrive regelmæssigt, at jeg har mødt en masse nye mennesker i det virkelige liv, og at jeg er blevet aktiv demonstrant
Det opvejer ikke det negative og retfærdiggør ikke politikernes handlinger, men når det nu ikke kan være anderledes, kan jeg ligeså godt forsøge at finde det positive.
Slut
15-4-2021
Posten skal ud. Mens danskerne forsøger at finde hoved og hale i MF’s seneste udmelding om at vi nok aldrig skal regne med at komme af med restriktionerne, fordi det kan jo være at man finder en ny mutation i Fjerritslev, måske endda en dobbelt mutation – WOW – vil jeg skrive om noget helt andet. Men lad mig afsløre plottet. Så længe de leder efter motivet i virussen, vil de ikke finde løsningen. Motivet ligger i politisk magt og kontrol – det er der de vil finde svaret.
I går gik jeg en tur med min gode ven. Vi valgte Valby Hegn, der ligger lidt nord for Helsinge.
Det er ikke et stort område, men rigeligt til at man kan gå en god lang tur. Der er et rigt dyreliv og mange stendysser og langdysser, og hvad man ellers kalder dem. Jeg ved ikke meget om det, men er altid fascineret af synet. Jeg undrer mig over hvordan de flyttede så store sten og jeg fascineres af tanken af at mennesker har levet så primitivt. Og de overlevede og bragte børn til verden uden moderne lægevidenskab, og uden viden om hygiejne og alt det vi tager for givet. Men de kom videre, de fandt en måde at overleve, de fandt mening og de måtte sikkert acceptere en meget lav gennemsnitsalder og der var ingen hjælp at hente ved sygdomme. Jeg vil gætte på at de udviklede et mere naturligt forhold til døden, end vi har i dag. Tankevækkende, især i disse tider.
Vi vandrede rundt i skoven og jeg synes man kunne mærke at foråret er tæt på at bryde igennem. Træerne er stadig uden blade, men det varer ikke længe. Der var hvide anemoner i skovbunden mange steder.
Jeg gik og tænkte på vinteren, og hvordan jeg egentlig godt kan lide den mørke, dystre og kolde tid. Det lyder måske bizart, men sådan er det. Det meget tidlige forår er en underlig mellemtilstand, hvor jeg venter på noget bedre.
Vi kom ud på Løgelandevej der går igennem skoven, og gik der et stykke tid. En ældre sort Mercedes stationwagon passerede os i langsom fart. Den parkerede noget længere fremme og ejeren gik ud med en kikkert og betragtede noget inde i skoven. Han brugte bilen som støtte.
Som fotograf føler jeg et slægtskab med folk der går med kikkerter. Vi vil gerne iagttage og komme tættere på. Kikkert folket har bare ikke behov for at gemme deres oplevelser, de er tilfredse med at se. Vi kom tættere på manden. Det var en moden mand, jeg vil gætte på at han var 70-75. Han havde en baseball kasket på og brillerne var midlertidigt placeret over skyggen.
Vi hilste, og jeg husker ikke hvad åbningsbemærkningen var, men det relaterede til mit fotoudstyr som jeg altid slæber på. Kikkert folket føler sikkert et slægtskab med foto folket, og de undrer sig måske over hvad de skal bruge alle de billeder til. Men vi forstår hinanden, trods forskellene.
Jeg spurgte hvad han kiggede efter og han pegede på en fuglerede der sad højt oppe i et træ, relativt langt væk. Han forklarede at det var en Duehøge rede, som han havde holdt øje med i flere år. Desværre var fuglen endnu ikke kommet i år. Han fortalte at der var flere steder i omegnen der havde fasanopdræt til jagt, og han mente at det var dem der skød rovfuglene, for at beskytte deres opdræt. Selvom de er fredet.
Nørden i mig bemærkede hans kikkert. Det var en Swarovski. De ligger i samme prisklasse som Leitz. Han var seriøs. Jeg spurgte om han talte fuglene, men det gjorde han ikke mere. Han boede i Helsinge og havde haft interessen siden 1970. Nu kiggede han bare.
Han udtrykte bekymring over at fuglebestanden var truet, fordi der er et stort antal Mink i området. Jeg spurgte hvorfor de var kommet og hans teori var at de i sin tid, var blevet sat ud ved nærliggende havne der havde problemer med rotter. Dem kan minkene holde nede, men problemet er at de søger ind i landet og de har ingen naturlige fjender.
Jeg tror det var hans egen forklaring, men han var bekymret over det indhug de gjorde i fuglebestanden.
Vi skulle videre, og til sidst gav han os et tip til et sted vi kunne se en ravnerede. Han beskrev stedet detaljeret, og vi forsøgte at finde det, men det lykkedes desværre ikke.
Det var 2. gang jeg besøgte Valby Hegn og jeg tror det bliver et af de steder jeg vil vende tilbage til. Der er en god energi og det er tilpas stort til at man kan forsvinde. Og man er tæt på Nordsjællands strande, skulle man få trang til at køre til havet bagefter.
Slut
14-4-2021
Dagens virus-rant
Den vedhæftede historie breder sig som en steppebrand.
Skal man le eller græde. Jeg vælger at le, for jeg tror den vil få endnu flere til at indse at denne virus-massepsykose, ikke handler om virus. Det hele handler om magt og det har det gjort siden april 2020. Måske før?
Historien fortæller at Mette F. ikke vil love at restriktionerne nogensinde bliver fjernet.
Fordi der er risiko for fremtidige mutationer.
Ja den er god med hende, og der skal nok også være nogen der tror på den forklaring.
Jeg har fra starten tilsluttet mig de eksperter der mener at reaktionerne på dette cirkus er vildt ude af proportioner. Og at de skader langt mere end virussen. Og der findes alternativer, som fokuseret beskyttelse.
Men MF og hendes kollegaer har levet i de magtgale politikeres drømmeverden i over 13 måneder og den tilstand giver de ikke frivilligt slip på.
Takket været en massiv og ensidig propaganda har de haft held med at skabe en kontrolmaskine. Enhver socialists drøm. Ikke baseret på fakta, men på frygt, løgne og muliggjort af blind autoritetstro.
De har haft held til at bilde folk ind at smitte er det samme som sygdom. Det er forkert.
De har været i stand til at bilde folk ind at smittestigning målt i absolutte tal er bekymrende. Uden at kigge på hvor mange der bliver testet.
Så ved meningsløse massetests af asymptomatiske personer, kan man skabe en illusion af et bekymrende scenarie.
Det er velkendt at de benyttede PCR tests er hyper følsomme og genererer mange falsk-positive. Så til formålet er det jo helt perfekt.
Det er også kendt at asymptomatiske kun smitter i ekstremt sjældne tilfælde.
Men de har valgt de historier der understøttede deres mål. Politisk magt.
Alle tal er stærkt overdrevede. Det er kendt, blandt andet fra den tyske retsmediciner Klaus Púchel, der har obduceret flere hundrede afdøde i Hamburg, at kun meget få dør uden underliggende sygdomme og langt de fleste er meget gamle og meget syge, ofte med flere livstruende sygdomme.
Personer der indlægges af andre årsager end CV19, og tilfældigt testes positiv, tæller med i statistikkerne. Selvom de er asymptomatiske og er indlagt med et kompliceret benbrud eller andet.
Og så forsøger de sig med et pas der skal være godkendt af myndighederne. Denne app rummer uanede muligheder i fremtiden. Hvis den bliver udbygget, kan regeringen kontrollere befolkningens adfærd ved hjælp et dashboard og diverse flueben, der giver folk rettigheder efter hvor gode de er til at underkaste sig regeringens underlige påfund. Fantastisk perspektiv for magtgale levebrødspolitikee.
Men det værste er at de har blandet børnene og de unge mennesker ind i det her.
Det er ikke børn og unge der spreder smitte og de unge bliver ikke syge, men man har taget dem som gidsler og ødelægger deres vigtigste år. Man skader dem psykisk og stjæler deres tid.
Mette F. frygter normale tilstande, uden frygt i befolkningen.
Så vil opgøret komme. Kritikken og retssagerne. Dagligdagen.
Mette Frederiksen hører til i historiens affaldscontainer.
13-4-2021
Konsistent gentagelse er vigtigt. Så posten skal ud. Jeg har ikke så meget at sige om virus psykosen. Virussen er politiseret og udnyttes til at indføre mere kontrol og frihedsbegrænsende foranstaltninger.
Derfor til noget helt andet. Det er nok ikke tilfældigt at jeg bruger et udtryk fra Monty Pythons absurde univers. Bortset fra at de var morsomme.
Jeg har tænkt over noget. Der findes to engelske ord som jeg holder meget af. Men jeg har svært ved at finde gode danske oversættelser til dem:
1. Consistency og 2. Commitment
Consistency kan oversættes til konsistens. Men jeg synes ikke det er en god oversættelse, fordi det ord mest bruges i forbindelse med et materiales konsistens. For eksempel til at beskrive om maling, olie, madingredienser er tykt eller tyndtflydende.
Måske er ordet jeg søger: “Vedholdenhed” – det er et godt ord.
Men det oversættes til “Persistence”.
“Vedholdende gentagelse”
Det lyder forkert. Kan man sige “Vedholden”?
“Commitment” oversættes til “Forpligtelse”
“Committed” oversættes til “Engageret”
“Forpligtelse” eller “Forpligtet” lyder lidt negativt.
“Engageret” har en mere positiv klang i mine ører, men det har ikke samme betydning.
Nå det var bare lidt ordkløveri. Jeg er for søvnig til at skrive mere.
Men jeg føler mig forpligtet til på en engageret måde, at finde gode erstatninger for disse ord. Så jeg vender iterativt, repetitivt, rekursivt, rekurrerende, tilbage til emnet
Slut
12-4-2021
Jeg føler ikke trang til at skrive i dag. Men posten skal ud. Konsistent gentagelse er vigtig. Jeg har haft en dejlig weekend, af flere grunde, og jeg tror bare jeg vil nyde den følelse det giver at tænke tilbage på dem
Slut
11-4-2021
Posten skal ud, men det bliver kort. Jeg var til demo i går, og det var en god oplevelse.
Jeg har svært ved at vurdere hvor mange der var med, men Ekstra Bladet, “Tisser hvor andre tørrer op” – vurderede et deltagerantal på 600 personer, og det er skudt helt ved siden af. Der var minimum 2000 mennesker, givetvis langt flere. Stemningen var god. Der var ikke så meget fyrværkeri og kun et enkelt, eller to, mindre kanonslag. Men man kan larme på andre måder, og det blev der
Ruten gik forbi Vestre fængsel på Vigerslev Allé og her stoppede folk og sendte et signal til Nanna Fri. Hun har modtaget en dom på 24 måneder for handlinger begået under en demo d. 9. januar. Den normale strafferamme er 12 måneder, men man har misbrugt en paragraf der åbenbart gør det muligt at fordoble straffen, fordi demoens tema var Virus vanviddet. Forklar venligst logikken i det. Hvis folk mister tilliden til myndighederne, er det helt forståeligt. Inde bag et vindue i fængslet, kunne jeg se en lampe blive tændt og slukket gentagne gange. Nogen signalerede tilbage.
5 veteraner havde taget deres kampuniformer på. Jeg så et glimt af dem i starten på Enghave plads. Men hvor de gik under marchen så jeg aldrig, selvom jeg forsøgte både at være oppe foran og længere tilbage i folkemængden.. På det vedhæftede billede (fotograf ukendt) stod de angiveligt mod Politiet og vendte dem derefter ryggen og gjorde honnør til folkemængden. En smuk gestus.
Det var en god aften. Vejret var perfekt, sol og dejlig temperatur.
Jeg er også med næste gang
Slut
10-4-2021
Posten skal ud. Jeg har sovet længe. Solen er oppe. Jeg plejer ellers at skrive i mørke.
I nat hørte jeg Lars Muhl’s “Seeren”. Så faldt jeg i søvn igen og sov længe.
Jeg skrev et par noter, med min fyldepen, selvfølgelig 
“Jeg kunne sidde i skoven og bare være. Kun når jeg sad der, blev verden hel. Men kunne jeg leve af det. “Du skal ikke leve af det, du skal bare være”, sagde Seeren.”
Det er ikke helt ordret, men det var hvad jeg fik ud af det.
“Måske er det sådan at man må lægge buddhismen bag sig, for at opnå buddhatilstanden”
Det samme gælder alle andre filosofier og systemer.
Jeg hæftede mig ved det han skrev, fordi jeg kunne genkende det.
En “isme” kan være god at have, for den skaber en skabelon, et fundament, man kan bruge.
I mit tilfælde er det buddhismen. Men for 4-5 år siden, forsvandt behovet for at have en lærer, for de meget velstrukturerede meditationer, for alle symbolerne. De kom til at stå i vejen. Jeg har stadig stor respekt for den lærer og han har givet mig meget. Men måske blev han også lukket ind i et mønster. Han er bedst når han er fri.
I går gik jeg en tur ved Liseleje Strand, et af de steder jeg kan lide at vende tilbage til. Vejret var som jeg holder af. Køligt og blæsende. Sandet føg og solen var skarp. Som fotograf vil jeg dog gerne være fri for den skarpe sol, men det kunne jeg ikke gøre noget ved. Der var mange Kitesurfere i vandet. Jeg faldt i snak med en af dem ude på p-pladsen. Han sad ved sin VW Transporter og var ved at tage sit udstyr på. Jeg lærte lidt om kite surfing. Det ser vildt ud når de drøner afsted. Jeg overvejede om det var noget for mig. Det tror jeg ikke det er. Men hvem ved, jeg har jo ikke prøvet det
I bogen fortæller Muhl en historie om en fange i et fængsel. Han glæder sig til at blive løsladt, til at få sin frihed tilbage. Da han endelig kommer ud, opdager han at han alligevel ikke er fri. Hans fastlåste tankemønstre holder ham stadig i et fængsel.
Jeg gik en tur på stranden. Jeg så et dødt Marsvin. Jeg spekulerede over hvorfor og hvordan den var død. Den gik ikke til spilde, en fugl var i gang med at spise. Jeg samlede en masse muslingeskaller op. Det var min plan at bruge dem til et billede. Jeg kan godt følge Lars Muhl. Jeg har det super godt når jeg går i naturen. Men kan jeg leve af det?
I går fik jeg feedback på en kommentar. Det var fra en belæst og klog person. Jeg skal ikke omtale den nuværende situation som “fascisme”, fordi det vi oplever har intet at gøre med fascisme. Man kan bare læse bøger om hvordan det var at bo i Sovjetunionen, Tyskland under Nationalsocialismen, Kina, Cuba og mange andre steder.
Grunden til at jeg hæfter mig ved det, er at jeg har læst næsten, nøjagtig samme kommentar fra en anden person, sidstnævnte dog ikke henvendt til mig. Begge personer har læst meget om emnet og er helt givet, særdeles vidende om emnet. Og de kan ikke se nogen sammenligning.
Jeg er sådan set helt enig. Egentlig kan jeg bedre lidt ordet “Totalitarisme”, da det dækker bredt og ikke associerer til en specifik politisk eller religiøs ideologi, person eller historisk periode.
Hvad er totalitarisme. Jeg kopierer teksten fra Wikipedia – det er nemmere:
“Totalitarisme (eller totalitært styre) er et politisk system, hvor statens ledere ikke anerkender nogen grænser for sin myndighed og forsøger at regulere alle aspekter af det offentlige og private liv, hvor det er muligt. Totalitarisme kendetegnes som regel af et sammenfald af autoritært styre (hvor almindelige borgere har ringe indflydelse på politikken) og ideologi (et omfattende sæt af værdier, som fremmes af myndighederne for at styre det meste, om ikke alt, af offentlig og privat liv).”
Totalitarismen har en “fætter”. Det hedder “Flertalsdiktatur”. Det smarte ved fætteren, er at demokratiet stadig er gældende, så folk kan jo ikke tillade sig at brokke sig. Det mener nogle i hvert fald, af ufattelige årsager. Så hvis en gruppe med et ekstremt synspunkt, kan skrabe et flertal sammen, kan de gennemtvinge beslutninger, uden hensyn til om et mindretal, men dog alligevel en meget stor del af befolkningen, på ingen måde er enige, finder det invaderende, frastødende og uudholdeligt.
Så man må ikke glemme at de fleste totalitære systemer, som regel udvikler sig langsomt og gradvist. Folk mærker det næsten ikke og først for sent opdager de hvad der er sket.
Tankemønstre kan være et fængsel, men det behøver ikke at være dårlige mønstre. Det vil jeg gå og tænke over.
Nu vil jeg ikke skrive mere. Jeg har en travl dag foran mig
Slut
9-4-2021
Sandhed. Jeg så lige et kort klip fra en fb kontakt der sagde noget om at være mere åben og sige til og fra og fortælle hvad man mener og føler er rigtigt.
Jeg læser mange indlæg fra, især restauratører. De er frustreret. Det forstår jeg. Og jeg er imponeret over deres selvbeherskelse. En stor del er tavse. Mange ytrer sig slet ikke. Hvor gør de af deres frustration?
I morgen er der demonstration i København. Men in Black arrangerer. De er blevet de uartige børn der tillader sig at protestere på en kraftfuld måde. Og så får de ballade på grund af lidt fyrværkeri. Vorherre bevares. Jeg støtter dem og jeg deltager.
Jeg ser et billede for mit indre øje. Det er sort hvidt. Unge mænd går i land på en strand i Nordfrankrig d. 6. juni 1944. Det er et blodbad, men de giver ikke op.
Har du set filmen “Saving private Ryan”? En film af Steven Spielberg.
Den handler om en amerikansk familie der har mistet 3 sønner i 2. verdenskrig. Deres 4. søn er et sted i Frankrig og militærets public relations afdeling, mener ikke det er rimeligt at en familie skal bringe så stort et offer, større end de allerede har bragt. De beslutter at danne en specialgruppe der skal forsøge at finde ham, og trække ham ud af kampene før også han mister livet. Gruppen går i land og forsøger at finde Ryan. De mister mange folk under forsøget, og spørgsmålet hvor mange mennesker der skal lade livet, for at redde én person, melder sig. Jeg synes der er en parallel til det vi ser i øjeblikket.
Ønsket om at redde Ryan er ædelt, fordi man forsøger at redde en familie fra total udslettelse. Og selvfølgelig, knapt så ædelt, forsøger man at undgå at skade moralen blandt befolkningen, så de mister lysten til at støtte krigsindsatsen.
Modsat det vi ser i øjeblikket, hvor magthavere udnytter en irrationel frygt til at fremstå som beskyttere. Man lyver og manipulerer og misbruger situationen til at fjerne folks grundlæggende frihedsrettigheder. Og man slår langt flere ihjel end man redder.
Og man har skabt et forkvaklet forhold til døden. Motivet er ikke ædelt, motivet er magt.
Kan jeg se ud i fremtiden? Næppe. Men jeg har haft to oplevelser hvor mine tanker blev bekræftet. Til min anden demo i København gik jeg blandt de mange mennesker og fik tanken at det kunne være fantastisk hvis nogen gik med og spillede sækkepibe. Det er et besynderligt instrument, men effektfuldt i den rette sammenhæng.
2 uger efter deltog jeg igen i demo, samme sted. Jeg ankom, og hvad hørte jeg? Lyden af en sækkepibe. En ung mand med skotske aner havde medbragt sit instrument.
Forleden tænkte jeg at det ville være flot hvis krigsveteraner ville iføre sig deres uniform til kommende demoer. Det vil være et stærkt signal, ikke mindst overfor det tilstedeværende politi. I går så jeg en tidligere soldat søge folk der ville være med på præcis den idé. Jeg håber han får samlet en stor gruppe. Jeg kan se det for mig.
Apropos at se, så har jeg slugt mere Lars Muhl i det forløbne døgn. Jeg er faktisk imponeret over hans produktion af bøger. Hvor pokker henter han sin viden?
Jeg vil ikke skrive mere her – jeg vil kigge ud i fremtiden
Slut
8-4-2021
Kl. er 4.41. Posten skal ud.
Jeg har mest lyst til at skrive om Lars Muhl igen. I går købte jeg en af hans bøger: “Seeren fra Andalusien”. Den kan købes som lydbog, og det benyttede jeg mig af. Og jeg gik straks i gang med at lytte. Jeg fandt også en del nyere videoer med ham. Han er ret engageret i CV19 sagen og det lader til at hans holdninger er på linje med mine. Han er kritisk og når jeg lytter til det han siger, står det klart at han har gennemskuet spillet.
Men i modsætning til mig, er han venlig, kærlig og forstående overfor dem der tror noget andet. Det øver jeg mig på.
Men en ting vi har til fælles, er vores optimisme. På et tidspunkt bliver hele teaterstykket afsløret. Han har forstået at det handler om magt, penge, egoer – ting der i virkeligheden ikke betyder noget, men som mange mennesker er drevet af.
At tænke sig at der findes mennesker der hellere end gerne vil rende rundt med en digital tidsbegrænset passérseddel for få lov til at gå på café. Det er tankevækkende.
Men tilbage til bogen. Jeg er ikke helt færdig med den, og har ikke taget noter. Jeg tænker at jeg vil høre den igen, men nogle ting hæftede jeg mig særligt ved.
Han fortæller om hele processen hvor hans liv begynder at falde fra hinanden. Han var en relativt succesfuld musiker, men kunne ikke finde mening med det og fik det i stigende grad dårligt. Angiveligt blev han ramt af en lammelse der holdt ham i sengen i 3 år, og først da han mødte “Seeren” kom han op igen. Han mistede kontakten til musikverdenen, der ellers var hans indtægtskilde. Han gik fra at klare sig rimeligt, til at være økonomisk presset.
Men sådan må det være når en større forandring er i gang – det er næsten uundgåeligt.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på min egen situation. Altså jeg har aldrig været berømt, så det er ikke det, men følelsen af at noget er slut og man leder efter noget nyt. En retning og nogle tegn der kan lede en på vej.
Det minder mig om en anden bog jeg engang læste. “Hvordan man går i stykker uden at falde fra hinanden” af Mark Epstein. Fantastisk titel som næsten siger det hele. Jeg har læst bogen flere gange og foræret den væk. Lykken kommer ikke ved at bygge videre på egoet, men ved at give slip.
Men tilbage til Lars Muhl. “Seeren fra Andalusien” er også ret “spacey” og noget af det der tales om, forstår jeg simpelthen ikke. Men det generer mig ikke. Jeg kan have mine tvivl om det er ren fantasi, som jeg anerkender forfatteres ret til at gøre brug af. Men det kan jo også bare være mig der ikke har evnerne til at opfatte de samme ting. Det betyder ikke at de ikke eksisterer. En trænet musiker kan høre lydfrekvenser som en umusikalsk person slet ikke opfanger. Hvem ved hvad der er muligt.
På sociale medier deles der i øjeblikket et screendump fra Twitter. En person responderer på et andet tweet der viser dagens antal indlæggelser, smittetal og døde. De er meget lave.
I det første Tweet står: “Nedlukningen er ekstremt ude af proportioner. Det er gået alt for vidt.”
Den andens respons: “Jeg har slet ikke ord for det længere. Det er så langt ude, at det slet ikke er til at fatte.”
De to personer kommer fra en økonomiens verden, så vidt jeg kan se, og det glæder mig. Det er som regel meget saglige personer.
Man kan næsten høre fortvivlelsen i deres tweets.
Selvfølgelig glæder jeg mig ikke over at folk er fortvivlede, men de kunne lyde som nogen der er tæt på at miste tilliden til regeringens motiver.
Vi har brug for flere der kan se at noget er helt galt. For der ER noget helt galt.
Men der er åbenbart nogen der stadig tror at det her handler om smittetal og indlæggelser og afdøde. Den tanke lagde jeg bag mig i april 2020. Men jeg er jo heller ikke økonom
Tilbage til Lars Muhl. Et sted sagde han noget andet der også resonerede hos mig.
Udfordringen er at have tillid til processen, til livet, også når det falder fra hinanden.
Frygt er i sig selv en manifesterende kraft. Frygten giver energi til det man frygter. Det er selvforstærkende. Det er jo det jeg har sagt igen og igen
Den ulv man fodrer bliver stærkest.
Et andet gennemgået tema i “Seeren fra Andalusien” er tankemønstre. Og det er nok det der interesserer mig mest. Alt er tankemønstre. Bevidsthed.
Men hvordan bryder man mønstrene? Det er udfordringen. Jeg har bedt om en tanke jeg aldrig har tænkt før. Jeg forventer at modtage den en af de nærmeste dage
Derfor er skrivning vigtig. Det er tanker man fanger og får nedfældet. Så er der lidt mere styr på dem. Forleden skrev jeg om Neville Goddard’s stige øvelse og samme teknik bruger jeg i øjeblikket til at programmere min underbevidsthed til at være opmærksom på den tanke der er på vej.
Nok om Lars Muhl.
Nu vil jeg skrive om en lidt mere jordnær person. Det er marketing guruen, Seth Godin. Hans nye bog “The Practice”. Den handler om et tema der interesserer mig. Gentagelsen. I denne bog skriver han om vigtigheden af gentagelsen og at acceptere at man ikke kan være god hver gang, og at det er ok. Det vigtigste er at være regelmissig produktiv.
Han skriver selv en blog post hver dag, har skrevet over 7000 posts gennem årene. Han fortæller at der ikke er nogen sammenhæng mellem hvor lang tid han bruger på dem og hvor succesfulde de er. Nogle af de bedste har han skrevet på 5-6 minutter. Han nævner jazzmusikeren Miles Davis som eksempel. Han var produktiv og eksperimenterende. Men ud af de ca. 50 albums han lavede, var de 30 ikke noget særligt.
Men det legendariske album “Kind of Blue” er optaget på 2 dage og selvom de prøvede at optage kompositionerne et par gange, var alle de valgte versioner 1. take. Der var ikke afsat meget tid til at øve, som Miles Davis havde for vane, og de består mest af improvisationer.
Albummet blev en klassiker.
Godin mener ikke at skrive blokering eksisterer. Alle kan skrive. Blokeringen sker når man tror det skal være godt og perfekt. Vejen frem er at skrive dårligt længe nok, så hjernen giver op og begynder at levere højere kvalitet. Man beslutter sig for x antal timer hver dag, uanset kvaliteten. Det gælder selvfølgelig andet end skrivning. Jeg kan varmt anbefale at lytte til Seth Godin.
Nu har jeg ikke mere at skrive i dag. Nu vil jeg redigere billeder og lytte til Lars Muhl
Slut
7-4-2021
I går gjorde jeg noget ubeskriveligt kedeligt, men jeg følte det var en god ide og at tiden var inde. Jeg samlede alle mine posts fra FB. Jeg gik tilbage til d. 25.10. 2020 og kopierede mit indlæg ind i et dokument og skrev datoen. Så gik jeg frem, dag efter dag og samlede dem alle. Det tog tid og var meget kedeligt, men jeg blev færdig.
Det er ca. 5 måneders daglige skriverier, så minimum 150 posts samlet et sted.
Hvorfor? Fordi jeg tror det er godt at opsummere. Jeg læste ikke dem alle, men skimmede dem blot. Jeg tror meget på den akkumulerede effekt. Det er gentagelsen der skaber forandringen, ikke sporadiske tilfældige indskydelser i alle retninger. Mantra.
Jeg valgte d. 25.10 af en særlig grund. Jeg har kommenteret virus-vanviddet siden starten, men den dato, postede jeg et meget langt vredt indlæg, formuleret som et brev til Mette Frederiksen. Det var en opsummering af den måde regeringen har håndteret virus situationen og, efter min mening, misbrugt den til at gennemføre et politisk projekt.
Jeg husker stadig skrive oplevelsen, fordi jeg var totalt opslugt af processen. Jeg startede meget tidligt lørdag morgen. Det blev afbrudt af en opgave jeg havde om dagen, og jeg kunne først genoptage skriveriet om aftenen, hvilket jeg gjorde. Søndag morgen vågnede jeg igen meget tidligt, og skrev og skrev og skrev. Ved middagstid søndag, var det ved at være slut og jeg redigerede og tilrettede. Kl. 16.30 søndag, lagde jeg den ud på Facebook, og begyndte at forberede aftensmad.
Pludselig begyndte antallet af likes at stige til et niveau jeg ikke var vant til. For at gøre en lang historie kort, havde en person delt min historie i en stor Facebook gruppe med 15.000 medlemmer og den tog fart. Efter 3 dage havde den 1000 likes og 800 delinger og mange, overvejende positive, kommentarer. Den stoppede ved 1690 likes. Det var en underlig, interessant og lidt skræmmende oplevelse. Så jeg synes den historie var passende at starte med.
Da jeg genså historierne kunne jeg glæde mig over flere ting. De er vedholdende og holdningsmæssigt konsistente. Jeg kunne også se hvordan debatten løbende har ændret sig. Jeg bliver overrasket over i hvor høj grad jeg mister tidsfornemmelsen. Jeg synes ikke der sker noget. Men når jeg kigger tilbage på denne måde, kan jeg tydeligt se ændringer. Der sker noget. Debatten ændrer sig. Holdninger ændrer sig. Folk tør være mere kritiske. Der er stadig lang vej og man kan godt blive ramt af mismod og opgivenhed, men det er tydeligt at der sker noget positivt.
Jeg synes også jeg er blevet lidt bedre til at tale pænt om dem der har en anden holdning end mig 😀 Og jeg kan se det er tiltrængt 😀
Det er gentagelserne der skaber forandringen. Det siger sig selv, og alle ved det.
I bogen “Atomic Habits” af James Clear siger han det samme og det gør Joe Dispenza også i bogen “Breaking the Habit of being yourself”.
Hvordan vil jeg være når jeg nu selv kan bestemme? – for det kan jeg jo 😀
Men tilbage til de ca. 150 skriverier. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad jeg ellers kunne have skrevet. 150 jobansøgninger. Eller en novelle? Jeg kunne have skrevet min egen historie. En historie om den jeg gerne vil være og det liv jeg gerne vil leve. I følge Julia Camerons bog “The Artists Way” er formålet med morning pages blandt andet at se efter gentagelser, noget man skriver igen og igen.
Det hele handler om tankemønstre.
Jeg kom lige til at tænke på en anden ting jeg lagde mærke til da jeg scrollede gennem de mange posts på fb. I det første indlæg skriver jeg noget til allersidst, som jeg er ret glad for. Vreden skal være fokuseret mod regeringen og kun regeringen. Vreden skal være målrettet og må ikke flyde over i andre områder af livet. Det må ikke gå ud over venner, familie, nattesøvn og helbred. Det må ikke påvirke min evne til at nyde naturen og andre vigtige ting i mit liv. Så jeg glæder mig over at der mellem alle disse rants, er billeder fra naturen, svampe og andre smukke oplevelser.
Slut
6-4-2021
Det er tirsdag morgen og jeg vil skrive lidt.
Der er meget snak om demonstrationer og fyrværkeri i denne tid.
Jeg er fotonørd og har læst mange bøger,og artikler, og set mange dokumentarfilm, om forskellige fotografer i mange forskellige genrer. Det er ofte spændende og inspirerende historier.
En meget berømt fotograf hed Robert Capa. Han var krigsfotograf og dækkede den spanske borgerkrig, 2. verdenskrig og mange andre spændende hændelser rundt om i verden. Han døde i 1954 i en alder af 40 år, da han trådte på en landmine, mens han fulgte franske tropper i Vietnam.
Hans motto var: “Hvis dine billeder ikke er gode nok, er det fordi du ikke er tæt nok på”.
Capa’s mest berømte handling var da han gik i land med en af de første bølger af amerikanske tropper på D-dagen d. 6. juni 1944. Ca. 2500 unge amerikanere mistede livet den dag, alene på den strand. Nogle nåede aldrig væk fra landgangsfartøjerne, andre faldt i for dybt vand og druknede med deres tunge udstyr, og hovedparten blev dræbt af kugler og granater.
Robert Capa hoppede i vandet og fotograferede folkene der kæmpede sig ind mod land. Da han havde taget 4 film, kravlede han ombord på et andet landgangsfartøj, og sejlede med tilbage.
Hans film blev sendt til fremkaldelse hos LIFE i London og desværre havde de så travlt med at tørre filmen at varmen i tørreskabet blev sat for højt og emulsionen smeltede. Kun 11 billeder overlevede. Det er en god historie og der er blevet sået tvivl om dens rigtighed. Krig er kaotisk og den historie der bliver fortalt, er ikke nødvendigvis det der skete.
Men D-dagen var virkelig og mange gav deres liv for at befri europa fra totalitarismen.
De kæmpede sig i land og fik til sidst fodfæste.
Jeg har tænkt meget over Lars Muhls film, “Seeren”. Jeg ved ikke om det der fortælles er sandt, men bare fordi jeg ikke forstår det og ikke selv har de evner, kan det godt sætte tanker i gang. Det var især bemærkningen om at alt er tankemønstre der resonerede. Det har jeg spekuleret over mange gange, og forsøger til stadighed at ændre mine tankemønstre til noget bedre og mere skabende. Men ideen om at det er hele organismen der har en bevidsthed er interessant. Selvom jeg ikke forstår det 
Slut
5-4-2021
Dagens usammenhængende historie
Klokken er 5.35 og det er mørkt udenfor. Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver det, for når jeg er færdig med at skrive, er lyset kommet. Men jeg tror det for at varme op og skabe lidt stemning. Er man interesseret i skrivningens håndværk, vil jeg anbefale at besøge lenefrandsen.dk – hun skriver godt og inspirerende.
Jeg havde egentlig besluttet at skrive om magt igen, igen, igen. For jeg stødte, igen, ind i den holdning, hos en ellers moderat kritisk person, at der ikke kunne være nogen ond vilje bag regeringens noget besynderlige ageren. Var det ikke venligt formuleret? Jeg tager den igen: “noget besynderlige ageren”. Det var et godt eksempel på selvbeherskelse
Altså tanken er at der er rationalitet bag regeringens tiltag. At de gør det i den bedste mening og det er til befolkningen bedste. At der ligger sundhedsfaglige begrundelser bag.
Her må jeg desværre le, eller skraldgrine, selvom det på ingen måde er morsomt. Tværtimod, det er dybt tragisk.
Hele denne proces er gennempolitiseret. Og det har den været siden april 2020 – sikkert længe før. Meningsmålinger er vigtigere end antal indlæggelser og dødsfald og manipulerede smittetal.
Situationen bliver udnyttet af socialistiske politikere til at træne befolkningen i at blive lydige borgere, der er endnu mere afhængige af statsmagten. Man fjerner folks grundlæggende rettigheder og tilbyder at de kan få dem tilbage, hvis de bare vil underkaste sig en masse meningsløse regler.
På samme måde som man opdrager en hund. Resultatet er et lydigt dyr der er lettere at kontrollere.
Børn skal stikke vatpinde i hovedet for at få lov til at gå i skole og børn er de bedste at træne, for de er endnu lettere at påvirke. Virksomheder bliver presset økonomisk, men “får lov” til at udskyde moms og skat, og bliver dermed gældsat til staten. Og skal de have “lov til” at tjene penge, skal kunder fremvise dokumentation. Digitalt apartheid er indført.
Mutationer skyder op overalt, helt som de plejer, men bliver brugt til at skræmme folk til at adlyde og på længere sigt vænner man folk til at en virus aldrig går helt væk, for der vil jo altid være nye mutationer der vil kræve ny dokumentation. Og da man har trænet folk til at smittetal er lig med sygdom, hvilket er forkert, er det nok at teste folk med en metode der skaber et stort antal falsk positive og, endnu mere utroligt, kan man bilde folk ind at et stigende antal tests og deraf følgende “smittede”, er lig med flere “syge”. Folk accepterer absolutte tal og glemmer at kigge på procentdelen.
Det handler om magt og ikke andet. Nogle kan ikke forestille sig at der findes mennesker der er så kyniske. Men de er der. Og de har altid været der. Det gælder om at få folk til at underkaste sig en bestemt ideologi, politisk eller religiøs. Man udstyrer folk med obligatoriske religiøse tegn, som f.eks. masker. Det minder om det man ser hos muslimer, hvor kvinder skal være tildækkede. Og skjuler man folks ansigtsudtryk, er det svært at kommunikere.
George Orwell skrev det meget fint i bogen “1984”
“Partiet ønsker magten udelukkende for sin egen skyld. […] Vi adskiller os fra alle fortidens oligarkier, for så vidt som vi ved, hvad vi gør. Alle de andre, selv de, der lignede os, var kujoner og hyklere. Nazisterne i Tyskland og kommunisterne i Rusland anvendte metoder, der mindede meget om vore, men de havde ikke mod til at vedkende sig deres motiver. De foregav, ja, de troede måske endog på, at de kun modstræbende og for et kortere tidsrum havde grebet magten, og at der lige om hjørnet lå et jordisk paradis, hvor alle mennesker ville være fri og lige. Sådan er vi ikke. Vi ved, at ingen nogensinde griber magten med den hensigt at give slip på den igen. Magt er ikke et middel, den er et mål. Man opretter ikke et diktatur for at gennemføre en revolution; man laver revolution for at oprette et diktatur. Formålet med forfølgelse er forfølgelse. Formålet med tortur er tortur. Formålet med magt er magt.”
Det kan ikke skrives bedre. Jeg vil ikke forsøge at konkurrere med George Orwell
Kald mig bare paranoid, men jeg tror ovenstående uddrag rammer meget godt.
Og metoderne er de samme. Den konstante vedligeholdelse af angst, den gradvise indførelse af begrænsninger der kun er “midlertidige”, uniformen, markeringen på tøjet, den kollektive straf, angiveriet der automatisk opstår fordi nogle tror på ideen eller drager fordel af den, belønningen til dem der underkaster sig og støtter ideen. Ja man kan blive ved – de er alle tilstede.
Betyder det at jeg er deprimeret, pessimistisk, opgivende? Nej. For folket rejser sig.
Vi har fået nok. Og vi bliver flere og flere der kan se det absurde i det der foregår.
Demonstrationerne bliver større, kritikken mere åbenlys, selv de høflige og de tilbageholdende, er begyndt at sige stop. Snebolden ruller og den stopper ikke.
Det glædelige er at vi stadig har et, nogenlunde, fungerende demokrati, vi har stadig ret til at demonstrere, vi kan kommunikere og mødes frit, vi har stadig ytringsfrihed, selvom der gøres en ihærdig indsats for at begrænse den.
Jeg synes selv jeg har fået meget ud af denne mærkelige situation. Jeg gør og tør ting jeg ikke troede var muligt for mig. Jeg har mødt mennesker jeg sandsynligvis ikke havde mødt.
Jeg tænker på et citat: “Lige meget hvad du tror du er, er du altid meget mere end det.” Jeg husker ikke hvem der har sagt det. Men nu har jeg sagt det
Men det er nok svært at finde optimisme hvis man har mistet sit job, sit firma, er blevet gældsat, har mistet venner. Jeg føler med dem.
Jeg har bemærket en underlig ting. Der er en tendens til at jeg holder mig selv tilbage, fordi jeg ikke synes jeg skal bruge for meget tid på noget der måske ikke er noget. Jeg skal søge jobs, jeg skal være realistisk og rationel. Og så sker der det at jeg ikke gør nogen af delene. Så det bliver en slags apati. Det er jo virkelig dumt. Og det skal stoppe.
Jeg følger Julia Camerons anbefalinger om at skrive om morgenen. Det er ikke helt det samme som det jeg gør nu, men de er i familie. Morning papers er mere personligt og intuitivt og skal aldrig vises til andre. Jeg eksperimenterer med at lave et hurtigt “maleri” hver dag. Jeg må ikke tænke for meget og jeg maler det med paletkniv for ikke at komme til at fokusere på detaljer. Jeg gør alt hvad jeg kan for at komme i kontakt med “noget”. Noget der resonerer. Jeg tror mange føler at virusvanviddet skaber en opbremsning, et “limbo”, et vacuum. Man forholder sig afventende.
Cameron anbefaler også at man arrangerer det hun kalder “The Artists Date” – en ugentlig tur man arrangerer med sig selv, med henblik på inspiration.
Jeg har fået en ny kontakt på Facebook og Linkedin. Vi skriver lidt om at tale pænt til andre og om andre. Hun kan ikke lide at jeg bruger udtryk som “de vågne” eller “søvngængere” eller det der er værre. Det skaber en adskillelse. “Dem og os”.
Jeg er meget enig med hende. Men vi må ikke glemme at “os” der er “kritiske” – hvis jeg må sige det? 
Men jeg synes også det er bedst at tale pænt til folk, men der er meget vrede der skal bearbejdes. Det er blevet nemmere at være “os” for mængden af kritikere vokser dag for dag.
Jeg så filmen “Seeren” af Lars Muhl i går. Jeg så den 2,5 gange 
Om det hele er sandt, ved jeg ikke, men det er spændende og tankevækkende.
“Alle sygdomme handler om modstand mod forandring” – noget af et postulat, men værd at tænke over. Måske er der noget om det. Det kan spores tilbage til uhensigtmæssige tankemønstre i det ubevidste og på celleniveau. Måske har jeg misforstået det, men det vil jeg tænke over. Jeg er enig i at det hele handler om tankemønstre.
Det var en lang usammenhængende smøre, som det ofte er, men det føles godt at få det nedfældet
Slut
4-4-2021
Det er Påskesøndag. Det skulle være dagen hvor Jesus stod op fra graven. Det tror jeg ikke helt på 
I går var jeg ude at gå tur. Sammen med ligesindede. Det var skønt. Helt normale mennesker uden frygt. Mennesker der har gennemskuet historien. Jeg kan varmt anbefale at deltage, og selv tage initiativ til en tur.
Vejret var helt fantastisk. Blå himmel, solskin, behagelig temperatur og en skøn natur ved Hellebæk i Nordsjælland.
Inden jeg ankom til Hellebæk, lagde jeg vejen forbi en fotobutik i Virum.
Jeg følte en trang til at være god ved mig selv. Så jeg forærede mig selv en ny 24-70mm zoom. Vi skal huske at være gode ved os selv. Vi skal værdsætte os selv. Vi skal fylde os selv med god energi. Så opbygger vi overskud, som vi kan dele med andre. Så gør vi andre glade. Så har andre lyst til at gøre andre glade og os glade. “Man kan ikke gøre meget for andre hvis man selv er forvirret og lider” – som der står i de buddhistiske meditationer.
Vi skal lære at fylde os selv op. Det starter indefra og stråler ud.
Det var mange ord for at retfærdiggøre et køb af et dyrt objektiv
Efter gåturen i Hellebæk, besøgte jeg min mor og hendes mand gennem 150 år – eller de har i hvert fald været sammen i lang tid.
De havde købt ind til Wienerschnitzel af kalveinderlår. Hedder det så Kalveschnitzel? Det ved jeg ikke, men det smager fantastisk.
De er ikke specielt bange for det her virus halløj og har aldrig været det. Nu er de begge blevet vaccineret og det har de det godt med. Jeg har intet problem med det, for de er voksne mennesker der foretager et frivilligt valg, og laver en risikovurdering.
Så længe det er helt frivilligt. Helt frivilligt. Vaccine kan meget let blive en vej til digital overvågning og kontrol af befolkningen. Og man kan sagtens presse folk ved at afskære dem basale rettigheder, hvis de ikke retter ind, og stadig vil nogen hævde at det er frivilligt. Desværre er mange så presset psykisk og økonomisk, at de er villige til at gøre alt, for at få et nogenlunde normalt liv tilbage. De har ikke evnen til at tænke over hvilket samfund der er ved at blive skabt, lige foran deres åbne øjne. Deres hjerne er begrænset af frygt og stress og de tænker kun på at overleve.
Der er en risiko ved alt. Da jeg gik fra mødet i skoven i Hellebæk, gik jeg væk fra stierne, og pludselig vadede jeg rundt ude i en meget våd skovbund. Der var aldrig rigtig fare på færde, tror jeg 
Sådan er livet – vi må tage nogle chancer
Jeg fandt heldigvis en vej, og kom sikkert tilbage til bilen og Wienerschnitzlen
Da jeg kom hjem fra Helsingør, gik jeg i gang med at se en film af Lars Muhl. Han har lagt sin film “The Seer” ud så man kan se den gratis frem til kl. 20 i aften. Jeg kunne ikke holde mig vågen i går, så jeg stoppede. Og jeg vil se den nu
3-4-2021
Dagens post
I går så jeg en dokumentarfilm på Youtube. Det gør jeg ofte. Jeg ser aldrig “rigtig” tv. Aldrig. Denne dokumentar handlede om Nelson Mandelas år i fængslet på Robben Island. Det er en ø der ligger ca. 7 km fra Cape Town i Sydafrika.
Her sad han i 18 år, og blev i 1982 flyttet til Pollsmore Prison. I 1988 blev han flyttet til Victor Verster Prison, hvorfra han blev løsladt i 1990.
Der var mange forskellige grupperinger med samme mål som Mandelas gruppe, ANC.
Målet var at afskaffe apartheid og give den oprindelige befolkning lige vilkår.
Men der var indbyrdes rivalisering, splid og konkurrence mellem grupperne, på trods af de små forskelle og det fælles mål.
I filmen fortæller en tidligere indsat, og medlem af Mandelas politiske gruppe, at fængselsledelsens behandling af de forskellige grupper var en øjenåbner for dem.
Myndighederne var ligeglade med hvilken gruppe de tilhørte. For dem var de alle politiske fanger, terrorister og ballademagere og de blev behandler som en stor homogen masse.
At de blev sat sammen i en isoleret fængselsfløj, gjorde at de lærte hinanden at kende. De indså at det var helt meningsløst at bekæmpe hinanden, når de havde et tydeligt fælles mål.
Husk der er gåtur i Hellebæk senere i dag
Slut
2-4-2021
Dagens selvmodsigelse
Selv på en uinspireret dag skal posten ud og i dag er jeg ikke inspireret
Jeg modsiger mig selv.
Jeg fører mig frem med referencer til Gandhi, men i går skrev jeg et citat af Winston Churchill 
Min kommentar var et uddrag fra en af Churchills berømte taler:
“We shall fight on the beaches, we shall fight on the landing grounds, we shall fight in the fields and in the streets, we shall fight in the hills; we shall never surrender”
Jeg kan også et citat af Martin Luther King:
“Darkness cannot drive out darkness; only light can do that. Hate cannot drive out hate; only love can do that.”
Jeg har ikke mere at skrive i dag
Slut
P.S. Husk gåtur i morgen
1-4-2021
Dagens skuffelses-rant
Jeg er skuffet.
Jeg har haft det sådan i mange måneder, og skuffelsen vil ikke gå væk.
Hvad er du skuffet over Jes, vil nogle (få) måske spørge?
Jeg er skuffet over at de mange borgerforslag der, på den ene alle anden måde, forsøger at fjerne Mette Frederiksens totalitære magtregime, ikke kan opnå de krævede 50.000 stemmer.
Hvis verden skulle være som jeg ønsker, ville forslagene opnå de stemmer på få timer, eller i hvert fald, senest inden for 48 timer.
Hvorfor sker det ikke? Mit gæt er at mange tænker: “Jamen det hjælper jo ikke noget, for de bliver ikke taget alvorligt”.
Det er muligt, men der ligger mere i disse forslag end deres egentlige formål.
Når de bliver godkendt er det et statement. Det et stærkt signal.
Hvis alle sagde: “Selvfølgelig nytter det. Alt nytter”.
Signalværdien er stor. Når et forslag eller tilsvarende underskriftindsamlinger, får tilstrækkeligt mange stemmer, skaber det en fokuseret energi.
Det bliver ofte nævnt i medierne, og skaber derfor opmærksomhed.
En stor gruppe mennesker befinder sig i en gråzone. De er på vippen. De er trætte af den nuværende tilstand, hvor alt virker fuldstændig absurd, løgnagtigt, manipulerende og ude af proportioner. De er en langsom opvågningsproces.
Tvivlerne har brug for at vide at den kritiske gruppe er stor og stærk. De har måske ikke lyst til at deltage i M.I.B. demoer, selvom det er super fedt, fordi de har hørt at det er sortklædte ballademagere. Det passer ikke. Jeg har deltaget i 3 demoer, og alle typer og aldersgrupper er samlet og det føles trygt og rart og der er en kærlig fællesskabsfølelse.
Når man mister tilliden til den gruppe man tilhører, har de fleste brug for at vide at der står en stor stærk flok, klar til at modtage dem.
Ja måske er der gået inflation i borgerforslagene. Der er måske for mange og flere ligner hinanden. Men det spiller ingen rolle. Det tager mindre end 120 sekunder at underskrive. Med NEM ID appen er det blevet endnu hurtigere. Man er fri for at fedte med et lille plastikkort med små tal.
Borgerforslag er kun et af mange tiltag. Men de betyder noget. Det er den akkumulerede effekt.
Tænk på Gandhis Satyagraha kampagner. Civil ulydighed hvor mange millioner borgere brød briternes salt monopol, eller brændte deres britisk produceret tøj og begyndte at lave deres eget.
Hvis de indiske borgere havde valgt at sige: “Det kan ikke nytte noget”, var Gandhis kampagner ikke blevet gennemført.
Heldigvis anskaffede mange millioner individer sig små Spinderokker, og lærte at spinde tråd af bomuld. Det blev vævet til beskedne beklædningsgenstande. Det havde en kæmpe effekt, fordi så mange sluttede sig til bevægelsen. Det skabte stor arbejdsløshed i Englands tekstilområder i Yorkshire.
Jeg siger ikke at alle kan gøre alt, men de små lette ting kan man da vælge. Jeg deltager ikke i alle demoer og der er andre ting jeg afholder mig fra. Men jeg skriver under på alle forslag, og nogle har jeg endda underskrevet flere gange 
Pointen med dette rant er ikke at bebrejde, men at energi skaber mere energi. Små handlinger løfter moralen, humøret, kampgejsten, handlekraften – og det breder sig som ringe i vandet.
I går hørte jeg en podcast der handlede om bogen “The Artist’s Way”. Jeg har lige modtaget bogen tidligt i morges. Den var sendt fra Saxo, med DAO og afleveret på adressen kl. 4.25 i morges.
Et citat fra bogen i podcasten gjorde et særligt indtryk og jeg skrev det ned.
“Anger is a tool, not a master. Anger is useful. Despair and apathy is the enemy”
Vrede er et værktøj, men den må ikke kontrollere os. Vrede er brugbar og kan konverteres til handlekraft. Fortvivlelse og apati er fjenden.
Jeg gentager Julia Camerons ord: “Fortvivlelse og apati er fjenden”.
31-3-2021
Det er tid til at skrive. Posten skal ud.
I går læste jeg den bog jeg fik af skrivecoach Lene Frandsen. Titlen er “Din Indre Censor” eller som fotonørden i mig var lige ved skrive “Din indre sensor” – men det er noget andet 
I går læste jeg tilfældigt en tråd på FB. Det var kloge og intellektuelle mennesker der skrev:
“- det gør jeg gerne – men jeg vil ikke finde mig i et coronapas der ikke virker og ikke giver mening som andet end overvågningsredskab”
Og en anden, intellektuel, journalist, forfatter og podcaster, skrev i samme tråd:
“For helvede da! Det her er jo Kafka!! Resultater fra Israel HAR allerede fortalt os, at man ikke smitter, når man er vaccineret. Er de sindssyge på Christiansborg????”
Det er, efter min opfattelse, eksempler på mennesker der er i en opvågningsproces. Det hele er så absurd nu, at selv de mest beherskede, næsten ikke kan styre sig mere.
Og det er godt. De skal være velkomne. Jeg var lige ved at skrive en kommentar, men jeg valgte at lade dem vågne i fred. De har brug for ro.
Den Amerikanske læge, født i Schweiz, Elisabeth Kübler-Ross forskede hele sin karriere i menneskers reaktion på døden. Hun interviewede mennesker der havde fået en sygdom der ikke lod sig helbrede. Hun sad ved mange menneskers dødsleje og oplevede øjeblikket når de forlod livet. Hun er værd at læse mere om, men jeg vil bare fortælle at hun blandt andet, konkluderede og hævdede at mange mennesker gennemgår 5 stadier når de får beskeden om at der ikke er mere lægerne kan gøre. De 5 stadier er:
1. Benægtelse. 2. Vrede. 3. Forhandling. 4. Tristhed/Depression. 5. Accept
Jeg tror man kan sammenligne processen hos dem der er ved at indse at regeringens handlinger og tiltag, ikke giver mening.
Den fysiske død, kan i overført betydning sammenlignes med når en ide, holdning, identitet, er ved at dø. Når man kan mærke ens identitet smuldrer, kan det være en voldsom oplevelse.
Jeg kender til en person, der perifert, havde relation til dele af min familie.
Han voksede op i en meget velhavende familie nord for København. Af uforklarlige årsager, blev han i sin ungdom i 70’erne, meget begejstret for den kommunistiske ideologi. Om der lå et lille oprør og provokation i hans valg, kan jeg ikke sige, men han var meget engageret. Han troede på ideen. Han kravlede op i partiets hierarki, og han rejste ofte til Sovjetunionen for at se hvor godt det gik. Det var selvfølgelig et kæmpe teater, for det gik slet ikke godt. Men det så han ikke, eller han valgte at kigge den anden vej.
En dag, i 1989 eller 90, ringede telefonen og en stemme sagde: “Hey du, kommunismen er aflyst. Det bliver ikke til noget.” Og resten er historie.
Hele hans verden ramlede og han røg ind i en dyb krise. Senere, da han kom op igen, sagde han undskyld. Han indså at de overgreb Sovjetunionen begik, og kommunismens menneskesyn, ikke var, og er, acceptable.
Kommunismen og kommunister er generelt sluppet alt for billigt, set i forhold til den skade de har forvoldt. Men det er en anden historie.
Hvor vil jeg egentlig hen med det her?
Jeg vil fortælle at jeg tror folk skal gennem forskellige stadier. Det tager tid. For nogen, lang tid. Det er hårdt at erkende at det man troede på, ikke er sandt.
Så jeg vender tilbage til temaet: venlighed og rummelighed.
Folk der er ved at erkende at de er blevet taget ved næsen, har det ikke godt. De oplever at deres identitet er døende. De føler sig svigtet af nogen de troede på. Så de har brug for lidt fred og et sted der modtager dem uden at dømme og skælde ud.
30-3-2021
Posten skal ud. Det er tidlig morgen kl. 5.27. Det er ikke vigtigt, men jeg skriver for at varme op. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive om, men skrives skal der. Jeg er begyndt at lave to skriveprocesser dagligt, da jeg også vil følge “The Artists Way” som beskrevet af Julia Cameron. Det er en mere intuitiv og privat proces der ikke skal læses af andre. I går modtog jeg en gratis e-bog fra skrivecoach Lene Frandsen. Hun er også inspireret af Julia Cameron. Skriv til hende, så sender hun bogen til dig. Jeg har ikke læst den færdig, men den hedder “Din indre Censor” – og temaet er ikke nyt for mig og handler selvfølgelig om den irriterende, men velmenende, indre stemme der forsøger at holde mig tilbage fra at skrive, eller gøre det jeg har lyst til. Apropos reptilhjernen, så handler det altid om tryghed. Man skal holde sig til det sikre, så bedst at skjule sig bag en sten og vente til man er død
Men NEJ – sådan bliver det ikke. Det anbefales at man navngiver sin indre kritiker, så jeg vil tænke over hvad min skal hedde. Julia Camerons kritiker hedder Nigel og er en midaldrende britisk homosexuel designer, med smarte briller, og han kritiserer altid hendes arbejde 
Den sidste tid har jeg skrevet om vigtigheden af at være venlig overfor andre mennesker. Det har mest handlet om de passive mennesker, der ikke siger fra overfor de absurditeter der sker i Danmark i denne tid. Ideen om at regeringen kræver at man skal testes for at komme skole, forlystelser og på restauranter, med mere, er fuldstændig rablende vanvittig, og det skal stoppes omgående.
Der er også en anden gruppe, kaldet Coronapolitiet eller Coronas Vidner. De har gjort denne proportionsforvrængede massepsykose til en del af deres identitet. De elsker frygten og at sprede mere af den, de elsker at dømme andre og de elsker at vise sig med maske. Især på deres social media profilbilleder 
Virussen er ufarlig for langt de fleste mennesker, og berettiger slet ikke til den slags tiltag. Det er helt urimeligt.
Hvorfor er der ingen der undrer sig over at Danmark kunne åbne sidste år, uden problemer, uden restriktioner, uden masker, uden tests?
Hvorfor stiller kun meget få spørgsmål til det der sker nu, når det er muligt at sammenligne med året før? Folk accepterer det bare. Det har jeg svært ved at forstå.
Det handler selvfølgelig heller ikke om virus, men om et politisk projekt der går ud på at vænne folk til en endnu større afhængighed af staten. Det er, og har altid været, socialisters mål og de skyr ingen midler til at få det gennemført.
Men jeg vil hellere skive om at være venlig. Der er en stor gruppe der synes det der sker er fuldstændig absurd. Men de er i en klemme. Måske har de et arbejde der stiller krav, måske har de et firma og er bange for at miste kunder, bange for at blive kritiseret offentligt, måske har de en familie der består af Coronas Vidner.
For nogle måneder siden skrev en Tandlæge på Twitter, at hun så sig nødsaget til at trække sig fra debatten, da hun havde modtaget en masse kritiske indlæg på Trustpilot. Det var påfaldende og var tilsyneladende ikke fra patienter i hendes tandlægepraksis.
Sådan kan man også få folk til at tie stille.
Men tilbage til venlighed. Det nytter ikke noget at blive vred på de passive. Vi skal rumme dem og skabe et åbent fællesskab hvor de kan komme og gå som de vil.
Som et barn der uheldigvis har smadret et vindue hos naboen med en fodbold. Hvis konsekvensen ved at fortælle om uheldet medfører tæsk og andre hårde sanktioner, vil de fleste vælge at blive væk.
I går fik jeg en kommentar om at så splid mellem mennesker. Det er en kendt metode og det kan gøres bevidst, men det er ikke nødvendigt, for ofte gør mennesker der helt af sig selv.
Briterne kontrollerede et kæmpe land som Indien i flere hundrede år, og jeg tror kun de kunne gøre det ved at udnytte et allerede eksisterende Hinduistisk kastesystem. Hvis man giver visse mennesker privilegier, som de kun kan beholde, hvis de vil hjælpe med at holde andre befolkningsgrupper nede, vil de ofte være villige til at deltage.
Selvom de også selv er underlagt en magthaver.
Vi skal ikke så splid, vi skal være venlige.
Jeg tror det er den bedste og mest effektive vej. Den kræver selvbeherskelse, humor, rummelighed og pragmatisme.
Slut
29-3-2021
Jeg har sovet over mig. Jeg vågnede først kl. 5.25 
Spøg til side. Men jeg går lige til sagen. Posten skal ud.
I går mødte jeg en hel del vågne frihedskæmpere. De fleste havde jeg ikke mødt før. Først en gåtur i skoven, dernæst møde ved at stort veldækket kaffebord, med brød og kager. Det var overdådigt og gæstfrit. Det var super hyggeligt og jeg kan varmt anbefale at møde ligesindede i det virkelige liv. Det er noget helt andet end Sociale Medier.
Det er interessant at høre andres historier. Hvordan, hvorfor og hvornår, vågnede de og indså at den “farlige” virus er blevet politiseret og bruges til noget helt andet.
Der er mange forklaringer og hypoteser. Selv tilhører jeg den gruppe der er meget lidt konspiratorisk orienteret. Jeg tror historien starter i Kina, og blev overdramatiseret af Kommierne derude. De fik overbevist vestlige regeringer om at det er en god ide at spærre folk inde og fjerne deres frihedsrettigheder. Det hele blev hjulpet godt på vej af sensationshungrende og økonomisk pressede medier, der øjnede en chance for at få antallet af besøg og salget af aviser til at stige. Befolkningerne blev skræmt fra vid og sans og som en flok kvæg i panik, løb de ud over markerne uden mål og med. Og mange løber stadig.
Det udviklede sig til den “Perfekte storm” og den udnyttes maksimalt af mange interesser.
Magtgale opportunister som Mette F. greb muligheden og har brugt stormen til at skabe en socialistisk drømmestat hvor folk kun kan bevæge sig frit hvis de har papirerne i orden.
Det er mig en gåde at så mange mennesker stadig køber historien, men det føles som om at en stor tavs gruppe har gennemskuet det. De kan bare ikke sige det højt, da de er bange for konsekvenserne.
I går drøftede jeg netop dette problem med en person jeg aldrig havde mødt før. Og vi var enige om at vi skal være søde og venlige overfor den store gruppe der er vågne, men som ikke kan sige fra og være åbent kritiske.
De er fanget i et dilemma. De har mange hensyn at tage. De skal måske drive en forretning hvor en stor del af deres kunder sover, altså tror på løgnen. De har ikke råd til at miste dem. Måske har de også søvngængere blandt deres medarbejdere, som jo stadig kan være loyale og effektive folk. Måske er de skolelærere der ikke kan udtale af frygt for at blive fyret?
Så til jer der har gennemskuet det, men som er tavse, vil jeg sige at vi forstår jer og ser ikke ned på jer. Om lidt tipper det over og der bliver flere vågne. Så bliver Coronas vidner en ligegyldig marginaliseret gruppe der sidder isoleret i deres hjem med gasmaske på. Og det skal de have lov til.
Tiden løber fra mig – jeg sov for længe og jeg skal ud på en lille fotoopgave for en god ven, som jeg glæder mig til at se. Så jeg stopper nu.
Slut
28-3-2021
Dagens historie handler om hvordan man knækker mennesker.
I går havde jeg besluttet mig for at skrive om hvordan magthavere knækker mennesker.
Det kom det bare ikke til at handle om, for ordene tog en anden retning end planlagt. Og sådan er det ofte, og det er ok. Nu forsøger jeg igen.
For nogle år tilbage, læste jeg om en engelsk forfatter der var, og er, ekspert i kommunismen i Østeuropa, under Sovjetunionen. Jeg husker desværre ikke hans navn, og det er egentlig også ligegyldigt. Det ville bare være rart med en kildeangivelse.
Men jeg vil videreformidle forfatterens beretning om en af mange metoder der blev brugt til at holde millioner af utilfredse mennesker under kontrol.
Det er nemlig samme metode der benyttes i dag. Nøjagtig den samme.
Først etablerer man et regelsæt.
Det skal være svært at overholde, så man er sikker på at folk overtræder det regelmæssigt.
Man sørger for at det er forbundet med alvorlige konsekvenser at overtræde reglerne.
Så begynder man at fylde folk med løgne, og bede dem om at gøre ting der er åbenlyst tåbelige.
Folk ved godt at de udsættes for løgn, men fordi de er bange for konsekvenserne, accepterer de det.
Men sker der noget ved det? Man kan jo bare trække på skuldrene og lade som ingenting.
Men så enkelt er det ikke. Tavsheden og passiviteten har en pris.
Den nedbryder selvrespekten.
Og det er også formålet. Og dem der lyver, ved godt at de gør det, for det er en del af planen.
Forestil dig at du kommer gående gennem byen, en mørk aften. Du har været i biografen med en god ven, I har haft det hyggeligt, har sagt farvel, og du er nu på vej hjem. Du går gennem gaderne og passerer en mørk port. Tilfældigvis kommer du til at kigge ind i porten og ser en mand stå og banke en person med et jernrør. Du er helt ufrivilligt blevet vidne til et groft voldeligt overfald.
Du ønsker at du aldrig havde kigget ind i porten. Men du har set det og der er ingen vej tilbage.
Du kan vælge at gå videre og lade som ingenting. Men når du kommer hjem i din seng, kan du ikke falde i søvn. Du er ikke stolt af dig selv. Din selvrespekt har lidt et knæk. Du har sværere ved at holde hovedet højt og ryggen rank.
Du fortryder at du ikke råbte “stop” eller i det mindste ringede til politiet.
De kommunistiske magthavere i Sovjet, og andre tilsvarende totalitære systemer, benytter samme metode.
Hver gang folk bliver fyldt med løgn og uretfærdigheder, og accepterer det, mister de selvrespekt.
En befolkning uden selvrespekt er lettere at styre. Det sker ganske gradvist og næsten umærkeligt.
Præcis det samme oplever vi i Danmark i denne tid. Befolkningen bliver bedt om at acceptere pseudovidenskabeligt vrøvl, åbenlyse løgne og manipulationer. Meningsløse tiltag og selvmodsigelser.
Hvis man er kritisk, kan det medføre ubehagelige konsekvenser.
Derfor vil bange forblive passive og afventende.
Og det bliver nemmere og nemmere for magthaverne.
I DDR (Østtyskland) kunne befolkningen høre historier om hvor fantastisk kommunismen var, hvor godt det gik med økonomien, og hvor glade de skulle være for at vente 10 år på en Trabant. En bil der var fuldstændig latterlig og forældet teknologisk. Samtidig kunne nogle østtyskere se Vesttysk tv der reklamerede for VW, BMW, med flere.
Tysklands kansler Angela Merkels familie flyttede til Østtyskland i 1954, da hun kun var 3 måneder gammel. Hun voksede op bag jerntæppet og muren. I 1968 tilsluttede hun sig organisationen FDJ (Free German Youth) som var den officielle kommunistiske ungdomsorganisation. Det var helt frivilligt om man ville være medlem, men dem der fravalgte det, havde svært ved at komme ind på videregående uddannelser.
Kan du se en parallel med noget af det vi oplever i denne tid?
Det er uudholdeligt at være i opposition hele tiden, så mange vælger at tilpasse sig og acceptere deres situation. Mennesker søger harmoni og er pragmatiske.
Jeg har før skrevet om Gaslighting og Kognitiv Dissonans.
Gaslighting betyder at fortæller folk en åbenlys løgn, og selvom de kan se det ikke er sandt, fastholdes løgnen, og folk tror til sidst at det er dem der er skøre, og accepterer løgnen.
Kognitiv Dissonans betyder at mennesker indtager, eller presses til at indtage, modsatrettede holdninger eller værdier. Og i visse tilfælde vælger de at ændre holdning til en eller flere af disse, for at skabe harmoni.
For år tilbage så jeg en film, og jeg mener det var filmen “The Hurricane” der er baseret på en virkelig historie om en sort mand der blev dømt livsvarig fængsel for en forbrydelse han aldrig begik.
Måden han forsøger at klare sin tragiske situation er ved at afbryde kontakten til dem han kender uden for fængslet. Han oplever at han emotionelt bedre kan udholde det, hvis kan definitivt fjerner håbet om nogensinde at komme ud. Håbet om forandring gør det meget sværere.
I Danmark er alle disse mekanismer og metoder i spil i øjeblikket. Og de bliver brugt hele tiden.
Lige meget hvor tåbeligt, ulogisk og selvmodsigende det er, vil der være nogen der accepterer det.
Der er også mange der sagtens kan se det tåbelige, men som ikke aner hvad de skal gøre for at modsætte sig. Og jeg forstår dem godt – det er ikke let.
Min opfordring er at gøre hvad du kan. Selv små ting vil have en effekt. Sig din mening, skriv, deltag i demoer, lav civil ulydighed når det er muligt, også de helt små ting. Der er kun få helte, men vi andre kan også gøre en lille forskel. Alt tæller, og det er den akkumulerede effekt.
“Mange bække små, gør en stor å” – som ordsproget siger.
Nå, men det var bare lige nogle flere usammenhængende tanker jeg skulle have nedfældet.
Nu vil jeg ikke skrive mere. Slut
27-3-2021
Jeg tænker lidt over hvordan min nye SoMe adfærd skal være. Jeg har installeret tidstrackere på alle browsere og telefon, og skal finde ud af hvad der fungerer bedst. Sociale Medier har store fordele, så det er ikke fordi jeg vil holde op med at bruge dem, men de skal bare ikke fylde for meget. En måde er, at planlægge 3 tidssegmenter, morgen, middag og aften og udføre al “nødvendig” aktivitet der. Jeg tror det største problem er de mange afbrydelser, hvor man liiiiige skal checke noget, og så har man brudt sin koncentration. Selv et kort besøg på 2-3 minutter er en afbrydelse og det tager lang tid at komme tilbage til en koncentreret tilstand.
SoMe er fantastisk til at skabe netværk og møde ligesindede og dele erfaringer. Så brugt rigtigt er det et godt værktøj. Jeg kan dog mærke at jeg skal vælge dem jeg følger mere selektivt. Jeg gider ikke høre for meget om loger med specielle håndtegn og superskurke der er ved at overtage verden fra en rumstation der ligger i kredsløb om jorden.
Jeg anerkender bestemt at mange har interesser i at holde virushysteriet ved lige, men de kan bekæmpes med med viden, information, logik, jura og demokratiske processer. Det største problem er at for mange stadig tror på historien om at der er en dræbende virus. De undrer sig åbenbart ikke over at der ikke er nogen væsentlig statistisk overdødelighed og er ligeglade med om mennesker dør at alt muligt andet.
Men apropos sygdom, så har jeg selv været syg. De sidste to dage har jeg ligget og hygget mig med en god klassisk dansk forårsforkølelse. Ikke feber, bare snot i hovedet og slatten i kroppen. Den startede som det plejer, med lidt uoplagthed, og så kommer der irritation og tørhed i svælget, og så ved man jo godt hvad klokken er slået. Og torsdag var det en forkølelse i fuld blomst 
Når jeg har det sådan kan det også være hyggeligt at finde en film eller tv serie der er meget langsom og gammeldags. Den skal være uskyldig og ikke kræve for meget koncentration.
Heldet tilsmilede mig og jeg fandt en Youtube kanal der havde hele første sæson af “Creatures Big and Small”. Den hed “Folk og Fæ” i Danmark.
Den handler om en dyrlæge i Yorkshire i det nordvestlige England der ansætter en ung nyuddannet dyrlæge assistent i sin praksis. Og man følger deres dagligdag. Det er faktisk ufattelig kedeligt, men det er også meget hyggeligt og morsomt. Serien er baseret på bøger af dyrlægen Alf Wight, der brugte pseudonymet James Herriot.
Han forblev dyrlæge hele sit liv, også selvom bøgerne solgte godt. Han har vist taget sig nogle kreative friheder for at gøre historierne lidt bedre, men de er inspireret at hans egne oplevelser.
En ting der især fascinerer mig ved den serie, er hvor langsomt det går. Jeg tænkte over det da jeg så en scene hvor James Herriot, spillet af Christopher Timothy, skal besøge sin kærestes far, der er en tavs vejrbidt bondemand. Efter en lidt pinlig frokost, sidder de nu i stuen.
Kameraet fokuserer på faderen der begynder at stoppe sin pibe. Den eneste lyd er den tikkende lyd fra uret i stuen. Han stopper omhyggeligt piben og tænder den. Der sker ikke andet. Kameraet zoomer ud og skifter til Herriot og tilbage til faderen der ryger pibe.
Der går 57 sekunder før de begynder at tale. Jeg tror ikke det tempo vil gå i en moderne produktion til Netflix 
Var det bedre at leve da alt gik langsommere, og det altid var hvid jul og det regnede aldrig om sommeren? Det tror jeg ikke. Man kan jo selv vælge hvor langsomt eller hurtigt det skal gå. Jeg kan tage det bedste fra den tid jeg lever nu, og fravælge resten.
Nå, men min forkølelse er stærkt aftagende i dag. Jeg er dog ikke sikker på at jeg skal gå marchen i aften med Men in Black. Det ærgrer mig, for jeg havde glædet mig til at vise min støtte. Vi får se.
Men i morgen går jeg tur i Hellebæk.
Tænk at den gode gamle forkølelse stadig eksisterer i bedste velgående. Man kunne jo godt tro at alle andre sygdomme er afskaffet
Nå men det blev kun en kort historie i dag. Og ikke meget om virus, men det er jo heller ikke det det handler om, og det har det aldrig været
Men posten skal ud.
26-3-2021
Dagen rant om at tænke og hvad man tænker på
I går besluttede jeg at min tid på Sociale Medier skal reduceres kraftigt. Så jeg installerede en plugin på mine browsere på begge computere. Denne plugin hedder Insight og gør faktisk ikke andet end at holde øje med hvor meget tid jeg bruger på forskellige sites.
Man kan også vælge at der skal være en tæller i øverste højre hjørne af skærmen, så man kan holde øje med tiden. Til telefonen fandt jeg en app der hedder StayFree og den gør nogenlunde det samme.
Jeg ved faktisk ikke hvor meget tid jeg bruger, men det er for meget. Jeg har ikke besluttet hvor meget tid jeg vil afsætte til Sociale Medier, det vil jeg finde ud af. Den tid jeg sparer vil jeg bruge til at være i stilhed, til at tænke, til at være kreativ, til at udvikle gode ideer. En stor del af tiden skal bruges til at skrive.
Ud over mit daglige rant som jeg lægger ud til offentlig spot og spe, har jeg også tilføjet at jeg vil nedfælde et privat dagligt dagbogsindlæg. Eller Journaling. Jeg bryder mig ikke om ordet “skriv”. Det er ikke nogen ny tanke, men da jeg igen stødte ind i forfatteren Julia Cameron, besluttede jeg at starte.
Hun har skrevet bogen “The Artist’s Way” og den er på vej med posten til mig.
Hun anbefaler skrivning som en måde til at få kontakt til det ubevidste og se de mønstre der måtte dukke op i de nedskrevne ord.
Jeg har tænkt over det med at skrive. Et ord nedskrevet kan opfattes som en tanke der bliver fanget og gjort konkret. Som en flue der farer rundt, og så fanger man den med hånden og propper den ned i et tomt syltetøjsglas og lukker låget. Eller klasket mod papiret med en fluesmækker. Det er ulækkert.
Og jeg har tænkt meget over mine tanker. Hvad tænker jeg, hvorfor tænker jeg det jeg tænker og hvordan ændrer jeg det jeg tænker, hvis det er fordelagtigt at gøre det. I Buddhistiske meditationer siger man: “Tidligere tanker, ord og handlinger, er blevet vores verden i dag, og vi sår nu frøene for vores fremtid”. Sådan tror jeg det er. Men jeg kan ikke frit vælge mine tanker. Teoretisk set kan jeg, men i praksis er jeg låst fast i et begrænset udvalg. Jeg tror det er muligt, ved hård og vedholdende træning, at gøre udvalget større. Og handlinger, og oplevelser kan også ændre tanker. Så måske er det ikke altid i nævnte rækkefølge. Så hvad vil jeg gerne kunne tænke som jeg ikke tænker nu? Det vil jeg tænke over 
Nå det kører af sporet, men det handlede oprindelig om bogen jeg venter på
Det er også vigtigt at afsætte tid til at være i stilhed. Det vil jeg bruge mere tid på. Både hjemme og i naturen.
Er der nogen grund til at skrive om det der foregår i samfundet i øjeblikket? Sociale Medier er et ekkokammer og jeg tror det er vigtigt finde nogle få der driver debatten på en intelligent måde, og slukke for resten.
Slut
25-3-2021
Dagens rant om at elske at være i krise
I går spurgte min mor mig om jeg har det dårligt, fordi jeg ofte skriver at jeg er i krise. Og jeg svarede at jeg har det fint, mit humør er fint.
Jeg får noget godt ud af det vanvid jeg lever i.
Jeg kom til at tænke på den, angiveligt forkerte, antagelse og historie, der fortæller at det kinesiske tegn for krise er sammensat af to tegn, der betyder mulighed og fare.
Det passer ikke, men det er en god historie. At være i en såkaldt krise, betyder ikke nødvendigvis at man har det dårligt. Jeg er i en krise. Jeg skal gerne finde en indtægtskilde inden for 11 måneder og det er da lidt stressende, selvom jeg stadig er ved godt mod og optimistisk. En af de største stressfaktorer for mig er tanken om at jeg måske ikke udnytter tiden optimalt.
Jeg synes det er problematisk at jeg lever i et land, og tilsyneladende en hel verden, der er ramt af en massepsykose over en ret ufarlig influenzalignende corona variant, med 99.98% chance for at overleve.
Mennesker har den mest udviklede hjerne af alle væsener. Men når vi bliver bange, skifter vi til overlevelsestilstand og benytter kun reptilhjernen eller krybdyrhjernen.
Den beskæftiger sig kun med at holde dyret i live for enhver pris. Alt andet er nedprioriteret.
I den tilstand kan man ikke se ting i større sammenhænge, man søger ind i flokke af ligesindede, og man ofrer gerne andres liv for at redde sit eget.
Det er som at eje en bil med 400 hk og 6 gear, men køre i 1. gear hele tiden. Var det en god sammenligning? Kunne ikke finde på noget bedre.
Det mest spændende er tanken om at forsøge at skabe et helt andet liv. En ny måde at tænke på og leve på. Vi er udfordret fordi magtgale mennesker forsøger at udnytte en påstået krise til at begrænse menneskers frihed. Dem der ikke har gennemskuet det, vil gerne leve i et bur, hvis de bare kan få lov til at overleve. Hvis bare dyrepasseren kommer forbi 3 gange om dagen med foder, er de tilfredse.
Men tilbage til min krise – den er vigtigst
Jeg håber ikke jeg bruger min hjernes fulde kapacitet. Jeg håber der er ubenyttede ressourcer til rådighed. Ellers er jeg på spanden
Denne krise har fået mig til at gøre ting jeg ikke troede jeg kunne. Jeg mangler stadig at løse et par fundamentale udfordringer, men det skal nok komme.
Men vi skal tænke ud af buret 
Det blev kort, jeg er ikke inspireret i dag 
24-3-2021
Dagens virus-rant
I går så jeg 2 frisører der udtrykte taknemmelighed over at få “lov til” at åbne deres butik.
Det svarer til at jeg skal være taknemmelig for at en tyv der har stjålet min bil, kommer og afleverer den tilbage, men dog på den betingelse at jeg kun må køre i den mandag og torsdag. Lyder det rimeligt? Nej, på ingen måde. Det er min bil, ingen har ret til at stjæle den. Men de to opslag viser hvor lidt folk tænker og reflekterer. De er ramt af Stockholm syndromet. Det er pinligt, men ikke overraskende. Men nu kan de “få lov til” at tjene lidt håndører, på betingelse af at folk fremviser den digitale jødestjerne.
Dagens skriverier handler mindre og mindre om virus. Måske fordi der ikke er nogen virus? Kan du se den? Det har intet at gøre med at inkompetente politikere har smadret landet, nej, den følger bare årstiderne, som den slags vira gør.
Og det har aldrig handlet om virus, men om politisk magt, og det latterlige show vi ser nu, handler om at det dybt frastødende menneske, Mette F. – skal have maksimalt ud af dette meningsløse “genåbnings” cirkus. For hende er meningsmålinger vigtigere end smittetal, som i øvrigt er ligegyldige, da hovedparten er falsk positive.
Og det var dagens vredesudbrud.
Som en person skrev på fb – “Det er blevet alt for nemt at være rebel – man skal bare opføre sig normalt” .-D
Og nu til noget helt andet, som Monty Python sagde.
Jeg har besluttet mig for at dele mine rants op. Så der bliver virus-rants og alt-mulig-andet-rants
23-4-2021
Dagens historie handler ikke om virus. Den handler mest om at få noget godt ud af kriser.
Hvad skal jeg skrive om i dag? Jeg ved det ikke endnu, men skrives skal der.
Jeg genhører en bog der hedder “Yoga and The Dark Night of the Soul”, skrevet af Simon Haas. Den er baseret på “The Bhagavad Gita” den ældgamle tekst fra indisk hinduistisk filosofi. Gita’en, som den kaldes blandt venner, var Mahatma Gandhi’s foretrukne sted når han søgte råd og vejledning.
Eknath Easwaran, der også har skrevet bøger baseret på Gita’en, skriver at den ikke kun henvender sig til Hinduer, men til alle der ønsker et mere lykkeligt liv. Det er en håndbog.
Teksten kan forvirre fordi “The Dark Night of the Soul” også er en titel på en bog af munken John of the Cross. Han var en spansk munk af karmelitter ordenen og levede til 1591.
Jeg har forsøgt at høre den, men den er lidt for tungt til mig.
Men Simon Haas bruger udtrykket til at beskrive en tristhed, en krise, en depression, eller hvad man nu vil kalde det. Måske sker det når man ikke længere kan finde mening i den materielle verden. Det nytter ikke at købe en ny iPad, tøj eller andre lækre ting. Det virker tomt og meningsløst. Eller når man mister sin identitet, hvis man mister sit job, en kæreste eller helbredet er udfordret? Eller man bare ikke længere tror på den historie man får fortalt.
Yoga betyder ikke at man skal stå på hovedet for at læse bogen. Yoga består af 8 punkter, blandt andet defineret af Patanjalis “The Yoga Sutras”. Jeg tror målet er Samadi, en følelse af ro og sammensmeltning og helhed. De fleste punkter har flere underpunkter, så jeg gider ikke skrive dem alle. Det var ellers min mening, men det kommer til at tage for lang tid. De hedder Yamas, Niyama, Asana, Pranayama, Pratyahara, Dharaṇa, Dhyana og Samadhi. Et par af dem kender jeg allerede. Asana er de fysiske øvelser, og Pranayama er åndedrætsøvelser.
Det der interesserer mig mest er et underpunkt til Yamas, der hedder Brahmacharya. Det oversættes ofte til cølibat, men det er det ikke nødvendigvis. Det betyder nærmere afholdenhed. Ingen, eller kun meget få behov. Få behov = frihed. Det betyder ikke at jeg lever sådan, men det fascinerer mig og det er værd at stræbe efter.
Hvor vil jeg hen med alt det her
Jeg vil gerne fortælle at kriser kan være fantastiske muligheder til udvikling. Eller det vil bogen fortælle, og jeg er enig. Så hvorfor være ked af at være i en krise når det er en fantastisk mulighed. Så enkelt er det ikke, men det er værd at overveje.
Hvorfor skriver jeg det ned, når jeg bare kan henvise til allerede eksisterende artikler? Fordi jeg også lærer noget ved at skrive det ned og fordi jeg øver mig i at skrive
Jeg kæmper også selv med en krise 
Jeg eksperimenterer lidt med at male. Jeg kan godt lide at fotografere og at lave video, så jeg tænkte, hvorfor ikke også begynde at male. Jeg har før malet og tegnet, men har lagt det på hylden efter en periode.
Jeg har svært ved at se formålet med at male. Hvis det er for at lave et billede af virkeligheden er det nemmere at bruge et kamera. Det er hurtigt og meget præcist.
Jeg er kommet frem til at et dekorativt formål ikke er nok for mig. Nogle malere er gode til det. Jeg har set mange, også etablerede kunstnere på youtube kanaler og meget af det undrer mig og jeg synes ikke det er godt. Men jeg har nok misforstået noget.
Planen er at fortsætte med at eksperimentere så længe jeg synes det er interessant. Måske finder jeg noget der giver mening. I går besluttede jeg at akvarelmaling ikke er for mig – det er noget fedteri og det kræver planlægning og selvbeherskelse. Det gider jeg ikke.
Jeg har lagt mærke til at at selv et dårligt billede kan være interessant at se på bagefter. Selv efter en frustrerende maleoplevelse.
Mit skriveri fungerer ikke i dag – men selv på en mindre god dag, skal det holdes ved lige. Og måske har jeg alligevel lært noget. Det bliver bedre i morgen
Slut
22-3-2021
Dagens historie handler om at føle sig som en svindler og så det sædvanlige virus-rant
Det første jeg læste i morges var et fb opslag af Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske.
Han skrev: “Nej, Dr. Mary Ramsey, sådan bliver det ikke.” og han havde vedhæftet et screendump af en udtalelse fra ovenstående, omhandlende restriktioner flere år frem.
I kommentarfeltet skrev en af mine andre foretrukne kritikere af dette proportionsforvrængede vanvid, Lars Christensen:
“Disse mennesker vil ikke give slip. Og det er præcis det samme i Danmark.
Vi bliver simpelthen nødt til at kræve, at der trækkes en streg i sandet. I Danmark kunne man passende sige – lige meget hvad så falder alle restriktioner 1. juni 2021.
Hvis vi ikke gør noget i den stil, så kommer vi aldrig ud af det her. Næste gang er det influenza eller lungebetændelse, der bliver undskyldningen for at fortsætte med at indskrænke vores rettigheder.”
Det er faktisk stadig morgen. Kl. er 6 i skrivende stund. Himlen er lyserød – helt fantastisk flot. Jeg burde stå nede ved Petersværft på Sydsjælland, sammen med mit kamera
Men tilbage til historien. Jeg er fuldstændig enig. Denne virus har aldrig berettiget til så voldsomme indgreb i menneskers liv og rettigheder. Der har aldrig været sundhedsfagligt belæg for at lukke landet. Det er selvfølgelig ikke noget jeg har fundet på eller er kvalificeret til at vurdere.
Og nu vælter det frem med dokumentation der viser at de lande og stater i USA, der ikke har lavet disse indgreb, har haft præcis den samme smittekurve og samme dødelighed, som dem der har smadret folks liv med totalitære overgreb.
Og som Lars Christensen skriver, det handler ikke om virus, og disse magtmisbrugere, kaldet politikere, har svært ved at give slip på deres nyfundne kilde til uindskrænket magt. De render rundt som høns med afhuggede hoveder og finder på de mest bizarre ting. Det giver ingen mening, men tjener til at deres beundrende vælgere skal synes de er handlekraftige og beskyttende. Det er latterligt og jeg håber det har den modsatte effekt og det tror jeg også det har. Flere og flere vågner.
Problemet for Tom Jensen og hans kolleger, er at der stadig er mange penge i frygthistorierne. De gule breaking skilte sælger, så han er fanget i en dobbeltrolle.
Nu gider jeg ikke skrive mere om det – for det er det samme og det samme og det samme.
Husk på lørdag er der Men in Black demo kl. 19. Det starter i Folehaven.
Hvad vil jeg så skrive om?
Jeg vil skrive om Impostor syndromet. Jeg troede det staves Imposter, men det er måske på engelsk? Med skide være med hvordan det staves. IS er følelsen af tvivl om man er god nok. Jeg havde det af og til på min gamle arbejdsplads. Nogle gange når jeg gik i bygningen, og kiggede på folk der sad og arbejdede, kontorer hvor folk sad i møde, kunne jeg godt tænke “hvad laver jeg her – hvordan er det lykkes mig at komme herind, når jeg ikke ved noget.” Jeg er en svindler
Det gik over, men det kom af og til tilbage.
I går så jeg igen et interview med marketing guruen Seth Godin og han fortalte at han ofte får stillet spørgsmålet. “Hvordan kommer jeg af med Impostor syndromet?”
Hans svar er: “Du kommer ikke af med det og du skal og vil ikke af med det”.
Fordi Impostor syndromet er et tegn på at du udvikler dig, at du bevæger dig ud i nye territorier, steder du ikke har været før. Og det er godt.
Nu gider jeg ikke skrive mere
Slut
21-3-2021
Dagens emne: Modstand og at omfavne.
I går så jeg en video med en kvinde, Lorie Ladd, der taler om modstand, og vigtigheden af at man ser på sin modstand og “omfavner” den, accepterer den, ser den i øjnene og integrerer den.
Og i går skrev en fb ven, som jeg ikke har mødt endnu, en kommentar til en af mine historier. Og i denne kommentar nævnte han den danske frihedskæmper Kim Malthe-Bruun. Frihedskæmpere blev også kaldt “Modstandsfolk”. La Résistance på fransk og Resistance fighters osv.
Kim Malthe-Bruun var 21 år da han blev henrettet i Ryvangen i Hellerup d. 6. april 1945. Jeg læste det sidste brev han skrev til sin mor. Han var rolig og han fortrød ikke. Men hjerteskærende.
Jeg kom også til at tænke på en forfatter der hedder Steven Pressfield. Jeg har læst en del af hans bøger, som gjorde stort indtryk på mig. Men alligevel havde jeg glemt dem
De hedder “The War of Art”, “Turning Pro” og “Do the Work”. Han har også skrevet skønlitteratur, men det har jeg ikke læst.
Jeg så også et interview med en marketing guru der hedder Seth Godin. Han er genial.
Jeg har set og hørt en hel del med ham, både bøger og interviews etc.
Jeg tror ikke den modstand jeg taler om i de forskellige kategorier, er den samme slags, men når det nu er det samme ord der bruges, og fordi det dukkede op flere gange i går, fik jeg lyst til at skrive om det. Måske for at skabe lidt “orden” på det
Så dagen i går, havde modstand som hovedtema
Steven Pressfield skriver om emnet i sine bøger. Han kalder det også “Resistance” og han mener det er kreative menneskers største problem. Det bunder i frygt. Frygt for at fejle, for succes, for at blive eksponeret. Modstanden kommer til udtryk i vores store udvalg af overspringshandlinger – mærkelige ting vi finder på for at udskyde at sætte os ned og skrive, male eller hvad vi nu har valgt.
Seth Godin siger nogenlunde det samme. Perfektionisme er frygt. Og der er kun en vej. Do the work. Gå i gang og accepter at det meste af det man producerer, er mindre godt, eller ubrugeligt. Men hvis man vælger at bruge 5 timer om dagen på noget, vil underbevidstheden beslutte at man ligeså godt kan gøre det så godt som muligt. Og af og til vil man producere noget brugbart.
Hvis en begrundelse ikke afholder alle fra at gøre det, er det ikke en begrundelse, men en undskyldning.
– Seth Godin
Lorie Ladd taler om modstand på en anden måde, Det er angsten for forandring. Det er trygt at blive hvor man er, så egoet forsøger at fastholde status quo. Hvis man gerne vil udvikle sig og ikke længere lade reptilhjernen kontrollere, må man bevæge sig ud i nye oplevelser.
Det føles utrygt.
På engelsk bruges altid ordet “embrace”. Det betyder at omfavne.
Det har jeg misforstået, for jeg tror, eller har troet, at det betyder at “acceptere”. Som at leve med at det er sådan. Men det er forkert. Det står helt klart
Nu forstår jeg, eller tror jeg forstår, at embrace betyder “se i øjnene”, forstå at det er sådan og ikke skubbe det væk, men kigge på det. Så kan man arbejde med det.
Og hvad så med modstandsfolk under krigen. Det var folk der ikke ville acceptere besættelsen af deres land, og de tog en beslutning og vurderede at det var prisen værd at kæmpe. Nogle betalte med livet, andre blev psykisk påvirket resten af livet. Og selvfølgelig var der også nogen der kom videre uden store mén.
Jeg har stor respekt for dem der kæmpede for frihed. Og ret rystet over hvor lidt frihed betyder for mange i dag.
I øjeblikket laver jeg en kreativ øvelse. Jeg forsøger at male et billede hver dag. I starten var det bare et forsøg for at øve mig og se om det er noget for mig. Jeg havde tænkt mig at tage det med ud i naturen, når vejret bliver lidt varmere. Men så blev det til at jeg ville offentliggøre billedet på sociale medier for at udfordre mig selv. Men det jeg lavede i går, var så dårligt at jeg ikke vil vise det til nogen.
Ifølge Godin og Pressfield, og mange andre, var det ikke spild af tid, maling og papir, Jeg forsøgte og måske lærte jeg noget. Jeg kunne godt mærke modstand. Jeg var irriteret da jeg malede. Jeg kan ikke se meningen med det. Det bliver ikke godt. Jeg har ikke styr på teknikken. Akvarel er nok ikke noget for mit temperament. Jeg skal nok slet ikke male. Men jeg har gemt billedet.
Jeg kan godt høre det ikke lyder så modigt, når jeg sammenligner min maleøvelse med frihedskæmpere der gav deres liv
Det her skriveri hænger vist ikke sammen, men det var et forsøg på at forstå hvad modstand er og at omfavne ikke betyder at acceptere – nødvendigvis.
Jeg kan mærke at jeg har modstand mod at lægge det ud på fb, men jeg gør det alligevel
Slut
20-3-2021
Dagens historie handler om forandring og Picasso
De sidste 2-3 dage har været eftertænksomme for mig. Det skal man passe på med 
Jeg har brugt lidt tid på at lave en liste over den forløbne periodes mindre og større forandringer der er sket i mit liv. Det kan være ganske ubetydelige ting, men også lidt større ting.
Det er meget interessant at skrive det ned, for at se det på skrift giver overblik. Og i skriveprocessen dukker ofte glemte oplevelser op. Selvom det kun er ganske få uger eller måneder siden det er sket. Så det er godt at skrive.
Jeg har før forsøgt mig med at skrive en “journal” eller dagbog, men det er aldrig blevet en fast rutine. Typisk er det noget jeg gør hvis der er noget der gå mig på. Ellers glemmer jeg det. Og sjovt nok var jeg lige ved at glemme at jeg faktisk har skrevet dagligt på sociale medier, i flere måneder. Men det er offentligt. Journaling er privat. Men alligevel en fast skrive rutine der til tider også har været ret åbenhjertig.
Man skal ikke undervurdere små forandringer. Jeg tror på den akkumulerede effekt.
Det er næsten ikke værd at bruge tid på virus-galskaben. Ethvert voksent menneske kan se at det kun handler om meningsmålinger, politisk profilering og magt. Og det har det gjort siden marts 2020.
I mellemtiden går firmaer konkurs, arbejdsløsheden stiger, unge får ødelagt deres uddannelse og mange bliver psykisk negativt påvirket. Men for kyniske levebrødspolitkere betyder det intet.
Men jeg tror på at det kan nytte noget at skrive og at oplyse.
Pudsigt at folk er så afhængige af oplevelser, at de næsten vil gøre hvad som helst for at få lov til at komme i Zoo, på en restaurant eller i biografen.
Behov er et fængsel. Tror jeg vil lave en t-shirt: Færre behov = større frihed.
Man kan kun opdrage en hund fordi den vil gøre næsten alt for at få en hundekiks.
Nå – nu ikke mere om det.
Der er mange andre ting jeg hellere vil skrive om.
I går læste jeg en spændende artikel om Picassos holdning til kreativitet, ideer og intuition. https://www.brainpickings.org/…/picasso-brassai-ideas…/
Det er et emne der har interesseret mig i meget lang tid.
Artiklen nævner spørgsmålet om ideer kommer tilfældigt eller om de konstrueres bevidst.
Picasso svarer:
“I don’t have a clue. Ideas are simply starting points. I can rarely set them down as they come to my mind. As soon as I start to work, others well up in my pen. To know what you’re going to draw, you have to begin drawing… When I find myself facing a blank page, that’s always going through my head. What I capture in spite of myself interests me more than my own ideas.”
Især den sidste sætning finder jeg interessant. Jeg forstår det sådan at det mest interessante er det der sker som resultat af det han gør bevidst. Man gør noget på et bevidst plan, men det interessante er det der opstår fra det ubevidste. Men det ubevidste kommer kun til overfladen hvis man gør noget bevidst
Måske tager jeg fejl, måske har jeg misforstået det hele, men det er interessant
Nok om det.
Slut
19-3-2021
I dag har jeg intet behov for at kommentere virus-psykosen
I stedet vil jeg gerne spørge om nogen kan anbefale bøger, eller andre kilder, om dansk grammatik? Det er på tide at jeg lærer dansk
Slut
18-3-2021
Dagens tekst
Nå Mette F. – Hva’ så? – DER. Hvad venter vi på?
En ny mutation? Nogle tal der går op eller ned? En ny prognose der skyder helt ved siden af? Du må snart finde på noget.
Jeg tror det er på tide at Danmark åbner helt. HELT åbent.
Men problemet er jo så – tømmermændene.
Det har været en fed fest for dig. Uindskrænket magt, ingen politisk opposition, censurering af kritikere, gode meningsmålinger, fri for at svare på ubehagelige spørgsmål.
Men nu er det ved at være slut. Det har været slut i lang tid. Kun gennem målrettet manipulation er det lykkes at holde gang i festen, meget længere end den skulle have varet.
Jeg har hørt at det er muligt at udskyde tømmermænd ved at drikke et par guldøl efter branderten. Jeg har ikke personlig erfaring med metoden, men det siges.
Så hvis du ikke snart finder på noget, vil hverdagen komme tilbage og du skal forholde dig til konsekvenserne af festen. Møblerne er smadret, gardinerne er brændt af og der er bræk overalt. Mange er kørt på skadestuen med alvorlige skader.
Så nu venter konsekvenserne, og forhåbentlig nogle retssager. Og det glæder jeg mig til.
Tekst slut
17-3-2021
“Det er ikke et sundhedstegn at være veltilpasset et gennemgribende sygt samfund.”
– Jiddu Krishnamurti
Dagens skriveri handler mest om at jeg har fundet en ny automekaniker og en del om udskiftning af ventilatorrem
I går var en god dag. Jeg mødte min nye mekaniker. Han er en af de vågne, så hvis du ønsker at hænge ud med vågne mennesker, mangler en mekaniker og er villig til at køre til Næstved, så ved jeg hvor du kan finde ham. Skriv til mig, hvis du vil vide mere.
Jeg havde “tilfældigt” hørt at han fandtes og jeg besluttede mig for at køre ned og se, høre og mærke om han skulle være den der overtog omsorgen for min kære bil.
I mange år har jeg haft en mekaniker i Hundige, men han er ved at trække sig tilbage på grund af alder. På trods af at han kun er 80 år. Men helbredet har drillet lidt, efter 30 år som hjertepatient.
Jeg er glad for bilen, for den giver mig mulighed for at komme ud i landet og gå ture med venner, både gamle og nye, eller alene med mit fotoudstyr.
Den havde aktuelt det mindre, men ret irriterende problem, at kileremmen, også kaldet ventilatorremmen, ikke var strammet nok efter den blev udskiftet i december sidste år.
Så hver gang jeg startede bilen, hylede den i flere minutter, indtil den pludselig stoppede. Jeg havde bedt min gamle mekaniker om at skifte remmen fordi den gamle var slidt og også hylede lidt.
Det havde han gjort, men han havde ikke strammet den ordentligt, og han havde ikke udstyr til at gøre det, fortalte han mig først bagefter. Så kort tid efter reparationen, begyndte hyleriet igen, men denne gang værre end før.
Det var en af årsagerne til at jeg måtte søge efter et nyt sted.
Dagen i går var en blændende flot solskinsdag. Jeg pakkede bilen med fotoudstyr og madpakke, for jeg overvejede at køre videre sydpå efter mødet, og gå tur ved et af mine favoritsteder, når jeg nu alligevel var på Sydsjælland.
Bilen hylede som forventet da jeg startede og det stoppede efter et par minutter, som det plejede, og jeg satte kursen mod syd. Det sidste stykke fik jeg hjælp fra GPS’en og jeg fandt stedet.
Jeg gik ind på værkstedet og der stod en person og arbejdede på en lille sølvgrå bil på en lift. Jeg spurgte efter navnet. Og det var ham. Jeg præsentere mig og fortalte hvorfor jeg kom og hvorfor jeg havde valgt ham. Han lyttede opmærksomt og jeg fik tid til at tale. Da det gik op for ham at jeg også er en af de vågne, lyste han op i et stort smil og jeg fik et kraftigt håndtryk.
Så gik samtalen i gang, om både vores fælles emne og min bils tekniske problem.
Jeg havde ikke forventet at han ville kigge på bilen med det samme. Meningen med besøget var at jeg ville undersøge om han skulle være min nye mekaniker. Det kan man fornemme og jeg vil ikke bare overlade min bil til en person jeg ikke kender
Det kan sammenlignes med en tandlæge. Hvis en person skal stikke fingre og instrumenter ind i min mund, for derefter at udskrive en regning, er det vigtigt at jeg har tillid og mærker en god vibration.
I 2019 gik min tandlæge på pension og jeg svingede ikke rigtig med den tandlæge der overtog hans patienter. Efter en mindre “krise” fandt jeg en anden i samme klinik og hende er jeg virkelig glad for. Så alt er godt igen.
Mekanikeren bad mig om at køre bilen op til porten ved værkstedet, så ville han lige kigge på det. Det gjorde jeg og før jeg så mig om, havde han kørt bilen op på en lift og var i gang med at stramme remmen. For en mekaniker er det en ganske lille reparation, men det kan være besværligt at komme til fordi motorrummet er tæt pakket på mindre biler.
Han kørte derefter en kort tur for at checke. Lyden var væk.
Jeg kan lide stedet og jeg kan lide ham. Værkstedet er pænt, lyst og rent og virker moderne.
Så nu har vi aftalt at jeg kommer forbi med bilen når noget skal laves, og når den skal synes til efteråret. Han har en lånebil, så jeg kan få noget at køre i mens min bil bliver behandlet. Det var heldigt at han kunne lave remmen med det samme, men det er ikke noget man kan forvente han har tid til.
Jeg fik hans tlf. nr. og vi sagde farvel. Jeg besluttede at jeg ikke ville køre videre på tur, men valgte at køre hjem. Det var blandt andet på grund af lyset. Fotonørder som mig bryder sig ikke om det hårde klare sollys der var i går.
I dag kører jeg derned med en af mine halv-vågne venner. Så går vi turen.
Du har måske undret dig over hvilken funktion en kilerem har? Måske ikke?
Den driver generatoren der lader batteriet og ventilatoren der trækker luft ind til køleren. Muligvis andre funktioner, men det er jeg ikke sikker på. Måske varierer det på forskellige bilmodeller. Den skal ikke forveksles med tandremmen, som er noget helt andet.
Slut
16-3-2021
Dagens vækkelsesprædiken
Det er pudsigt så mange der stadig undrer sig over at regeringen ikke åbner landet når smittetal, indlagte, døde osv. er meget lave og har ligget stabilt i meget lang tid.
Tror de virkelig stadig det handler om virus? Eller spiller de bare “uvidende”?
Dette cirkus har aldrig handlet om virus, men om magtgale politikere der opportunistisk udnytter en relativt harmløs virus, til at gennemføre et politisk projekt og styrke deres egen magtposition.
Det er sket med, især efter danske forhold, overraskende kynisme. En totalt lukkethed, egenrådighed og kvalmende grænseoverskridende selvpromovering. Og en villighed til at benytte metoder man ikke har set før, eller troede var muligt, i et lille fredeligt land som Danmark.
Hvorfor er landet så stadig lukket. Fordi de lige skal have de sidste foranstaltninger på plads til at kontrollere pøblen fremover. Vaccinepasset på mobiltelefonen er godt at have, som et værktøj til at kontrollere folk. Det er irrelevant i forhold til virus, for de sårbare er vaccineret og så er der også stadig nogen der har et immunforsvar, selvom det er gået af mode at tale om det. Og flokimmunitet er angiveligt opnået. Desværre er passet forsinket, så åbningen af DK er udskudt på ubestemt tid. Men det generer dem ikke at smadre danskernes liv for at opnå mere magt. Og hvis det først bliver indført, kan det jo bruges til så meget andet. Et dejligt værktøj for en regering med et totalitært mindset.
Og de er bange for at åbne for tidligt, fordi de ved at smitteniveauet IKKE stiger. For så vil folk jo opdage at nedlukningerne er meningsløse, uden videnskabeligt grundlag. Nye undersøgelser bekræfter netop dette. Lockdowns virker ikke mod virusspredning, men er meget destruktive på mange andre områder.
Nedlukningernes formål er at presse folk, så de er villige til at gøre alt, for at få deres liv og økonomi tilbage.
Og regeringen fremstår handlekraftige. Tricket er at holde deres vælgergruppe økonomisk skadesløse, så meningsmålingerne ikke bliver påvirket negativt.
Danmark agerer som en bananrepublik. Politiet sættes ind mod systemkritikere og man giver dem ekstraordinært høje straffe for at statuere eksempler, så folk bliver bange for at ytre sig kritisk. Uhyrlige påstande blive fremsat for at gøre folk bange og for at retfærdiggøre deres destruktive handlinger.
Hvorfor skriver jeg det her? Det er jo bare gentagelser. Men det nødvendigt at gentage, for det skal stoppes.
Heldigvis er modstanden stor og jo mere absurd det bliver, jo lettere bliver det at være kritisk. Flere og flere kan se at noget er helt galt.
Vi har lavet en gruppe der hedder “Helt ud i skoven” og her samles de naturvandringer der bliver arrangeret fremover. Det gør det mere overskueligt og lettere at planlægge. https://www.facebook.com/groups/876915669830705
De spontane arrangementer med få timers varsel holder ikke
Formålet med turene er at møde ligesindede der også har gennemskuet røverhistorien 
15-3-2021
Dagens anti-rant rant
Så er det mandag og posten skal ud.
Vincent Van Gogh og hans bror Theo Van Gogh. ligger begge begravet i Auvers Sur Oise. Den lille by ligger ca. 30 km nord-vest for Paris. Vincent boede der de sidste 3 måneder af sit liv, og Theo, der finansierede Vincents liv som kunstner, døde selv ca. 6 måneder senere. Vincent levede i 37 år og Theo kun 33 år.
Deres gravsted besøges årligt af 250.000-300.000 mennesker. Hvorfor vil så mange mennesker besøge en afdød kunstners gravsted. Mit gæt er at mange kan identificere sig med Vincents tragiske liv, så besøget bliver en pilgrimsrejse. Der var ikke meget der lykkedes for Vincent . Hans liv var en katastrofe på alle måder. Men han gjorde noget som jeg tror mange drømmer om, og han var heldig at hans bror tjente godt og kunne, og ville hjælpe ham økonomisk
Jeg ved ikke om Vincent selv følte han fortjente mere anerkendelse. Men jeg tror han var ked af at han ikke kunne finde mere støtte, eller interesse, for det han brændte så stærkt for. Det tror jeg mange kan genkende. Tænk at han ikke kunne dele billeder af sine malerier på Instagram 5 minutter efter han havde malet dem – det må da være et helvede
Men han gav den fuld gas og han malede mindre end 10 år, inden det sluttede.
Så han udlevede sin passion og det tror jeg at mange drømmer om. Ikke alle har en passion og det er også ok. Men frygten, økonomien og andre forpligtelser, står ofte i vejen. Det kan jeg godt forstå.. Det kræver mod.
I går gik jeg en naturvandring med en person jeg aldrig har mødt før. Det ligger ikke til mig at gøre sådan noget, men det generer mig overhovedet ikke. Det var hyggeligt og vi kom vidt omkring i samtalen. Vores fælles reference er at vi begge for længst har mistet tilliden til regeringens CV19 politik, og mener at det er helt ude af proportioner.
Et emne vi havde oppe var at der skal være mere fokus på at skabe alternativer til den agenda som regeringen tilsyneladende har planlagt. Hvis man vil skabe et a og b-hold, skal der skabes muligheder for b-holdet. Og vi talte om et emne jeg har været opmærksom på i lang tid – at der er for meget whineri og frygtretorik blandt de kritiske. Der er ikke meget forskel på at være i disse grupper og at læse mainstream propagandaen og regeringens usandheder, der kun tjener til at holde folk i frygt. Jeg vil hellere læse om forslag til alternative løsninger, andre måder at leve, andre måder at finde den sociale kontakt, måder aktivt at bekæmpe regeringen, nye politiske initiativer osv. Det gælder om at se andre muligheder og ikke spille med på regeringens præmisser.
Så stop whineriet – NU
Gad vide hvad Vincent tænkte om fremtiden, om at blive gammel, hvordan det skulle gå for ham. Nu løste han jo problemet ved at skyde sig selv, men det er en ekstrem metode kun de færreste vil vælge, og som ikke kan anbefales 
Der er nogen der har en teori om at han ikke skød sig selv, men blev skudt ved et uheld i den mark hvor han stod og malede. Det er også underligt at han skød sig ind i brystregionen.
Jeg vil ikke skrive mere i dag.
Slut
14-3-2021
Dagens virus-historie. Ikke rant i dag.
Lad mig lige minde om at der er gåtur for borgerrettighedsforkæmpere i dag kl. 13.00. Det er ved Boserup skov i Roskilde.
Men dagens historie skal handle om det jeg oplevede ved M.I.B. demoen i går. Det startede igen ved Hulgårds Plads i NV og der var ganske mange mennesker, men ikke helt så mange som sidst. Det undrede mig lidt, da jeg havde forventet at den absurde dom på Nanna Fri, ville få flere til at forlade sofaen.
Demoen havde ikke helt den samme stramme styring og disciplin, fornemmede jeg. Men det gik og der var ganske mange, og stemningen var god. Det virkede som om der kom flere undervejs, men det er meget svært at vurdere når man går midt i en stor menneskemængde. Jeg havde det lidt underligt, måske fordi jeg havde været meget tidligt oppe for at checke min årsopgørelse 
Om det var det der var årsagen til at jeg følte mig “ved siden af mig selv” ved jeg ikke, men sådan var det.
Som det ofte sker, mødte jeg en person og faldt i snak. Jeg kalder personen for X, for X er anonym i debatten og arbejder undercover. Men det X fortalte var så opløftende at jeg bliver nødt til at dele det. X er i job der har en klausul der forbyder X at blande sig i CV19 debatten. Det kan betyde tab af annonceindtægter og det ville være katastrofalt for virksomheden. Men X har lavet en anonym profil til sociale medier og var aktiv i debatten på den måde.
Et familiemedlem til X, som jeg kalder Y, havde det på samme måde, og det interessante var at Y tidligere havde været glødende Socialdemokrat. Men partiets helt uacceptable opførsel under CV19 hysteriet, fik Y til, i afsky, at vende partiet ryggen og har i dag intet tilovers for dem.
Nu modarbejder Y dem på alle måder, men i en helt anonym rolle. Y bruger sit store netværk og relevante viden, til at hjælpe dem der er mere synlige i debatten.
Den historie synes jeg er så opløftende at den skal deles, fordi det fortæller at der faktisk findes socialkammerater der vågner op og tager afstand fra det totalitære vanvid som partiet har igangsat.
Vi talte også om Nanna Fri’s dom og X fortalte at hun muligvis får en bedre, mere erfaren og specialiseret forsvarsadvokat. Lad os håbet at det bringer dommen ned på et mere realistiske niveau. Som minimum skal den latterlige CV19 paragraf fjernes.
Så har jeg også en anden sjov og ikke særlig relevant historie. Jeg vil afsløre at jeg har en pervers tendens. Jeg kan faktisk godt lide at høre sækkepibemusik, dog kun i kortere perioder og i rette kontekst 
Og hvad hørte, jeg i går, da jeg ankom til Hulgård Plads? En person havde taget sin sækkepibe med og fyrede den af på torvet 
Apropos klausuler. Gad vide hvor mange der har lyst til at ytre sig kritisk overfor CV19 håndteringen, men holder sig tilbage fordi de er bange for konsekvenserne. De kan miste kunder, job, venner og familie. Det er nemmere at tie stille. Det er meget forståelig. Men kom nu ind i kampen, for der er meget på spil og det handler ikke om virus.
Vi var heldige med vejret og demoen forløb fredeligt. Selvfølgelig med fyrværkeri og seriøse kanonslag, men det bidrager til stemningen 
Den lange gåtur alene tilbage til bilen var også denne gang et antiklimaks og jeg havde glemt at tage earphones med, så jeg kunne ikke høre lydbog. Jeg var overladt til mine egne tanker i over en time. Det er ikke noget at spøge med 
Det var dagens historie.
Husk gåtur
Hvis du har gode forslag til kommende gåture, helst i naturen og gerne smukke steder, helst på Sjælland, må du meget gerne skrive.
13-3-2021
Dagens-sådan-er-det-at-bo-i-absurdistan-og-bizarro-world-rant
Bedst som man tror at nu kan det ikke blive mere vanvittigt og absurd. Ja så skete der alligevel noget i går der igen flyttede grænserne for galskaben.
En ung kvinde på 30 år, deltog d. 9. januar i en demonstration i København. Her holdt hun en tale og udtalte: “Lad os smadre byen på en ikke voldelig måde” – eller noget i den retning. Jeg deltog ikke selv i demoen, men hørte det tilfældigt på en livestreaming. Jeg tænkte ikke nærmere over det – det lød som en talemåde og ikke noget jeg tog bogstaveligt. Hvis nogen siger: “Lad os gå ud og male byen rød”, tager jeg ikke maling og pensel med i byen.
Men hun er altså blevet arresteret og har været varetægtsfængslet siden januar.
I går blev hun dømt til: Hold nu fast. 2 års ubetinget fængsel.
Det skal siges at hun også er anklaget for senere at have opfordret til uroligheder og andre ting, som jeg ikke kender til. Efter sigende er bevisførelsen meget svag. Det siges at også politiet gjorde deres til at fremprovokere konfrontation, men det mest interessante er at den normale strafferamme for den slags forseelser, er 1 år.
Og det der gør det virkelig absurd er, at man har lavet en paragraf der gør det muligt at fordoble straffen, fordi det handler om CV19.
Så hvis det havde være en demonstration med et andet tema fx klima, lønforhold, arbejdstid eller andet, ville straframmen være max. 12 måneders fængsel for en tilsvarende handling.
Så hvorfor skal den paragraf bruges i denne sag?
Det giver jo slet ingen mening. Men hvad har egentlig givet mening i siden marts 2020?
At gøre Danmark til en totalitær bananrepublik på grund af en virus som de fleste aldrig opdager og som 99.98% overlever, giver heller ikke mening.
Jeg fandt denne oversigt som nogen har lavet og jeg tillader mig at kopiere det for at sætte dommen i perspektiv. Det er en liste over personer der også har fået op til 2 års ubetinget fængsel og hvilke handlinger de har begået.
– Mand blev dømt for et seksuelt overfald, hvor han overfaldt en kvinde i Hjørring, og tiltvang sig anden kønslig omgang end samleje
– En mand fik 1½ års fængsel, efter han er blevet dømt for pædofili mod sin tidligere kærestes to mindreårige døtre
– To års ubetinget fængsel til en mand, der blandt andet var tiltalt for at frihedsberøve sin ekskæreste i 12 timer
– En 28-årig mand fra Horsens blev idømt to års ubetinget fængsel i Retten i Horsens for at have opbevaret 334 kilo hash
Det var bare et par eksempler. Vurder selv.
Er den høje straf et forsøg på at statuere et eksempel og gøre folk bange for at ytre sig kritisk overfor CV19 håndteringen. Måske. Er det et udtryk for statens desperation? Forhåbentlig.
Vil det virke? Nej, det vil det ikke. Tværtimod vil det få flere til at vågne op. Mange er vrede og der er allerede oprettet støttegrupper og indsamlinger til den dømte og jeg tror sagen vil blive anket og hun vil få en mildere dom eller blive frifundet.
Systemet har skabt en martyr og det vil sætte endnu mere gang i protesterne. Det er synd for Nanna, men godt for modstanden.
I aften er der Men in Black demo på Hulgårds Plads, 2400 NV kl. 19. Jeg tror at dommen vil få endnu flere til at deltage. Jeg håber ikke stemningen bliver voldelig, for man kommer længst med selvbeherskelse og fredelig adfærd.
Nå jeg tror jeg har fået luft, så jeg vil ikke skrive mere om det.
I går malede jeg et billede af et gammelt egetræ i Nordskoven ved Jægerspris. Det ligner lidt et væsen der står med udstrakte arme. I morges fik billedet en kommentar fra en fb-ven og han skrev at det mindede ham om et stort truende uhyre, men at det måske var fordi han i så lang tid er blevet påvirket med frygt og bekymring. Jeg svarede at jeg også så dette væsen, men foreslog at vi i stedet skulle beslutte at det var et stort kærligt beskyttende skovvæsen der ønskede at give et kram. Og vi blev enige om at sådan var det. En god påmindelse om at vi i altid selv vælger hvordan vi tolker det vi oplever. Så kom der også lige et lille lomme-filosofisk indslag, takket være Herman og min dårlige tegning 
Dagens rant slut
12-3-2021
Dagens Bizarro-virus-rant
Bedst som man tror det ikke kan blive mere bizart, hævder en “forsker” på RUC, at nedlukningen af DK har “reddet” 35000 liv. Sidste forår påstod Neil Ferguson fra Imperial College, UK, at hvis ikke Sverige valgte lockdown, ville 85000 svenskere dø. Det gjorde Sverige ikke. Og det skete ikke. Slet ikke. Overhovedet ikke. Sverige har angiveligt ikke engang statistisk overdødelighed i 2020.
Den danske påstand er ikke peer reviewed og ingen ved hvordan det er beregnet.
Jeg har forstået på kommentarer at en dansk politiker valgte at bringe påstanden i en tv debat i går. Hvem kan dog finde på det? Personen må da være fuldstændig blank. Ganske rigtigt, var det blankhedens dronning, Pia Olsen Dyr (gider ikke checke om det er stavet rigtigt).
Det er aldrig gået ret godt med forudsigelserne om den nært forestående jordens undergang, men så kan man da forsøge sig med bagudsigelser, hvis det ord findes?
Hvad med denne påstand? Havde man ikke lukket DK, var op til 5000 borgere blevet kidnappet af aliens i store rumskibe, og taget med til andre planeter. Det er en vild påstand, men svær at modbevise.
Jeg tror mange gerne vil med til en anden planet, hvis de fik tilbuddet. For dette sted er uudholdeligt for mange.
Forleden hævdede jeg at de vågne, der har gennemskuet farcen, skal være glade for at det bliver mere mere bizart og absurd. For jeg gætter og håber på at det vil få flere til at vågne og gennemskue det latterlige teaterstykke de ufrivilligt er blevet en del af. På grund af en virus som overleves af ca. 99.98%
Der er Ingen grund til at være bange for den virus, men god grund til at være bange for følgevirkningerne, som blind autoritetstro, totalitarisme og alt for mange magtbeføjelser til tåbelige mennesker.
Så fik jeg vist luft – det lettede
Husk at der er uformel vandretur i naturen på søndag kl. 13. Uanset vejret. Vågne, frihedskæmpere, tvivlere – alle er velkomne.
Bizarro-virus-rant slut
11-3-2021
Dagens virus-rant
I går var jeg sammen med helt normale mennesker, der tilsyneladende ikke er ramt af virus-psykosen. Vi talte slet ikke om det. Det var rart. Jeg har på fornemmelsen at der findes en stor gruppe mennesker, der med en vis distance betragter de absurditeter der sker. De undrer sig og finder det latterligt og ulogisk. De har ingen angst for virus og de ryster på hovedet, smiler indforstået og trækker på skuldrene. De lytter til deres sunde fornuft. Men de følger selvfølgelig reglerne nogenlunde. Jeg tror jeg mødte et par stykker fra den kategori i går, på en legeplads. De smørrede smil og ironiske kommentarer, afslørede dem. Og det glædede mig.
Og det er også den attitude man finder hos politiske journalister nu. F.eks. Qvortrup og de andre – de kan ikke tage det seriøst, men kommenterer med ironi og sarkasme.
Det er efterhånden svært at finde motivation til at skrive virus-rants. Det er som om vi er gået ind i en fase der er så absurd, at det er unødvendigt. Man skal virkelig leve på en anden planet hvis man ikke kan se at det hele er totalt politiseret og manipuleret. Det handler om meningsmålinger og magt. Virussen er kun en løftestang der bliver brugt til at få sine ting gennemført. Det kan lade sig gøre så længe man fortsat kan gøre folk bange, og da det bliver gradvist sværere, bliver metoderne mere desperate og lettere at gennemskue. Det er uhyggeligt at der findes mennesker der er så kyniske at de er villige til at skade så mange menneskers liv for at undgå at tabe ansigt i et politisk spil.
Men de findes, og der er rigeligt af dem. Det er grunden til at jeg ikke har respekt for politikere. INGEN RESPEKT.
Det var ellers min plan at jeg ville skrive noget om journaling. I gamle dage hed det en “dagbog” – tror jeg. Dengang var det noget man holdt for sig selv og skrev i en bog der ikke skulle læses af andre. I dag er det blevet mere normalt at man lægger sine skriverier ud så alle kan læse dem. Det gør vel ikke noget, men jeg tænker om mine historier er blevet for åbenhjertige. Jeg tror det er ok. Det er fint vise hvem man er og ingen er tvunget til at læse dem.
Det er godt at skrive. Det afklarer tankerne, gør dem mere konkrete og man kan se hvilke temaer der er vigtige.
Jeg har det som om jeg har været til fitness træning i går – gad vide hvorfor
Der kommer ikke mere i dag. Virus rant slut
10-3-2021
Dagens virus-rant handler ikke om virus, men om mine bekymringer for fremtiden, for MIN fremtid, ikke hele verdens 
Et emne der fylder, er tanken om at jeg på mandag skal have en samtale med jobcentret. Det skal man hver 2. måned, når man hver på kunststøtte (a-kasse). Jeg ved ikke hvorfor, det giver ikke meget mening, men det er harmløst og da min kontaktperson er venlig og forstående, er det ikke noget der generer mig. Men jeg sidder altid tilbage med følelsen: Hvad skulle det gøre godt for?
Men i næste uge kan, eller skal jeg fortælle kontaktpersonen at jeg har trukket mig fra et job, fordi jeg ikke vil testes en gang ugentligt. På grund af den oprindelige jobaftales fleksibilitet kunne jeg vælge at bilde hende ind at den stadig er gældende, men at de bare ikke har haft behov for min arbejdskraft endnu, men at det nok kommer senere på foråret.
Det er løgn, men det vil give mig 2 måneders fred til næste samtale.
Som fanboy har jeg selvfølgelig tænkt: “Hvad ville Gandhi have gjort”
Ville han lyve? Nej, det ville han ikke. Han ville sige sin oprigtige mening og tage konsekvensen.
Og det er også det jeg vil gøre. Jeg må sige sandheden og hvis der er en konsekvens, kan jeg ligeså godt se den i øjnene nu, og ikke udskyde det.
Jeg ved ikke om der sker noget, jeg tror ikke jeg er tvunget til at sige ja til et job for enhver pris, men jeg kender ikke reglerne.
Jeg har præcist, et år tilbage på kunststøtte – derefter ryger jeg på kontanthjælp og det er ikke lukrativt, så vidt jeg ved. Det er det jeg frygter mest.
Så ønsket om at tjene penge, stiger. Men åbenbart ikke for enhver pris
Gad vide hvad man kan tjene på at samle flasker 
Men jeg tror det er godt jeg bliver presset meget mere. Hvor jeg er nu er lidt for komfortabelt. Det er dejligt at være tilfreds, men det kan udvikle sløvhed.
Jeg er ikke en af dem der sover til kl. 11. og går i seng kl. 3-4 stykker, gamer eller ser film hele natten, og lader den personlige hygiejne sejle. Slet ikke. Jeg står tidlig op, sund mad, intet sukker, personlig hygiejne, rent tøj, lange gåture, meditation. Af og til Yogaøvelser. Økonomien har jeg styr på. Jeg kan faktisk godt tage navneforandring til Jes Disciplin Petersen 
Desværre manglede der et punkt i den selvforherligende opremsning. Vægttræning og cardiotræning. Men det skal vi ikke tale om
Nu ikke mere om min bekymring om fremtiden – det skal nok gå og snart viser der sig nye muligheder
For et stykke tid siden, hørte jeg for første gang, ordet Gaslighting.
Og som det ofte sker, hørte jeg det igen flere gange efterfølgende. Måske fordi jeg blev opmærksom? Jeg anede ikke hvad det betød, så jeg slog det op.
Det stammer fra et teaterstykke fra 1938 og en film fra 1944, der hedder “Gaslight”.
Det handler om en mand der ønsker at overbevise sin hustru om at hun er psykisk syg, og det gør han ved at skrue op og ned for deres gasbelysning. Når hun hævder at opleve udsving i belysningen, benægter han at det sker. Så hun begynder at tro der er noget galt med hende.
Hvis det er intentionen, er der flere teknikker, man kan benytte, og det handler altid om at skabe uoverensstemmelse mellem den påståede oplevelse og det personen oplever i virkeiigheden. Over længere tid mister nogle mennesker troen på sig selv og deres egen evne til at forstå og skelne. Jeg ved ikke hvorfor jeg lige kommer til at tænke på det ord
Muligvis det mest usammenhængende rant jeg nogensinde har lavet, men sådan kan det gå.
Rant slut
9-3-2021
Dagens virus-rant handler mest om evnen til at skelne
Jeg gider ikke skrive om virus i dag. Fordi det ikke handler om en virus, og det har det aldrig gjort. Denne virus er ikke så alvorlig at den berettiger til så voldsomme indgreb i menneskers liv. Det er en angstpsykose der løb ud af kontrol i marts 2020, og lige siden er den blevet udnyttet politisk, og til økonomisk vinding for mange forskellige interessenter.
Derfor har sundhedsfaglige argumenter ingen vægt mere. Den har afsløret at de fleste mennesker ikke undersøger noget selv, ikke stiller kritiske spørgsmål og ikke undrer sig når de bliver præsenteret for noget der er åbenlyst absurd, selvmodsigende, eller direkte løgn. I blind autoritetstro, accepterer mange alt hvad der bliver sagt.
Er der noget overraskende i det? Nej, jeg havde måske bare troet at vi i denne oplyste tid, hvor information er tilgængelig som aldrig før, ville opleve at flere ville gøre brug af de muligheder. Men det er ikke tilfældet.
Har det noget med intelligenskvotient at gøre? Har det noget med uddannelse at gøre? Nej det tror jeg ikke. Tværtimod tror jeg at en god uddannelse, særligt en længere uddannelse, træner folk til at blive tro mod systemet.
En klassisk uddannet musiker, har gået på konservatoriet i mange år og lært at spille klassisk musik. Musikeren blev trænet i at spille på den helt rigtige måde, og i den klassiske musik er det vigtigt at forsøge at lægge sig tæt op ad det komponisten har skrevet. Det skal spilles præcis som det står og ikke noget med at improvisere. I visse tilfælde kan der være plads til improvisation for en solomusiker, men det er meget lidt og der kan fortolkes lidt på tempo og andre mindre ting der ikke er beskrevet i noderne. Men det bestemmer dirigenten og ikke musikeren.
Klassisk musik er den fine musik og jeg siger ikke at klassiske musikere er snobbede, men de fleste vil gerne ophøje netop deres uddannelse til det fineste, vigtigste og mest korrekte, som man derfor holder fast i. Musikeren finder sin plads i et fint symfoniorkester og har en stabil indtægt. Han gør hvad der står i noderne og lader dirigenten bestemme. Begynder musikere at få gode ideer om improvisation og nye fortolkninger, bliver han fyret.
Det var måske en fordomsfuld og generaliserende beskrivelse af klassiske musikere, men det var bare et måde at fortælle at hjernevask kan foregå på mange niveauer.
Så jeg tror ikke at autoritetstro mennesker er mindre intelligente.
Men det behøver ikke være sådan. Miles Davis gik på The Juilliard School og lærte teoretisk musik, men han udviklede sig musikalsk hele sit liv, og Picassos far var professor ved et kunstakademi og trænede Pablo i den klassiske teknik, som han senere brød med og gik sin egen vej. Der er en fin dokumentar om Miles på Netflix. Har lige set den og den er god. Han var en kreativ mand der udviklede sig hele livet.
Så derfor giver det ikke meget mening at bruge sundhedsfaglige argumenter mere.
Jeg tror det var Immanuel Kant der hævdede at folk der ikke kan bruge deres sunde dømmekraft, er dumme. Altså dumhed defineret i den forstand, så ikke uintelligente.
Ret mig hvis jeg tager fejl, for jeg er på tynd is. Men jeg synes det lyder fornuftigt.
Jeg forstår det sådan at mangler man evnen til den sunde dømmekraft, kan man ikke skelne.
Skelne om noget er underlagt en ide eller en regel.
Skelnende visdom – måske den vigtigste evne overhovedet?
Måske misforstår jeg, men jeg synes det giver mening.
Forleden så jeg et interview med en Lord Sumption, og han sagde at mennesker ikke er moralsk forpligtet til at følge love og regler der er tåbelige, urimelige, umenneskelige.
Men det kræver at man kan skelne, ellers opdager man det ikke.
Gandhi kunne skelne. Han pegede på uretfærdighederne og gennemførte Satyagraha, civil ulydighed, og mange andre tiltag.
Den hjernevaskede musiker gør heldigvis ingen skade og det er ikke helt tosset at gøre hvad Wolfgang Amadeus Mozart, eller andre genier, skrev.
Men at følge mennesker der har en agenda motiveret af magt og penge, er ikke noget man skal være stolt af. Især ikke når de negative konsekvenser er åbenlyse og især ikke når det hviler på en forvrænget virkelighed. Og det bliver ikke bedre af at mange gør det, men det bliver sværere at skelne, fordi man bliver bekræftet når man ser sig omkring og oplever at mange gør det samme. Og at være en del af flokken, skaber tryghed.
Nu vil jeg forlade emnet lidt og skrive om noget andet, som også handler om at skrive. Jeg er ved at lægge sidste hånd på en video om en billedhugger. Det er en hjemmelavet video uden budget og en lav “production value”, men jeg er glad for den og glæder mig til at offentliggøre den.
I går ville jeg skrive om filmen, til brug for noterne på Youtube og til diverse sociale medier og min blog, erduder.dk og andet.
Og jeg lagde mærke til at det føltes lidt anderledes at skrive. Det er som om jeg har fået en rutine. Det var faktisk dejligt at mærke det. Og det er disse morgenskriverier der har gjort det.
En anden ting jeg har tænkt på er, hvor imponeret jeg er over dem der kan skrive historier de selv finder på. Måske er det sjældent helt opdigtet, men ofte delvist baseret på egne og andres oplevelser der omdigtes og genbruges. Jeg ved det ikke, så jeg gætter bare.
Måske er nogen så gode til at skabe en fantasiverden at de ikke er inspireret af noget eksisterende. Hvad med dem der skriver Science Fiction og den slags. Det læser jeg aldrig, men fascinerende at nogen kan. Måske jeg skal undersøge det nærmere.
Jeg har også tænkt på at udvide skriveriet fra morgen-virus-rants til andre skriverier. Mit daglige billede kan få en længere historie og jeg tænker på at skrive om min egen fremtid, som jeg ønsker den skal se ud, eller som jeg tror jeg ønsker den skal se ud. Det kan jo blive spændende at se hvor meget der senere vil ske i virkeligheden 🙂
Nå det var bare nogle strøtanker.
Og nu til noget helt tredje 🙂
I disse dage ser jeg en dokumentar om musikeren Quincy Jones. Han har lavet de vildeste ting indenfor musikken og har levet et liv i overhalingsbanen.
Jeg hæftede mig ved noget han sagde da han blev spurgt om hvordan han undgår at egoet overtager kontrollen. Noget der let kan ske for folk der har stor succes.
Han svar var genialt. Ved hele tiden at sætte sig så store mål at man er i tvivl om man kan klare det.
Nu vil jeg ikke skrive mere i dag.
Faren ved at påstå at andre ikke kan skelne, er at jeg implicit hævder at jeg selv kan. Men jeg er klar over at jeg kan tage fejl, hvilket gør at jeg kan påstå at jeg godt kan 😃
Dagens virus og skelne-rant er slut 🙂
8-3-2021
Dagens virus-rant
Så er det tid til at skrive. Kl. er 5.35 – jeg har sovet længe i dag
En af mine FB kontakter hedder Thomas x 2. Jeg har aldrig mødt ham, men forleden skrev han nogle ord som jeg vil lade mig inspirere af.
Da jeg selv tidligere har været inde på noget af det samme, kan jeg kun mene det han skrev var klogt, begavet og gennemtænkt
Pointen er at man skal huske at fokusere på det man vil have, og ikke det man har mistet, eller er bange for at miste.
Tænk i alternativer. Husk det gode gamle udtryk: “Når en dør lukkes, åbner der altid en ny dør et andet sted” – så lad være med at stirre på den lukkede dør. Kig efter alle de åbne døre, eller dem man selv kan åbne. Og er der ikke en dør, må man forsøge at lave en. Eller ring efter en murer der kan hjælpe
Hvis vi nu leger at det er meningen at man vil skabe et A-hold, bestående af mennesker der ikke stiller spørgsmål, men tilpasser sig, og et B-hold der ikke vil vaccineres og/eller ikke kan se meningen med kostbare tests af mennesker uden symptomer.
Om det er tilsigtet eller ej, er ikke så vigtigt, men det kan blive konsekvensen.
B-holdet kan blive afskåret fra en masse ting, og de fleste kan nok undvære besøg i Zoo eller andet, men det kan jo også strammes, så man ikke kan få sine penge fra a-kasse, pension eller tilgå sin bankkonto, og så bliver det svært.
Jeg har før skrevet om forbudstiden i USA hvor regeringen fik flertal for at forbyde alkohol. Sikkert sundt at undgå alkohol, men befolkningen havde en anden mening og i løbet af kort
tid, kunne gangstere levere varen. Smugkroer opstod, politifolk blev bestukket og det var ikke noget større problem at skaffe alkohol, trods forbuddet.
Det samme sker under krige og andre kriser. Sortbørshandel og andre alternative services bliver hurtigt etableret.
Og i lille skatteplagede Danmark, er sorte penge et meget udbredt fænomen og ret accepteret. Jeg har i hvert fald fuld forståelse for dem der gerne vil omgå skattesystemet. Det er stærkt demotiverende at få så lidt ud af sin arbejdsindsats og alt bliver ekstraordinært dyrt på grund af afgifter.
Så B-holdet vil tænke i alternativer og finde på måder at omgå eventuelle restriktioner.
Der vil opstå underground frisører, smugkroer og restauranter, lukkede koncerter og meget andet. Mennesker er kreative og ideerne vil blomstre.
Mahatma Gandhi opfordrede folk til at lære at spinde og lave deres egen tråd. Det blev vævet til stof og folk skabte deres egen simple beklædning. Denne bevægelse skabte kæmpe arbejdsløshed i Yorkshire området i England, der havde en stor tekstilindustri. Da deres tøj blev boykottet, kunne de ikke længere sælge deres produkter og arbejderne blev sendt hjem.
Et lille initiativ er dette arrangement af gåture i naturen. Joakim har nu lavet en officiel side på FB. Jeg har selv deltaget i det første og eneste møde, og nu forsøger vi at lave et mere. Og er der interesse, laver vi flere. Det handler helt enkelt om at mødes og gå en tur i naturen, sammen med ligesindede.
Så kan man tale og dele sine tanker og ideer med folk der har samme grundholdning.
Der var en der spurgte om han måtte tage sine børn med, og ja, det må man i hvert fald. Børn, gamle, unge, hunde, heste – alle er velkomne
Hvad er grundholdningen? Mit bud er at virussen ikke er så alvorlig at det berettiger til alle disse frihedsbegrænsende restriktioner. Det er ude af proportioner, og det skal stoppes. Udsatte grupper skal beskyttes, eller skal beskytte sig selv, men andre skal have lov til at leve et normalt liv.
Personligt og principielt er jeg ikke imod vacciner. De kan give god mening for visse sygdomme og sygdomsgrupper, men enhver form for tvang, direkte eller indirekte, er helt uacceptabelt. Især for denne virus med en overlevelse på 99.98%
Det er min holdning og helt for egen regning – og risiko
Hvis du er interesseret kan du tilmelde dig her, men det er ikke nødvendigt. Du kan bare dukke op.
Nå, jeg vil ikke skrive mere i dag.
Det var dagens virus-rant.
7-3-2021
Dagens virus-rant
Det er søndag. I skrivende stund er klokken 5.15. Det er mørkt udenfor. Jeg sidder i min sofa. Jeg har spist morgenmad, jeg mæt, jeg har drukket kaffe. Jeg har endnu lidt kaffe tilbage i koppen og det er stadig varmt nok til at jeg har lyst til at drikke det. Fra min plads i sofaen, kan jeg se ud på en stille villavej. Der er gadebelysning, men de fleste huse er mørke. Et enkelt sted kan jeg se lys i et vindue på første sal i en rødstens villa. Måske er det en Murermestervilla? Jeg er ikke helt sikker. I huset bor en gammel meget skrøbelig mand, alene, og det er bekymrende at se ham når han skal ud, for han går dårligt og hvis jeg tilfældigvis ser ham, frygter jeg at han skal falde.
Jeg tænker over hvad jeg skal skrive, men det står ikke helt klart for mig endnu.
Jeg behøver ikke at skrive noget, men det er blevet en vigtig del af mit liv. Jeg har skrevet dagligt siden sidste sommer eller sensommer, og langsomt har det udviklet sig til et virus-rant og det er blevet mere personligt og åbenhjertigt med tiden.
I går så jeg et interview med en meget gammel dame på 93 år. Hun hedder Edith Eger. Hun blev interviewet af lægen Rangan Chatterjee. Han er fortaler for, først og fremmest at kigge på folks livsstil, når de har udviklet symptomer. Så før han udskriver medicin, anbefaler han at kigge på kost, motion, søvn og hvad der ellers spiller ind. Det giver mening for mig.
Edith Eger er født i Ungarn, er jødisk og blev sendt til KZ lejren Auschwitz da hun var 16 år. Hendes forældre blev sendt i gaskammeret, men hun overlevede med nød og næppe.
Hun flyttede til USA og uddannede sig til psykolog og stiftede familie og fik børn. Hun har skrevet flere bøger om sine oplevelser.
Det fascinerer mig altid når folk der oplever, og overlever, så ekstreme forhold, udvikler visdom, indsigt og bliver i stand til at leve et normalt liv bagefter.
Hun nævner blandt andet at det vigtigste er at vi selv kan vælge hvordan vi vil tænke og reagere på de ekstreme påvirkninger, at det er vigtigt at lægge det bag sig, hvis man overlever det, for ellers vil man altid være i sit eget mentale fængsel, selvom man er fri. Og hun nævner at det der var en stor motivation for hendes egen overlevelse, var hendes nysgerrighed. Hun ville se hvad mareridtet udviklede sig til og hun var ung og forelsket. Hun ville leve.
Det føles som om det hele går langsomt i øjeblikket. Men jeg tror ikke det er tilfældet. Tværtimod, går det hurtigt. Det er ikke mere end en uges tid siden jeg troede jeg skulle starte på et job, men det skulle jeg ikke. I den forløbne uge har jeg mødt en del mennesker jeg ikke kendte, jeg har været til en lille og en stor demonstration, sidstnævnte med 2000 mennesker og fuld knald på energien. Jeg har sågar lyttet til RAP musik 
Nå men det her skriveri handler jo slet ikke om virus. Men det har det jo aldrig gjort. En ufarlig virus som denne, berettiger ikke til at det der foregår. Det er grov manipulation og er blevet et politisk projekt, med en dyb disrespekt for mennesker.
Jeg kan godt forstå dem der tilslutter sig nedlukninger, masker, tests og alt det andet vrøvl. På den måde finder de mening i det meningsløse. Det kaldes Stockholm syndromet. De tilslutter sig deres undertrykkere og bliver selv en af dem. Det ser man alle steder hvor folk bliver taget som gidsel. I østbloklandene før muren faldt, valgte mange også at støtte det politiske system, for der var for mange negative konsekvenser, ikke mindst psykiske og emotionelle, ved at være i opposition til et magtfuldt system. Mennesker ønsker harmoni og fred.
En dag vil jeg skrive om Kognitiv dissonans for det er hvad rigtig mange oplever.
Jeg fik tilsendt et link til en meget inspirerende video hvor budskabet er:
Hvert eneste øjeblik er en mulighed for at udvikle os.
Hvis vi er tilstede, opmærksom, foretager valg, føler, tager ansvar for os selv, træder ud af offerrollen, er skabende – kan vi meget let risikere at vågne op som et helt nyt menneske i morgen
Nu er det slut for i dag. Måske skal jeg kalde mine virus-rants noget andet. Det vil jeg overveje
6-3-2021
Dagens virus-rant er ikke negativt. Slet ikke – tværtimod.
På grund af dette virus-vanvid, sker der flere interessante ting i mit liv. Jeg begynder at tvivle på om jeg overhovedet ønsker det skal stoppe? Selvfølgelig ønsker jeg det skal stoppe, for det har alt for mange negative konsekvenser for alt for mange mennesker og det er helt ude af proportioner.
Men det sidste års tid har situationen fået mig til at gøre flere nye ting, jeg ellers ikke før kunne finde på. Jeg synes jeg har udviklet mig på en række områder. Jeg glæder mig altid når jeg gør noget nyt, så længe det er positivt, selvfølgelig
Det er nemt for mig at sige, da jeg ikke i nævneværdig grad er påvirket økonomisk eller emotionelt. Og heller ikke har mærket andre store negative konsekvenser. Men det er der andre der har og jeg føler med dem.
Men nu vil jeg gerne fortælle om en oplevelse jeg havde i går. Som sædvanlig vågnede jeg tidligt. Jeg var oppe kl. 4.30, havde spist min elskede morgenmad og drukket dejlig bulletproof kaffe og jeg var ved at varme fingrene op til dagens virus-rant.
Kl. 5.40 hørte jeg lyden der signalerede at jeg havde modtaget en besked på FB messenger. Jeg tænkte selvfølgelig “Hvem pokker skriver beskeder på dette ukristelige tidspunkt”
Det viste sig at være en person jeg mødte til en Men in Black demo forleden og han spurgte om vi skulle gå en tur ved Esrum sø, senere på dagen.
Det lød som en fin ide. Jeg havde ikke andre aftaler, så jeg svarede ok, lad os gøre det.
Og da jeg selv har leget med tanken om at aftale møder for ligesindede, der er trætte af virus-vanviddet, spurgte jeg om han ville have noget imod at jeg forsøgte at invitere flere med på turen. Det var ok og lidt senere sendte jeg en hurtigt formuleret invitation ud, som han også delte.
Mødet blev sat til kl. 14 ved Esrum Kloster og Møllegård, og trods den spontane ide og korte reaktionstid, blev vi alligevel 5 personer. Jeg synes det var et godt fremmøde. En person kom helt fra Næstved, og det er en ret lang tur. Efter præsentationen gik vi langs søen og talte på kryds og tværs. Synspunkter, ideer, bekymringer, tanker og ønsker – alt muligt, blev udvekslet og det var rart at tale med med vågne mennesker. Vi stoppede ved et shelter og sludrede videre, men det blev ret hurtigt for koldt til at stå stille. Jeg tror vi gik et par timer og det var i bragende sol og smuk udsigt til Esrum sø. Vi blev enige om at vi skal forsøge at gøre det til tilbagevendende begivenheder.
Og jeg kan allerede nu sige at næste møde er sat til søndag d. 14.3.2021 kl.13 og mødestedet bliver Boserup skov ved Roskilde. Man kan finde stedet her på google maps M27F+X4 Roskilde. Det er lige i nærheden af Tvind skolerne, så det er relativt nemt at finde. Men lad være med at gå ind på skolen, for de er lige så vanvittige og manipulerende som regeringen 
Så det var en skøn tur og hvis jeg lige må vende tilbage til det med at træde ud af sin comfort zone, så er det ikke noget jeg har gjort før. Det ville have været for grænseoverskridende bare at troppe op og mødes med “fremmede”, men i går føltes det helt rigtigt og naturligt. Det var glædeligt.
Vejret var så flot at jeg besluttede at køre nordpå og se om der skulle komme en flot solnedgang. Så jeg kørte mod Gilleleje og Rågeleje og besluttede at det ville passe godt at køre til Liseleje strand og betragte solnedgangen derfra. Jeg fik ret og det var en fin solnedgang. Det var koldt og ret blæsende, så der har heldigvis bølger på havet. Jeg holder meget af bølger 
Det var en god dag og det var dagens virus-rant
5-3-2021
OBS!
I dag er der spontant arrangeret et frihedskæmper møde i Nordsjælland. Vi mødes kl. 14 på p-pladsen ved Esrum Kloster og Møllegård, Klostergade 12 B, 3230 Græsted. Planen er at vi går en tur ved Esrum sø og tilbage til p-pladsen. Ca. 2 timer, vil jeg tro. Du er velkommen til at gå med. Eneste formål er at tale med ligesindede og få frisk luft, motion og energi fra naturen.
Maps: 29WG+3W Graested
Og nu til dagens virus-rant
Der er ikke noget bedre end at få opbakning. Forleden skrev jeg en historie om at jeg takkede nej til en jobmulighed – måske ikke ligefrem et drømmejob, men dog et job. Men da det var et krav at man skal testes en gang ugentligt, valgte jeg at trække mig.
Fra helt uventet kant og fra et familiemedlem, så jeg beskeden, som var henvendt til min mor, der selvfølgelig synes det var en dårlig ide: “Du kan være stolt af din søn! Jes Roger Petersen er mega sej”
Det betyder da noget. Min mors mening betyder ikke noget – jeg har aldrig gjort hvad hun sagde 
Så tak for støtten, også til alle andres opmuntring.
I går så, og anbefalede jeg, et interview med Lord Sumtion. Han er britisk historiker, forfatter og pensioneret dommer, og han har kritiseret lock-down og regeringens metode, helt fra starten. Nu bliver han kritiseret for, i dette interview, at kapitulere til vaccine passet. Jeg opfatter hans synspunkt som pragmatisme og et valg mellem pest eller kolera. Men hør interviewet, det er meget nuanceret. Han opfordrer også til civil ulydighed, så helt tosset kan han ikke være.
Men jeg mener at hans holdning er et resultat af den valgte metode fra de totalitære regeringer. Det samme sker i Danmark. Befolkningen bliver udsat for et stort pres. Virksomheder bliver tvangslukket, børn og unge bliver udelukket fra skoler og folk bliver manipuleret til at tro at de skal være bange for en ufarlig virus med 99.98% overlevelse.
Angsten skabes ved forskellige psykologiske metoder og er ret lette at gennemskue.
De fleste er holdt helt op med at tænke selv og accepterer at det må være sådan.
Men det er psykisk tortur for rigtig mange mennesker.
Så når presset har stået på længe nok, vil folk gøre alt for bare at få lidt af deres normale liv tilbage. Derfor er de villige til at acceptere næsten hvad som helst. For eksempel at lade sig teste for at komme i Zoo, at komme på arbejde, eller andre aktiviteter. Eller at gå rundt med et elektronisk pas der dokumenterer at man er vaccineret.
Det er en smart metode fra regeringernes side. Først udsætter man folk for tortur, og derefter tilbyder man at stoppe, hvis de bare underkaster sig de nye regler. De fleste siger ja.
Men hvorfor skulle regeringen dog gøre det? Det må da være fordi virussen er farlig. Ja det ville være dejligt hvis det var sådan, men tallene viser jo at virussen ikke er særlig farlig. Kun for ganske få udsatte. Og man kunne jo vælge at beskytte dem og lade andre leve normalt.
Så hvad er motivation for at ødelægge så meget for så mange? Måske var det en panik reaktion på den angst der blev skabt i befolkningen af den sensationssøgende presse, kinas kommunistiske partis løgne, økonomiske interesser og andre faktorer der spillede ind i hinanden.
Hvorfor skulle man så gøre det igen? For at vise at det var den rigtige beslutning første gang? Problemet var at panikken havde skabt angst i befolkningen og politikerne så at meningsmålingerne blev bedre når de handlede håndfast. Det kan folk godt lide.
Kan der være andre grunde til at den danske regering reagerer som den gør?
Ja. MAGT. Vi har faktisk en socialistisk regering der er støttet af andre endnu mere ekstreme socialistiske partier. Disse partiers hedeste drøm er at staten overtager alle funktioner i samfundet. Desværre er folk holdt op med at læse historiebøger, så ikke mange ved hvad socialismen og kommunismen står for, og har på samvittigheden. Men måske trives rigtig mange helt fint med at være små tandhjul i den store maskine.
Hvilken berømt statsleder kaldte befolkningen “sine små tandhjul”? 
Så jeg mener at vi skal forsøge at vende det etableres system ryggen, så længe det er muligt. Hvis vi ikke kan komme til en frisør, må vi søge illegale frisører eller lære at selv at klippe. Kan vi ikke komme i Zoo kan vi gå i naturen og se rigtige frie dyr der ikke er spærret ind, kan vi ikke komme på restaurant, kan vi lave en madpakke og er og skove og nyde maden der.
Jeg tror ikke jeg vil skrive mere i dag. Det hele er jo gentagelser alligevel. Det er en absurd verden vi lever i.
Vi ses ved Esrum Kloster
4-3-2021
Dagens virus-rant
Det er dagen derpå. Men det går fint.
I går skrev jeg en lang mail. Blandt andet om at jeg har bevæget mig et skridt nærmere afgrunden. Måske, hvem ved hvor jeg er på vej hen.
Jeg føler ikke det store behov for at skrive i dag. Den største udfordring for mig er at finde en måde at tjene penge, og blive mere uafhængig.
En ting jeg har tænkt over længe, og vil håbe at folk ændrer, er valget af ord. En vigtig komponent i at opnå magt, er at kontrollere sproget.
Læs om George Orwell’s Newspeak, som han beskriver i bogen 1984.
Jeg bruger konsekvent ordet “maske” og ikke det andet ord, der er det mest udbredte.
Går man med på præmissen, er det en accept af den førte politik.
Det kan virke ubetydeligt, men det er det ikke.
Vi skal fastholde et sprog der signalerer at vi ikke ønsker at være en del af det der sker.
Læg også mærke til hvordan folk hele tiden accepterer nye vilkår.
Et tal på 2 er højt. Falder det til 1,5 er det kun godt i kort tid, men hurtigt bliver 1,5 opgraderet til at være et ligeså stort problem som 2. 1,5 falder til 1 osv.
Uanset hvor lille problemet er, vokser det. Det sker fordi nogen ikke er interesseret i en løsning, men at fastholde processen på ubestemt tid.
Jeg kommer til at tænke på Fidel Castro der holdt gang i sin “revolution” i mange årtier fordi det var en god måde at bevare landet i konstant undtagelsestilstand. Det gjorde det nemmere for ham at opretholde sit diktatur.
Det ser ud til at mange amerikanske stater ophæver restriktioner og maskepåbud.
Det er opløftende. Men hvad får dem til det? Det vil jeg gerne vide.
Det kan jo ikke være videnskab, da det aldrig har været en vigtig komponent i dette vanvid. Så måske er det noget juridisk eller en generel holdningsændring hos folk, der afspejler sig i meningsmålingerne. Sidstnævnte er jo det eneste politikere har respekt for, så længe der stadig er demokratiske valg.
Jeg har leget med tanken om at lave frihedskæmper møder i naturen. Uformelle gåture med ligesindede der trænger til at komme ud og mærke naturen og møde mennesker der har bevaret deres sunde fornuft. Bare et par timer, ikke noget med overlevelsesture og den slags ekstreme handlinger 
Efter en længere pause er jeg kommet videre med et videoprojekt. Det har ligget stille fordi jeg ventede på at hovedpersonen skulle levere voice-over til filmen. Det fungerer ganske godt, og snart er filmen færdig. Den handler om en kunstner der laver bronzeskulpturer, eller rettere, det er en beskrivelse af den ret krævende proces det er at lave en skulptur, fra start til slut. Jeg har en af hendes skulpturer stående på en kommode og for mig symboliserer den at det er muligt at tjene penge på sin passion. Kun relativt få er i stand til det, men det kan lade sig gøre. At den så samtidig også er godt lavet, smuk og tung, og ret værdifuld, gør det bare endnu bedre.
I går fablede jeg lidt om en fyldepen og jeg kom til at tænke på udtrykket: “Pennen er mægtigere end sværdet”
Men nu vil jeg ikke skrive mere. Det var dagens virus-rant
3-3-2021
Dagens virus-rant
Sidste uge skulle jeg tage en stor beslutning. Det kom pludseligt, men vel ikke helt uventet. Jeg valgte derfor at sove på det 3 nætter, inden jeg traf den endelige beslutning.
Jeg har selvfølgelig overvejet om det var det rigtige. Det føles stadig rigtigt. I dag vil jeg fortælle hvad beslutningen var og hvilke konsekvenser det har.
Det var ikke bevidst at jeg holdt det hemmeligt, men havde jeg valgt en anden beslutning ville jeg på et tidspunkt uundgåeligt afsløre hvem der var involveret . Det ønsker jeg ikke, da de er i deres gode ret til at beslutte som de gør.
Enhver god historiefortæller ved, at for at fastholde læseren til næste afsnit, er det en god metode at lægge den slags spændingsmomenter ind i historien. Men det var ikke hensigten.
Min historie er at jeg skulle starte på et nyt job d. 1.3.. Det var kun på reduceret tid, resten på supplerende kunststøtte (a-kasse). Aftalen var at jeg skulle gå op i tid, efterhånden som behovet steg. Og forhåbentlig skulle jeg ende på fuld tid i løbet af foråret eller sommeren. Jobbet er ret sæsonbetonet, så derfor denne aftale.
Jeg underskrev en kontrakt med den klausul, at den kun trådte i kraft såfremt virus restriktionerne blev hævet. Det fandt jeg helt rimeligt, for ingen har brug for at ansætte en person til en lukket forretning. Restriktionerne blev hævet og jeg aftalte et møde med den daglige leder og ansvarlige for driften. Vi mødtes i torsdags, om eftermiddagen, og havde et godt møde. Han fortalte mig hvad jeg skulle lave og jeg havde ja-hatten på hele vejen. Også til de opgaver der lød mindre spændende. Min tanke var at jeg bare skulle i gang, og se hvad det ville udvikle sig til og hvilke muligheder der ville opstå.
Men til allersidst i mødet siger han sådan helt henkastet: “og så skal vi jo også finde tid til at blive testet”. Og her ændrede stemningen sig radikalt. Jeg kunne mærke at nu var jeg ikke længere med på ideen. Jeg husker ikke helt hvad jeg sagde, men jeg mærkede at han også fornemmede at stemningen var forandret. Vi blev enige om at jeg skulle gå hjem og undersøge nærmere. For jeg undrede mig over at de stillede dette krav, når det ikke er påkrævet.
Jeg er meget stærk modstander af disse massetests af asymptomatiske mennesker, især børn og unge. Det er unødvendigt og koster samfundet kæmpe summer, der kan bruges mere fornuftigt.
Der er angiveligt heller ikke noget sundhedsfagligt argument for at foretage disse, da testen ikke er lavet til det og på grund af den høje følsomhed (CT værdi) giver det en masse positive resultater, af personer der reelt ikke er smittede. Det kan sikkert være relevant i sårbare miljøer som hospitaler og plejehjem, men at gøre det i en skala der lægges op til, er vanvid.
Da jeg gik fra mødet var det i en lidt trykket stemning, men jeg lovede at tænke over det.
Fredag tænkte jeg videre, men følelsen af at dette ville jeg ikke acceptere, forlod mig ikke. Jeg gik en tur i byen og hentede en pakke i en pakke postkasse. Jeg havde købt en fyldepen som var blevet leveret. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg har fået lyst til at tegne lidt, og tænkte at det kunne være interessant at prøve en fyldepen. Den har en særlig følelse, både når man skriver og tegner, på grund af den måde blækket lægger sig på papiret. Jeg er lidt i tvivl om det var en god investering, men indtil videre er jeg glad for den. Den er ret billig, så det går nok. Måske skriver jeg en historie om den snart – måske med fyldepen
På vej hjem fra postkassen, ringede den overordnede chef og han fortalte at han havde hørt at samtalen var gået godt, undtagen til sidst, da tests var kommet på tale. Han prøvede at overtale mig og sagde at det ikke er ubehagelig, det går hurtigt og han skulle nok betale benzin til teststedet.
Men jeg kunne desværre ikke komme ham i møde, hvor gerne jeg end ville. Jeg kender ham godt og har arbejdet for ham for mange år siden. Jeg kan rigtig godt lide ham som menneske. Jeg lovede ham dog at jeg ville tænke over det og vi sagde farvel.
Men efter de anbefalede 3 nætter, skrev jeg en mail, hvori jeg forklarede hvorfor jeg ikke kunne acceptere en ugentlig test for at opnå ansættelse.
Det var en lang mail, for jeg følte at det var vigtigt at fortælle at jeg havde gjort mig mange tanker om dette proportionsforvrængede virus-massehysteri. Jeg brugte lang tid på at skrive den, over flere dage, og følte at den blev ok.
Søndag eftermiddag sendte jeg svaret i en email til dem begge.
Min fototaske var pakket og umiddelbart efter jeg trykkede på send-knappen, gik jeg ned til bilen og hentede min ven og vi gik i naturen ved Esrum sø. Jeg havde det egentlig ret dårligt med det. Ikke med beslutningen, men fordi jeg føler jeg sprang fra en aftale. Jeg mener at man skal overholde aftaler og det huer mig ikke at gøre sådan noget. Men jeg føler at vilkårene var ændret så kraftigt at det ikke længere var samme aftale, og derfor kan jeg retfærdiggøre det.
Jeg har faktisk ikke hørt fra firmaet siden, men jeg går ud fra at aftalen er annulleret.
Det er en ret speciel oplevelse når man møder dem der ikke undrer sig over regeringens historie, men bare accepterer de retningslinjer der bliver udstukket.
Jeg kan godt forstå at de synes vi andre, der er vågne, kritiske og frihedskæmpere, er underlige.
De tager det tilsyneladende ikke særligt tungt, men accepterer det hele som noget uundgåeligt og med fuld tillid til myndigheder og politikere.
Selvfølgelig bryder de sig heller ikke om lukkede butikker, masker alt det andet, men de tror virkelig det er nødvendigt og at det er den eneste måde.
Det er en af konsekvenserne ved den massive styring af informationerne, hvor kun en bestemt udlægning bliver præsenteret fra politikere, myndigheder, mainstream og sociale medier.
Der er slet ingen åben debat hvor alternative synspunkter og løsninger, frit bliver debatteret.
Ønsker man at høre andre vinkler, skal man selv aktivt opsøge “undergrunden”.
Og siger man noget der går mod den officielle historie, bliver man hånet, latterliggjort og skubbet ud. Kun få har lyst til at udsætte sig selv for det.
Jeg vil hævde at debatten er blevet mere alsidig de sidste 4-6 uger, men stadig slet ikke nok.
Men det er blevet mere acceptabelt at være kritisk.
Så det lader til at jeg har mistet et job fordi jeg ikke vil lade mig teste.
Nogle vil måske spørge – hvordan har du det med den beslutning?
Nogle vil nok bare sige: “Du er jo sindssyg”
Jeg synes måske det kan virke lidt ekstremt at sige nej, når man nu får en jobmulighed.
Det er jo “bare” en test. Det er så ikke én test, men en test hver uge.
Men nu har jeg fulgt dette teater fra starten og selv jeg, der holder mig langt væk fra de mere eksotiske forklaringer på hvorfor det her sker, kan sagtens finde begrundelser for at tage afstand og være kritisk.
I min afsluttende mail til firmaet, forklarede jeg meget grundigt hvorfor jeg er så kritisk.
Det var vigtigt for mig at forklare det, af flere grunde. De skulle ikke tro at det var en spontan beslutning og noget jeg lige havde fundet på. Og måske har jeg også et spinkelt håb om at de også vil vågne en dag.
Jeg forklarede at jeg synes reaktionen på en ret ufarlig virus, er ude af proportioner.
At reaktionerne har skadet rigtig mange mennesker, både emotionel, økonomisk og også kostet liv, måske flere liv end virussen.
At overlevelsesprocenten er tårnhøj, angiveligt 99,98% i gennemsnit.
At PCR testen er overfølsom og skaber flere smittede, selvom de reelt ikke er det.
At smitte ikke er lig sygdom.
Jeg forklarede dem om The Great Barrington Declaration der anbefaler “fokuseret beskyttelse” af sårbare grupper.
At jeg synes det er forkert og umoralsk at bruge 100 milliarder årligt på massetests af asymptomatiske personer. For det beløb kan man ansætte 200.000 sygeplejersker og bygge en bro over Kattegat, – det har en økonom beregnet.
Jeg fortalte at i Danmark dør årligt 14000 mennesker af cancer, men det samlede budget for behandling af denne sygdomskategori er 18 milliarder. Det er urimeligt at bruge så mange penge på tests.
Jeg fortalte at jeg synes det er uanstændigt at lade det gå ud over børn og unge, når man ved at de ikke bliver syge og sjældent smitter. Hvis de sårbare er bange, må de undgå kontakt med unge og eller glæde sig over at de snart er vaccineret, hvis de ønsker det.
Jeg brugte lang tid på at fortælle om mine argumenter. Det er ikke noget jeg lige har fundet på. Det var vigtigt for mig at forklare og fortælle at jeg havde gjort mig overvejelser.
Jeg er ikke et spontant menneske. Jeg har brugt 2 uger på at undersøge alt om fyldepenne, for at købe en pen til 169 kr. 
Så jeg føler stadig det er en rigtige beslutning.
Jeg kan blive i tvivl om køb af fyldepennen var det rigtige, men ikke at sige nej til tests
Men jeg er bekymret for hvordan det nu skal gå. Jeg har stadig 12 måneder på kunststøtte, a-kasse eller socialnasser, som jeg også kalder det, og det kan lyde som lang tid, men tiden flyver.
Jeg kan klare mig, men bryder mig ikke om tanken om at skulle over i det andet system – jeg husker ikke hvad et hedder, er det kontanthjælp man kalder det? Det skulle ikke være særlig lukrativt og man bliver nærmest umyndiggjort. Jeg har samlet nogle penge sammen og jeg har også mulighed for at melde mig helt ud af systemet og leve af disse penge så længe jeg kan. Måske kan jeg holde den kørende i et par år, hvis der ikke sker andet.
Måske er det godt for mig at komme helt ud til kanten – der hvor det virkelig bliver angstprovokerende og kan få alvorlige konsekvenser. Man plejer at blive ret kreativ derude
Jeg kan spille nogle få akkorder på guitar, måske kan jeg tjene lidt som gademusikant? Det behøver ikke lyde godt, man skal bare appellere til medlidenhed
12 måneder er ikke lang tid, men på den anden side, kigger man tilbage da Danmark fik en influenzalignende corona variant, er det faktisk kun 12 måneder siden. Og Danmark er gået fra at være et helt normalt land, til nu at være en totalitær bananrepublik.
Det kan gå hurtigt, så det kan hurtigt blive bedre, men det kan også blive endnu værre.
Så nu synes jeg også jeg har bragt et offer. Og som aktiv demonstrant og tastaturkriger, kan jeg godt kalde mig frihedskæmper
Men der er mange andre der har betalt en langt højere pris.
Jeg føler med de selvstændige erhvervsdrivende der har mistet deres forretning, som de har brugt mange år på at bygge op. Nu må mange lukke og kommer til at sidde med store gældsposter som de måske aldrig kan tilbagebetale. Folk har mistet arbejde fordi virksomheder lukker eller mister omsætning.
Og så er der de psykiske omkostninger, de uddannelsesmæssige konsekvenser for de unge og børn og at de nu skal finde sig i at blive testet to gange ugentligt for at få lov til at komme i skole. Det er et meningsløst overgreb på flere måder.
Og så er der dem der ikke fik stillet en diagnose i tide. Man kan blive ved og ved og ved.
Jeg kunne også blive ved med at skrive, men det må have en ende. Jeg går og tænker lidt på forskellige projekter, blandt andet at skrive endnu mere 
2-3-2021
Dagens virus-rant
Jeg har tænkt lidt over apartheid. Jeg ved ikke så meget om det, men på grund af min interesse for Mahatma Gandhi, er jeg blevet interesseret i emnet.
Og nu hvor samfundet måske er på vej ind i et medicinsk apartheid, hvor man skal dokumentere at man er testet eller vaccineret, for at deltage i forskellige aktiviteter, vil mange blive konfronteret med det.
Dog i en anden form end den der er baseret på hudfarve eller andre kriterier, men alligevel med paralleller og sammenlignelig på visse områder.
Forskellen på et race, køns, religiøst, politisk apartheidsystem, er at det medicinske giver folk mulighed for at slippe for det. Man skal bare gøre det som magthaverne ønsker, så får man sin frihed tilbage. Næsten. Og kun for en periode.
Jeg bryder mig ikke om at tale om mulige negative konsekvenser, fordi jeg opfatter det som en negativ programmering af underbevidstheden.
Men stoikerne anbefalede at bruge lidt tid på at forberede sig på det værste. Det kan fjerne noget af frygten og den er ofte den største fjende.
Det er af samme årsag at buddhismen er så optaget af at gøre opmærksom på at alt er forgængeligt og at vi alle skal dø. Det er ikke for at gøre os kede af det, men for at vi skal vænne os til tanken og forstå at intet varer ved.
Fra 2000 og mange år frem, havde jeg min regelmæssige gang på et buddhistisk center på Svanemøllevej 56. Her hørte jeg foredrag hver tirsdag og var med til fællesmeditation, kurser og jeg så altid Lama Ole Nydahl når han var i Danmark, og nogle gange også i udlandet. Det er meget inspirerende og interessant og for nogle en livstransformerende oplevelse.
Og det var fantastisk at møde mennesker der havde en helt anden tilgang til livet end den man møder i den “normale” verden. Samme fornemmelse har jeg nu hvor jeg møder ligesindede og vågne frihedskæmpere.
Angst for døden tror jeg kan vise sig i angst for forandring. Forandring minder os om at vi en dag skal dø, så vi undgår det. Ved at arbejde med angsten tror jeg at vi bliver mere villige til forandring i livet, måske kun i det små, men det tæller også og er ofte starten på noget større.
De mest berømte stoikere var Kejseren Marcus Aurelius, Seneca og Epictetus. Jeg kan anbefale at læse om dem og stoicisme. Jeg husker ikke hvem, men jeg mener at en af dem anbefalede at man af og til, levede som en hund. Man skal spise billig mad og sove på gulvet og i det hele taget fjerne alt komfort i sit liv. Så oplever man at man godt kan udholde det og at man overlever. Hensigten er den samme, at fjerne frygten for at miste og overbevise sig selv om at det kan man godt klare. Jeg har dog altid tænkt at det er lidt letkøbt, når det bare er en øvelse og man ved at om lidt kan man gå tilbage til sit normale liv. Så det er bare en “leg” – men jeg tror at det har en effekt.
I buddhismen taler man uafladeligt om alts forgængelighed og forsøger at vænne sig til tanken om at dø. Det virker morbidt, men som sagt er der er en god grund til det.
Bliver man god til at acceptere forandring, ser man også flere muligheder og det skaber større frihed. Er man låst helt fast et bestemt mønster, bliver alt snævert og besværligt.
Nu var det egentlig meningen at denne historie skulle handle om apartheid, så jeg ved ikke hvorfor jeg skriver om alt det andet – det kører jo helt af sporet
Jo det ved jeg forresten godt. Fordi apartheid begrænser mennesker i større eller mindre grad. Men behøver denne begrænsning at betyde at man ikke kan leve et lykkeligt liv?
Jeg ved ikke så meget om apartheid. Jeg ved at Hinduismen i Indien har kastesystemet, hvor man fødes ind i en bestemt kaste og det giver gode muligheder for nogle og elendige forhold for andre.
Det “smarte” ved at dele befolkninger på den måde, er at det gør det lettere for magthaverne at kontrollere folk. Giver man udvalgte grupper flere privilegier, vil de gerne være med til at undertrykke andre, for at beholde deres fordele. I indien kaldes laveste kaste Dalit, eller The Untouchables og hvis jeg forstår det korrekt er de faktisk helt uden for kastesystemet, og de lever et skodliv.
Givetvis på grund af kastesystemet at det lykkedes England at kontrollere Indien i så mange år.
Men jeg vil hævde at undertrykkelse finder sted i alle kulturer.
I USA, særligt Sydstaterne var sorte og hvide delt op. Jeg kender ikke så meget til det, men jeg har læst lidt, set billeder og film og alle ved at de skulle opholde sig i særlige områder i busser, restauranter og mange andre steder. De levede helt separat fra den hvide befolkning.
Men det der interesserer mig er, om det alligevel ikke var muligt at føle glæde og lykke, indenfor de begrænsninger. Selvfølgelig er det uretfærdigt og urimeligt, hvis man bliver udelukket fra uddannelser og andet, men måske kan der opstå noget godt ud af det. En alternativ verden.
Det skal ikke opfattes sådan at jeg mener at det er godt at understykke folk og det er ikke en accept af det. Men jeg tror det er vigtigt at man ikke mister modet og at man forstår at der er mange måder at leve på og der er mange måde at skabe et lykkeligt liv.
Tilfredsheden kan skabe passivitet og fjerne trangen til forbedring, men sådan behøver det ikke at være – tror jeg. Og ingen tvivl om at vrede er en stærk drivkraft, hvis brugt rigtigt.
Begge dele er muligt. En fokuseret energi rettet mod det problem der skal løses, udelukker ikke at man også kan have fred i sindet, være tålmodig og kærlig overfor andre.
Jeg kan sagtens føle en intens afsky for Mette Frederiksen og stadig fuldt ud nyde en gåtur i naturen. Jeg kan endda glæde mig over at jeg glæder mig over at nyde naturen 
Jeg har forstået at folk er gået amok i indkøbsrus, nu hvor butikkerne er åbnet.
Men er det virkelig målet med livet. At købe ting. Jeg kan sagtens gøre mig klog, for jeg har ikke noget shopping-gen. Jeg har selvfølgelig behov for at købe fødevarer, og af og til andre ting, men mit mål er at komme væk fra materialismen og det ofte meningsløse fix det er at købe.
Det gælder selvfølgelig ikke når det handler om fotoudstyr, det er noget helt andet
Jeg forstår godt at folk opfører sig som køer der bliver lukket ud på græs om foråret, og jeg forstår også godt at det er en del af regeringens strategi af fratage folk deres frihed så længe at de er villige til at gøre næsten hvad som helst, for at få lidt af den tilbage.
For mit vedkommende styrker det bare min motivation. Lykke skal være betingelsesløs og gratis. Jeg vil kunne skabe den selv.
Hvis man er helt stivnet i et fastlåst mønster og tror at man kun kan blive lykkelig ved at købe en ny ting, lever man i et mentalt apartheid.
Rigtig apartheid er skabt af magthavere der ønsker at kontrollere og bruger forskellige metoder til at retfærdiggøre det. Det kan være hudfarve, køn, religiøs overbevisning eller en ret ufarlig virus der er blæst helt ud af proportioner.
Hvilke restriktioner man vil indføre er op til magthaverne.
Hvad vil jeg egentlig sige med der her skriveri? 
Jeg vil gerne sige at for mit vedkommende skal det proportionsforvrængede virushysteri bruges til at skabe et andet liv, andre prioriteringer, være åben for muligheder, personlig udvikling på alle måder, mere kreativitet – jeg vil søge nye veje.
Jeg vil ikke hoppe med på regeringens spil.
Jeg vil ikke stå som en savlende hund der gør alt hvad dens ejer siger for at få en godbid.
Det kan få store omkostninger og tiden vil vise hvor det vil bringe mig hen.
Jeg tror ikke jeg har mere at skrive i dag. Det er altid lidt svært at slutte skriveriet, for det er en dejlig tilstand at være i og at stoppe giver en følelse af tomhed. Men det er helt normalt og naturligt, og det går hurtigt over
1-3-2021
Dagens virus-rant
Det er næsten ikke til at komme uden om at skrive lidt om weekendens lumske begivenhed.
Jeg er ikke ekspert i sygdomme eller jura, så jeg vil ikke spille klog, men jeg forstår at sundhedsmyndighederne har “opgraderet” CV19 fra liste B, så den nu figurerer på liste A, der er for særligt farlige sygdomme.
Det betyder at den nu er i samme kategori som Pest, Ebola og andre meget alvorlige sygdomme.
Det er ifølge flere læger, en meget voldsom overdrivelse af denne virus farlighed.
Men denne ændring giver Magnus L helt nye muligheder. For med den nye epidemilov, kan han under påskud af CV19’s nye “alvorlighed” indføre en masse tvangsmæssige tiltag overfor befolkningen.
Om det passer, ved jeg ikke, og jeg kan heller ikke overskue de mulige konsekvenser, men det er meget underligt og der er, som sagt, åbenbart ingen lægefaglig begrundelse for denne opgradering. Så det lader til at være en politisk beslutning.
Så tilbage til mit udgangspunkt – man får let den opfattelse at der er en anden dagsorden, og at det intet har at gøre med denne virus. Men lad os se hvad der sker i fremtiden.
Jeg vil gerne fremsætte en påstand. Det er bare en tanke jeg har fået og nu fremsætter jeg det officielt her. Så må vi se om det holder. Påstanden er: I løbet af de næste 6 måneder har Søren Brostrøm taget sin afsked, er blevet fyret eller har begået seppuku, (rituelt selvmord).
Det vil sige inden 1.9.2021. Det er en vild påstand, men lad os se om det holder stik.
Seppuku kaldes også Harakiri og da jeg lige har set en spændende historisk serie, kaldet “Samuraiernes tid”, er emnet fremme i min opmærksomhed.
Hvor nøjagtig serien er, ved jeg ikke, men den er spændende og virkelig flot lavet, med historikere der fortæller, varieret med flotte optagelser af de dramatiske begivenheder.
Men det var åbenbart ret normalt i Japan på den tid, at en vanæret person, tog sit eget liv i et ritualiseret selvmord.
Jeg ønsker ikke at nogen dør, og jeg håber, eller ønsker ikke at Brostrøm tager sig eget liv.
Det skal heller ikke tages bogstaveligt, men opfattes symbolsk som et farvel til det ego der har trukket ham ind i denne løgn.
Jeg undrer mig over hvor langt folk vil gå for at beholde et job.
Jeg håber Brostrøm finder på noget andet at lave og en dag skriver en bog om det han har oplevet. En bog der fortæller sandheden, vel at mærke.
Problemet er at det er en gradvis proces. Man bliver stille og roligt trukket ind i små løgne, ret ubetydelige ulovligheder og andre handlinger. Og umærkeligt flytter grænserne sig for hvad man vil acceptere. Og det kan også være svært at trække sig ud, fordi man jo allerede er “lidt” kriminel og derfor har interesse i at dække over handlingerne. Hvis man først stiltiende har accepteret en uacceptabel handling, er man medansvarlig.
Det er måske også derfor stikker kulturen udvikler sig, fordi folk der har set noget de helst ikke ville se, gerne vil holde sig selv fri for mulig straf.
Det har altid undret mig at folk i DDR anmeldte dem der ville flygte fra landet. De kunne da være ligeglad – men hvis de var vidende om det, risikerede de selv straf.
Måske det samme vi ser når 6 vinterbadere bliver anmeldt til politiet
Lørdagens demo sidder stadig i kroppen på mig. Jeg sov ikke så længe natten til søndag, fordi jeg kom ret sent i seng, men som det gamle vanedyr jeg er, stod op kl. 5 søndag morgen. Så jeg fik ca. 4 timers søvn. Det gik fint i går, men jeg kunne godt mærke at jeg var lidt søvnig.
I går sad jeg og redigerede lidt på demo videoen og jeg havde den sjove oplevelse at jeg kunne dufte krudtrøgen mens jeg sad og kiggede på optagelserne. Jeg antager dog at det var fordi jeg havde de samme benklæder på og lugten fra fyrværkeriet hang stadig i dem
Men det fik optagelserne til at virke ekstra realistiske
Jeg har også fået sangen “Mette Ciao” ind i hovedet. Jeg er ellers ikke meget for sådan noget nymodens RAP musik 
I går tog jeg en stor beslutning. Jeg ved ikke hvilke konsekvenser det får for mig. Jeg er normalt ikke meget for at skrive sådan noget hemmelighedskræmmeri, men lige nu vil jeg gerne skrive om det, men ikke fortælle hvad det indebærer.
Jeg fik mange gode råd og jeg valgte at sove på det 3 gange inden jeg tog beslutningen, og mærkede efter om det ændrede noget i min beslutning. Det gjorde det ikke. Stadig kan jeg godt få en følelse af at jeg svigter en aftale, men på den anden side, så indgik jeg aftalen uden at kende dette vilkår, så det er vel ok.
I går gik jeg en tur ved Esrum sø sammen med min mexicanske ven. Jeg kunne mærke jeg var træt og gårsdagens 12 km i København sad i benene.
Men en skøn eftermiddag var det.
Nu må der her skriveri slutte, det bliver jo bare ved og ved
28-2-2021
Dagens virus-rant. Rant betyder brok, men i dag er det kun en positiv historie.
Jeg var nemlig til demonstration i København i går aftes. Det var arrangeret af Men in Black og startede på Hulgårds Plads, 2400 København NV.
Jeg kom i god tid og havde parkeret min bil på en af de nærliggende villaveje. Det skulle starte kl. 19 og jeg var selvfølgelig spændt på om der kom mange.
Da jeg ankom var der endnu ikke så mange, men stille og roligt kom de sivende og pludselig fik man følelsen “wow – nu er vi sgu mange mennesker”
Vejret var fantastisk, mildt og forårsagtigt, og en stor lysende måne på himlen. På Men in Blacks FB side kan man se at der var tilmeldt 1300 personer og at 2900 var interesseret. Jeg har svært ved at vurdere hvor mange der var, men 1300 lyder bestemt ikke forkert.
Det blev mørkt og så kom faklerne frem. De passionerede talere begyndte og selvom lyden ikke var god, gjorde det ikke så meget. Jeg ved jo hvad de mener.
Jeg havde valgt kun at tage et lille kamera med og primært koncentrere mig om at lave video. Stillbilleder giver ikke meget mening, men en stemningsfyldt video kan være sjov at have. Jeg håber det vil lykkes når jeg skal redigere senere.
Det var dejligt at se alle de smilende vågne mennesker, der alle har gennemskuet den absurde og manipulerende tid vi lever i. Så genfinder jeg troen på mine medmennesker.
Jeg faldt i snak med en fyr jeg “kendte” fra Facebook, og han fortalte at han havde kommenteret et af mine svampebilleder med et morsomt billede af en køkkensvamp. Og jeg fortalte at jeg faktisk selv havde lavet den joke før ham og det grinede vi en del af. Vi sagde farvel med store smil.
Senere mødte jeg en kvinde der var sammen med sin veninde. Jeg faldt i snak med hende og hun fortalte at hun i sin familie havde en nu afdød oldefar, eller farfar, der havde været modstandsmand og sabotør under 2. verdenskrig. Han døde 2 måneder før krigen var slut, i en arbejdslejr. Så frihedskamp og bevidstheden om hvad frihed betyder, fyldte meget i hendes familie. Så hun var vågen og derfor også blevet frihedskæmper. Jeg spurgte hvor hun kom fra og hun svarede Roskilde. Og det gør jeg også, så det var et pudsigt sammentræf og det grinede vi også af.
Jeg mødte flere og det var skønt at tale med andre vågne. Jeg kan varmt anbefale at deltage i demoer.
Så bevægede menneskemængden sig ud på Frederikssundsvej og marchen ind mod byen begyndte. Der var lidt ventetid, for politiet skulle lige i position.
Stemningen var god og larmende, som forventet. Folk havde medbragt trommer, musikanlæg, romerlys og fyrværkeri og meget andet. Der blev også kastet en del seriøse kanonslag. Et af dem ikke så langt fra mig og jeg kunne mærke trykket da den gik af. Men det var fedt og var bare med til at skabe stemning. Og det var på Nørrebro, så sådan skal det jo være
På hele turen kunne man se at mange mennesker stod og kiggede ned på menneskemængden fra deres lejligheder. Det var en del thumbs-up, men mange stod bare passivt og kiggede og filmede med deres telefon. Det samme gjaldt de mange pizzariaer og andre forretninger der havde åbent.
Af og til stoppede vi og der blev trommet og råbt. Jeg tror det var for at samle flokken, så de bageste kunne komme med, men måske var der en anden årsag.
I en af disse pauser faldt jeg i snak med en muslimsk pige, det antager jeg hun var på grund af hendes hovedbeklædning, og jeg spurgte hende hvornår hun blev bevidst om at noget var galt i denne historie. For hende var det tilbage i november at det gik op for hende at der bare var for mange ting der ikke passede, for mange løgne og andre røverhistorier.
Det var interessant at høre. Jeg håber der hver eneste dag er nye der forstår at noget er helt galt. Selvom hun var kommet lidt sent i gang, var hun til gengæld meget ivrig efter at lokke de passive tilskuere i lejlighederne, ned og deltage. Der var en god energi i hende.
Men in Blacks demoer virker meget velorganiserede og det lader til at de har helt styr på hvordan man arrangerer sådan noget. Selvom de kan virke lidt aggressive og rå, kan jeg faktisk godt lide deres form. Det virker ikke truende eller voldeligt og jeg følte mig helt tryg undervejs. Men det udsender en energi og et signal om at vi mener det alvorligt.
Turen gik gennem Frederikssundsvej, Nørrebrogade og over Dronning Louises Bro. Jeg tror vi drejede fra ved Nansensgade, eller også var det Nørre Farimagsgade, det husker jeg ikke. Så til venstre ved H. C. Andersens Boulevard og vi sluttede på Rådhuspladsen.
Her var igen nogle få taler, men der var åbenbart ikke arrangeret yderligere og det begyndte stille og roligt at fade ud.
Jeg besluttede at forlade festen og bevæge mig tilbage til min bil. Det var en tur på ca. 6 km, så jeg havde i alt gået 12 km. Heldigvis har mine mange og lange gåture i naturen bragt mig i god form, så det er ikke noget problem.
Jeg hørte senere at der var noget brok med politiet, men jeg kender ikke de nærmere
omstændigheder. Hvis det er sandt, var det efter jeg gik. Der var meget politi alle steder, men de holdt sig i baggrunden.
Det var et antiklimaks at gå den lange tur alene tilbage ad samme rute. Jeg lyttede til The Bhagavad Gita og tænkte over hvor energiforladt byen nu virkede.
Jeg så buschauffører der selvfølgelig havde taget deres åndssvage masker af mens de kørte, og det glædede mig.
Jeg tænkte over Mahatma Gandhi fordi jeg havde set filmen færdig om eftermiddagen inden demo. Jeg undrede mig over hvordan en så stilfærdig mand kunne blive leder. Jeg tænkte over at frihedskampen ikke har nogen samlende leder der koordinerer indsatsen. Men jeg tror det er fint nok at kampen kæmpes på mange forskellige fronter og metoder. Der er ikke brug for en leder man kan dyrke i en kult. Det ser vi nok af andre steder.
Jeg føler mig lidt bombet i dag, men på en god måde. Planen er at jeg senere skal ud i naturen med min mexikanske ven. Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvor vi kører hen, men naturens energi er altid god, så det bliver godt.
Men jeg glæder mig til næste demonstration
27-2-2021
I dag vil jeg gerne skrive om intuition, så det bliver ikke et virus-rant. Men skrives skal der.
Lige nu står jeg ved en skillevej og skal tage en meget vigtig beslutning. Jeg fortæller ikke hvad det handler om lige nu, men måske senere. Det kommer an på hvordan det hele udvikler sig. Men en vigtig beslutning er det. Jeg har kun et par dage til at afgøre det, så jeg skal træffe en beslutning inden længe.
Og det er her intuitionen kommer ind i billedet. For min intuition siger mig at jeg skal gå mod det der, ved første øjekast, virker mest fornuftigt.
Jeg har mærket og lyttet, jeg har mediteret, jeg har sovet, jeg har skrevet, jeg har talt med nogle mennesker for at få feedback.
Inde i mig selv har jeg mest følt ro og sikkerhed.
I aftes skrev jeg spørgsmålet på et stykke papir for at det skulle indprente sig i min underbevidsthed. Det siges jo at håndskrevne noter huskes bedre, fordi det både er motorisk/kinestetisk og visuelt.
Jeg genså halvdelen af den fantastiske film Gandhi. Jeg kunne ikke holde mig vågen til at se hele filmen for den er lang og jeg kom lidt sent i gang. Fantastisk mand og fantastisk film.
Derefter lagde jeg mig til at sove. Ofte kan en nattesøvn ændre meget, når hjernen har haft tid til at hvile og bearbejde informationerne.
Men da jeg vågnede tidligt i morges, kunne jeg ikke mærke nogen ændring. Jeg skal stadig holde fast i min beslutning og gøre det der virker mindst fornuftigt, men som føles rigtigt.
Jeg tænker tilbage på de gange jeg har taget beslutninger der er gået mod snusfornuften, og spurgt mig selv om jeg nogensinde har fortrudt.
Jeg synes ikke jeg kan komme i tanker om nogen.
Man tager en beslutning og det har en konsekvens og man finder jo aldrig ud af hvad der ville være sket, hvis man havde gjort noget andet. Men i de fleste tilfælde er der kommet noget godt ud af det.
Jeg har læst en del om Gandhi i den senere tid, og i går, da jeg så filmen igen, hæftede jeg mig særligt ved den scene hvor han bliver smidt af et tog i Sydafrika. Som farvet i et apartheid system, havde han ikke ret til at rejse på 1. klasse, men det vidste han ikke som nyankommen til landet. Og da han ikke ville flytte til 3. klasse, blev han smidt af toget med magt. Den nat sad han på en kold togstation og det var her han forstod hvilke uretfærdigheder der foregik. Oplevelsen startede de overvejelser der gjorde ham til den han blev. Hvem ved hvad der var sket hvis han havde valgt at give efter for konduktørens krav om at han skulle flytte sig til 3. klasse?
Men det giver ikke svaret på hvad intuition er. Og jeg ved godt at jeg aldrig får svaret.
Jeg tænker på Steve Jobs berømte tale på Stanford university, om at navigere frem i tiden, uden at vide hvor man skal hen. Kigger man tilbage kan man se hvordan det hele connectede og tilsyneladende tilfældigheder, førte en videre. Det fascinerer mig meget.
Men hvordan navigerer man fremadrettet i tæt tåge?
Kreative mennesker laver mange fejl, men opfatter dem ikke som fejl. Man prøver, fejler, lærer, prøver igen og måske sker der noget godt til sidst.
Interessant at apartheid igen er ved at blive aktuelt. Måske et nyt kastesystem. Men det vil jeg ikke skrive om i dag.
Jeg vil slutte med et fantastisk citat af Gandhi
“Many people, especially ignorant people, want to punish you for speaking the truth, for being correct, for being you. Never apologize for being correct, or for being years ahead of your time. If you’re right and you know it, speak your mind. Speak your mind. Even if you are a minority of one, the truth is still the truth.”
― Mahatma Gandhi
26-2-2021
Dagens virus-rant
Jeg har ikke noget at sige i dag – det hele er for dumt
Virus-rant slut
25-2-2021
Dagen virus-rant
Og nu er der gået politik i at åbne landet. Det er en joke, som alt andet denne regering og øvrige politikere har foretaget sig. Og det udnyttes til maksimal politisk profilering.
Glem ikke at landet aldrig skulle have været lukket. Gå aldrig ind på deres præmisser. Check tallene og hold fast i sandheden.
Dagens virus-rant slut
23-2-2021
Dagens virus-rant.
Jeg har ikke noget stort behov for at skrive mit daglige brok i dag. Det hele er simpelthen for dumt. Dog er det et lyspunkt at flere bliver åbenlyst kritiske. Så det går den rigtige vej.
Men jeg så tilfældigt et opslag som en ukendt person har skrevet og, selvom det er lidt grovkornet, synes jeg faktisk den rammer pointen ret godt. Så det bliver mit virus-rant i dag.
Citat fra ukendt:
“Det er de unge og de raske der betaler prisen. Kom nu seje mor Mette mundbind!
Ny regel: Fra nu af bliver alle der ikke kan tåle at blive syge derhjemme, og alle os andre som nyser lige gennem kinøjserforkølelsen, vi går på arbejde, krammer og giver hånd.
De unge skal ikke hjemmeundervises fordi Torben fra Hjørring har røget så mange smøger at hans KOL-lunger klapper sammen hver gang han rejser sig fra sofaen.
Men stort tillykke med det kære ungdom. I skal vide at vi gjorde det hele, fordi vores markrelædende vinduespudser prioriterede at Karen på 99 år skulle have fire gode måneder mere at skide i voksen bleen, uden besøg af familien.”
Citat slut
Virus-rant slut
23-2-2021
Dagens virus-rant
Jeg bor i Bizarro world
Virus-rant slut
22-2-2021
Dagens virus-rant
I går gik jeg en tur med min gode ven. Jeg havde valgt ruten og hun er ligeglad hvor vi kører hen. Hun vil bare gerne ud. Hun er ikke på toppen, for det går hende på at arbejde hjemme i så lang tid. Hun savner kontakten med mennesker.
Jeg valgte at køre til Esrum Kloster, og derefter gik vi et stykke af Tisvilde ruten, sydpå tæt på Esrum sø.
Klosteret er grundlagt i 1151 af Biskop Eskild og det var Cistercienserordenen der boede på stedet.
Klosteret har en urtehave og det hævdedes at urterne og planterne, havde forskellige medicinske og religiøse egenskaber.
Ved planterne er der placeret små skilte med deres navne og deres egenskaber.
Ved flere af dem står: “Ingen dokumenteret effekt”.
Munkene brugte sikkert også en del tid på at bede til gud. Har det en dokumenteret effekt? Næppe!
Så kan man jo gå og tænke lidt over hvor naive de var dengang.
Men i det herrens år 2021, hvor det lige er lykkedes at lande på Mars, kan man piske en massepsykose op, på grund af en virus der har 99.98% overlevelse og skabe en helt ulogisk og proportionsforvrænget angst.
På dette grundlag har man overbevist en meget stor del af befolkningen, at det er acceptabelt at fratage dem deres frihedsrettigheder.
At det er ok at spærre dem inde, at ødelægge deres økonomi, at de ikke må røre ved dem de holder af, gøre folk deprimerede, endda så galt at en del har valgt at tage deres eget liv.
Man har overbevist dem om at det er ok at udføre overgreb på små børn, trods det åbenlyst meningsløse i denne handling.
Det er lykkedes at bilde en meget stor del af verdens befolkning ind at masker har en effekt på at standse virusspredningen, på trods af at alle videnskabelige undersøgelser viser at det ingen effekt har.
Menneskets immunforsvar har ingen betydning, men det er fint nok at blive behandlet med en hasteudviklet vaccine.
Ja man kan blive ved. Der er opstået en kult omkring visse personer og en særlig ekstrem ideologi støtter alle disse tiltag, selv med den manglende videnskabelige dokumentation, eller dokumentation for det modsatte. Mennesker der tillader sig at mene noget andet, bliver straffet på forskellige måder. De er kættere, hæretikere, syndere. De skal i gabestokken og udstødes.
Man kan få folk til at sidde foran alteret og lytte til den endegyldige sandhed og tro fuldt og fast på det. Det er forbudt at stille kritiske spørgsmål og at overveje om der er andre muligheder.
1. Bud: Du må ikke have andre guder end mig.
Det var dagens lommefilosofi.
Men når det er sagt, så var det en fantastisk gåtur ved Esrum sø. Det var varmt og forårsagtigt. Solen skinnede. Vi gik 10,23 km og kørte derefter til Nordsjælland på jagt efter en solnedgang.
21-2-2021
Dagens virus-rant. Det er søndag. Det bliver en god dag – det kan jeg mærke
Det første jeg læste dag, da jeg åbnede min browser og checkede FB, var en post af politikeren Lars Boje Mathiesen fra NB.
Han hævder at holdningen til epidemiloven, der snart skal til afstemning, er ved at ændre sig. Det er åbenbart ved at gå op for flere at den er fyldt med kedelige elementer der gør det muligt for politikere at tvinge folk til en række ting, uden sundhedsfaglig indblanding. Altså rent politisk. Der er ikke noget nyt i det, men den seneste tids fokus fra medier og andre, gør at de er ved at få kolde fødder. Det er lidt sent, men forhåbentlig er der stadig tid til at ændre holdning og lade den gamle epidemilov træde i kraft igen. Det lader til at mulighederne for tvang, er det mest bekymrende i loven og et gennemgående tema. Hvis loven vedtages, bliver det muligt at: tvangsundersøge, tvangsindlægge, tvangsisolere, tvangsbehandle, tvangsrense, tvangspåklæde, tvangsindespærre, tvangsfastholde, tvangsobducere, tvangslukke, tvangsekspropriere, tvangsindsamle oplysninger.
Skal det virkelig være nødvendig at bruge en influenzalignende virus med 99.98% overlevelse som påskud til at indføre den slags? Det lyder mærkeligt og, som så meget andet i denne massepsykose, helt ude af proportioner.
Med mindre at man har en helt anden dagsorden? Men det vil jeg ikke spekulere i. Jeg undrer mig bare, men bruger ikke længere energi på at undre mig. Situationen er så bizar og proportionsforvrænget at jeg ikke kan engagere mig. Jeg føler mig som en neutral iagttager af en vanvittig serie på Netflix.
Læs Lars Boje Mathiesens opslag her https://bit.ly/2NtY6dE
Men det spolerer ikke glæden ved at sidde her og kigge på himlen. Solen er ved at stå op. Før var skyerne lyserøde, og nu er de grå, gullige og lys orange – de ændrer sig hele tiden
Jeg overvejer om jeg skal køre ud og finde motiver. Dmi siger at solen vil skinne, så der er måske gode muligheder for flotte billeder 
20-2-2021
Virus-rant – i dag positivt og glædeligt og næsten ingen negativitet
Den danske multikunstner Storm P. sagde: “Ingen kender dagen før værtshuset lukker”
Eller var det ham der sagde det? Jeg er ikke sikker, men morsomt er det
Men jeg vil fortælle om en god oplevelse jeg havde i går.
Dagen startede som de fleste andre almindelige dage. Jeg havde været tidligt oppe, spist morgenmad, drukket kaffe, skrevet mit virus-rant og ordnet forskellige almindelige gøremål.
Min mave fortalte mig at frokosten nærmede sig og jeg gik i gang med at dampe et par blomkål, med henblik på senere tilberedning. Jeg tror klokken var ca. 11.30 – give or take – jeg er ikke helt sikker, men et godt bud.
Efter det hårde arbejde i køkkenet 
Min første tanke var: “Hvad fa’en, det er i Roskilde – det skal jeg da være med til”. Jeg tilhører normal den eftertænksomme type der ikke rider samme dag som jeg sadler, men i dette tilfælde gik det hurtigt. “F… blomkål” tænkte jeg, jeg må afsted. Jeg tog et kamera, et ekstra batteri i lommen, ud i entreen, sko på og en jakke, et par af de sædvanlige ocd-agtige check – har jeg slukket for komfuret? har jeg min nøgler i lommen, er der ellers noget? – tænke, tænke, nej – døren smækkede – ned ad trapperne.
Jeg vidste hvor jeg skulle hen og som indfødt, kendte jeg ruten godt. I min hjerne gennemgik jeg forskellige alternative ruter, men der var ingen tvivl. Jeg vil ikke sige at jeg løb, men kapgang er nok en god beskrivelse af tempoet. Ifølge Google Maps er der 1,4 km og det tager 18 minutter. Men jeg tror jeg gjorde det væsentligt hurtigere. Da jeg kom til Ringstedgade, så jeg menneskemængden komme gående imod mig. Og der gik det op for mig at det var en demonstration. Jeg tænkte, “så for helvede Jes, nu bliver du demonstrant”
Den vedhæftede video, starter der hvor jeg møder demoen. Det glædede mig meget at der var ganske mange mennesker. Jeg anslår ca. 100. Jeg forsøgte at tælle på min video, og jeg tror ikke det er helt ved siden af. Det er ikke dårligt i en søvnig provinsby. selvom jeg er klar over at de fleste nok var tilrejsende.
Så pludselig gik jeg blandt en masse ligesindede. Som gammel tastaturkriger var det en god følelse endelig at være ude i frontlinjen. Vi gik gennem gågaden og det var interessant at se folks reaktion. Nogle kiggede overraskede på demoen, en del smilede.
Kort efter start så jeg en moden dame, anslået 75 år, med et visir under hagen, hun smilede og gav tegn med hånden til at hun støttede demoen. Det varmede.
Bilister dyttede af og til, og nogle gav v-tegnet for victory. Jeg spurgte en af dem der uddelte flyers hvordan de blev modtaget. Hun mente at ca. 70% sagde ja tak til en flyer. Det var positivt. Jeg talte med en del deltagere og alle var venlige og imødekommende.
Da vi gik på Holbækvej, passerede vi en lang række boligblokke der vender ud mod vejen, og jeg kunne se at der stod mange i vinduerne og kiggede. Mange smilede, filmede med deres telefon og et par vinkede. Uanset hvad folk mener, vil en demo som denne, være med til at gøre opmærksom på at der findes mennesker der har en anden mening end den mainstream propagandaen fortæller. Jeg håber det får folk til at undersøge sagen selv og stille kritiske spørgsmål. Det er der i høj grad brug for.
Hele turen foregik fredeligt og i en god stemning. Politiet kørte foran og bagved gruppen og sikrede at den øvrige trafik blev stoppet, så ingen kom til skade. Alt forløb i god ro og orden. Politiet blandede sig overhovedet ikke.
Jeg fik lejlighed til at tale med en del mennesker, selvom det var svært på grund af de mange der larmede med potter, pander og trommer osv 
Demoen sluttede ved Cliuniq. Der var almindelig hygge, ejeren af skønhedsklinikken fik blomster og holdt en lille tale. Vi havde gået ca. 4 km.
Det var en god oplevelse og dejligt at møde folk der er vågnet.
Sådan kan en dag tage en uventet drejning.
Jeg fornemmer at folkestemningen er ved at vende. Flere har indset at regeringens håndtering af en relativt ufarlig virus, er helt ude af proportioner. De overreagerer, lader det nu gå ud over børnene, mange har mistet job, er gået konkurs, eller er truet af en nært forestående konkurs. Dag for dag mister regeringen opbakning og de lyver så det driver for at skjule deres forfejlede handlinger og deres virkelige agenda.
Vi er meget tættere på end vi tror, så lad kampen fortsætte.
Jeg har lavet en lille video der måske giver et indtryk af den gode stemning og hvor mange der deltog i demoen.
19-2-2021
Dagens virus-rant
Jeg har ikke meget at sige i dag, men det er godt at fastholde gode vaner.
Gårsdagens post var dårlig fordi jeg bør undgå referencer til 30’erne og 40’ernes mest prominente ideologi. Det vidste jeg godt, men valgte at gøre det alligevel.
I dag vil jeg forsøge at skrive lidt om fordelene ved at være i denne absurde virus situation. Er det virkelig muligt?
Det der gør det problematisk er, at det ikke handler om en virus. Jeg hævder ikke at den ikke eksisterer, men den er ikke så alvorlig at den berettiger til så kraftige reaktioner og destruktive indgreb i folks liv. Der ligger en kynisk politisk agenda bagved.
Jeg kan næsten blive misundelig på dem der virkelig tror på at virussen er så farlig, og at vi alle vil dø hvis ikke vi agerer som vi gør. De finder jo mening i det der for os andre, virker absurd. Det minder om religiøsitet.
Forleden dag skrev jeg om lægen og psykiateren Victor Frankl, en af de få der overlevede at være indsat i Auschwitz koncentrationslejren.
Jeg tænker på et af hans citater: “When we are no longer able to change a situation, we are challenged to change ourselves.”
Måske er det en af fordelene ved at være dette vanvittige sted. Man kan blive grebet af magtesløshed, eller se det som en fantastisk mulighed for at udvikle sig. Og en nødvendighed.
Og vi kan stadig gøre meget. Vi har friheden til at handle, skrive og protestere. Og det bliver der også derude. Der er mange fine kritikere.
Jeg fik lige et latteranfald da jeg kiggede ind på Twitter og så det nu medsendte screendump. Det er professor Kasper Planeta Kepp der poster en udtalelse fra en skoleleder og han skriver en meget tør og ironisk kommentar. Og de to andre kommentarer er også fine 
Det er god virus humor.
Jeg har vist ikke mere at skrive i dag. Jeg har forsøgt med en mere positiv tone, men tag ikke fejl. Det betyder ikke at jeg billiger regeringens overgreb, slet ikke. Frihedskampen fortsætter.
18-2-2021
Dagens virus-rant kammer over, men det skal ud. Jeg har læst det igennem et par gange og er lidt i tvivl om nazi referencerne er på sin plads. De trækker altid ned i en debat. Det er jeg bevidst om. Men i dette tilfælde, hvor man indblander børnene, finder jeg det så sygt, at jeg vil lade det være som det er.
Mette Mussolini og Magnus Mengele har overgået sig selv.
Har du NU forstået at det ikke handler om en virus?
I alle mine rants, har jeg bevidst forsøgt at holde mig fra Nazi analogierne, men i dette tilfælde kan jeg desværre ikke styre mig.
Galningene har åbenbart fremlagt et forslag om at starte et massetestningsprogram i skolerne, ned til 5. klasse.
På grund af en virus med en gennemsnitlig overlevelse på 99.98%.
Og hvis vi taler om børn og unge, 99.9999999999% overlevelse. Det er farligere for dem at gå eller cykle i skole.
Så børn, der ikke er i risikogruppen, skal altså trækkes ind i socialisternes program og stå til regnskab to gange om ugen for at få lov til at gå i skole?
Som NB politikeren Lars Boye Mathiesen siger, vil man altså pålægge unge mennesker det ansvar og efterfølgende stressfaktor og bekymringen, at de kan være årsagen til at mennesker må lukke deres virksomhed. Det kunne potentielt være deres egne forældre.
For slet ikke at tale om at de skal være bange for at smitte deres bedsteforældre.
Klassisk PsyOps
Og til hvilket formål? De er ikke i risikogruppen. Var det ikke nemmere og billigere at beskytte de sårbare?
Hvad skal vi kalde ideen? Jeg foreslår Mette Jugend.
Det er så sygt, perverst og afskyvækkende og det er næsten er umuligt at finde ord der kan beskrive det. Tænk at der sidder mennesker der, ikke alene får tanken, men i ramme alvor, fremsætter forslaget.
Og det handler selvfølgelig ikke om en virus. Det handler om at træne de unge mennesker op til altid at stå til regnskab for staten. De skal opdrages til, at kun når de gør hvad staten siger, kan de få lov til at få lidt frihed. Frihed er ikke et grundvilkår, men noget man skal gøre sig fortjent til to gange om ugen. Og jo yngre man kan starte hjernevasken, jo nemmere er det at kontrollere dem senere.
Minder det dig om noget du har set tidligere i historien?, eller noget du ser i andre totalitære ideologier?
Økonomen Lars Christensen har lavet et forsigtigt estimat på hvad det vil koste
Jeg kan varmt anbefale at følge Lars Christensen. Han er meget kritisk, men saglig og der er ingen eksotiske konspirationsteorier. Det er hardcore fakta med fokus på data.
Jeg vælger at lægge mest vægt på de menneskelige aspekter, men som det fremgår af Lars Christensens og andres, beregninger, er det også et vanvittigt kostbart projekt.
Hvor mange sygehuse kan man bygge og hvilke andre sundhedsmæssige forbedringer kan man skabe for disse beløb?
Og hvorfor denne ekstreme fokus på tests af asymptomatiske personer?
Er det fordi det er den eneste måde at fastholde folk i frygt? Man er jo i stand til at bilde folk ind at antallet af positive tests, målt i absolutte tal, er vigtige. Så jo flere man tester, jo flere vil man finde positive. Hvis folk var rationelle, ville de selvfølgelig forstå at det er procenten der er vigtigt og ikke det absolutte antal.
Kan du huske ordene: Rationalitet. Perspektiv. Proportionalitet. Kan du huske hvad de betyder?
Kan du huske dengang du accepterede at en sæsoninfluenza var en medvirkende årsag til at mellem 1000 og 3000 mennesker årligt mistede livet? Uden at det bekymrede dig. Du trak på skuldrene og accepterede at det var en del af livet og at det kunne blive din tur næste gang? Ingen lukkede noget ned og ingen tvang dig til at blive testet eller tage en ineffektiv vaccine.
17-2-2021
Dagens virus-rant start
Jeg har ikke meget at sige i dag.
Mette Frederiksen er en nar der benytter en ret ufarlig virus til at skaffe sig mere magt og udnytter den til sit eget politiske projekt.
I kølvandet efterlader hun mennesker i ubegrundet angst, økonomisk ruin, depressioner og andre psykiske problemer. Og med stærkt reducerede frihedsrettigheder.
Men en dag kommer hun til at stå til regnskab.
16-2-2021
Dagens virus-rant. Har ikke det store behov for at rante i dag. Men posten skal ud
Stemningen skifter, det går den rigtige vej. I går så vi det første klare eksempel på civil ulydighed. Det var opløftende. Mere af det tak. Og det ville være dejligt hvis politiet nægtede at tage ud og genere folk der bare gerne vil tjene penge til huslejen.
Mange er trætte af at blive bildt ind at vi baaaaare lige skal nå målstregen om 3 km, så er den hjemme, for så at opdage at målstregen er flyttet yderligere 3 km når vi når frem. Sker det et antal gange, mister folk troen og indser at det er meningsløst og at der må være en anden bagvedliggende agenda. Hver gang et tal når et nyt lavt niveau, blæser man det op og hævder at det stadig er et problem.
Min grundantagelse er at disse indgreb, lockdown og alt det andet vrøvl, aldrig har været berettiget, så jeg anerkender ikke præmissen. Desværre spiller mange hurtigt med på de konstant flyttede grænser. Det er en smart metode, men den er velkendt og let at gennemskue. Vandet bliver gradvist varmere, først for sent opdager frøen at den er ved at blive kogt. Du kender historien.
Fordi det går den rigtige vej skal vi ikke stoppe med at lægge pres på narcissisten Mette Frederiksen. Tværtimod – det skal intensiveres.
Put the pedal to the metal
Nu ikke mere om det. I går og i nat, faldt der en del sne. Det ligger smukt overalt. Jeg kan se børn og voksne der trækker kælke mod parken, eller skolen. Det er opløftende og det gør mig i godt humør.
Meget tyder på at jeg skal ud i naturen med fotoudstyret i dag
15-2-2021
Mit virus-rant med Lord of the Rings tema er forsinket. Jeg har været til tandlæge meget tidligt, så det måtte vente
Lord of the Virus er kørt af sporet og må stoppe, men jeg vil lige lave en mere i dag.
Et spørgsmål trængte sig på. Jeg mener selv jeg er frihedskæmper, men hvor er jeg egentlig i dette eventyr? Og svaret kom hurtigt. Jeg må være Træskæg, en af enterne – de trælignende væsner der lever i skovene i Middle-earth. De bestiller ikke andet end at passe på træerne og er derfor selv kommet til at ligne træer.
De tænker og taler, MEGET langsomt. De bruger meget lang tid på at tage beslutninger og de bevæger sig også langsomt. Først når de virkelig bliver stærkt provokeret, føler de sig motiveret til handling. Og så sker der – måske – noget
Og nu ikke mere om det.
14-2-2021
Lord of the Virus. Heltene
I dag skal min vanvittige historie om Lord of the Virus handle om heltene.
Jeg tror ikke jeg skal skrive så meget mere om dette tema, for det er ved at køre lidt af sporet, men det er nu meget sjovt at bruge dette fantasiunivers til at lave analogien. Og det har også givet mig et større indblik i Tolkiens univers. Det er også hyggeligt at lave billedcollagerne. Om jeg nogensinde får læst, eller hørt, bøgerne, tvivler jeg på, men det er gode historier skabt af en meget veludviklet fantasi. Og hvem vil ikke gerne inspireres af sådan en hjerne?
Nå, men det skal ikke kun handle om skurkene, medløberne, kollaboratørerne og alle søvngængerne, der er med til at fastholde denne absurde verden.
Så jeg spurgte mig selv: hvem er egentlig heltene i denne historie? Og der er mange helte derude. Folk yder modstand på mange forskellige måder. Hvis jeg skulle lave composites af dem alle, vil det blive et uoverskueligt projekt.
Så det bedste var at vælge et par af dem der var tidligt ude med kritik og lade dem være symbolerne for frihedskampen.
Det var sværest at være i opposition i begyndelsen af psykosen, fordi orkerne gik i selvsving og kritikere risikerede at blive ramt af Saurons straf. Det var skræmmende og kun de modigste turde stå frem.
Jeg synes at dem med en sundhedsfaglig baggrund havde den største effekt, fordi deres kritik var baseret på sagkundskab og videnskab. Jeg er klar over at ingen har det absolutte og perfekte svar, men i første omgang var målet at bryde Sauron og Mettumans magt og mulighed for at tryllebinde folket.
Deres magt er baseret på den påstand at en dødelig virus hærgede verden og folket ville dø hvis de ikke underkastede sig Mettumans magt. Løgnen repræsenteres af ringen og dens magt kan kun fjernes hvis den kastes i Mount Doom, også kaldet Orodruin i Mordor.
Hvis løgnen bliver afsløret forsvinder frygten og dermed deres magt.
Derfor bliver historien forstærket på alle måder. Der gøres alt for at få virussens effekt til at virke større. En overfølsom test skaber en højere positiv% end der reelt er. CT værdien er sat alt for højt – angiveligt også i Danmark.
Man skelner ikke mellem en positiv test for Sars-Cov2 og CV19 symptomer.
Dør man med en positiv test indenfor 30 dage, men af noget helt urelateret, figurerer man på statistikker over CV19 dødsfald.
Antallet af indlæggelser viser ikke om folk er indlagt på grund af CV19 symptomer, eller om de er indlagt af andre grunde, men med en – overfølsom – positiv PCR test.
Og sådan kan man blive ved. Det lader til at alt er tilrettelagt så virussen kommer til at fremstå meget mere farlig end den reelt er.
Men kampen udvikler sig hurtigt og i frihedskæmpernes favør. Der kæmpes fra hus til hus, men det er tydeligt at folket vågner. Det første og meget vigtige skridt på vejen er, at der nu er åbnet for debat, så der bliver plads til andre meninger.
Mettumans forsøg på at fastholde frygten, bliver mere og mere absurde og skingre.
Hun flytter hele tiden målstregen, men medierne er ikke længere helt så tavse og det er ikke længere farligt at mene noget andet. Flere indser at indgrebene skader mere end virussen. Og der anes endda en politisk opposition, primært i form af Lars Boye Matthiesen og Co. Det er lidt sent og typisk for politikere, kommer de først på banen når vinden er ved at vende og det ikke længere er farligt at give udtryk for en holdning. Men jeg glæder mig alligevel over det.
Så mit valg af helte var Speciallæge i immunlogi Kim Varming og Vibeke Manniche, der også har en lægeuddannelse, men ikke arbejder som læge, så vidt jeg ved.
Der er mange andre, men husker jeg ret, var det dem der var først ude med kritik af den officielle historie. De gik mod strømmen.
De udtrykker sig meget forskelligt. Kim Varming er kun på Twitter og han skriver korte og ofte lidt kryptiske tweets. Jeg tror ikke han hævder at have de rigtige svar, men hans ærinde er at fremprovokere en debat, så andre holdninger kan komme til orde. Vibeke Manniche, derimod, udtrykker sig bombastisk og skråsikkert. Og hun har jo faktisk haft ret i mange af sine forudsigelser. Måske havde dværgen Gimli, passet bedre til Vibeke Manniche. Han er aggressiv og selvsikker. Men jeg synes det virkede forkert med fuldskæg
Så de blev repræsentanter for heltene, i form af Aragorn og Alfen Legolas. Der er ikke mange kvindelige helte i Lord of the Rings, så jeg valgte Legolas, der har et feminint udseende. Synes jeg 
13-2-2021
Lord of the Virus – Nazgül. Og dagens billedmanipulation
Mettuman bruger alle midler til at opnå mere magt. Og hun prøver
at øge kontrollen på alle tænkelige måder.
Men hun kan ikke gøre det alene, og har derfor brug for folk der udfører en del af det praktiske arbejde. En særlig gruppe til dette formål, er Nazgul.
De er ude i frontlinjen og gør alt hvad de kan for at oppiske frygten. Frygten er kilden til magt. Uden frygt, ingen, eller meget mindre, kontrol.
Nazgul var engang store konger med deres egne kongeriger. Men deres begær efter mere, var stort og derfor kunne de lokkes. De følte sig stærke, men de var svage. De fik tilbudt gode jobs, eller truet med at miste deres allerede eksisterende, de fik bestyrelsesposter, opmærksomhed, penge og indflydelse. Men desværre så de ikke hvad der lå bag før det var for sent, og de kom til at betale en høj pris.
Bevidst eller ubevidst, valgte de at støtte et projekt der ved første øjekast, virkede fornuftigt, men i virkeligheden var baseret på usandheder. Projektet skulle foregive at hjælpe folk, men bag historien lå et andet motiv. Nogle af dem tøvede sikkert, men de valgte at gå på kompromis med deres faglighed, deres uddannelse, deres integritet. De overbeviste sig selv om at det nok var det bedste, og måske var de selv bange og derfor svage. Og så var der jo belønningen og angsten for at miste deres kongedømme.
Men når man først har taget del i løgnen, er man medskyldig. Accept svækker integriteten og næste gang man bliver bedt om at deltage i løgnen, er det svært at sige nej. Og det bliver kun sværere med tiden. Til sidst blev kongerne så infiltreret at de måtte lade som om de støttede ideen.
Men det suger deres energi og nu er de hverken levende eller døde. De ridder om natten og udfører Mettuman og Saurons mindste vink. Det er næsten umuligt at komme ud af det, men et par af dem, har forsøgt sig med at gå på pension. Det var deres eneste vej ud. Og helt slipper de aldrig, for deres handlinger vil klæbe sig til dem.
Frygten er midlet til at opretholde kontrollen og magten. Men frihedskæmperne har gennemskuet planen og kæmper imod. Frihedskæmpere føler også frygt, men vil ikke lade sig begrænse og styre af den. De er også bange for at dø, men vil ikke holde op med at leve af den grund. Trods deres frygt gør de hvad de føler de må gøre. De risikerer deres relationer til venner og familie, de skriver amatøragtige historier på sociale medier, de går til tandlæge selvom de ikke har lyst, de elsker deres børn og børnebørn selvom de også er bekymrede for deres liv, de er også bange for at miste deres jobs og virksomheder. Det er ganske almindelige mennesker der ikke vil acceptere det der foregår, fordi de har forstået at det er en løgn. Og for dem spiller frihed en stor rolle.
Nogle frihedskæmpere betaler en høj pris fordi de mister kontakten til deres familie og det de troede var deres venner. Kan prisen blive for høj? Det er op til den enkelte at afgøre.
At sige sandheden og at mene det man siger og handle derefter, kan nok være en hård vej at gå. Men når tanker ord og handlinger er i harmoni, er det den ultimative frihed, så længe motivationen er sandhed, livsglæde og at indgyde sig selv og andre mod.
Sikke en røverhistorie
12-2-2021
Endnu en collage og en historie om magtspillet.
Mettuman er styret af Sauron. Men hvem er Sauron? Jeg vil ikke spekulere over det nu, men bare konstatere at frihedskæmperne der har gennemskuet spillet, bliver nødt til at kæmpe på flere fronter. Der er den direkte kamp mod Mettuman og de forskellige enheder hun bruger til at gennemtvinge sit projekt. Der er Nasgül, Orkerne og Uruk-Hais, der er en mere udviklet art Orker, der tåler dagslys. Og så er der kampen mod en overordnet magt. Mange bliver fanget ind i spillet fordi de bliver belønnet med gode jobs, en bid af magten og berømthed. Men til syvende og sidst, er de bare brikker i Mettumans spil. Nogle fortryder, men når man først har været inde i spillet, er det svært at komme ud igen. Frihedskæmperne vinder, men det er ikke uden omkostninger.
11-2-2021
Dagens virus-rant er omdøbt til manipulations-rant. Det giver ingen mening at skrive om virus, for de indgreb og begrænsninger der foretages i menneskers frihed verden over, også i Danmark, kan ikke retfærdiggøres på grund af en virus, med 99.98 % overlevelse. Indgrebene skader mere end virussen.
Det er jo blevet populært at redigere billeder. Det man kalder at “photoshoppe”. Det synes jeg også er sjovt, så jeg vil gerne give mit bidrag.
Jeg har lige åbnet min Netflix konto igen, efter en længere pause. Jeg har svært ved at finde noget jeg gider at se, men hvis jeg holder en pause på 8-12 måneder, er der som regel kommet så mange nye ting at jeg kan finde noget interessant. Jeg har med det samme afmeldt mig igen, så jeg har 30 dage inden den udløber. Det passer fint.
De sidste dage har jeg genset de fantastiske film “Lord of the Rings”. Der er 3 og selv om de er fra 2001-3 er det stadig fremragende film.
Jeg har aldrig læst Tolkiens bøger, men måske skal jeg overveje det. Jeg kan godt forstå at der er opstået en kult omkring historierne. Sikke en fantasi.
For mig handler historierne om magt og hvad der sker når mennesker bliver draget af den berusende følelse magten kan give. Ikke alle har den trang, men den ligger sikkert latent hos mange mennesker. Hvis muligheden for at opnå magt bliver præsenteret for dem, bliver de grebet af det og vil pludselig gøre alt for at beholde den, få endnu mere af den og fjerne alt og alle der står i vejen. Ringen i filmen giver ubegrænset magt og dem der allerede har magten, ønsker at få fat i ringen, så ingen længere kan true deres position.
I scenen hvor Gandalf the White, Aragon m.fl. ankommer til Meduseld i kongedømmet Rohan, for at bede King Theoden om hjælp til at bekæmpe Saruman, opdager Gandalf at kongen er svag og bliver styret og manipuleret af Grima Wormtongue. Kongen er også besat af Saruman, og han er svag, syg og gammel. Han er derfor ikke i stand til at tænke selv, men er let at manipulere for Wormtongue, der også arbejder for Saruman.
Da jeg så den scene gik det op for mig, at det er jo den samme kamp vi kæmper mod virusmanipulationen nu.
King Theodens svækkede tilstand, repræsenterede for mig en stor del af den danske befolkning. Mettuman ønsker uindskrænket magt og har besat befolkningen ved hjælp af en historie der skaber frygt. Hun har folk som Magnus Ormetunge der gør en del af arbejdet med at manipulere befolkningen.
Frygten bruger hun til at skabe mere magt gennem lovgivning, og hvis vi ikke kæmper imod, vil hendes magt være alt for stor. Hun har omgivet sig med folk der støtter hende blindt. De gav efter for hendes tilbud om gode jobs, penge og indflydelse og de blev langsomt trukket ind i et spil der har vist sig at være destruktivt. Men det opdagede de først for sent og nu er de nødt til at spille med. Men det suger deres energi.
Vi der kæmper imod, er Gandalf, Aragon, Dværgene, Alferne, Hobbitterne og alle de andre. Vi er en broget flok af underdogs, men ved at samarbejde, vinder vi.
Mettuman er styret af Sauron, som jeg endnu ikke ved hvem repræsenterer. I filmen er det et øje der kan se langt og altid søger mere magt. Måske symboliserer det hendes magtafhængighed, måske er det en masse kræfter der har samlet har enorm magt og store økonomiske interesser. Det kan være en kombineret styrke af medicinal industrien, medier, et stort kommunistisk land og meget mere. Det er svært at gennemskue, så måske en samling af flere energier der kommer til at fremstå som et monolitisk hele.
Det er det ikke, så det er os, frihedskæmperne, der skal finde de svage punkter.
Nu løb min fantasi nok af med mig, men det gør ikke noget.
Den kommende tid vil jeg skrive om manipulationen, og bruge Lord of the Ring, som sammenligningsgrundlag og parallel. Jeg vil også lave en daglig fotomanipulation, hvis muligt. Det er blevet moderne.
Måske lykkes det ikke, men så vender jeg bare tilbage til mine virus-rants
10-2-2021
Dagens virus-rant
Jeg overvejer om jeg skal omdøbe dagens “virus-rant” til noget andet. Det handler jo ikke om virus. Det har jeg sagt siden april 2020.
Måske skal det hedde dagens manipulations-rant, dagens magt-rant? Jeg vil tænke over det.
Der var ikke meget Gandhi over gårsdagens rant. Det var kort, groft og uforskammet. Ikke i hans ånd. Men jeg fortryder ikke, for jeg mener det.
Det er kvalmende at se hvordan regeringen bruger situationen til selvpromovering. Under hele forløbet har MF rykket grænser for hvor smagløst det kan blive.
I går rykkede de igen grænsen, og lavede en annonce med en lille dreng med maske på. Og et “Velkommen tilbage”. Og MF var naturligvis på pletten med en tale til de små børn, der helt uberettiget og uden sundhedsfaglig begrundelse, er blevet holdt hjemme. Og nu skal de så være taknemmelig for at få lov til at komme tilbage i skole.
Er der virkelig nogen der hopper på den? Ja åbenbart.
Lars Seier skrev en opdatering om samme smagløse emne:
“Jeg synes snart det er svært at acceptere den måde, regeringen spiller det spil her på.”
Jeg svarede: “Snart? – du er en tålmodig mand”
Han svarede: “I know”
De fleste ordentlige mennesker forsøger at udtrykke sig pænt og diplomatisk og det synes jeg også man skal tilstræbe.
Det er bare ikke altid det lykkes for mig. Jeg er kun et menneske og jeg når ikke Gandhi til sokkeholderne
Jeg kan forstå at Manipulerende Magnus igen har haft fat i “kontakttallet”.
Det stiger? Når smitteniveauet ikke længere falder, men flader ud, vil det stige fordi 1 indikerer stabilt niveau og siger intet om høj eller lav smitte, og betyder heller ikke at smitten stiger.
D. 8. feb. skrev Professor Kasper Planeta Kepp på Twitter:
“Rt måler ændringen i epidemien og går derfor mod 1+/-0,15 når epidemien går mod stabilt vågeblus (med uundgåelige fluktuationer), jfr efter 1. bølge i maj.
Sker snart & godt tegn. Hvis nogen præsenterer det anderledes i morgen er der ord for den slags.”
Men Manipulerende Magnus griber det tal der bedst kan skabe angst.
Så jeg fastholder at den nuværende lockdown ikke har noget at gøre med at regimet er bange for at smitteniveauet stiger, men tværtimod, er de bange for at det ikke vil stige, eller måske endda fortsætte med at falde, hvis de ophæver restriktioner nu. Og kurven var allerede faldende før jul.
Det skal nemlig se ud som om det er deres mange latterlige indgreb, der har “reddet” befolkningen. Så kan de lave nye smagløse annoncer og MF kan lade sig hylde at sine beundrende vælgere. Det er ikke folkesundheden der er vigtigst – det er meningsmålingerne.
Jeg citerer fra en Twittertråd med Professor Kasper Planeta Kepp @KasperKepp
“Lige nu dør få, mens mange ikke har muligheden for at leve… Statsministeren: “fuldstændig epidemikontrol” før de større børn kan komme i skole. Kontrol er nøgleordet her. Og et misvisende signal at sende i en verden ingen nogensinde vil eller skal kunne kontrollere helt
@christianevejlo svarer og spørger:
“Kasper – og så er vi nået til det uundgåelige spm. til 1 mio. Kroner: HVORFOR?
Tør du?”
Kasper Planeta Kepp @KasperKepp svarer:
“Det er populisme næret af den egoisme som drives af frygt (overlevelsesinstinkt). Politikere og de fleste meningsdannere tør ikke indrømme de tager fejl, så de holder fast i det oprindelige overdrevne trusselsscenarie, idet karrieren vigtigere end menneskehedens bedste.”
Citat slut.
Det kan være jeg tager fejl, men så er jeg i det mindste, ikke alene.
Nå, det var alt for i dag
9-2-2021
Dagens virus-rant
Mette Frederiksen er syg i bøtten
Virus-rant slut
8-2-2021
Dagens virus-rant er ikke noget rigtigt virus-rant, men en historie som jeg kom til at tænke på her til morgen, efter min dejlige morgenmad og en kop bulletproof kaffe.
Men den har alligevel en parallel til det der foregår i Danmark i øjeblikket og er historien om hvordan en modstandsmand blev vækket.
Den handler om en fantastisk fotograf jeg har dyrket i en årrække. Han hedder Joel Meyerowitz. Han er en moden mand på 82 og er født og opvokset i The Bronx i New York, hvor han har boet det meste af sit liv. De senere år har han dog også haft et hjem i Toscana i Italien og tilbragt meget tid der. Min fascination af ham, ligger ikke kun i hans billeder, men næsten lige så meget i hans evne som historiefortæller og hvordan han kombinerer de to elementer.
Historien starter i New York 2001. Det er tiden lige efter angrebet på World Trade Center d. 11. september 2001, og oprydningsarbejdet er i fuld gang. Det er et gigantisk projekt af fjerne millioner tons af de sammenstyrtede bygninger på en sikker måde, og samtidig forsøge at finde rester af de mange mennesker der omkom i ruinerne.
Kun ca. 60% af de omkomnes lig, er i dag identificeret, ved hjælp af DNA og andre teknikker.
Joel Meyerowitz står på gaden og kigger ind på oprydningsarbejdet. Han har selvfølgelig altid et kamera med og han løfter det op til øjet og skal til at tage billeder.
Han mærker pludselig et hårdt slag på sin skulder og han vender sig om, lettere chokeret.
Han ser at det er en kvindelig politibetjent. Hun har ansigtet tæt på ham og siger: “No photographs buddy, this is a crime scene”.
Han svarer igen, og siger at det skal hun ikke bestemme, det er offentlig gade og jeg har ret til at fotografere, jeg er borger i denne by og det er min ret. De begynder at diskutere og hun fastholder at borgmester Rudy Giuliani har bestemt at der ikke må tages billeder af Ground zero. I løbet af diskussionen spørger han hende hvor pressen er? Hun peger mod et sted hvor der står en gruppe på 10-12 pressefolk med kameraer og mikrofoner, men de er spærret inde bag gul tape opsat af myndighederne. Han spørger igen, hvornår skal pressen ind og dokumentere arbejdet? Hun gentager at de ikke skal ind, for fotografering er ikke tilladt.
I det øjeblik går et lys op for ham og han får en åbenbaring. Det står klart for ham at det er det han skal gøre. Han føler sig kaldet til at dokumentere arbejdet på Ground Zero, så det ikke går tabt for eftertiden og historien.
Da han kommer hjem, kontakter han en god ven der, trods forbuddet, kan skaffe ham adgang til området og han går i gang med at dokumentere arbejdet. Flere gange i løbet af perioden, bliver han smidt ud, men kommer tilbage igen. Han arbejder blandt andet med et meget stort storformat kamera, så han kan ikke skjule det han laver.
Det står på i 9 måneder, og han laver mange fantastiske billeder.
Det er blandt andet blevet til bogen “Aftermath”, over 350 udstillinger verden over og utallige foredrag og andet.
Og hvor vil jeg så hen med den lange historie? Jo jeg vil selvfølgelig fortælle at når myndigheder, eller andre, forsøger at skjule noget, er uretfærdige, voldelige, undertrykkende eller fylder befolkningen med åbenlyse løgne, vil det vække nogle mennesker og skabe modstand og trangen til at kæmpe imod.
Modstanden kan komme til udtryk på mange måder. Det kan være ved tastaturet, penslen, kameraet eller at gå på gaden og demonstrere. Det kan være civil ulydighed som Gandhis salt march i 1930, hvor han brød briternes salt monopol, i en ikke-voldelig demontration. Når regler bliver tåbelige, fortjener de at blive brudt.
“Civil disobedience becomes a sacred duty when the state has become lawless or corrupt. And a citizen who barters with such a state shares in its corruption and lawlessness.”
– Mahatma Gandhi
7-2-2021
Dagens virus-rant
Det bliver ganske kort. Der er ingen tvivl om at den officielle historie om virussen nu bliver udsat for kritik og tvivl. Det vælter frem med artikler og ledere og alt muligt. Det er skønt for vi er mange der har ventet på det i næsten 12 måneder.
Så kom jeg til at tænke på om de mennesker der blindt tror på propagandaen der fortæller at virussen er en dræber og lockdown er fantastisk, at masker virker, selvom de ikke gør, nu vil ændre mening? Retter de sig efter den nye historie? Blind autoritetstro er blind autoritetstro. Hvis soldater får besked om at marchere til venstre, marcherer de til venstre og ændrer ordren sig til stop eller marcher til højre, parerer de ordre.
Det bliver spændende at følge
6-2-2021
Ikke noget virus-rant i dag, men i stedet en gammel historie:
“One evening an old Cherokee told his grandson about a battle that goes on inside people.
He said, “My son, the battle is between two “wolves” inside us all.
One is Evil. It is anger, fear, envy, jealousy, sorrow, regret, greed, arrogance, self-pity, guilt, resentment, inferiority, lies, false pride, superiority, and ego.
The other is good. It is joy, peace, love, hope, serenity, humility, kindness, benevolence, empathy, generosity, truth, compassion and faith.”
The grandson thought about it for a minute and then asked his grandfather: “Which wolf wins?”
The old Cherokee simply replied, “The one you feed.”
Husk at fodre sindet med det du ønsker og ikke det du frygter.
Og nu skrider jeg ud i naturen og fotograferer. I kan rende mig i r….
6-2-2021
Meget fin opsummering – kan ikke dele, så jeg copy/paster
Note 6: En spritny departementschefs solo-raid
Barbara Bertelsen startede som departementschef i Statsministeriet så sent som d. 13. januar 2020. Ved sin tiltræden erklærede hun, at hun glædede sig til at ”tjene demokratiet”. Hun kom fra Justitsministeriet, hvor hun i 2015 var blevet ansat af Mette Frederiksen, som dengang var justitsminister. Før det var hun vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, som under stærkt konkurrencestatsideologisk pres ødelagde landets pædagogik. Det skete under Thorning, Corydon, Antorini og Mette Frederiksen selv, som jo dengang var beskæftigelsesminister.
Den spritnye departementschef er ikke bestemt rationalitetens og samfundshensynets kvinde, hvilket man eller små forvente af en embedsmand. Hun er panikkens, nysprogets og nattetimernes kvinde, og hun lader til at være den primære kilde til Nedlukningens slukning af det demokrati, som hun ellers påstod, at hun ville tjene.
Det bliver tydeligt, når man læser Udredningsgruppens rapport. Nedlukningens kilde er simpelthen primært baseret på Bertelsens private angst og panik-mails. Vi har en embedsstand i dybt fald.
Her er hovedpunkterne:
A.. Mails i starten af februar
Allerede d. 8-11/2 sender Bertelsen ”flere bekymrede e-mails” til ledende medarbejdere i sit ministerium, ofte med links til panikramte avisartikler, hvor der f.eks. står at ”60% af verdens befolkning kan blive ramt”. Hun siger – i et dybt fald fra embedsmandens moralske kodeks – at ”Hope is not a strategy”, en floskel som siden gentages igen og igen, og som faktisk finder vej til Statsministerens vokabular på et senere tidspunkt. Hun er allerede her i kamp med landets sundhedsfaglige myndigheder, som forsøger at fastholde et fagligt syn på coronaen.
B. Mail d. 17. februar
Igen d. 17/2 skriver Bertelsen rundt, nu i stærke biopolitiske floskler:
”Vi skal ikke kommunikere for optimistisk ved hele tiden at tage afsæt i det vi kender (…). Som med alt andet, skal vi også tænke kommunikationen fremad. Vi skal have en plan for, hvordan vi som regering forholder os – ikke bare nu, men også når/hvis situationen udvikler sig”.
Ifølge Udredningsgruppen skrives disse mails helt uafhængigt af statsministeren, og i ren opposition til sundhedsmyndighederne, som ikke engang nævnes.
Den enorme emotionelle panik, som ledsager nedlukningen stammer altså fra den nyansatte departementschefs tilfældige avislæsning.
Men ingen taler på dette tidspunkt om Nedlukning. Det er ikke i horisonten at all! Det findes ikke.
C. Mails op til nedlukningen
Nedlukningen er et ikke-emne så sent som d. 9. marts. Hvor kommer ideen om Nedlukning så fra? For den stammer som nævnt bestemt ikke fra nogen myndigheder. Men hvor så? Jo, ideen stammer såmænd fra endnu et privat e-mail raid fra Barbara Bertelsen, som i løbet af d. 10. marts går helt amok ved sit tastatur.
C1: Mail 1, d. 10. marts
Midt om natten – dvs. tidligt d. 10. marts – sender Bertelsen en skrækmail med en vedhæftet Berlingske-artikel, som spørger, om der er ”sengepladser nok” i Italien. Mailen sendes til alle de andre departementschefer.
I mailen taler Bertelsen om, at man skal have ”modet, agiliteten og handlekraften til uden tøven at træffe de rigtige beslutninger (…)”. Der står også at ”det er vigtigt at vi alle besidder den samme sense of urgency”(…), og at ”vi ER hastigt på vej op ad den eksponentielle kurve nu”. Alt dette går stik imod sundhedsmyndighedernes vurdering, og der er ingen anden reference end artiklen fra Berlingske. Konsulentsproget er forskrækkeligt.
BB slutter sin mail med følgende: ”Hvis vi alle sammen gør alt hvad vi kan, så hurtigt som vi overhovedet kan, skal det nok lykkes at bringe Danmark igennem de kommende svære dage og uger. Både målt i menneskeliv og samfundsøkonomi”.
Så BB tror, at det kun handler om ”dage og uger”? Det siger noget om de mangelfulde politologiske og prognostiske evner.
C2: Mail 2, d. 10. marts
Allerede om morgenen d. 10. marts – altså få timer efter den første mail –kommer der en ny mail, hvor der – igen i panisk panik og helt uden sammenhæng – står, at ”vi vågner op til 156 smittede”. Der refereres igen direkte til Italien, som uden videre gøres til en skrækmarkør.
C3: Mail 3, d. 10. marts
Samme dag ved midnat sender Bertelsen endnu en mail, denne gang til departementschefen i Justitsministeriet, og igen med vedhæftede skrækartikler, som kaldes for ”pligtlæsning”. Samme dag har Sundhedsstyrelsen med opbakning fra SSI ellers udgivet en moderat rapport, men den henvises der ikke til.
I en af de vedhæftede artikler til Bertelsens mail omtales Nedlukningslignende tiltag, og især roses Kinas coronapolitik. Artiklen fraråder dog skolelukninger, hvilket Bertelsen ikke bemærker.
C4. Mail 4, d. 10. marts
Blot en time efter kommer der en ny mail, denne gang igen til alle de andre departementschefer. Overskriften er det meget lidt embedsmandsagtige ”Alle mand på dæk”. Her lyder Bertelsen fuldstændig som sin chef, statsministeren, eller måske er det omvendt?
Igen er der ingen reference til embedsværkets sagsoplysning, men kun til en masse løsrevne skrækbilleder og til tre internationale artikler, som Bertelsen ingen saglig baggrund har for at vurdere.
Og konsulentsproget fortsætter: Bertelsen taler om ”handlepligt og forsigtighedsprincip” samt ”hellere gøre for lidt end for meget”. Der står også at ”vi skal ganske enkelt undgå hinandens selskab” og at vi skal vise ”samfundssind”. Derudover er der en masse ledelsesfloskler om at ”byde ind, tage fra, tænke med” osv..
Og endelig kommer der nærmest et generalopgør med demokrati og en total opløsning af samfundets magtdeling. Det sker i følgende citat:
“Nu er tiden inde til, at I alle læner jer ind. Husk det ikke handler om perfekte løsninger. Husk at skønhedsindtrykket er ligegyldigt, vi skal bare have adfærden ændret nu i alle de hjørner af landet, som vi hver især har ansvaret for. Og husk, at selv om der ikke måtte være hjemmel til at gennemtvinge noget, kan man stadig sagtens gribe knoglen og appellere til sine samarbejdspartnere i virkelighe-den om nu at vise samfundssind og tænke med og tage ansvar.”
Denne mail står som en skamstøtte for den danske embedstands dybeste deroute efter min mening. Få dage efter bliver den til totalitær politik.
(Udredningsgruppen gengiver da også mailen i sin helhed (s. 211-12)).
C5. Mail 5, d. 10. marts
Kort tid efter sender BB endnu en mail, denne gang til Justitsministeriets departementschef – igen med vedhæftet fil fra en avis, denne gang om at folk er trætte af restriktionerne på offentlig transport. I mailen skriver Bertelsen:
”Vi har ikke tid til at eksperimentere. Det må lukkes helt ned så”.
HER opstår nedlukningen, i dette udtryk ”helt ned så”.
Dagen efter, d. 11. marts kl. 12, bliver NOST informeret om de nye Nedlukningsideer, som åbenbart nu er blevet skrevet ned og godkendt af statsministeren. Deltagerne i NOST, som ellers havde ligget på linje med Sundhedsstyrelsen, får én sølle time til at tage stilling til vanviddet.
D. Inddragelse af NOST og Sundhedsstyrelsen
Nærmest samtidig, dvs. d. 11. marts ved middagstid, får Sundhedsstyrelsen besked om Nedlukningsplanen. Det sker via Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, som selv få minutter før har fået lov af Barbara Bertelsen til at sende den spritnye Nedlukningsplan til Sundhedsstyrelsen. Det er en slags hyper-hastehøring. Det er rystende læsning.
Den intetanende Brostrøm afviser Nedlukningen ud fra en ”proportionalitetsvurdering”. Han henviser også til NOSTs indstilling, som den havde set ud blot få timer før, og som jo lå på linje med Sundhedsstyrelsen. Han kalder Nedlukningen for ”præmatur” og fortæller, at hans afvisning af Nedlukningen sker efter samråd med SSI og Kåre Mølbak.
Per Okkels afviser Brostrøms kritik med, at der jo kun er tale om ”4 uger”. Han skulle bare vide, at de 4 uger blev permanent.
Måske betyder denne negligering af Brostrøms kritik, at Okkels ikke giver kritikken videre til Statsministeriet? Det får vi ikke at vide, men Bertelsen er nok heller ikke interesseret vil jeg tro. Okkels gik på pension d. 10. januar i år.
Om aftenen d. 11. marts lukker statsministeren landet ned imod myndighedernes anbefaling og uden at oplyse Folketinget om den nærmere sammenhæng.
Samspillet mellem Bertelsen og Statsministeren er ikke særligt velbeskrevet i udredningen. Statsministeren lader f.eks. ikke til at være med i den omfattende mailudveksling. I udredningen træder Frederiksen nærmest pludselig ind på scenen d. 11. marts kl. 20.30 med sin skrækkelige tale.
I Udredningens konklusion angives Bertelsen og Statsministeriet derfor som den centrale kilde til Nedlukningen.Der lyder dog lidt usandsynligt, synes jeg, hvis Frederiksen, som jo havde håndplukket Bertelsen, ikke også var stærkt involveret. Formodentlig har der været tale om en slags politisk-organisatorisk tandem, som altså ender med at anbefale sig selv at anbefale Nedlukningen.
Barbara Bertelsen spillede også en central rolle i Mink-sagen, som også var præget af panik og hastværk og mangel på grundighed og saglighed.
Links:
På berlingske.dk er der en gengivelse af alle de omtalte mails: På Slotsholmen kalder de hende »BBB« – her er hendes natlige e-mail, der førte til Danmarks lukning (berlingske.dk)
Berlingske.dk’s har også en gennemgang af forløbet: En sen aften i januar sendte Mette Frederiksens tætteste medarbejder en ildevarslende e-mail – nu afslører diger rapport nye detaljer om regeringens nedlukning af Danmark (berlingske.dk)
5-2-2021
Dagens virus-rant
Forleden dag skrev jeg lidt om hvor ideen til lockdown kommer fra. Lockdown har aldrig før været en del af virus eksperters, og heller ikke WHO’s strategi, når det gælder om at afbøde effekten af en virus epidemi. Men pludselig blev det en udbredt metode i verden. I dag viser den ene rapport efter den anden, at lockdown ikke er særlig effektivt til bremse hastigheden på virus spredning, og de negative konsekvenser for folks helbred, mentale tilstand, økonomi og uddannelse mm, er enorme.
Jeg finder det stadig meget sandsynligt at Kinas kommunistiske parti (KKP) har “solgt” ideen til vesten, gennem manipulerede billeder og påstande om at det var en bragende succes i Kina. Og jeg finder det sandsynligt at KKP har presset WHO til at fremhæve og “sælge” deres metode.
Hvis du hører til dem der finder historien lidt for fantastisk, har jeg her fundet en artikel fra februar 2020 og en tv udsendelse der måske kan få dig til at ændre holdning.
Artikel
Her er artiklen hvor ledende WHO medarbejder lægen Bruce Aylward skamroser Kinas håndtering, efter at have besøgt Kina. Læs artiklen her: https://newseu.cgtn.com/…/-Copy-China-s…/index.html
Videoklip
Og denne video er helt legendarisk. På et pressemøde får Bruce Aylward et spørgsmål fra en journalist fra Taiwan. Hun spørger om WHO vil overveje at optage Taiwan som medlem i WHO.
Aylward sidder derefter og stirrer ind i kameraet i 10 sekunder og lader som om han ikke kan høre spørgsmålet. Journalisten går i gang med at gentage spørgsmålet, men Bruce Aylward affejer hurtigt journalisten på en pinlig og akavet måde og siger “Nej lad os gå videre til næste spørgsmål”
Der er ingen tvivl om at han ikke vil svare, fordi han ved at Kina ikke anerkender Taiwans eksistens som selvstændigt land, men mener de hører til Kina.
Se klip her: https://youtu.be/UlCYFh8U2xM?t=35
Det starter 35 sekunder inde i videoen. Videoen bør starte på stedet automatisk.
Det er et meget pinligt øjeblik, der for mig, klart viser at WHO ikke er en politisk neutral organisation. Den er tydeligvis under stort politisk pres.
Hvad skulle Kina få ud af at narre resten af verden til at følge deres metode?
1. Det vil skade vestens økonomi og derfor styrke Kinas position internationalt. Kina er jo ikke selv påvirket, da de har fulgt en anden strategi.
2. Da det er lykkedes Kina at få det meste af verden til at opføre sig som totalitære bananrepublikker mod deres befolkninger, vil det fremover være svært for disse lande at kritisere Kina for deres rutinemæssige brud på menneskerettigheder. De kan jo hævde at vesten selv behandler folk på samme måde.
Det var to bud.
Ovenstående påstande er selvfølgelig ikke noget jeg selv har tænkt mig frem til, men er baseret på artikler jeg har læst, som for mig virker sandsynlige og plausible.
Så de påstande kan jeg tilslutte mig.
At vestlige politikere nu har startet med lockdowns og gjort ubodelig skade på befolkningerne i mange lande, gør at de ikke kan stoppe med at bruge metoden.
De bliver nødt til at gentage metoden, for tænk hvis folk opdager et det slet ikke har nogen effekt, eller effekten ikke er nær så stor som man skulle tro.
Men politikere kan jo ikke indrømme fejl, så det er bedre at fortsætte indtil mirakel vaccinen bliver rullet ud og foråret kommer. De har malet sig helt op i et hjørne og de tør ikke åbne op for samfundet. Ikke fordi de er bange for at smitten skal stige, men fordi de er bange for at den ikke vil stige ret meget, eller slet ikke stige – eller værst af alt, fortsætte med at falde
Det var dagens rant
Nu gider jeg ikke skrive mere. Jeg har planlagt en gåtur i naturen med en god ven, mit fotoudstyr og en madpakke. Så kan resten af verden rende mig i r….
4-2-2021
Dagens virus-rant handler ikke om virus, men om Dyssocial personlighedsforstyrrelse.
I gamle dage kaldte man det Psykopati, men den betegnelse bruger man ikke mere.
Det er et emne jeg gennem årene har fundet interessant, og sat mig lidt ind i. Jeg skal sige at jeg ikke har nogen uddannelse der kvalificerer mig til at udtale mig, så det er kun hvad jeg har læst i artikler, bøger, dokumentarfilm osv.
Jeg springer over hvor gærdet er lavest og meget af det jeg skriver, har jeg kopieret fra internettet.
Dyssocial personlighedsforstyrrelse er ikke en sygdom, så man kan ikke lave en diagnose med blodprøver, pcr tests eller andet.
Men ved at iagttage specifikke personlighedstræk, kan man måske afgøre om personen tilhører denne kategori.
6 kriterier definerer Dyssocial personlighedsforstyrrelse og mindst 3 skal være til stede hos en person, før man drage konklusionen.
Kriterierne er:
– Udvise grov ligegyldighed overfor andres følelser
– Mangle ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser
– Mangle evner til at fastholde forbindelser med andre mennesker
– Have svært ved at tolerere frustrationer og have en lav aggressionstærskel
– Være ude af stand til at føle skyld eller til at lære af erfaringer eller straf
– Have tendens til at komme med bortforklaringer og til at være udadprojicerende, dvs. til at give andre skylden for sine egne negative sider.
Psykopater mangler empati, og dermed medfølelse med sine medmennesker.
Jeg har aldrig selv været udsat for mennesker med denne personlighedsforstyrrelse, men jeg har været tæt på nogen der har. Og det er meget ubehageligt for dem.
Årsagerne til psykopati kan være arveligt eller erhvervet. Mange psykopater har i barndommen været udsat for manglende eller ustabil omsorg, f.eks. på grund af alkohol- eller stofmisbrug hos forældrene.
Man har ved undersøgelser af psykopaters hjerner, blandt andet ved hjælp af EEG, fundet forskellige afvigelser, herunder mønstre i hjerneaktivitet, der minder om dem, man ser hos børn.
Man har også påvist manglende angst hos psykopater i smerteforsøg.
En forklaring på psykopaters afvigende adfærd er kortikal umodenhed, hvilket vil sige, at deres hjerneudvikling på specifikke områder, ikke har nået voksent stadie.
Hvilket manifesterer sig i kortsigtet og egoistisk adfærd, ligesom man ser hos børn.
En anden årsag er under-arousal hypotesen. Ifølge denne har psykopater et sænket niveau af arousal (opmærksomhed/vågenhed) i visse hjerneregioner.
Dette bevirker, at de aktivt må opsøge stimulation for ikke at kede sig.
Jeg har læst, og jeg skriver på hukommelsen, så check det selv, at i Danmark passer ca. 3 procent af befolkningen på definitionen. Men indsnævrer man gruppen til personer i ledende stillinger, stiger det til 16 procent. Det er interessant.
Hvis man er i kontakt med en psykopat, kan det være meget belastende, men når man kender deres fremgangsmåde, kan man forudse hvad der vil ske.
Når overraskelsesmomentet forsvinder., bliver det sværere for psykopaten at manipulere og udøve sin psykiske terror.
Så det er første skridt på vejen til at blive fri.
Jeg har ikke mere at skrive i dag, og meget af det er, som sagt, sakset fra det store internet.
Men det var noget jeg havde behov for at komme af med.
Der er selvfølgelig en grund til at jeg skriver om dette emne, men den må du selv gætte dig til
3-2-2021
Dagens virus-rant
Det er interessant at se hvordan juraen bliver brugt til at angribe lockdown katastrofen og PCR testen. Jeg har (heller) ikke forstand på jura, men det virker fornuftigt at gå den vej. Og der er vist mange sager i gang verden over, også i Danmark.
Som jeg har skrevet flere gange, tror jeg ikke på de fleste eksotiske teorier der skal forklare virushysteriet
Men jeg tror at MANGE har interesse i at holde denne massepsykose kørende så længe som muligt. Tænk på hvor mange der kan tjene penge og tilrane sig mere magt, lave nye totalitære love, kontrolforanstaltninger, overvågning og meget andet.
Der er også startet en sag der skal afklare om det kinesiske kommunistiske parti har “solgt” ideen om lockdowns til vesten, men baseret på løgne og manipulerede billeder og historier.
Link her: https://ccpgloballockdownfraud.medium.com/the-chinese…
Om jeg tror KKP kan finde på det? JA!
Så den teori kan jeg godt tilslutte mig, især set i lyset af at MF og hendes slyngveninde tog beslutninger baseret på tv-udsendelser og avisartikler og påstod at beslutningen var taget på sundhedsmyndighedernes anbefaling. En lodret løgn.
Det der foregår nu er simpelthen et cover-up der skal skjule at lockdown indgrebet er totalt overdrevet, forfejlet og helt unødvendigt. Derfor var det nødvendigt at holde frygten i gang over sommeren ved at øge antallet af tests, så man kunne finde flere inficerede, og når så efteråret kom, og smitte% naturligvis vil stige, kunne man igen påstå at det var nødvendigt at lukke landet, så det ser ud som om det er grunden til at smitten falder.
Der er mange der har opdaget at smittekurverne allerede var faldende i december, FØR man lukkede landet yderligere.
Det vil være en katastrofe for regeringen, hvis man åbner for tidligt for tænk hvis smitte% ikke stiger væsentligt eller fortsætter med at falde. Så bryder lockdown historien sammen.
Og redningsplanken for regeringen er nu vaccinen og senere foråret. Flokimmunitet taler vi ikke om.
Så vil de fremstå som de dygtige folk der har reddet den danske befolkning fra en katastrofe.
Det er min konspirationsteori
Tag vare på de sårbare og lad os andre komme videre med livet
2-2-2021
Jeg skriver ikke noget virus-rant i dag – har andet at tage mig til
1-2-2021
Dagens virus-rant, handler ikke om virus, men om østrigeren Victor Frankl. Og en anbefaling af hans berømte bog: “Man’s search for meaning”.
Jeg kom til at tænke på et citat af Frankl og det gengiver jeg her:
“Between stimulus and response there is a space. In that space is our power to choose our response. In our response lies our growth and our freedom.”
– Citat slut
Jeg tolker det sådan: Fra det øjeblik jeg udsættes for en påvirkning, til jeg reagerer, er der et tidsrum. I det rum ligger min mulighed for selv at vælge den måde jeg vil reagere. Og mit valg bestemmer min udvikling og min frihed.
Frankl boede i Østrig, blev læge og specialiserede sig i Psykiatri. Han var jøde og i 40’erne blev han sendt til Auschwitz, den berygtede KZ lejr.
Her oplevede han alle de frygtelige handlinger og han mistede en stor del af sin familie, også sin hustru, der sad i en anden lejr, hvor hun døde.
Han overlevede, som en af de få, og da han kom hjem, skrev han bogen “Man’s search for meaning”. Han skrev den på 9 dage og det er en ganske kort bog.
Han oplevede ekstrem lidelse i lejrene, men han opdagede at det er muligt at bevare sin værdighed, selv under de omstændigheder.
Han forstod også en anden ting. Hvis vi kan finde mening i vores situation, uanset hvor lidelsesfuld den er, kan vi udholde alt.
I lejren så han at nogle medfanger pludselig tabte livsgnisten og blev ramt af en dyb depression, en følelse af meningsløshed og apati. De lagde sig ned på deres briks, og var ligeglad med alt. Og kort efter døde de.
Efter krigen fortsatte han sit arbejde som psykiater og udviklede en psykoterapi metode han kaldte “Logoterapi”.
Terapien havde flere elementer, men en af de vigtigste var at forsøge at få patienten til at finde en mening med sit liv.
Jeg kan varmt anbefale bogen for alle, især i denne tid hvor mange tilsyneladende er ramt af en følelse af meningsløshed. Med god grund.
Jeg vil slutte med to Frankl citater:
“Everything can be taken from a man but one thing: the last of the human freedoms — to choose one’s attitude in any given set of circumstances, to choose one’s own way.”
“When we are no longer able to change a situation, we are challenged to change ourselves.”
31-1-2021
Dagens virus-rant bliver kort.
Er vinden ved at vende? Jeg synes hele tiden jeg læser historier der indikerer at flere tør tale åbent om det absurde i det er foregår. Smitte% er på niveau med sommeren 2020 og alligevel holdes landet lukket.
MF er blevet afsløret i flere alvorlige løgnehistorier og det hævdes at Brostrøm, nu er jeg holdt op med at kalde ham Svagstrøm, er blevet brugt i et politisk spil.
MF blev ikke rådet til at lukke landet i foråret, selvom hun påstod det.
På Twitter, som jeg tilbringer mere og mere tid på, læser jeg også flere der siger fra.
I går så jeg et godt eksempel på hvor lidt information der er kommet ud om andre metoder til at håndtere virus massepsykosen.
Også på Twitter, læste jeg at journalisten Paula Larrain spurgte om nogen havde set The Great Barrington declaration og hun linkede til denne.
Og jeg tænkte, hold da op, den blev offentliggjort 4. oktober sidste år.
3 læger, virologer og immunologer, Sunetra Gupta, Oxford University, Martin Kulldorf, Harvard Medical School og Jay Bhattacharya, Stanford University, har foreslået et alternativ til at lukke hele verden ned, for at beskytte nogle få.
De anbefaler Fokuseret beskyttelse og det handler om at tage vare på dem der er udsatte og lade resten leve et normalt liv. Det er lidt forenklet, men det er vist pointen.
Men Paula Larrain der er journalist, har først opdaget det nu, i slutningen af januar, ca. 4 måneder senere.
Det må være et godt eksempel på hvor ensrettet informationerne er og hvor lidt der slipper ud om andre muligheder i mainstream medierne.
Det er i sig selv, ret uhyggeligt. Men ikke overraskende for det er tydeligt at andre holdninger skal ties ihjel, latterliggøres og direkte censureres.
Nu gider jeg ikke skrive mere om det, men det glæder mig at BT i denne artikel tager konsekvenserne af CV19 restriktionerne op. Det handler ikke kun om én sygdom – der er også andre hensyn at tage.
30-1-2021
Jeg vil bare sige at jeg ikke har noget at sige i dag – så jeg poster ikke noget virus-rant
Jeg tager til Møns Klint og fotograferer, vandrer og lomme-filosoferer
29-1-2021
Dagens virus-rant – det skal ud
Tror du stadig det der foregår i Danmark, har noget at gøre med en virus? Nej vel?
Er det intelligent at ignorere alle andre udfordringer i et samfund til fordel for et fuldstændig enøjet fokus på en relativt ufarlig virus der ikke slår flere ihjel end en solid influenza sæson?
Synes du det er optimalt at vi sætter alt ind på at redde nogle få på 82+ på plejehjem med underliggende sygdomme, men ser gennem fingre med at andre ikke får behandling for livstruende sygdomme og at unge mennesker mister kontakten til uddannelse og kammerater og værre, nogle begår selvmord fordi de mister livsmodet, som følge af denne indsats?
Har du tænkt over at det kunne være en mulighed primært at fokusere indsatsen mod den lille sårbare gruppe, og på den måde undgå at skade folk der ikke er påvirket af virussen?
Ville det, i det mindste, være ok at vi drøftede andre muligheder? Uden censur, udskamning og latterliggørelse?
Er du stolt af at være en person der i blind autoritetstro, accepterer det der bliver sagt uden at undersøge andre kilder og overveje andre muligheder?
Nå det var bare lige nogle spørgsmål der trængte sig på denne skønne fredag morgen. Du behøver ikke at svare mig, men tænk over det
Det er interessant at læse nogle af de reaktioner der er nu på Twitter.
Journalisten Paula Larrain skriver, da hun erfarede at MF vil forlænge restriktioner i en tid med rekord lav smitte% og indlæggelser der rasler ned.
Citat:
“Stop. Jeg siger stop. Uden at brænde noget af men bare stop. Stop stop stop.”
Citat slut
Endnu flere har nu tydeligvis nået grænsen for deres tålmodighed og accept.
Det står klart at det her ikke er begrundet i videnskab.
De sædvanlige marionetter toner frem og fortæller hvor rigtigt det hele er.
Hvorfor hører man aldrig andre eksperter udtale sig. Har du også undret dig over det?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan Søren Brostrøm sover om natten?
Han ved jo godt at han er medskyldig i en kæmpe katastrofe fordi han accepterer en reaktion der er helt ude af proportioner. Det er ikke nogen undskyldning at sige at man bare adlød ordrer. Den har vi hørt før i verdenshistorien.
Og den nye frygt historie er mutationer, men de fleste ved efterhånden at virus af denne type, muterer hele tiden. Og foreløbig har alle deres skrækscenarier og vurderinger været forkerte.
BT har igen en kritisk leder, selvom jeg mener den er for venlig i tonen. Men det går da fremad.
Vreden koger, og jeg er sikker på at mange føler sig holdt for nar. Det har vi været længe, men flere indser det. Det går bare meget langsomt.
Så nej – vi står ikke sammen om det her – MF har med sin egenrådige manipulerende og totalitære metode, skabt voldsom splid i samfundet og jeg har på ingen måde dårlige samvittighed over at jeg ikke bakker op om hende. Tværtimod.
Jeg deler to links i denne historie.
Det ene er linket til BT’s leder
Og det andet er et Borgerforslag til krav om maske
Jeg glædede mig meget over at et andet forslag om at sende MF for et rigsretssag, på kort tid opnåede 50.000 stemmer. Den er pt. på 54.718 så den er et stykke over målet.
Så nu vil jeg gerne slå et slag for en ny afstemning.
Jeg er ikke sikker på det får den store praktiske betydning, men det var tydeligt i går at når den når målet, bliver der skrevet om det i mainstream medierne. Og måske kan det vække nogle af de autoritetstro der aldrig bliver udsat for andet end den officielle propaganda.
Maskepåbudet er for mig et symbol på at det her ikke handler om en virus, for alle ved at masker ikke har nogen effekt på spredningen. Det er videnskabeligt dokumenteret mange steder. Det er lydighedstræning og intet andet.
Jeg håber linket bliver delt lige så flittigt som det andet – det sender et godt signal og samler folk.
Det var alt for i dag
28-1-2021
Jeg tilbringer mere og mere tid på Twitter og finder der interessante informationer om den absurde virussituation. Der er meget støj på FB og folk her er hurtige på aftrækkeren til at komme med konklusioner. Personligt vil jeg gerne være fri for de mere eksotiske teorier. Ikke noget med astrologi, chakraafbalancering og en ny ondskabsfuld verdensorden. Det kan da godt være at planeterne påvirker onde mennesker, men jeg vil foretrække at vi holder os til videnskaben, for der er nok at tage fat på der.
I går skrev en af mine tidligere kolleger dette på Twitter:
“Vi har reddet 5000 menneskeliv!
Vi har skabt et glødende raseri hos hundredetusinder. Vi har ødelagt sindet hos titusinder. Vi har smadret nogle af de vigtigste stunder for den yngre generation. Vi har destrueret arbejdspladser, forretninger, livsværk.
Var det det værd?”
– Citat slut
Og jeg har lige til min store glæde, opdaget at selveste Kim Varming, der er tilbage på Twitter efter en pause, har svaret hans Tweet med:
“Faktum er er at vi endnu ikke ved om vi har reddet menneskeliv/menneskelivsår. Tænker at regnskabet er negativt.”
– Citat slut.
Jeg har altid ment at han sandsynligvis er et at de mest intelligente mennesker jeg kender, en blanding af en introvert programmør, filosof, selvstændig erhvervsdrivende, men også familiemenneske med 3 børn, hus. Hele pakken.
Jeg skriver det fordi han tidligere har vist, gennem sine opdateringer, at han været ret støttende om virus tiltagende. Men det lader til han har fået nok.
Og det er også den fornemmelse jeg har når jeg læser på de forskellige SoMe platforme.
Mange har fået nok, det kan ikke fortsætte på denne måde.
Især nu hvor smitte% og indlæggelser styrtdykker.
Regeringen klamrer sig til “kontakttallet” og har angiveligt ændret beregningsmetoden, så det er lettere at få et “stigende” tal.
Flere kloge hoveder har påpeget at tallet let kan bruges til at forvirre folk. Jeg har tidligere citeret Professor Kasper Planeta Kepp og laver her et uddrag fra en af hans posts på Twitter:
“Kontakttallet vil automatisk nærme sig 1 efter en bølge, fordi det måler ændringen i epidemien, ikke dens størrelse.”
Hvis jeg forstår det rigtigt har SSI ændret beregningsmetoden så man går 10 dage tilbage og på den måde får 2 weekender med. Det er en fordel hvis man vil skræmme folk fordi der ofte i weekends er flere indlagte – hospitalerne venter nemlig med at udskrive til mandag og tirsdag og beholder folk i weekenden over.
“Problemet “ er at man p.t. kun har den “britiske mutation” til at skabe frygt, og noget tyder på at den ikke er væsentlig mere smitsom eller dødelig end andre.
Så det hele virker absurd. For kan man ikke åbne landet nu, hvornår så? Hvad er kriteriet?
Jeg gentager mig selv, men mit bud er at det skal se ud som om det er vaccinen der er løsningen og at regeringen med hård, men sikker hånd, har ført den skræmte befolkning gennem krisen og i sikkerhed. Det skulle jo nødig se ud som om virussen opfører sig som en almindelig virus og aftager efterhånden som folk udvikler immunitet, temperaturstigninger og hvad der ellers spiller ind. Igen holder jeg mig fra eksotiske teorier. Kald mig bare fantasiløs og måske tager jeg fejl.
Men ingen tvivl om at MF’s vælgere kan lide en fast hånd
Desværre så jeg lige på Twitter at MF har lagt et klip af sig selv op hvor hun går i selvsving over en håndboldkamp. Det er simpelthen smagløs selviscenesættelse og manglende situationsfornemmelse, når mange mennesker er ved at gå konkurs, både økonomisk og mentalt.
Jeg glæder mig til den dag hvor jeg ikke længere skal skrive om dette emne. Altså ingen har sagt at jeg SKAL skrive, men det er godt at nedfælde sine tanker på skrift
27-1-2021
Efter den sædvanlige morgen-hjernetomhed, vil jeg skrive. Posten skal ud
Det er måske et specielt emne at vælge, men jeg har lyst til at skrive om lægen og debattøren Vibeke Manniche (VM).
Før virus massehysteriet startede i foråret 2020, var mit kendskab til VM meget begrænset. Jeg havde hørt om hende, og også set hende udtale sig i danske medier, i forskellige sammenhænge om sundhed og sygdom. Men jeg husker ikke om hvad, hvorfor eller hvornår. Jeg mener hun var en af dem der blev inviteret ind i tv studierne når journalisterne havde brug for en læges meninger.
Jeg kender ikke VM personligt, har aldrig mødt hende og det er ikke en ambition, selvom det sikkert kunne være hyggeligt.
Jeg har med megen møje og besvær, spolet tilbage i min FB historik og fundet den første post hvor jeg deler et link til VMs blog. Jeg skriver “En modig kvinde der tør gå mod strømmen”
Den er fra 24. marts 2020.
Husker jeg ret, lukkede man Danmark 13. marts. Mit instinkt sagde mig at noget var galt. Der var allerede mange informationer ude om virussen, og det var ret tydeligt at en så relativt mild virus, ikke burde afstedkomme så kraftige indgreb i samfundet.
Der var også en hel del sundhedsfaglige eksperter, der sagde at der ikke var sundshedsfagligt belæg for at lukke landet. Ja selv Søren Svagstrøm (jeg kan ikke lade være) sagde det. Det var dengang han stadig havde sin faglige integritet i behold. Så blev han suget ind i et politisk spil og hoppede desværre med på den.
Jeg kunne lugte en rotte, som de siger oversat fra det engelske sprog
Noget var helt galt og jeg følte mig ret alene med de tanker i nogle dage. Men så stødte jeg ind i Vibeke Manniches blog og hendes skriverier på FB. Hun var en af de første jeg fik øje på, der offentligt sagde fra. Som en laks der svømmer mod strømmen, gik hun stik mod den officielle frygtskabende historie, der blev fortalt fra mange kilder. Jeg var specielt imponeret da hun meget skråsikkert hævdede at Danmark ikke var på vej ind i en epidemi på dette tidspunkt af året. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre på grund af den stigende temperatur, adfærdsændring etc., sagde hun. Og hun virkede helt sikker i sin sag.
En stor del af befolkningen rystede af angst, men hun sagde at der ikke var grund til panik.
Og hun fik ret. Hun tog også forbehold og sagde det måske kunne ske senere, men ikke i foråret og sommeren 2020.
Sidan da har jeg fulgt hendes opdateringer dagligt. Af og til synes jeg hun er ret grov overfor folk der taler hende imod. Det tolererer hun ikke og hun går lige i flæsket på dem. Jeg har nogle gang tænkt, hold da op, hun holder sig ikke tilbage. Det er næsten for meget for en konfliktsky person som mig 
Hun er åbenbart en person med mange jern i ilden og blander gerne det hele sammen på sin FB side. Det kan være lidt forvirrende når hun pludselig poster ting fra familiens smykkebutikker og forskellige bøger og andet. Men det generer mig ikke. Det er hun i sin gode ret til. Hun skriver også bøger om alle mulige emner. Krimier, om søvn, børn, sundhed og helbred i alle mulige afskygninger. Det undrer mig at hun har tid, og jeg er imponeret over hendes evne til at producere og få produkterne gjort færdige og solgt. Her kunne jeg lære noget.
Jeg ved ikke hvordan hun når det, måske sover hun ikke så meget? Måske har hun et større team til at hjælpe? Jeg aner det ikke.
I den seneste uges tid eller mere, har hun hævdet at Danmark har en meget høj grad af flokimmunitet og at det er årsagen til at positivprocenten (pp) rasler ned.
Faldet i pp har fået medierne til at lede efter rædselshistorier fra eksotiske lande, for lige at holde frygten ved lige. Og der jo altid en ny mutation lige rundt om hjørnet
Jeg har ikke forstand på om hun har ret, men som i foråret, er jeg imponeret over at hun tør stå frem. Nogle taler hende imod og de bliver sat på plads. Som sagt, jeg aner ikke om det er sandt. Jeg håber hun har ret.
Efter hendes eget udsagn er hun ikke alene. Jeg mener hun er gift med en læge, og har en gruppe andre læger og sundshedsfaglige folk, hun kan rådføre sig med. Og hun holder jo fast i at hun kun forholder sig til fakta og data.
Af og til synes jeg at hendes tone er lige lovlig grov, men jeg tror desværre det er nødvendigt.
Vi er oppe mod en massiv propaganda der holder den frie debat nede og forhindrer at andre meninger og løsningsmuligheder bliver drøftet og afprøvet.
Der er brug for bulldozere der går til den og ikke lader sig kue.
Jeg håber ikke hun bliver fornærmet over at jeg sammenligner hende med en Bulldozer
Det var en lang historie om Vibeke Manniche. Jeg siger ikke hun er ufejlbarlig, og altid har ret i alt hvad hun siger, men jeg hylder hendes mod og hun har min støtte.
vibekemanniche.dk
26-1-2021
Efter den sædvanlige morgen-hjernetomhed, vil jeg skrive. Posten skal ud
Det er måske et specielt emne at vælge, men jeg har lyst til at skrive om lægen og debattøren Vibeke Manniche (VM).
Før virus massehysteriet startede i foråret 2020, var mit kendskab til VM meget begrænset. Jeg havde hørt om hende, og også set hende udtale sig i danske medier, i forskellige sammenhænge om sundhed og sygdom. Men jeg husker ikke om hvad, hvorfor eller hvornår. Jeg mener hun var en af dem der blev inviteret ind i tv studierne når journalisterne havde brug for en læges meninger.
Jeg kender ikke VM personligt, har aldrig mødt hende og det er ikke en ambition, selvom det sikkert kunne være hyggeligt.
Jeg har med megen møje og besvær, spolet tilbage i min FB historik og fundet den første post hvor jeg deler et link til VMs blog. Jeg skriver “En modig kvinde der tør gå mod strømmen”
Den er fra 24. marts 2020.
Husker jeg ret, lukkede man Danmark 13. marts. Mit instinkt sagde mig at noget var galt. Der var allerede mange informationer ude om virussen, og det var ret tydeligt at en så relativt mild virus, ikke burde afstedkomme så kraftige indgreb i samfundet.
Der var også en hel del sundhedsfaglige eksperter, der sagde at der ikke var sundshedsfagligt belæg for at lukke landet. Ja selv Søren Svagstrøm (jeg kan ikke lade være) sagde det. Det var dengang han stadig havde sin faglige integritet i behold. Så blev han suget ind i et politisk spil og hoppede desværre med på den.
Jeg kunne lugte en rotte, som de siger oversat fra det engelske sprog
Noget var helt galt og jeg følte mig ret alene med de tanker i nogle dage. Men så stødte jeg ind i Vibeke Manniches blog og hendes skriverier på FB. Hun var en af de første jeg fik øje på, der offentligt sagde fra. Som en laks der svømmer mod strømmen, gik hun stik mod den officielle frygtskabende historie, der blev fortalt fra mange kilder. Jeg var specielt imponeret da hun meget skråsikkert hævdede at Danmark ikke var på vej ind i en epidemi på dette tidspunkt af året. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre på grund af den stigende temperatur, adfærdsændring etc., sagde hun. Og hun virkede helt sikker i sin sag.
En stor del af befolkningen rystede af angst, men hun sagde at der ikke var grund til panik.
Og hun fik ret. Hun tog også forbehold og sagde det måske kunne ske senere, men ikke i foråret og sommeren 2020.
Sidan da har jeg fulgt hendes opdateringer dagligt. Af og til synes jeg hun er ret grov overfor folk der taler hende imod. Det tolererer hun ikke og hun går lige i flæsket på dem. Jeg har nogle gang tænkt, hold da op, hun holder sig ikke tilbage. Det er næsten for meget for en konfliktsky person som mig 
Hun er åbenbart en person med mange jern i ilden og blander gerne det hele sammen på sin FB side. Det kan være lidt forvirrende når hun pludselig poster ting fra familiens smykkebutikker og forskellige bøger og andet. Men det generer mig ikke. Det er hun i sin gode ret til. Hun skriver også bøger om alle mulige emner. Krimier, om søvn, børn, sundhed og helbred i alle mulige afskygninger. Det undrer mig at hun har tid, og jeg er imponeret over hendes evne til at producere og få produkterne gjort færdige og solgt. Her kunne jeg lære noget.
Jeg ved ikke hvordan hun når det, måske sover hun ikke så meget? Måske har hun et større team til at hjælpe? Jeg aner det ikke.
I den seneste uges tid eller mere, har hun hævdet at Danmark har en meget høj grad af flokimmunitet og at det er årsagen til at positivprocenten (pp) rasler ned.
Faldet i pp har fået medierne til at lede efter rædselshistorier fra eksotiske lande, for lige at holde frygten ved lige. Og der jo altid en ny mutation lige rundt om hjørnet
Jeg har ikke forstand på om hun har ret, men som i foråret, er jeg imponeret over at hun tør stå frem. Nogle taler hende imod og de bliver sat på plads. Som sagt, jeg aner ikke om det er sandt. Jeg håber hun har ret.
Efter hendes eget udsagn er hun ikke alene. Jeg mener hun er gift med en læge, og har en gruppe andre læger og sundshedsfaglige folk, hun kan rådføre sig med. Og hun holder jo fast i at hun kun forholder sig til fakta og data.
Af og til synes jeg at hendes tone er lige lovlig grov, men jeg tror desværre det er nødvendigt.
Vi er oppe mod en massiv propaganda der holder den frie debat nede og forhindrer at andre meninger og løsningsmuligheder bliver drøftet og afprøvet.
Der er brug for bulldozere der går til den og ikke lader sig kue.
Jeg håber ikke hun bliver fornærmet over at jeg sammenligner hende med en Bulldozer
Det var en lang historie om Vibeke Manniche. Jeg siger ikke hun er ufejlbarlig, og altid har ret i alt hvad hun siger, men jeg hylder hendes mod og hun har min støtte.
vibekemanniche.dk
25-1-2021
Mit skriveri hænger slet ikke sammen i dag, men jeg sender det ud alligevel
Det skal ikke kun handle om virus, så jeg vil også fortælle lidt om golfsvinget. I går øvede jeg mig ca. 1 time med Paul Bertholys metode. Han kaldte det “Neuro-Muscular Kinesthetic Conditioning” og dele af metoden kan sammenlignes med de langsomme bevægelser i Karate, kaldet Kata og Tai-Chi og flere andre tilsvarende metoder. Ofte brugt i kampsport af forskellig art. Det er virkelig kedeligt, og jeg bliver træt i ryggen. Fordelen er at man kan lytte til lydbog samtidig med at man programmerer hjernen til nye bevægelser.
Måske kan jeg også bruge teknikken til at programmere nye måder at tænke. Hvordan vil jeg gerne tænke hvis jeg selv kan bestemme 
Golf er for mig ikke bare en sport for halvgamle mennesker der skubber en bold rundt på en mark med 18 huller. Golfsvinget er en god måde at øve koncentration, visualisering og meget andet. Jeg vil sammenligne det med den japanske bueskydning Kyudo. Seisha seichū, betyder: “correct shooting is correct hitting”. Hvis du koncentrerer dig om at udføre bevægelsen korrekt, rammer du målet. Beslut dig for hvilket mål du vil ramme og glem det. Sådan tolker jeg det. Dernæst handler det om at gøre det korrekt.
“Et diktatur udvikler sig ud fra en favorabel nødsituation, advarede filosoffen og statsmanden James Madison.” – skrev Bent Falbert på EB i går.
Og i går fik jeg et kompliment for mine skriverier. Og selvom jeg ikke skriver for at score komplimenter, er det rart.. Personen skrev blandt andet at jeg havde lagt vreden på hylden, eller noget i den retning. Det er ikke helt rigtigt. Jeg er vred. Men jeg føler ikke vreden i kroppen. Og jeg prøver efter bedste evne at kompartmentalisere mine følelser. Kan man overhovedet sige det på dansk? Kompartmentalisere. På engelsk kan man sige “compartmentalize” og det betyder bare opdele. Men det lyder smartere at sige kompartmentalisere
Men det betyder ikke at jeg vil tolerere den frihedsberøvende totalitarisme der bliver lusket ind ad bagvejen i øjeblikket.
Det betyder bare at jeg retter vreden derhen hvor den hører til, men forsøger at undgå at den påvirker andre områder af mit liv. Jeg sover godt, mit humør er, som regel godt. Jeg forsøger at se muligheder og tænke ud af boksen. Jeg tænker over den frihed det giver hvis man kan reducere sine behov.
Jeg forsøger at være forstående overfor folk der er hypnotiseret af den officielle historie. Det er håbløst at påvirke dem med fakta, og kun dem hvor tvivlen har indsneget sig, er påvirkelige.
Hvis jeg ikke husker galt var der under besættelsen i 40-45, altid flertal i befolkningen for at samarbejde med besættelsesmagten. Frihedskæmperne blev kaldt ballademagere og terrorister og efter befrielsen blev de undsagt af den nyoprettede danske regering.
Det er tankevækkende.
I morges kom jeg til at tænke på Dan Turell – “Jeg holder af hverdagen, mest af alt, holder jeg af hverdagen.” Fantastisk. Han kunne dælme skrive
Jeg har ikke mere at skrive i dag. Jeg prøver igen i morgen
24-1-2021
Og nu til dagens skriverier.
Jeg føler mig allerede opvarmet, da jeg har skrevet og delt den daglige opfordring til at fjerne MF ved hjælp af en afstemning. Om det hjælper noget ved jeg ikke, men de mange stemmer bliver et synligt bevis på at flere og flere er utilfredse med situationen og de restriktioner der er helt ude af proportioner. Det kan være at et mainstream medie vil tage historien og videreformidle den til dem der sidder foran tv’et og tror på den officielle historie.
Jeg følger jo lægen Ulrik Gerdes på Linkedin og det har jeg gjort siden foråret 2020. Han er en lidt tør talknuser, der elsker at plotte grafer over indlæggelser, positiv procent (pp) og andre relevante informationer. Det er sjældent han kommenterer den førte strategi, men af og til kan man, mellem linjerne, læse hvad han mener.
I går skrev han:
[1] PP (positiv procent) styrtdykker i alle regioner, og nærmer sig niveauerne på 5-10 promille i august 2020.
[2] DDNP er også markant faldende, om end lidt mere ujævnt rundt omkring.
(Jeg antager at DDNP betyder nyindlagte patienter dags dato, men måske tager jeg fejl)
Nu er det mig ikke forundt at skulle rådgive Regeringen, men hvis jeg skulle, ville budskaberne være disse fem:
[A] Tingenes tilstand tegner sig p.t. betydeligt lysere end skitseret i de dystre prognoser for 3-4 uger siden.
[B] Der er ingen grund til at indføre yderligere restriktioner eller tiltag.
[C] Epidemien vil nok næppe eksplodere mellem hænderne på os, hvis man allerede nu lempede restriktionerne for skolegang, detailhandel og andre seriøse aktiviteter.
[D] Hold fortsat foden (lidt) på bremsen i forhold til lempelser af restriktionerne for fest & ballade (bare for en sikkerheds skyld).
[E] Og — se for katten at gøre noget for at få bremset smittespredningerne på landets plejehjem.
– Citat slut
Det lyder jo som sund fornuft og det bliver nemmere og nemmere at finde læger og andre sundhedsfaglige folk, der har samme holdning.
Mit gæt er at regeringen vil fastholde de nuværende restriktioner så længe som muligt. Jeg er overbevist om at de ærgrer sig voldsomt over de lave tal, for planen er at det skal se ud som om det er vaccinen der “redder” befolkningen. Men nu kan de risikere at flere opdager at det handler om den almindelige “opførsel “ der kendetegner en virus som denne. Den følger en helt naturlig kurve og det handler ikke om regeringens absurde symbolpolitik. Og på et tidspunkt opstår der flokimmunitet, måske er den der allerede – der er forskellige holdninger til det. Og jeg skal ikke gøre mig klog.
Det er nu dokumenteret af lockdown slet ikke har den effekt man skulle tro og heller ikke masker.
At så mange politikere verden over har valgt uvidenskabelige metoder er et meget groft overgreb. Og det bør få konsekvenser.
Mine skriverier skal ikke kun være virus-rants, men må også gerne handle om hvad jeg ellers foretager mig – har jeg besluttet
Meget tyder på at jeg er på vej tilbage til golfbranchen, efter næsten 20 års pause. Det er ikke helt på plads, ikke mindst takket være den nuværende situation på arbejdsmarkedet. Men jeg har begyndt en – langsom – genoptræning af mit golfsving. Det skal foregå i et roligt tempo, så jeg ikke får skader. Når jeg laver videooptagelser af mit sving, ser det egentlig ikke så dårligt ud. Men jeg rammer bare ikke bolden særligt godt 
Og det er tydeligt at der er, især én kæmpe fejl og den skal trænes væk.
Jeg er meget fascineret at træneren Paul Bertholys metoder. En del af hans filosofi gik ud på at træne i slowmotion og i statiske positioner. En slags golf Tai-Chi. Han hævdede at holder man en statisk position korrekt i 10 sekunder, svarer det til at slå 100 golfbolde korrekt. Hjernen modtager instrukser og bygger nye forbindelser og lærer det på den måde. Jeg er sikker på han har ret.
Men det er en udfordring for det er ret kedeligt. Fordelen er at man kan træne alle steder, også hjemme i stuen, for det er ikke nødvendigt at slå til bolden for at forandre svinget.
Så det er et spændende emne
Men nu vil jeg ikke skrive mere i dag.
God søndag.
24-1-2021
God morgen, har du sovet godt? Eller sover du stadig? 
Jeg vil såmænd bare påminde dig der ikke har stemt for at få fjernet Mette Frederiksen, at det er muligt at give din mening til kende. Vi har i skrivende stund 39315 stemmer, så vi nærmer os 40000 med raske skridt. Men vi skal højere op. Der kommer ca. 5000 nye stemmer i døgnet. Snebolden ruller og den stopper ikke før vi har vores frihed tilbage, og en fri åben debat hvor alle meninger og muligheder bliver hørt og taget alvorligt.
Du må snart have gennemskuet at denne situation ikke har noget at gøre med en virus. Der ligger en politisk dagsorden bag. Så start dagen med at tænde din NEM id app og klik på linket. Det tager få minutter og bagefter kan du kalde dig frihedskæmper. Jeg kan fortælle dig at det er en fantastisk følelse at kæmpe for din egen, dine børn og børnebørns, måske oldebørns?, frihed – og ikke give efter for den totalitarisme der er ved at indsnige sig ad bagvejen. Blandt andet ved hjælp af en ny epidemilov der fjerner mange af dine rettigheder som borger.
Efter jeg blev frihedskæmper er jeg blevet gladere for at se mig selv i spejlet – og det er ellers ikke noget kønt syn
Så gør det nu – kaffen smager bedre bagefter
23-1-2021
I går var en dårlig skrivedag. Det blev bare en opremsning af en masse nyheder med tilhørende links. Og det er ikke det øvelsen går ud på.
Med jævne mellemrum spørger jeg mig selv hvorfor jeg bruger tid på at være i opposition til Mette Frederiksens frygt-narrativ. Svaret er at jeg bliver nødt til at sige fra.
Jeg kan ikke stiltiende acceptere det der foregår.
Jeg ved godt at kun meget få læser det jeg skriver, men det spiller ingen rolle. Hver eneste tilsyneladende lille og ubetydelige indsats betyder noget, når det bliver lagt sammen med alle de andre frihedskæmpere der er derude. Og der er mange det gør en kæmpe indsats og er meget synlige. Det er fantastisk.
Jeg er helt sikker på at mange er enige med sådan nogen som mig, men vælger at tie. Og det forstår jeg godt. Men den gruppe bliver større og større, efterhånden som situationen bliver mere og mere absurd. Men der er stadig for store risici, og potentielt negative konsekvenser forbundet med at sige sin mening. Man risikerer at blive udstødt, for der er stadig nogen der tror på historien om at vi har en dødelig virus i udbrud. Men kig på tallene – kig på statistikkerne og sæt det der sker ind i en sammenhæng. Husk proportionaliteten, husk at sammenligne og husk at det ikke kun handler om én sygdom, men at der er mange andre hensyn at tage.
Og husk Buddhas ord, kort før han døde. “Tro ikke et ord af det jeg har sagt, bare fordi de kommer fra mig. Gå ud og afprøv det selv og se hvordan det passer med dine egne erfaringer. Vær dit eget lys”.
Jeg vil egentlig hellere skrive om svampe 
Men det er interessant hvad der sker når man gentager et tema i længere tid.
Prøv at søg på Bernd og Hilla Becher og se deres arbejde. De fotograferede industrielle konstruktioner som fabriksbygninger, vandtårne, transportbånd og miner og andet i den kategori. Det er et mærkeligt emne at tage op, men billederne får en særlig energi fordi de bliver gentaget og samlet. Og pludselig blev det kunst 
Når mit barnebarn om få år er så gammel at hun kommer i skole, kan læse og undre sig, vil hun måske en dag spørge: Farfar, kan du huske 2020/21 – jeg har læst noget om at der var en virus og verden reagerede med nedlukninger med store menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge. Og jeg vil svare: Jo min pige, jeg husker det tydeligt.
Meget tyder på at hun ikke er særlig autoritetstro og at hun tror på sig selv. At hun også gerne vil bestemme, kan der slet ikke være nogen tvivl om. Hun hundser gerne rundt med os, hvis hun får lov, men respekterer hvis vi siger fra. Jeg håber ikke de egenskaber forsvinder fra hendes personlighed.
Måske vil jeg spørge hende om hun har lyst til at gå en tur i naturen, så vi kan tale om den gang. Så vil jeg fortælle hende om det jeg oplevede og jeg vil opfordre hende til altid at søge sin viden fra forskellige kilder og aldrig tro blindt på autoriteter. Jeg vil sige at hun altid skal lytte til sin intuition og til sit hjerte. Så vil jeg også benytte lejligheden til at blære mig med at jeg gik mod den officielle historie og sagde min mening. Jeg vil overveje om jeg skal smøre ekstra tykt på og bilde hende ind at jeg var på barrikaderne og kæmpede med fakler, fb live, fællessang og slagsmål i gaderne. Men jeg vil beslutte at det er bedre at sige sandheden og indrømme at jeg bare var en doven tastaturkriger der sad i min sofa og skrev. Men jeg vil håbe at hun også bliver lidt imponeret over det.
Og som Storm P., vist nok, sagde, eller også var det en anden: “Det er svært at spå, især om fremtiden” 
Så det er bedre at fokusere på det man kan gøre lige nu.
22-1-2021
Dagens virus-rant
Lægen Henrik Sillesen @hsillesen skriver på Twitter:
“SSI siger den britiske mutation ikke er så smitsom som antaget. Kan vi ikke blive fri for mere hysteri om dette ved alle de kommende mutationer: allerede nu er patienter i stor stil begyndt at melde afbud ligesom i foråret, vel og mærke for alvorligere sygdomme end Covid-19!.”
Tak for den kommentar fra en person med sundhedsfaglig baggrund. Jeg håber at flere læger vil blande sig i vanviddet.
Og her en artikel om at ingen kan finde dokumentationen for at en mutation skulle være 74% mere smitsom. https://www.berlingske.dk/…/ssi-direktoer-paastod-at…
En ret afslappet omgang med “sandheden” når man tænker på at informationen bruges til at lukke landet. Men fakta betyder jo ikke noget. Det handler om at skabe frygt og kontrol
Positivprocenten (PP) er nu på niveau med hvad den var i sensommeren og alligevel holder man landet lukket og folk i frygt. Jeg gentager – fakta betyder intet. En stor del af befolkningen tror åbenbart på alt og undersøger intet selv.
Og absurditeterne fortsætter med uformindsket styrke. I går læste jeg at Løgniche m.fl. havde forsøgt at få flere pseudo-videnskabelige indgreb mod befolkningen godkendt. Men heldigvis var der politisk modstand, så den gik ikke.
Men det viser at de trods ekstremt lav nøgletal, stadig forsøger at få flere restriktioner.
I stedet for at gøre det eneste logiske, at slække på dem.
For mig bekræfter det at dette ikke har noget at gøre med en ret uskadelig virus. Der er politiske motiver bag.
I går skrev Dr. David Samadi @drdavidsamadi – og mange andre, at WHO har udsendt nye retningslinjer for brugen af PCR testen.
“The World Health Organization has now released guidance to laboratories around the world to reduce the cycle count in PCR tests to get a more accurate representation of COVID cases.
The current cycle was much too high and resulting in any particle being declared a positive case.”
Vejledningen er her: https://www.who.int/…/20-01-2021-who-information-notice…
Det er den meget gamle historie, som mange eksperter har sagt i meget lang tid, at PCR testen er for følsom, når de kører Cycles Threshold (CT) for højt. I Danmark kører man angiveligt 38 og der også alt for højt. Den skal ned på 25-30.
Det er pudsigt at WHO “pludselig indser” at det er problematisk, når det er blevet påpeget så mange mange gange.
Hvis det efterkommes, hvad det sikkert ikke gør, vil antallet af positive tests falde markant i PROCENT. Det vil selvfølgelig ikke påvirke hvor mange der udvikler symptomer, men måske kan det skabe mindre angst, og gøre at færre helt unødvendigt bliver sat i karantæne og ikke kan passe deres arbejde.
Hvis man vil have en lavere PP er det bare at dreje på knappen på PCR maskinen, så falder den. Og omvendt. Det er smart og det giver mange muligheder for at manipulere befolkningen i den ønskede retning. Ikke at de h,ar brug for videnskabelig dokumentation for at manipulere befolkningen 
Til sidst vil jeg anbefale at du går ind og støtter den konservative politiker Mai Mercado’s post på Linkedin. Giv hende et like, også selvom du ikke stemmer konservativt. Det gør jeg ikke, men alle der kæmper mod MF’s sindsyge tiltag, bør vi støtte.
Hun skriver: Det her løber mig koldt ned ad ryggen
Justitsministerens overraskelse over at et flertal af partierne giver et rungende nej til tvungen karantæne og tvungen test, med bemærkningen om at når der nu er lagt så mange begrænsninger på danskerens hverdag, hvorfor kan man så ikke begrænse danskerne endnu mere?
Det er så typisk socialdemokratisk og formynderisk!
Og ikke overraskende fra en minister der mener at overvågning giver frihed
Selvfølgelig siger vi nej til den tvang regeringen nu vil pålægge os med deres vilde forslag. Der er RIGELIGT med restriktioner (og i øvrigt faldende smittetal).
Jeg kan ikke vente på at den nuværende epidemilov udløber og Folketinget igen kan tage magten tilbage (og ja jeg ved godt at hele FT stemte for at overlade al magt til regeringen i foråret – det er så også den største fejl nogensinde).
Læs interviewet (and feel the chills)
Tidligere på morgenen delte jeg denne afstemning om at sende MF for et rigsretsag pga minkkatastrofen, men for mig handler det i ligeså høj grad om at sende et signal om af få hende fjernet for alt det andet tåbelig hun foretager sig. Hun skal væk.
På ca 1,5 time har forslaget fået et par hundrede stemmer. – det siger støt Det fascinerer mig at trykke på “refresh” knappen (F5) med jævne mellemrum, og se hvordan den en langsomt stiger. Det er opmuntrende at vide at et sted derude i landet, er der mennesker støtter ideen, samtidig med at jeg sidder her i min sofa og skriver
OG nu er det din tur – ind og stem
21-1-2021
Dagens virus-rant – jeg skal have luft
I dag er der vel grund til lidt optimisme. For nu er selv BT begyndt at skrive om omkostningerne ved enøjet at fokusere på smittetal, kontakttal osv, i stedet for at se det i en helhed og vurdere omkostninger og proportionalitet.
I artiklen undrer Michael Dyrby sig også over at de mål regeringen sigter efter, hele tiden flytter sig når de bliver nået. Målstregen flytter sig og det er trættende.
Og så er der de nye mutationer der hele tiden dukker op.
Det er lidt sent, men jeg vil glæde mig over artiklen og håbe der fremover kommer mere fokus på dette i mainstream medierne.
De har jo stort set, ikke lavet andet end at viderebringe regeringens historie. Helt ukritisk og uden at stille spørgsmål. Kun under den absurde og ulovlige Mink sag, gik visse journalister til den, men Corona håndteringen har de ikke turde anfægte.
Og desværre lader det til at en ret stor det af befolkningen kun lytter til mainstream. Det er mig en gåde at man i 20/21, hvor der er så gode muligheder for at undersøge andre kilder, bare lader sig fodre i blind autoritetstro, og tror på alt hvad der bliver sagt. Det er skræmmende.
Desværre er der også en negativ, men ikke overraskende, nyhed. Overlæge og speciallæge i immunologi ved Aalborg hospital, har tilsyneladende fået sin Twitter-profil slettet.
Han har hele tiden været fortaler for alternative strategier og har forsøgt at fremprovokere en debat. Han har talt om indsatsen, der er helt ude af proportioner, meningsløs og kostbar massetestning af asymptomatiske mennesker, den unødvendige frygt der bliver brugt til at kontrollere folk og meget andet.
Men vore dages svar på den spanske inkvisition har været forbi – der skal ikke være plads til “forkerte” meninger. Kun den gældende statsreligion, Coronas Vidner, har ret til at blive hørt.
Heldigvis er der gode muligheder for at komme til orde på mange andre platforme, så jeg håber Kim Varming dukker op et nyt sted.
Nu kan man så blive lidt bekymret for om Christine Stabell Benn og Ulrik Gerdes også bliver slettet. Vi får se. Intet kan overraske mig.
Og jeg forstår ikke hvorfor ikke flere følger overlæge Søren Schifter @SorenSchifter på Twitter. Han er lige så kritisk som Varming. Han kæmper også for debat og han poster interessant information og kan sikkert bruge støtte.
Men tilbage til regeringens modvilje mod at slække på nedlukningen, selvom tallene er faldende. Følg gerne denne FB profil – https://www.facebook.com/growz.dk/posts/1716075228594301
– han kan regne og påpeger regeringens og ssi’s lemfældige omgang med tal og deres mange fejl og forkerte vurderinger, som de bruger som argument for at lukke skoler og virksomheder og smadre folk økonomisk og, ikke mindst, psykisk.
Det er så absurd at jeg ikke forstår at der ikke en bred folkelig opstand. Det giver absolut ingen mening.
Så hvad er målet? Er der en anden dagsorden? Eller er de bare bange for at en fjernelse af restriktioner, ikke giver en stigning i smitte, så folk opdager at restriktionerne er virkningsløse?
Lige her og nu er det spændende hvad Mette F. finder på. Vi ved jo hun ikke har nogen hæmninger, så intet kan overraske.
Og der er jo altid en ny mutation man skræmme folk med
Det lader til at tallene også går den rigtige vej i Sverige. Det må være bekymrende for dem der elsker lockdown, masker og andet pseudo-videnskab.
Det var en kort historie i dag, måske fik jeg taget trykket i går? Ja forstå mig ret – jeg taler om behovet for at dele mine tanker med ligesindede og måske gøre nogle få mennesker lidt mindre bange
20-1-2021
Siden foråret 2020 har jeg dagligt fulgt overlæge Ulrik Gerdes opdateringer på sociale medier. Han startede på FB, men flyttede til Linkedin senere. Og han har også en Twitter profil. Han udtaler sig faktisk, næsten, aldrig om den af regeringen førte strategi for at håndtere den ret berømte virus der er i omløb.
Hans fokus er oftest på hvor smitteniveauet er højest og hvordan indlæggelser påvirker hospitalernes kapacitet i forskellige landsdele. Han er altid meget diskret og tilbageholdende og ofte skal man læse mellem linjerne for at tolke ham. Jeg har flere gange set ham i “samtaler” med lægen Christine Stabell Benn og de lader til at have samme synspunkter om meget af det der foregår – ikke mindst den overfølsomme PCR test, med den høje CT værdi.
Han er fortaler for at benytte lokale tiltag, når der opdages smittelommer, og ikke som regeringen, der smadrer restriktioner ned over hele Danmark.
Gerdes har flere gange været kritisk overfor den unuancerede indsats og sagt “one size does NOT fit all”.
I sit nyeste indlæg skriver han:
“I stedet for at bruge mange ressourcer på at botanisere i genomiske varianter af SARS-CoV-2 (og at forsøge at beregne deres infektionsepidemiologiske karakteristika), burde man sætte massivt ind for at bremse smittespredningen på landets plejehjem, fordi…” – og skriver videre, “- en alt for stor procentdel af dem der dør, er på plejehjem, og er i højrisikogruppen.”
50% af dem der dør, boede på plejehjem.
Så det han siger er vel, lad os benytte fokuseret beskyttelse af de sårbare grupper. Det er ikke en ny idé, men er blevet fremsat af mange. Mest kendt er måske The Great Barrington declaration, som du stadig kan finde og underskrive hvis du er enig.
Men nej, Mette og hendes marionetter banker alle mulige tiltage ned over hovedet på befolkningen.
Og hvad er planen? Skal man holde Danmark lukket på ubestemt tid, hver gang man opdager en ny muteret variant af virussen?
En virus der ikke er særlig farlig for langt hovedparten af befolkningen?
Jeg ved ikke noget om virus, men jeg forstår at nogle vira muterer hyppigt og at der er mange tusinde varianter.
Skal det bare fortsætte til alle virksomheder er lukket og arbejdsløsheden er eksploderet?
Nu har man brugt ca. 500 mia på dette projekt til at udbetale erstatning til udvalgte grupper og meget andet. Jeg tænker at man godt kunne have brugt de penge på at beskytte de sårbare grupper i stedet for. Man må kunne gøre en del for 500 milliarder.
Hvis man havde grebet dette an på en intelligent måde, ville jeg gerne støtte projektet.
Desværre har jeg en fornemmelse af at der ligger noget andet bag.
Jeg har for længst tabt tilliden.
Jeg er fortsat ikke tilhænger af de fleste konspirationsteorier, så jeg tror på simple forklaringer.
Jeg tror det kan handle om at regeringen vil have at det skal se ud som om at vaccinen er den store redningsplanke og at de har ført befolkningen sikkert gennem krisen og nu er vi reddet.
Det værste de kan gøre, for dem selv, er at slække på restriktionerne hvis det viser sig at man kan containe smitten ved at beskytte selektivt. Så vil det jo afsløre at deres destruktive lockdown metode har været unødvendig.
Som det skete efter jul hvor smittetallet mod forventning, faldt og ikke steg. Så fandt man på noget med at kontakttallet ikke faldt hurtigt nok og at man skulle være forberedt på en engelsk mutations destruktive kræfter. Det viste sig så at være forkert, men det får ikke regeringen til at ændre noget, men tværtimod at tale om forlængelse.
Og der vil sikkert hele tiden være nye mutationer på vej, så det kan fortsætte i det uendelige.
Det giver slet ingen mening og slet ikke set i forhold til at virussen er ufarlig for langt de fleste.
Jeg fik bekræftet en af mine gamle kæpheste, da jeg lå og hørte “The Bhagavad Gita” med kommentarer af Eknaht Eashwaran.
Kapitlet handlede om at være afhængig og hvad man kan gøre for at gøre sig fri.
Og han talte om netop magten som en tilstand der kan gøre folk afhængige.
Han citerede også John Dalberg-Achton:
“Power tends to corrupt, and absolute power corrupts absolutely”
– det er et klassisk citat og jeg er helt enig.
Magt kan efter min mening sammenlignes med alkoholikerens behov for alkohol til at holde rusen kørende. Nogle mennesker bliver afhængige af det. Og den slags mennesker finder man ofte i politik, vil jeg hævde.
Forleden satte jeg mig et meget ambitiøst mål. Jeg skrev at jeg ville være som Mahatma Gandhi.
Det går ikke så godt. Jeg arbejder på sagen, men regner ikke med at nå det i denne inkarnation.
Gandhi mente at man skal elske sine “modstandere” og dem man er uenig med.
Det kan jeg desværre ikke.
Jeg har svært ved at holde ud at se billeder af Mette Frederiksen. Og det er helt umuligt for mig at høre, og se hende på videooptagelser.
Alene måden hun taler til voksne mennesker, som var det små børn, er tåkrummende pinligt.
Men mange kan åbenbart lide det. Det er i sig selv, tankevækkende og bekymrende.
Jeg har tænkt lidt over hvordan jeg vil beskrive hende, hvis jeg kun skal vælge ét ord.
Så vil jeg vælge ordet: “Afstumpet”
Slår jeg det op i en ordbog står der: Følelseskold, hjerteløs, samvittighedsløs eller umoralsk.
Og det er meget rammende.
Hun er gentagne gange taget i at lyve og hun har ikke lyst til at tage ansvar for noget. Det er altid andres ansvar og hun sparker gerne til alt og alle for at friholde sig selv. Senest var det vist EU der fik skylden for at der endnu ikke er udbetalt erstatning til Minkfarmerne. Men det kunne EU så benægte. Så endnu en lodret løgn, i en lang række.
Der er flere offentlige historier om hendes ubehagelige behandling af medarbejdere og folk der ikke underkaster sig hendes luner.
Hun virker som et ret ubegavet, opportunistisk magtmenneske.
Åbenlyst selviscenesættende og falsk.
Måske har hun oplevelser i sin barndom der har præget hende, det ved jeg ikke.
Jeg håber en dag jeg kan rumme hende, men det er ikke muligt lige nu.
Jeg tror jeg har fået luft for i dag
19-1-2021
Jeg har lige hørt at den engelske mutation ikke er helt så smitsom som først antaget.
Men heldigvis er der fundet en ny mutation ved Maribo på Lolland, og der går rygter om at en Golden Retriever, der måske er smittet, man ved det ikke med sikkerhed, men måske, er stukket af hjemmefra og er svømmet over Guldborgsund. Den er muligvis druknet, men det ved man ikke med sikkerhed, så det betyder at hunden, måske, kan være nået til Falster, og hvis det er tilfældet, kan mutationen være i Vordingborg i løbet af 68,3 til 76,5 timer. Derfor ser det ikke ud til at Danmark kan åbnes lige foreløbig. Så må vi hellere blive hjemme på ubestemt tid – og det giver god mening, for det er i hjemmet at den største smitte forekommer. På den måde kan man bedre holde smitte procenten, og frygten oppe. Og skulle smitten gå ned, kan man altid hævde at det ikke går hurtigt nok. Det spiller ingen rolle, folk tror på alt hvad der bliver sagt.
Men bortset fra at den engelske mutation ikke så smitsom som først antaget, har du måske gættet at resten er det rene digteri? Du troede ikke på det vel? Vel?
Hold da op jeg vågnede tidligt i dag. Men jeg føler mig frisk og glad. Der sker noget godt, energien er ved at skifte. Flere mennesker vågner, flere bliver bevidste, flere tager ansvar og flere tænker selv.
Jeg starter som altid, dagen med at tæppebombe mit FB feed med informationer fra mennesker der har gennemskuet virus hysteriet. Hvis bare én person læser det, og vågner og forstår at der ikke er nogen grund til at være bange, er jeg glad. Så er resultatet af min mission tilfredsstillende. Og hvis nogle få så også begynder at stille spørgsmål og selv skaffe informationer fra andre kilder end den officielle propaganda maskine, jå så er det endnu bedre.
Måske har jeg ikke mere at sige om virus i denne post. Hvorfor overhovedet skrive? Det vedkommer jo ikke andre hvad jeg mener og tænker. Helt korrekt. Men at skrive er god træning, i at skrive, og det er en god måde at få styr på tankerne. Det bliver mere konkret og gennemtænkt. Og at dele det på en blog eller SoMe, gør det mere spændende og forpligtende.
I går var jeg på driving range og træne mit golfsving, for første gang i lang tid. Det var koldt, men til min store overraskelse, ramte jeg bolden bedre end forventet. Måske netop derfor?
Jeg føler mig overbevist om at jeg ved hvad jeg skal arbejde med for at forbedre svinget og det vil jeg fokusere på. Måske vil jeg fremover skrive mere om golfteknik end om virus. Jeg har gjort mig mange tanker om måder man kan udfordre den traditionelle metode. Men, måske, mere om det senere
17-1-2021
Det er søndag og jeg har lyst til at skrive. Posten skal ud
I dag handler det om at klatre på stiger, at programmere underbevidstheden, Neville Goddard, Nyord, svampe og måske lidt mere.
Jeg har tænkt lidt over hvor meget tid jeg egentlig bruger på at skrive. Det er kun om morgenen, og som regel meget tidligt og 2-3 timer. Det svinger lidt, afhængig af hvad jeg har på hjerte.
Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på om jeg kan bruge tiden på noget bedre. Jeg kunne f.eks. lave et storyboard til en ny video. Af og til laver jeg små videoer og jeg har nogle ideer.
Men nu har jeg jo valgt at bruge min intuition og ikke lade mig styre af den “sunde fornuft”. Og jeg føler at jeg skal skrive som jeg gør i denne tid. Det er helt sikkert at det pludselig vil ændre sig.
I går kørte jeg en dejlig tur ned til et af mine favoritsteder, nemlig den lille ø Nyord.
Den ligger nordvest for Møn. Den er ganske lille og meget flad. Det meste er marker, med kvæg om sommeren, et fuglereservat, danmarks mindste museum, et lodsmuseum og andet.
Og der er en lille landsby, der også hedder Nyord.
Udenfor landsbyen er en parkeringsplads og hvor man sætter bilen. Det er ikke tilladt at køre ind og det forstår man godt. Der er ikke meget plads i de små gader. Og byen er så lille at man sagtens kan opleve hele byen, uden at blive træt i benene. Der er en speciel 8 kantet kirke der altid har åbent for besøgende og en lille lystbådehavn. Om sommeren er der et sted der serverer kaffe og kage, alkohol og andre ting. Der er en kro, der har lidt svingende åbningstider, men jeg har spist der i par gange og maden er god. Der er også andre små entreprenører der sælger brugskunst, sennep, bed and breakfast m.m.
Der er noget ganske særligt ved stedet – en stille hyggelig energi som jeg holder af. Om jeg kunne tænke mig at bo der, ved jeg ikke, men jeg tænker altid tanken når jeg er der. Hvis man havde et job der krævede ro og fred, og holdt af det lidt isolerede sted, så kan jeg forestille mig at det må være fantastisk. Tænk at have et atelier hvor man kan male, fotografere og skrive og god plads til overnattende gæster. Det føles rart tænke på.
Mens jeg gik i gaderne i den lave stærke januar sol med blå himmel og temperaturen et stykke under frysepunktet, kunne jeg for første gang i lang tid, mærke varmen fra solen. Når jeg vendte ansigtet mod solen, havde den så meget power at temperaturforskellen var mærkbar.
Det var opløftende.
Jeg gik og fotograferede lidt på må og få, og selvfølgelig overvejede jeg også om det skulle være muligt at finde nogle svampe til mit svampe fotoprojekt. Det ville være usandsynligt at finde dem i en landsby, men jeg tænkte at det måske ville være muligt at finde et svampemotiv på en anden måde. Der er jo ingen der siger at svampen skal være levende.
Og få minutter senere, passerede jeg en bolig der havde nogle håndmalede sten, skilte og brochurer ved indkørslen. De reklamerede for muligheden for overnatning og ferie, på stedet.
Og en af stenene havde netop en svamp som motiv. Det var en fantasi svamp, med vinduer og en dør og der kravlede vist nogle insekter på den. Muligvis en orm havde taget ophold i den.
Måske vil man kalde det naivistisk maleri, måske var det et barn der havde malet det, men det er ikke sikkert. Det er ikke nemt at male på en så ujævn overflad, men det var fint og der var ingen tvivl om at var en svamp. Så jeg skød et par billeder og så var dagens svamp i kassen. Senere fandt jeg faktisk en interessant svamp i en skovkant på Møn, da jeg var på vej hjem. Men det en anden og spændende historie
Men den lille oplevelse med tanken om svampen, der manifesterede sig hurtigt derefter, fik mig til at tænke på Neville Goddard.
Neville, som han gerne ville kaldes, var forfatter og foredragsholder. Han blev født på Barbados i 1905 og døde i USA 1972.
Det tema han beskæftigede sig med var menneskets evne til selv at realisere sine drømme og skabe det liv vi ønsker. Det er der jo ikke noget nyt i, men måske var han en af de tidlige i selvudviklingsbranchen
Det grundlæggende i hans undervisning er, at vi mennesker selv skaber vores liv, ved hjælp af vores fantastiske forestillingsevne. “Our wonderful imagination”, som han hele tiden siger. Han har mange bibel referencer, men han troede ikke på at det der stod i biblen skulle tages bogstaveligt. Han mente det var historier der havde det formål at viderebringe en viden om menneskets muligheder på en underholdende og pædagogisk måde. Jeg tror det hedder Lignelser.
Det er ikke så vigtigt, men kan være rart at vide hvis man vil læse og høre ham, og finder det lidt træls hvis man ikke selv er en bibel pusher. Det er jeg ikke, men det gør mig ikke noget, så længe jeg ikke skal tage det bogstaveligt.
Men jeg vil gerne fortælle om en øvelse som Neville ofte gav sine tilhørere. Den er sjov og let at lave og den forklarer fint hvordan programmeringen af underbevidstheden virker. Jeg har selv prøvet og fik også en interessant oplevelse.
Den hedder “Klatre på stige” øvelsen 
1. Lav nogle små sedler hvor der står: “Jeg vil ikke klatre på stiger” og sæt dem rundt omkring så du læser dem ofte – evt. en på din smartphone.
2. Når du ligger i sengen og mærker at du er søvnig og snart vil falde i søvn, skal du forestille sig at du begynder at kravle på en stige. Du skal opleve det så tydeligt som muligt. Vælg selv hvilken slags stige du ønsker at kravle op på. Mærk hvordan du tager fat i stigen med højre hånd – føl stigens materiale, træ eller aluminium, i håndfladen, derefter venstre hånd. Sæt den ene fod op på nederste trin. Mærk hvordan trinnet trykker op mod din fod når kropsvægten kommer på. Dernest den anden fod. Så flyt hånden osv. Du skal opleve det i første person, som om det er dig og ikke er noget du iagttager udefra. Du må selv bestemme hvor mange gange du kravler op og ned og bliv ved til du glider over i søvnen.
3. Gør det 3 nætter i træk og glem derefter alt om det.
4. Vent og se hvad der sker
Mange af Nevilles elever oplevede det pudsige, at de relativt kort efter, klatrede på en stige.
Min egen oplevelse var at jeg havde lavet øvelsen og havde glemt alt om den. På det tidspunkt arbejdede jeg i Politikens hus i København, og en dag, ca. 2-3 uger efter, kom jeg gående ned af trapperne. Jeg arbejdede på 5. sal, og valgte altid trapperne, for at få lidt ekstra motion. I en stor gammel bygning som den, var der ofte håndværkere der udførte forskellige opgaver.
Ved hver etage var der en platform med døre ind til de forskellige kontorer.
På et af disse plateauer ser jeg pludselig at en håndværker har stillet en lille Wienerstige. Da jeg ser den, giver det et gib i mig – og jeg tænker igen på Nevilles øvelse. Jeg kravlede dog ikke på en stige, men jeg mener jeg forstod pointen i øvelsen.
Det jeg fandt underligt var at man skal lave sedler hvor der står at man ikke vil kravle på en stige. Men forklaringen er at Neville ville vise hvor meget underbevidstheden bestemmer. Selvom man siger man ikke vil, sker det alligevel hvis underbevidstheden er programmeret.
Det er interessant.
Nu skal man jo ikke tro at det er sådan et magisk trick, hvor man ved tankens kraft kan manifestere ting ud af det blå. Det er ikke sådan det virker
Nevilles pointe var at alt hvad vi har brug for, allerede eksisterer.
Så man skal ikke “skabe” det, man skal bare finde det. For at finde det, må man være opmærksom og fokuseret og programmere underbevidstheden med de rigtige informationer.
Det behøver selvfølgelig heller ikke være en stige øvelse, da det bare er en skabelon for at vise princippet. Jeg læste om en der forsøgte med en gummiand og få uger efter, kom et barn forbi og kastede en gummiand over til hende
Men med tiden og øvelse, er det meningen at det skal bruges til vigtigere ting.
Det skræmmende er at metoden altid virker. Derfor er det nemt at få folk til at opføre sig på en bestemt måde, bare ved at fodre dem med en bestemt information.
Og det ser vi tydeligt i denne tid, hvor store dele af verdens befolkning bliver programmeret med en helt bestemt holdning og selv finder de “stiger” der bekræfter dem i at det er sandt. Og desværre tror jeg også at mange af modstanderne også er med til at viderebringe den negative programmering, ved at dele de dårlige nyheder. I stedet bør man fokusere på det man vil have. Men jeg kan jo sagtens spille klog. Der er mange der gør et kæmpe arbejde og lige om lidt kommer et stort gennembrud.
Hvis du vil læse Nevilles bøger og høre hans foredrag, er det så heldigt at meget af det, ligger frit tilgængeligt på Youtube. Sikkert fordi de er så gamle at de ikke længere er omfattet af copyright.
Nå, men det var det jeg kom til at tænke på i går da jeg gik tur på Nyord.
Man kan med rette påstå at jeg nok burde bruge mine begrænsede mentale ressourcer på noget mere vigtigt end at fotografere svampe, eller skrive historier i de tidlige morgentimer. Og jeg er helt enig. Men jeg vælger at tro at det jeg gør, vil føre til noget godt. Jeg kan bare ikke se det endnu. Det er lidt tåget
På vej hjem fra Nyord stoppede jeg på Møn ved Ulfshale og gik lidt rundt. Derefter ind til Stege som er en lille hyggelig provinsby og en tur over Bogø og Farø. På med The Bhagavad Gita lydbogen, ud på motorvejen og hjem.
16-1-2021
I dag vil jeg skrive om en ny bog jeg købte i går. Den berømte Bhagavad Gita.
Jeg købte en anden udgave for 3 år siden, men denne version er meget længere, fordi den har kommentarer af Eknath Easwaran. Han var professor i engelsk litteratur, filosoft med mere, og underviste på flere universiteter. Han afgik ved døden i 1999. Målet med hans kommentarer er at tilpasse bogen til et moderne liv i vores tid.
Ud over at bogen er fantastisk lærerig, spændende, praktisk og brugbar, var det også Mahatma Gandhis foretrukne filosofiske og praktiske opslagsværk. Jeg lægger jo ikke skjul på at jeg er glad for Gandhi, så da jeg så at denne bog lige var udkommet som lydbog, var jeg hurtig til at trykke på knappen og købe den. Gandhi studerede mange filosofier og religioner og mente at de ikke var så forskellige og troede på at de kunne leve sammen i fred. Der tog han fejl.
The Bhagavad Gita er hverken filosofi, teosofi, metafysik eller poesi. Det er en praktisk manual til det daglige liv, i enhver tidsalder og i alle religiøse traditioner.
Den kan dateres tilbage til 200 år før vor tidsregning, så det er en gammel sag.
Den er formuleret som en samtale mellem prinsen og krigeren Arjuna og hans vognfører/charioteer. Sidstnævnte er heldigvis Krishna, som, vist nok, er en slags inkarnation af Hindu guddommen Visnu. Det er ikke så vigtigt, og ikke noget jeg tager bogstaveligt, men historien skal jo fortælles og gøres spændende.
Arjuna er på slagmarken og står foran et kæmpe slag. Han bliver ramt af tvivl og moralske skrupler. Ikke mindst fordi der i hans kommende modstandere, er familie og venner der har vendt ham ryggen.
Ifølge Eknath Easwaran er bogen ikke et teoretisk intellektuellt studie, men en praktisk manual med forslag til handling. Intellektuelle studier er ikke særligt effektive til at transformere karakter, opførsel og bevidsthed. Meditationen er værktøjet der kan integrere visdommen fra Bhagavad Gita i vores liv, Gradvist, over tid.
Interessant nok skriver Eknath Easwaran om det jeg også selv praktiserer, nemlig at det faktisk er helt fint at lytte og falde i søvn. Lige før og efter man glider ind i søvnen, er hjernefrekvensen meget lav, men man er stadig ikke “bevidstløs”. Og på det niveau, er der hul igennem. Man er modtagelig og det er en god måde at lære. Der er ikke noget nyt i det, det er beskrevet utallige steder og videnskabeligt dokumenteret.
Det er nok også derfor at meditationen er en effektiv måde at integrere ny viden, fordi man er afslappet og der er hul ind til de dybere lag i bevidstheden, som der normalt ikke har adgang til.
Jeg har lige brugt lidt tid på at høre starten af bogen igen og den nævner nogle interessante ting.
Det jeg hæftede mig ved er omtalen af vores konstante behov for tilfredsstillelse fra den ydre verden. Det finder jeg spændende og har selv i flere år arbejdet hen mod en mere minimalistisk livsstil.
Den evige søgen efter tilfredsstillelse gør os afhængige og desværre holder den gode følelse sig ikke ret længe. Så vi må hele tiden ud og finde noget der kan gøre os “lykkelige”.
Ifølge The Bhagavad Gita er den eneste varige vej, at forstå vi kan finde tilfredsstillelsen inde i os selv. Vi har kilden inde i os selv.
Det er noget jeg tænker meget over i denne tid, hvor totalitarismen viser sit grimme ansigt.
Opportunistiske magthavere og andre, har brugt en relativt ufarlig virus som påskud til at fjerne folks frihedsrettigheder.
Og så længe mange mennesker køber historien, kan det lade sig gøre.
I stedet for at kæmpe for at få det gamle liv tilbage, øver jeg mig i at se efter andre muligheder.
Jeg synes selvfølgelig også vi skal have mulighed for at leve som vi ønsker, da den nuværende situation er helt uacceptabel.
Men vi har i virkeligheden ikke brug for ret meget. Når vi opdager det, er vi frie. Hvis fiskene i en sø gennemskuer at lystfiskere kaster kroge ud med madding, orme og blink, og at de ikke behøver at bide på krogen, men selv kan skaffe deres egen føde, er de frie. Og lystfiskerne må gå hjem uden fangst. Desværre er fiskene så dumme at de hopper på krogen igen og igen.
Det var måske ikke lige den mest geniale sammenligning, men jeg kan ikke finde på noget bedre lige nu
Og jeg ved godt at det ikke kun handler om materielle goder, restaurantbesøg osv. – men frihed og især den sociale kontakt. Og muligheden for at tjene penge. Det betyder rigtig meget. Og for mange af dem der er vågnet og har gennemskuet løgnen, er det endnu værre. Dem der sover har det fint, især hvis økonomien ikke er påvirket.
i Gitaen taler han om sorgen over at blive udsat for overgreb, ondskab, frihedsberøvelse osv. Men hævder at det ikke handler om sorg. Det er selvmedlidenhed. Ægte sorg føler man når andre udsættes for overgreb. Selvmedlidenhed svækker os og er uværdigt.
Vi bør lægge det bag os. Når vi gør det, kan vi rejse os og begynde at kæmpe. Vi finder en enorm styrke.
Nå jeg vil ikke skrive mere, jeg kan ikke koncentrere mig. Jeg skal lytte til The Bhagavad Gita
15-1-2021
Jeg sov over mig i dag 
Jeg vågnede også meget tidligt i går, men havde det fint hele dagen. Følte mig slet ikke træt, men måske manglede jeg søvn. Jeg havde fornøjelsen at være med til at hente mit barnebarn i børnehaven, og vi kælkede en times eller mere, efterfølgende. Jeg fik desværre ikke lov til at låne hendes kælk. Jeg havde ellers sat næsen op efter en tur. Det er længe siden jeg har prøvet. Måske ville hun bare beskytte mig mod at komme til skade? 
I dag vil jeg skrive lidt om Gandhi. Om hans søgen efter sandhed – eller måske kan man kalde det autenticitet, er det ikke et mere moderne udtryk?
Hvad betyder det? Sikkert noget forskelligt for forskellige mennesker.
For mig betyder det at der ikke er nogen skjulte dagsordner. At det man tænker, siger og gør, er i overensstemmelse med hinanden.
Det vil have konsekvenser. Man kan miste venner og bekendte. Man kan blive udstødt fra flokken. Risikere latterliggørelse og hån. Men det må man acceptere.
Så det kræver mod og styrke.
Gandhi udsatte sig for livsfare mange gange og han var ligeglad. Han var åbenbart ikke særlig knyttet til livet og det sagde han også selv flere gange. Han ville ikke leve for enhver pris. Han var ikke bange for at dø, og gik ved flere lejligheder i sultestrejke fordi befolkningen opførte sig voldeligt. Det ville han ikke acceptere. Først da de opførte sig ordentligt igen, begyndte han at spise. Han sad i fængsel i længere perioder, men det påvirkede ham heller ikke synderligt. Han benyttede tiden til at skrive og meditere og han var stadig i stand til at holde gang i sin revolution.
Der er også mange eksempler på at han gik ubeskyttet ind i fjendtlige grupper. Et eksempel var da han gik ind i en aggressivt område med mange mennesker der ikke brød sig om ham. Han havde ingen bodyguards og folk kastede glasskår, skidt og ekskrementer på gaden foran ham.
Han responderede ved at tage sine sandaler af og fortsatte barfodet. Den slags historier er der mange af. Han viste sin sårbarhed og var ikke bange.
Og til sidst gik det da også galt. Den 30. januar 1948 blev Gandhi skudt 3 gange i brystet af Hinduen Nathuram Godse. Han var ikke tilfreds med den måde Gandhi påvirkede Indien.
Gandhi blev 78 år.
Jeg er ikke på Gandhis niveau – not even close 
Så skal man ikke længere overveje hvad man siger og være bange for hvad andre tænker og konsekvenserne heraf.
Det må frigive store mængder energi.
For Gandhi viste det sig også i hans evne til at elske og respektere sine modstandere. Det har jeg svært ved. Men måske kan man øve sig i at se gennem det lag af dumhed og hjernevask de har været, og er, påvirket af.
De er bange. De ønsker at søge ind i en tryg flok. Det kan man vel ikke bebrejde dem. Den skade de forvolder er tragisk, men de tror de gør det rigtige. Jeg tror ikke det hjælper at håne og latterliggøre dem. Det skaber kun større afstand.
Jeg er ikke frygtløs. Jeg frygter primært at miste 2 (3) personer. Selvom jeg har valgt at sige min mening om det proportionsforvrængede virusmassehysteri, er de mennesker stadig i mit liv. Så jeg antager at de enten er enige, helt eller delvist, eller, i det mindste, accepterer at jeg har den holdning.
Og det beroliger mig. Det er træls for de mennesker der har mistet gode venner, familie og parforhold.
Jeg tror det er en god dag til en tur i skoven. Lys, luft, fysisk aktivitet, kreativitet og naturens energi. Jeg smutter …
14-1-2021
Jeg vil gerne dele en hemmelighed. Jeg har aldrig fortalt den til nogen før, så du bliver den første der læser det.
I min lomme har jeg mønt. Jeg har haft den i mange år og den ligger altid i min højre bukselomme. Af og til putter jeg hånden ned i lommen og mærker om den stadig er der. Når jeg skifter bukser, sørger jeg altid omhyggeligt for at den bliver lagt over i de andre benklæder.
Den er gylden og der står 20 på den. Det særlige ved mønten er at den har en magisk energi.
Det mærkede jeg da jeg fandt den. Jeg havde været i banken for at købe en rulle mønter til møntvaskeriet og blandt de mange, tilsyneladende helt ens mønter, kunne jeg mærke noget særligt ved denne.
Da jeg tog den op i min hånd, var det som om den fortalte mig en historie. Ikke højt, selvfølgelig, men jeg fornemmede det og historien tog stille form i mit hovede. Jes, sagde den, jeg er en beskyttermønt. Jeg er magisk og hvis du åbner dig for mig, og viser mig tillid, kan jeg beskytte dig. Først troede jeg ikke rigtig på det og formodede at det bare var min fantasi der løb af med mig. Men det var så overbevisende og oprigtigt at jeg hurtigt vidste det var sandt.
Mønten sagde videre: Jeg kan ikke beskytte dig mod alt, men noget kan jeg gøre for dig. Jeg kan sørge for at du aldrig vil blive angrebet af skorpioner og giftige edderkopper. Du skal bare tage mig med og altid have mig i lommen, i en taske eller i din hånd, det spiller ingen rolle, bare jeg er i din nærhed. Så vil du være beskyttet. Jeg blev selvfølgelig enormt glad og helt varm indeni. Tænk at det skulle overgå mig. Tænk at jeg kunne få den sikkerhed og tryghed i mit liv.
Så sagde den: Det eneste du skal gøre for mig er følgende: Du må ikke tvivle på at det sandt. Du må aldrig undersøge hvordan det kan lade sig gøre. Du skal tro på det. Hvis du lever op til de få og ganske rimelige krav, kan jeg give dig garanti for et liv uden bekymringer om skorpioner og slanger.
Det er nu snart 25 år siden mønten kom ind i mit liv og jeg kan kun sige at den talte sandt. Ikke en eneste gang i 25 år er jeg blevet angrebet af skorpioner eller giftslanger. Jeg har ikke engang set en. Så det var rigtigt hvad mønten sagde. Blind tro og ingen kritiske spørgsmål. Det er vejen til et langt og trygt liv
Og nu til et helt andet emne, som dog har meget tilfælles med den foregående historie
Det må være lidt surt for regeringens propagandamaskine, at der ikke var nogen smitte stigning efter julen. Tværtimod går den ned. Og færre indlæggelser.
Der sad hele familien Danmark og gned sig og ad hinanden, og så skete der ikke en pind.
Det er ikke nemt at opretholde frygten på den måde.
Men der er heldigvis andre veje. Så man har fundet på et tal som man kan måle. Problemet er, at det også falder.
MEN – så bilder man da bare folk ind at det ikke falder HURTIGT NOK.
Det er en gammel kendt markedsføringsmetode, lige at vende det hele på hovedet.
Gad vide hvor hurtigt det skal falde før det er hurtigt nok? Kunne man måske præcisere det? Nej, det kan man ikke, og selvom man kunne, ville man ikke gøre det. Der må nemlig ikke være noget konkret. Folk skal ikke have noget at holde fast i. Jo mere diffust og uklart, jo bedre.
Så er det nemmere at forvirre og det er vigtigt at have i værktøjskassen.
Og så har de jo heldigvis trumfkortet over dem alle – en ny mutation. Virussen muterer, det gør mange vira jo. Så de løber ikke tør for muligheder for at fastholde befolkningen i frygt lige med samme.
Om det går op eller ned, spiller ingen rolle. Ingen ved hvad der er højt, eller for højt, Hvis det går ned er det godt, men ikke hvis det ikke går hurtigt nok. Hvilket tal er rimeligt? – det ved ingen for der er ikke nogen målsætning. Ikke noget man kan gå efter, eller sammenligne med. Du ved, ligesom når du får checket blodtryk hos lægen. Det er konkret og du ved hvor det skal ligge. Der er noget at sigte efter. Det skaber motivation.
Men det er ikke regeringens mål. Målet er at skabe angst og usikkerhed. Angst er fundamentet for kontrol og kontrol er målet.
Man hører af og til det, helt legitime og forståelige, spørgsmål: Jamen, hvad skulle regeringen dog få ud af at ødelægge menneskers liv, firmaers konkurs, psykiske lidelser m.m.? De gør det jo kun i den bedste mening. De ønsker jo kun at beskytte os, at passe på os, at passe på hospitals systemet osv.
Jeg forstår spørgsmålet og jeg forstår tvivlen.
Men min holdning er bare en anden.
Forleden læste jeg disse ord: “Der findes to slags mennesker. 1. Dem der tænker at staten kun vil dem det bedste og: 2. Dem der tænker”
Jeg synes det var sjovt formuleret og jeg tilhører selv gruppe 2. Om jeg kan tænke er selvfølgelig tvivlsomt, men jeg tilhører under ingen omstændigheder gruppe 1.
Jeg forsømmer aldrig en mulighed for at udtrykke min foragt for politikere. Det er oftest små, ikke særligt begavede, mennesker der søger at få kontrol over andre. De tænder på magt – det er deres kick eller rush. Deres primære prioritet er altid: Hvordan sikrer jeg genvalg? Alt andet er prioriteret lavere – meget lavere.
Så derfor tillader jeg mig at tro at der kan ligge andre motiver bag. Ikke nødvendigvis veludtænkte planer, men jeg tror ikke at den drivende motivation er at gøre det der er bedst for befolkningen. Og det bliver tydeligere for hver dag der går. Med mindre man tilhører gruppe 1 – der primært sidder og klamrer sig til kakkelbordet og stirrer ind deres 48 tommer LG tv, købt i El-giganten for 3999,- – mens propaganda maskinen fylder dem med en totalt ensidig historie der aldrig bliver modsagt eller debatteret. Der findes kun 1 historie. Alene det, burde udløse en alarm. Men nej.
Det er ret nedladende at skrive sådan, det er jeg klar over, men jeg kan ikke lade være i dag.
Jeg har ikke glemt min målsætning om at blive som Gandhi, men i dag går det ikke så godt
Men hvorfor skulle de folkevalgte være villige til at skade befolkningen?
Der kan være mange grunde.
Jeg holder mig fra konspirationsteorier. Men en teori er jeg villig til at tro på. Jeg tror gerne at det kinesiske kommunistiske parti har haft en finger med i spillet. De fører en ideologisk krig mod vestlige værdier og ønsker også, som alle andre, mere magt. Og de har ingen hæmninger, for at sige det på dansk. Jeg husker hvordan de blandede sig i interne forhold og pressede på for at få fjernet demonstranter der sympatiserede med Tibet, og hvor villige den daværende regeringen var til at adlyde. Og det samme var politiet. Historier om industrispionage, kopiering af mærkevarer og meget andet, er almindelig kendt. Det samme gælder deres konstante provokationer af andre landes grænseområder og deres ligegyldighed overfor hvad de gør i internationalt farvand. For slet ikke at tale om måden de behandler deres egne borgere. Især hvis nogen tillader sig at være kritiske. Er rigmanden Jack Ma fundet? Han forsvandt pludselig. Det sker jævnligt i Kina.
Det hævdes at den test der benyttes til at diagnosticere Sars-Cov2 er hastet igennem og derfor er meget svag.
Den er åbenbart ikke baseret på en isoleret virus, men på en virussekvens fra en genbank, som et tysk laboratorium fik fra Kina. Hvis jeg forstår det ret, har man aldrig haft en hel virus “streng” som basis for testen.
Og hvis det er sandt, har Kina haft en fantastisk mulighed for at skabe panik. Om jeg tror de kunne finde på det for at skade den vestlige verden på den måde? Ja det tror jeg bestemt de kunne. Og hvis det er sådan det hænger sammen, har de haft stor succes.
Testen blev udviklet i hast og godkendt på kun 3 dage. Det kan normalt ikke lade sig gøre.
Desuden er mange læger og andre videnskabsfolk, der ellers tør stå frem, enige om at PCR testen ikke kan bruges som diagnosticeringsværktøj. I går delte jeg en helt ny video med lægen Sam Bailey, der fortæller om testen. Hun er heller ikke imponerret. https://www.youtube.com/watch?v=EWNkJUDctdk
Men så vil nogen vel sige: Jamen hvad så med Italien – de døde jo som fluer dernede.
Nu er der kommet en del information ud der tegner et lidt andet billede.
Italienske borgere er sårbare, fordi de har en høj gennemsnitsalder og mange af de ramte, har boet i store forurenede byer hele deres liv. De har altid mange døde i tilsvarende situationer.
Det er også kendt at lægerne i starten rundhåndet skrev CV19 på mange dødsattester, uden at vide om det faktisk var dødsårsagen. Italienerne lavede også nogle kæmpe fejl, blandt andet at flytte gamle syge mennesker fra hospitaler til plejehjem. Og medierne var også gode til at piske stemningen op. Blandt andet med falske billeder af ligkister, der viste sig at være fra en helt anden situation, nemlig druknede flygtninge. Men de solgte aviser, så pyt med det.
Hvis det viser sig at de indledende reaktioner var paniske og fejlbehæftede og mere skadelige end nødvendigt, vil politikere gøre alt for at dække over det. Ingen vil stå frem og sige: “Der kvajede vi os godt nok, det må i sgu undskylde – men vi blev ført bag lyset at kineserne og noget sjusket videnskab”. Det kommer nok ikke til at ske, selvom det skulle vise sig at være sandheden.
En anden forklaring kunne også være at regeringer ser det som en mulighed for at fjerne borgeres rettigheder. Der er i hvert fald sket i stor stil i mange lande. Og hvis den nye epidemi lov bliver vedtaget i Danmark om lidt, vil det også ske her.
Så kunne politikere finde på at udnytte en krise for politisk vinding? Det mener jeg bestemt de kunne. Primært handler det om meningsmålinger. Hvis befolkningen er skræmt, og det kan man jo roligt sige at mange er, ret voldsomt endda. Og helt ubegrundet, hvis du spørger mig.
Alle levebrødspolitikere ved at folk elsker en stærk og handlekraftig leder. I kriser vil folket se handlekraft og upopulære ledere bliver pludselig populære. For nu skal vi stå sammen. Så en krise er godt for meningsmålingerne. Det er ikke så vigtigt hvad man finder på, men vi må gøre et eller andet.
Undersøgelser viser at lockdowns ikke har den store effekt. Så hvorfor gentager regeringen det så denne vinter? Jeg tror det er fordi de ikke tør lade være. Hvis de ikke gjorde det og det viser sig at den stigning i smitte og indlæggelser, der er helt normalt for årstiden, ikke bliver værre end det forventede niveau, vil den første lockdown fremstå som unødvendig. Så er det bedre at gøre det igen, så de fremstår handlekraftige og så den første lockdown virker berettiget. Så kan ingen påstå det modsatte for der intet sammenligningsgrundlag. Og så sætter man ellers sin lid til vaccinen som den store redningsplanke. Sæsonvira går væk af sig selv, folk bliver immune og virus forsvinder når vejret bliver bedre. Vil man have smitte tallet ned kan man teste færre eller sætte CT værdien på PCR testen ned. Det må bare ikke se ud som det sker af sig selv.
Jeg kommer til at tænke på en historie fra 2. verdenskrig i UK, hvor en smart politiker ønskede at mobilisere befolkningen og give dem følelsen af engagement. Han arrangerede derfor en indsamling af metalgenstande, som han påstod skulle bruges i krigsindustrien. Og han bad folk om at aflevere hvad de kunne undvære. Folk hoppede på den og man indsamlede mange tons gryder og pander og alt muligt skrammel.
Problemet var bare at den slags metal ikke kan smeltes om og bruges til kanoner og fly – det er for urent. Så det blev bare kørt til destruktion. Men det var god propaganda og gav folk en følelse af at deltage. Men det var en lodret løgn.
Minder det dig om noget du oplever i denne tid? Masker? Nynne i stedet for at synge? Du ved det jo godt. Det er komplet åndssvagt.
Kunne der være andre grunde til regeringens opførsel. Ja ud over de personlige meningsmålinger, kan det også tænkes at der er ideologiske tanker bag. Selv borgerlige politikere er blevet glad for mere stat, højere skatter og mindre frihed til folket. Og det bliver endnu værre når vi rykker mod venstrefløjen. Kommunisternes våde drøm er jo at staten overtager alt.
Så hvis denne relativt ufarlige virus kan bruges til at gennemføre det projekt, tror jeg gerne at mange vil benytte sig af muligheden.
Det lader heller ikke til at der er den store sympati for små selvstændige erhvervsdrivende. Måske har regeringen ikke noget imod at tynde lidt ud i rækkerne. Måske vil de gerne have færre små selvstændige og flytte handel over på færre store firmaer. Det er nemmere at kontrollere.
Under alle omstændigheder påvirker det ikke meningsmålingerne synderligt, så skide være med det.
Så jeg lægger ikke skjul på at min tillid til politikere kan ligge på et meget lille sted.
Men hvorfor er der så ikke flere læger der står frem og kritiserer? Der er også mange læger der er kritiske. Men det hører man ikke noget om i mainstream medierne, fordi den er så ensidig. Og en læge der stikker næsen for langt frem, får hurtig problemer med myndighederne og risikerer let at miste sin autorisation. Jeg forstår da godt at læger, der har brugt 10 år på en krævende uddannelse, måske stadig har studiegæld og endelig er begyndt at tjene gode penge, ikke har lyst til sætte det over styr.
Og jeg fatter faktisk ikke at så mange kan have så stor tillid. Det må være fordi de aldrig læser historiebøger 
Historien er fyldt med vanvittige handlinger udført af politikere. De har skabt død og destruktion. Politiske og religiøse ideologier har smadret millioners liv, krige, fattigdom, forkerte kostråd og meget meget mere. Så at tro at politikere altid vil folket det bedste, er himmelråbende naivt, efter min mening.
Men det blev måske gjort i den bedste mening? Det kan da godt være. Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner.
Tro ikke at mit rant handler om de almindelige borgere der arbejder i systemerne. De gør det godt og yder en reel og god indsats, til manges glæde.
Nå, men jeg har forsøgt at redegøre lidt for hvorfor jeg ikke mener man skal have blind tillid til regeringen. Kritisk tænkning og altid undersøge andre muligheder vil jeg anbefale.
Jeg vil gerne have en åben debat og jeg vil gerne høre andre meninger. Jeg vil ikke finde mig i censur. Og jeg vil gerne have at man vurderer om indsatsen er mere skadelig end virussen og åbent debatterer det. Og det mener jeg absolut den er.
Og der findes andre løsninger. En af dem hedder Fokuseret beskyttelse og går ud på at beskytte de sårbare og lade resten leve et normalt liv. Da kun meget få bliver syge, giver det meget mere mening. Lad det ikke gå ud over børn og unge og lad folk komme ud og tjene penge.
Det var dagens rant fra mig. Det skal ud
13-1-2021
I går skrev jeg noget om sociale medier, ytringsfrihed og privatliv – og om at der har været en “udrensningsproces” i gang for folk med specifikke holdninger, på visse SoMe platforme.
Det kom aldrig til at hænge godt sammen, men dels var jeg til tandlægeeftersyn midt i det hele og, ja så havde jeg måske bare en dårlig dag. Jeg er jo kun et menneske
Men “udrensningen”, hvis man kan kalde det det, glæder mig faktisk fordi jeg tror det vil få flere mennesker til at indse at for få, meget store firmaer, har fået alt for meget magt. Magten har de kun fordi vi frivilligt har lagt vores privatliv hos dem og til gengæld har fået “gratis” services som e-mails, sociale diskussion platforme og gode muligheder for at markedsføre os selv. Det koster ikke penge, men prisen er vores privatliv, overvågning af vores adfærd og den sårbarhed det skaber at lægge en stor del af sit liv i hænderne på disse firmaer.
Det er ikke raketvidenskab og jeg skriver det ikke fordi jeg tror dig der læser det, hvis der er nogen, ikke ved det, men mere for lige at opsummere hvad jeg selv mener
Og den tilstand kan man vel godt, med lidt god vilje, overføre til det politiske scenarie der udspiller sig verden over i denne tid. En relativt ufarlig virus bliver brugt som påskud til at indføre totalitære love der fjerner menneskers rettigheder. Det flytter magten til færre hænder, desværre til små magtliderlige mennesker der tænder på at kontrollere andre menneskers liv.
De tiltag der opfindes er symbolpolitik og pseudo videnskab.
Og formålet er et andet end hvad man bilder folk ind.
Virussen bruges som løftestang, til at fjerne basale frihedsrettigheder og gøre livet så surt for folk, at de vil gøre hvad som helst for at få deres normale liv tilbage.
Nogle vil sikkert sige: “Jamen folk dør jo af virussen” – ja men ikke så mange som du tror. Tallene er blæst op, fordi en person der dør af helt andre årsager, men med en positiv test, lavet med en overfølsom metode der slet ikke er designet til formålet, figurerer i statistikkerne. Husk at man ikke er syg fordi man er testet positiv med Sars-Cov2 og kun meget få bliver det.
Hvis du ikke tror mig, så søg efter retsmediciner Dr. Klaus Püschel, der er ledende retsmediciner i Hamburg. Han har obduceret samtlige CV19 relaterede dødsfald i Hamburgområdet. Og lyt til det han siger.
Så man taler om et vaccinepas. Mange steder er vaccination obligatorisk hvis man vil rejse til et land. Det kan sikkert være fornuftigt, for visse sygdomme.
Men læg mærke til hvor mange brancher der allerede er villige til at acceptere et pas, for at få lov til at åbne deres forretning.
Det handler ikke om virussens reelle farlighed, men om den løgn der fortælles, som mange desværre tror på. Som belønning for at tage en vaccination, kan du få lov til at færdes frit – men kun så længe du gør som staten siger. Og husk nu – nogle vira, muterer hele tiden så det bliver nok nødvendigt at forny passet en gang årligt 
Om det kommer så vidt i praksis, tvivler jeg stadig på, men intet kan overraske mig mere.
Medicinalfirmaerne og deres aktionærer er glade og politikerne får endnu mere kontrol. Det er en win win situation. Dog ikke for befolkningen generelt, men hvem interesserer sig for dem?
Hvordan er det forresten gået med den klassiske influenza? Influenzavacciner har eksisteret i ca. 75 år, men sygdommen trives stadig glimrende. Og det lader til at vaccinationen i praksis, kun har meget begrænset effekt.
Jeg har intet imod at folk lader sig vaccinere – der er deres egen krop. Så længe det varer.
I går havde jeg en lille sjov oplevelse. Jeg gider normalt ikke kommentere på fb opslag, men valgte at gøre en undtagelse. Så jeg skrev en kommentar om PCR testens upålidelighed.
Der gik ikke lang tid før et par medlemmer af Coronas Vidner dukkede op og kommenterede min kommentar.
Det fik mig til at tænke på en oplevelse jeg havde for mange år siden. Jeg boede et andet sted og fik af og til besøg af et medlem af Jehovas Vidner. Flere gange afviste jeg ham, men en dag tænkte jeg at det kunne måske være interessant at høre hvad han havde at sige, hvis han fik lidt mere tid. Måske kunne vi få en spændende samtale. Så jeg aftalte et møde med ham.
Det blev en stor skuffelse. Det blev ikke en interessant udveksling af meninger, som jeg havde håbet.
Han havde svarende på alt, og de kunne ikke diskuteres. Det var
endegyldige absolutte sandheder og han kunne altid slå op i en bog, jeg antager det var biblen, og finde de steder der dokumenterede at det var sandheden.
Det var lidt den samme oplevelse jeg havde i går i kommentarsporet på FB.
12-1-2021
Jeg blev forsinket i dag. Jeg skulle tidligt til tandlæge og så blev mit morgenskriveri afbrudt, fordi jeg ikke nåede at blive færdig inden jeg skulle afsted.
Men nu har jeg fået en fantastisk tandrensning og det er jeg glad for. Mit skriveri hænger ikke helt sammen, men “posten skal ud”, som Morten Post altid sagde i Julekalenderen 1973.
I dag vil jeg skrive lidt om social media platforme. Der er sket en hel del de sidste dage og jeg synes det er spændende.
Lige her og nu ser det måske trist ud, men jeg tror der kommer noget godt ud af det på længere sigt. Og det er en del af den opvågningsproces der er i gang over alt.
Jeg hævder ikke at være specielt velinformeret og ser aldrig mainstream nyheder. Jeg har ganske enkelt ikke tillid til dem. Det gælder både danske og internationale. Nyhedsmedierne er generelt præget af identitetspolitik og deraf følgende, alt for kraftig bias og holdningsbaserede vinklinger. Der er en stærk polarisering og medierne er økonomisk pressede, så derfor skal historierne være lette at forstå, uden nuancer.
Så jeg prøver at stykke det sammen ved at samle lidt op her og der og lytte til folk jeg tror er kloge. Twitter er faktisk et godt sted at finde kloge folk. Man skal kigge godt efter, men de er der.
Det der har haft min interesse de sidste dage, er den tilsyneladende systematiske udrensning af social media platforme, som har været vært for holdninger som visse firmaer, angiveligt ikke bryder sig om. Eller ligger der en anden motivation bag?
Det mest iøjnefaldende har været den målrettede udradering af Parler dot com.
Parler er en Facebook klon, der af en eller anden grund, fik ansvaret for at opildne til optøjer i USA.
Eller også var grunden at Twitter, FB med flere, valgte at slette Donald Trumps konti, og dermed begrænse hans muligheder for at kommunikere.
Det fik folk til at valfarte til alternative platforme. Parler eksploderede og fik vist 1.5 millioner nye brugere på få døgn.
Men så gik alle de store SoMe platforme i gang med at ødelægge firmaet. Google og Apple fjernede Parlers smartphone app i Android og Apple app stores, og Parler, der benyttede Amazons server hosting service, blev kontaktet af Amazon, og fik 24 timer til at tage deres site ned. Og da de ikke havde andre steder at placere sitet med så kort varsel, er de stadig ikke online. Måske vil det lykkes dem at komme i luften igen, hvem ved?
Da Parler gik ned, kiggede mange efter nye platforme, og det lader til at Gab dot com har fået en voldsom tilgang af nye brugere. Angiveligt fik de 600.000 nye medlemmer på et døgn.
Et så stor tilgang kan et site normalt ikke klare uden at skaffe mere serverkapacitet. Og det er også hvad Gab er i gang med. Jeg har også oprettet en konto, men sitet er meget langsomt og fungerer i praksis dårligt. Men lad os se om de får held med tilpasse sig den øgede aktivitet.
Gab har åbenbart prøvet noget tilsvarende for nogle år siden og var derfor forberedt.
De har deres egne servere og hele deres infrastruktur er uafhængig af underleverandører, der potentielt kan afbryde samarbejdet og ødelægge deres forretning.
Måske har andre sites også oplevet fremgang, det er jeg ikke klar over.
Det jeg skriver har intet at gøre med om jeg er for eller imod Donald Trump. Jeg følger ikke med i amerikansk politik og føler også det handler mere om identitet, end den førte politik.
For mig handler det om ytringsfrihed. Jeg går ind for ytringsfrihed og den skal også gælde for dem jeg ikke er enige med. Jeg tror det er bedre at høre hvad folk siger, selvom de har et budskab jeg ikke bryder mig om.
Der er stadig regler for hvad man må sige. Man må ikke opfordre til drab og der findes også injurielovgivning. Så der er grænser og det virker fornuftigt.
Sjovt nok må nogle mennesker ikke ytre sig, men det accepteres at f.eks. Iranske ledere skriver at jøderne skal udryddes og andre vanvittige ting. Det kommer lidt an på hvem der siger det, åbenbart og andres holdning dertil. Det er ikke principielt.
Jeg synes ikke det er rart at høre ekstremister sige det er ok at slå mennesker ihjel, men jeg tror ikke på at det hjælper at forbyde det. Det er bedre at lytte til deres påstand og imødegå dem med modargumenter, og tage andre forholdsregler.
Jeg forstår ikke logikken bag det. Hvis jeg skriver jeg synes Mette Frederiksen er en magtliderlig ubegavet levebrødspolitiker – og det mener jeg absolut hun er, så er det jo ikke Facebooks skyld at jeg poster det på deres platform.
At man fjerner folks ret til at ytre sig, ligger i angsten for at de kan få politisk flertal eller måske havde de store SoMe firmaer en angst for at der skulle opstå et reelt alternativ til deres dominans.
Og det er det smukke ved det der sker i denne tid. Det bliver mere og mere tydeligt hvor meget magt der ligger hos meget få mennesker og jeg tror flere vil vågne op og forstå at det ikke kan fortsætte.
Jeg tror mange er overraskede over at SoMe giganterne har været villige til at gå så vidt. Jeg anfægter ikke deres ret til at gøre det, men det vil skabe en dyb mistillid. Hvornår vil de gøre det igen? Tør du bygge din virksomhed på et så skrøbeligt grundlag?
Tør du starte en virksomhed der konkurrerer med Amazons forretninger og lade dit site ligge på Amazon Cloud servers?
Bruger du Gmail, Google Calendar og Docs? – hvor mange data har vi liggende ude i skyen?
Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig at man også sagtens kan indbygge begrænsninger i browserne, så visse sites ikke kan tilgås.
Find selv på flere – mulighederne er mange.
Jeg tror ikke mange havde forestillet sig at Google, Twitter, Fb med flere, var villige til at gå så vidt. Men, som sagt, det er helt fint med mig. Jeg håber det får folk til at vågne og se sig omkring efter andre muligheder.
Jeg læste at selveste Tim Berners-Lee også har fået nok. Han var manden der “opfandt” internettet for 30 år siden. Han definerede standarderne.
Nu vil han starte et alternativ, fordi han også mener at for få har fået for meget magt. Google og FB er blevet lukkedes informations “siloer” der bruges til overvågning og styring af hvilke informationer vi skal have adgang til. Han mener at tiden er inde til en alternativ teknologi der giver det enkelte menneske mere kontrol over egne data og adfærd på nettet.
Det må være noget der kan få det til at rende koldt ned ad ryggen på de fleste politikere, Zuckerberg og de andre i slænget.
Nu vil jeg ikke skrive mere i dag. Det blev lidt sammenhængende, men det er ikke første gang.
11-1-2021
Jeg kan lide de tidlige morgentimer. Stilheden, mørket og måske vigtigst, at min hjerne er udhvilet og frisk. Jeg tror ikke at søvneksperter ville være begejstrede for mit søvnmønster i denne tid. Jeg lytter altid til lydbøger inden jeg skal sove, og indstiller en timer så den slår fra et stykke tid efter. Det opdager jeg som regel ikke. Ofte vågner jeg ved 2 tiden og sætter den til igen. Jeg lytter altid til bøger jeg finder udviklende. Senest har det været bøger om Gandhi og Alkymisten, og i nat var det The Himalayan Masters: A Living Tradition, af Pandit Rajmani Tigunait. Jeg har hørt den før, men den er god at gentage. Det er en gennemgang af forskellige vismænd, yogier og hvad man ellers kalder dem. Folk der brugte hele deres liv på at meditere og søge dybere. Det er en lærerig og inspirerende bog. Det er som om at grænsen mellem at være vågen og søvn er mere flydende og det generer mig ikke i løbet af dagen.
Jeg husker et foredrag om den danske buddhistiske Lama Ole Nydahl’s første besøg i Polen. Det var hans polske oversætter der fortalte historien.
Det var før kommunismens fald og ret usædvanligt at folk fra vesten kunne få lov til det. Lokalet var fyldt med nysgerrige mennesker, men der var også mange repræsentanter fra det hemmelige politi, der overvågede alt og alle. Lama Ole Nydahl startede med at sige at det jo var helt tydeligt at der var noget galt i dette samfund, og det fik agenterne til at spidse ører og være i alarmberedskab. Folk sad på kanten af stolene.
Men derefter sagde han at det var en enestående mulighed for at søge indad og meditere. Når der ikke er noget at hente i den ydre verden, kan vi bruge tiden til at søge ind i os selv.
Så faldt politiet til ro og resten af foredraget forløb roligt.
Med det siger jeg ikke at vi bare skal finde os i tingenes tilstand. Vi skal ikke finde os i at magtliderlige mennesker har fjernet vores frihed på grund af en relativt ufarlig influenzalignende virus.
Men jeg synes det er vigtigt at udnytte tiden fornuftigt, så man ikke føler at det er helt spildt.
Jeg ved godt at dem der mister jobs, firmaer osv, ikke kan bruge det til meget. For dem er det et meget reelt og konkret problem med uoverskuelige konsekvenser.
Men man skal huske at det er i stilheden og roen at de gode ideer kommer. Og dem man kan bruge til at fortsætte med at kæmpe.
Husk på at Gandhi fik ideen til sin salt march i en drøm.
Briterne havde monopol på salt og Gandhi opfordrede til civil ulydighed. Millioner af indere begyndte at udvinde og sælge salt, uden om monopolet. Det påvirkede briternes økonomi, men vigtigere, fik det indiske folk en tro på at de kunne gøre modstand og protestere mod uretfærdighed og udnyttelse.
Så undervurder ikke effekten af stilhed, meditation og søvn.
Vi er mange der ikke tror det her handler om en virus, for der er ingen fornuftig grund til at smadre et samfund så voldsomt, på grund af det. Det har vi aldrig gjort når vi har haft influenzaer der har krævet flere ofre, og også overbelastet hospitaler. Mange landes statistikker viser at der ikke er nogen væsentlig overdødelighed, hvis overhovedet nogen. Men saglig argumentation spiller desværre kun en lille rolle. Kun få undersøger informationerne selv, kun få er kritiske og foretrækker at lade sig fodre med den officielle propaganda.
Jeg vil gerne have åben debat, så andre holdninger og metoder kan diskuteres.
Jeg tror det var Mark Twain der sagde noget i retningen af: “Det er let at narre folk, men det er meget svært at overbevise dem om at de er blevet narret” – ikke helt ordret, men det var vist pointen. Og han havde helt ret.
En af mine gode venner fortalte mig at hun er blevet sygemeldt og gået på deltid. Hun har arbejdet hjemmefra i længere tid og det går hende på. Hun savner at komme ud og være sammen med sine kolleger. I stedet sidder hun hjemme med sin computer. Heldigvis har hun en forstående chef der har givet hende gode betingelser for at få en pause. At hun samtidig har et job der ikke er særligt stimulerende, gør det kun værre. Men for mange betyder den daglige kontakt med kolleger, rigtig meget. Måske ikke så meget på grund af det arbejdsmæssige, men det sociale er vigtigt.
I går var jeg igen en tur i skoven med min ven.
På vejen til Jægerspris var det ikke særlig godt vejr. Gråt og slud, men der skal mere til at slå os ud.
Da vi ankom til p-pladsen blev det smukt snevejr. Det dalede fredeligt ned og alt blev dækket af den fine hvide sne. Det er fantastisk som alt ændrer sig. Det bliver lysere og træerne bliver tegnet op af sneen der lægger sig på grenene. Og akustikken bliver anderledes.
Temperaturen var helt perfekt og vi traskede ind i skoven. Jeg følte mig glad, opløftet og let – selv med 8 kg fotoudstyr, madpakke og vand. Det var ikke noget problem. Snefaldet skabte en magisk effekt, men det stoppede dog lidt senere. Vi spiste frokost i det grønne, men man skal ikke sidde stille for længe, det bliver hurtigt koldt.
Og til min store glæde fik jeg også nogle svampebilleder med sne på.
Vi gik ud på nye veje og mistede orienteringen i en periode. GPS’en virker ikke særlig godt i en skov og de små skovveje, selvom de er navngivet med skilte, figurerer ikke på kortet.
Så når vi kom til nye skille- og sideveje, måtte vi tage beslutninger baseret på hvad vi fornemmede var rigtigt. Vi mistede aldrig modet og bevarede det gode humør. På et tidspunkt kom vi til en vej jeg havde set før, og den fulgte vi. Og vi kom tilbage på rette spor.
Jeg skal jo altid lommefilosofere og gik og tænkte på det at træffe valg og beslutninger.
Hvordan navigerer man. Hvad er rigtigt og hvad er forkert. Et forkert valg, kan vise sig at være godt, fordi man får en god og lærerig oplevelse. Og det kan også bare være en dårlig vej der ikke fører til noget. Men beslutningen skal tages og så må man se hvad der kommer ud af det.
Og det er også sundt at miste orienteringen et øjeblik, især når det ikke er mere dramatisk end det vi oplevede. Det var overskueligt
Da vi var tilbage havde vi gået 18,6 km. Det var en god tur. Jeg glædede mig over at jeg ikke var træt, men selvfølgelig kan man mærke det i benene. Det er en dejlig følelse.
10-1-2021
I går havde jeg den morsomme oplevelse at finansmanden Lars Seier Christensen lod sig inspirere af mine ord på Facebook og havde skrevet en post med delvist samme pointer som mine
Det er selvfølgelig bare et, dårligt, forsøg på at være morsom, men sandt er det dog at jeg tilfældigt opdagede han havde gjort sig de samme tanker, og skrevet et langt og fint indlæg om ytringsfrihed.
Jeg skrev om den tendens der er, og har været i længere tid, men som nok er blevet værre den seneste tid, at de store Social Media platforme giver udvalgte kanaler karantæne, og i værste fald, sletter dem permanent.
Da jeg skrev mine ord, vidste jeg ikke at Donald Trumps twitter konto var blevet slettet, men jeg tænkte specifikt på en Youtube kanal der hedder talkRADIO.
Den udmærker sig ved at have en kritisk holdning til virushysteriet, den destruktive lockdown politik og tilsvarende emner.
Kanalen var pludselig væk, men blev genetableret et par døgn senere. Jeg ved ikke hvordan det lykkedes for dem at blive genåbnet.
Jeg har ingen interesse i amerikansk politik, og er ikke for eller imod Trump, men at et tech firma som Twitter, sletter USA’s præsidents konto, er tankevækkende. At mange mennesker glæder sig over det, kommer ikke bag på mig. Det er tilsyneladende meget få der forstår og hylder princippet om ytringsfrihed. Og de synes det er fint at dem de ikke er enige med, bliver gjort tavse. Men måske skulle de tænke lidt længere og overveje konsekvenserne på lang sigt. En dag kan det jo være det bliver deres mening der bliver blokeret. Vil det være rart?
Ifølge Seier, er det ikke sandsynligt at tech firmaerne vælger at slette konti af egen fri vilje. De kan meget vel være under et stort politisk pres. Det vil jeg egentlig gerne tro. Der kan være nogen der truer dem og de ved at de politisk kan komme under pres og få store bøder og blive straffet på andre måder..
Men, som jeg også skrev i går, viser det sidste døgns hændelser, at der er behov alternativer til de få firmaer, der sidder på hele So Me markedet.
Jeg tror der vil opstå alternativer og nye neutrale platforme som accepterer forskellige holdninger og hylder den åbne og frie debat, vil blomstre op.
Det er ikke rocket science at lave alternativer til Facebook og Youtube og de findes jo allerede i store mængder. Firmaer som Parler, Mewe, Gap og mange flere, eksisterer allerede.
Parler har tilsyneladende fået vind i sejlene, men de er også blevet begrænset de sidste par døgn, da Google Play og Apples App Store valgte at fjerne deres smartphone App. Desuden er deres site hosted på Amazon Cloud Servers. Så måske kan en opringning til Jeff Bezos også trække stikket for dem. Men det synes du måske er ok – eller hvad?
Så endnu nogle eksempler på hvor meget magt, meget få firmaer har. Og hvis de er lette at påvirke fra politiske side, vil magthavere med en specifik agenda, have let spil.
Så måske er de sidste dages ret ekstreme censur, en “velsignelse i forklædning”. Og kan måske få lidt flere til at vågne og indse at der er behov for en anden vej. Alternativet er et pøbelvælde og totalitarisme. Ja det har vi jo, i praksis, faktisk i øjeblikket.
Jeg vil anbefale at du læser Lars Seiers post, han skriver meget fint og jeg deler langt de fleste af hans holdninger.
Så vil jeg også gerne skrive lidt om Ahimsa og Satyagraha og demonstrationer. Jeg er ret begejstret for Gandhis filosofier i øjeblikket, det lægger jeg ikke skjul på. Han var en meget speciel mand.
Ahimsa betyder ikke-vold, nonviolence, og det var et helt afgørende princip for ham. Han ville ikke acceptere vold på nogen måde.
Og Satyagraha var også et centralt element i hans filosofi. Satya betyder “sandhed” og Graha betyder “insisterende”. For Gandhi betød det civil ulydighed, men med ikke-voldelige midler.
Og apropos civil ulydighed, så var der en stor demonstration i København i går aftes.
Det gik ret hårdt for sig. Jeg var der ikke selv, man har set nogle amatør videooptagelser.
Jeg aner ikke hvad der skete, men kan forstå at politiet afbrød demoen med hårdhændede midler og en del er anholdt og skadet.
Det var i hvert fald ikke i Gandhis ånd.
Men jeg forstår godt folks frustration og jeg synes faktisk den er rimelig. Der er sikkert også almindelige ballademagere i blandt, så det er svært at undgå konfrontationer.
Der er en virus i omløb, men den er ikke specielt farlig. Det viser statistikkerne klart og tydeligt. Den kan være farlig for en lille sårbar gruppe, som den slags altid er.
Og jeg mener, som mange sundhedsfaglige også gør, at de tiltag regeringen benytter overfor befolkningen, ikke står i et rimeligt forhold til sygdommens alvorlighed.
Så vi er nogen der tillader os at mene at det vil være mere fornuftigt at beskytte de sårbare, men lade resten leve videre uden restriktioner af betydning, og uden angst. Og det vil vi bare gerne have lov til at udtrykke.
Men regeringen benytter virussen som påskud til at indføre lovgivning der ikke hører til i et demokratisk land. Man kvæler små erhvervsdrivende og skaber stor arbejdsløshed. Desuden vil disse panikreaktioner på sigt og globalt, slå langt flere ihjel end denne virus.
Eller er det overhovedet panikreaktioner, eller er der en kalkuleret plan bag? Ja man kan godt blive i tvivl.
Jeg holder mig fra konspirationsteorier. men jeg har i hele forløbet undret mig over at man gør alt hvad man kan for at skræmme folk. Da antallet af indlagte og døde faldt i foråret, begyndte man pludselig at fokusere på smittetal, selvom en positiv test, ikke betyder at man er hverken syg eller smitter andre. Og testen er upræcis, og skaber mange falsk-positive. Da det gik op for folk at dødeligheden er lav, fokuserede man på indlæggelser og hospitalskapacitet. Nu er det så nye muterede varianter der er det store hit og dem er der mange af og det er vist helt naturligt at vira muterer. Så det er det store tag-selv bord.
Og det hævdes at det er vigtigt at alle bliver vaccineret mod en virus med en overlevelsesprocent på 99.98 – nogenlunde som en sæsoninfluenza. Men hvorfor? Jo ellers kan du ikke få et vaccinepas. Men hvorfor er det nødvendigt, når så mange overlever ved hjælp af immunforsvaret. Og hvis de sårbare er vaccineret, hvad er så problemet? De kan jo ikke blive syge – vel?
Det giver ingen mening og jeg tror mange kan se det absurde i det og føler sig ført bag lyset.
Er det meningen at vaccinationen skal være en belønning så vi kan få et normalt liv tilbage. Er det derfor at restriktionerne er ude af proportioner, så livet bliver så surt at folk vil gøre hvad som helst?
Så civil ulydighed er desværre nødvendigt.
Jeg tror og håber vi kommer til at se mere af den slags. Passiviteten kan ikke blive ved. Vi må svare igen. Jeg håber det bliver fredeligt.
Det er ved at være tid til at slutte af. Jeg kan godt lide at skrive om morgenen. Oftest ved jeg først hvad jeg vil skrive om når jeg står op og har spist morgenmad. Men inden jeg lægger mig til at sove, spørger jeg mig selv: “Hvad skal jeg skrive om i morgen?” – og så regner jeg med at min underbevidsthed finder ud af noget i løbet af natten. Det vigtigste er at øve i at skrive.
Senere i dag har jeg en aftale om endnu en tur i skoven. Denne gang med min mexikanske ven. Hun arbejder hjemmefra i denne tid, i en stor bank, og det er hun meget træt af. Hun vil gerne ud og væk hjemmefra. Og hun kan ikke nå det på hverdage, selvom dagen er blevet 25 minutter længere og der er mere lys. Det synes jeg faktisk godt man kan mærke. Vi går mod lysere tider på alle måder.
Jeg er spændt på om der stadig ligger lidt sne i skoven.
Kunsten ved fotografering er at undgå forventninger. Man kan ikke tvinge motiverne frem. Man kan kun være åben, opmærksom og parat. Jo mere fokuseret man er på at finde et bestemt motiv, jo større er mulighederne for at overse alle de andre muligheder.
Det gælder ikke kun fotografering
9-1-2021
Jeg vil starte med at fortælle om en af mine mange dejlige ture til skoven nord for Jægerspris.
Det var i går, fredag d. 8.1.2021.
Jeg undrer mig lidt over at jeg gider køre derop, for der ligger så mange andre smukke små skove, tættere på min bopæl. Og jeg søger mest svampe jeg kan fotografere, og de kan findes mange steder. Fra min bopæl er der 40 km og det er en ganske smuk tur, op langs med Roskilde Fjord.
I Frederikssund kører man over Kronprins Frederiks bro og videre nordpå. Jægerspris virker som en hyggeligt lille by. Jeg har ikke været overalt i byen, men byer der ligger tæt ved vandet, har en ganske særlig stemning, som jeg holder af. Den ligger godt nok ud til en fjord, og jeg ville foretrække en by ud mod det åbne hav. Det er større og vildere og man ser ofte store skibe der ikke kan gå ind i en fjord.
Når jeg ser et fragtskib tænker jeg altid på de mennesker der har valgt det som arbejdsplads. Hvordan plejer de deres familieliv? Ser de deres kæreste og børn, eller har de valgt det fra?
Nord for Jægerspris, på vej mod Kulhuse, drejer jeg fra og kører ind på en lille hullet vej, der ligger i et af forsvarets øvelsesområder. Mange steder er forbudt område – jeg tænker man risikerer at blive kørt ned af en kampvogn, eller tilsvarende. Jeg har dog aldrig set nogen militær træningsaktivitet – kun gule advarselsskilte.
Der er en parkeringsplads hvor jeg sætter bilen. Jeg hænger min kameraer på mig. Det gøres på en helt bestemt måde, fordi jeg har to relativt tunge kameraer og en stor rygsæk, med et stort zoomobjektiv, og meget vigtigt, min madpakke. Det at tage en madpakke ud i naturen, er noget ret nyt for mig. Det begyndte jeg på da vores vanvittige regering indførte nedlukninger og maske påbud.
Jeg er glad for at jeg er kommet i gang med det, for det er faktisk ret hyggeligt at sidde i naturen og spise. Især hvis jeg har en god ven med. I denne tid bliver det dog hurtigt koldt at sidde stille, men det er vilkårene. På et tidspunkt vil jeg købe en lille termokande, så jeg kan lave noget kaffe, eller varmt vand til te. Det står på ønskelisten. Hvem ved hvad det kan udvikle sig til. Måske kan jeg blive et rigtigt naturmenneske
Jeg går ofte ture med min gode veninde. Hun er født og opvokset i Mexico, men har boet både i USA og Australien. De sidste 25 år har hun dog boet i Danmark og har to børn på 20 og 23 år.
Nu bor hun i Ølstykke. Vi tales altid engelsk sammen. Hun taler dansk, men ikke super godt. Jeg taler ikke spansk, desværre. Så engelsk fungerer og jeg får trænet mine sproglige færdigheder.
Men i går gik jeg alene.
På vej mod Frederikssund, fik jeg en opringning og kørte ind til siden for at tale. Det var om et muligt job i nær fremtid. Der er lige nogle ting jeg skal undersøge omkring muligheden for supplerende dagpenge i begyndelsen og så skulle det gerne kunne udvikle sig til et fuldtidsjob lidt senere. Det var en god samtale og jeg blev naturligvis glad. Især fordi det handlede om et nyt kapitel for denne virksomhed, der har foretaget nogle store investeringer i ny teknologi, og som skal lancere dette koncept. Jeg kan godt lide den stemning det giver. Det usikre og lidt kaotiske og famlende.
Men vi får se hvad fremtiden vil bringe.
Jeg gik glad ind i skoven og kort efter var jeg på “motivjagt”. Det er sådan en særlig tilstand hvor man bliver mere opmærksom og målrettet. Alt bliver vurderet som mulige motiver. Der lå stadig sne, men den smeltede desværre hurtigt. Jeg tænkte på mit lille barnebarn der lige har fået en kælk. Jeg håber der kommer mere sne, så hun kan få flere oplevelser.
Jeg fandt nogle ganske smukke svampe. Der er ikke så meget at vælge imellem i denne kolde tid, men kigger man godt efter, kan man finde dem. For mig handler det ikke om arten, men om at forsøge at skabe et godt billede. Det er stemningen, lyset, miljøet og kompositionen der betyder noget.
Som sagt ved jeg ikke hvorfor jeg kører til den skov. Det specielle ved skoven er at der står 3 meget gamle egetræer. Anslået mellem 600 og 1500 år gamle. 2 af dem er afgået ved døden, men den ældste, Kongeegen, er stadig delvist i live.
Sikke nogle historier de kunne fortælle.
Det var stille i skoven i går, næsten ingen vind og især i nåletræesområder, er der en helt særlig akustik, forstærket af et lag mos overtalt. Lyden dæmpes og det er næsten som at være inde i en stue. Nogle gange kunne man høre træerne knirke fordi de gnider mod hinanden. Det lyder som om de vil sige noget. Jeg kommer altid til at tænke på filmen Ringenes Herre og Enterne – de trælignende væsner der kan tale og bevæge sig. De angriber de onde, da de opdager hvad de har gjort ved skoven, som de elsker.
I den tilstand kan man næsten glemme at verden udenfor er gået helt amok.
Jeg kom til at tænke på en bog jeg læste for mange år siden. Jeg har altid været interesseret i historie og især 2. verdenskrig er et spændende og uudtømmeligt emne.
Især har det fascineret mig at undersøge hvad det var for nogle mennesker der stod bag den uhyggelige nazistiske ideologi. Alt deres vrøvl om racer og had til mennesker der ikke var som dem. Især jøderne gik det hårdt ud over. Jødehadet er ikke noget nazisterne har opfundet, så det har nok ikke været det helt store problem at piske en negativ stemning op. Det lå latent hos mange.
Men den bog jeg fortælle lidt om, hedder “Kommandant i Auschwitz. Den blev skrevet af Rudolf Höss, der var leder af lejren det meste af dens tid. Man skal ikke forveksle Höss med Rudolf Hess, der var en helt anden person.
Bogen skrev Höss mens han sad i fængsel i Polen og ventede på at blive hængt.
En af de ting han nævner er en undren over at fangerne, i stedet for at holde sammen mod en fælles fjende, nazisterne, splittede de sig i grupperinger og begyndte at bekrige hinanden og konkurrere indbyrdes. Det kunne være i nationale, reilgiøse eller politiske grupper.
Men denne spild, skriver Höss, gjorde det meget nemmere at styre og kontrollere lejren, med en relativt lille mængde vagter. i forhold til lejrens enorme størrelse.
En anden ting jeg også jævnligt erindrer, stammer fra en dokumentarfilm om en tysk mand der voksede op i en lille provinsby i tiden efter nazisterne var kommet til magten i 1933.
Han var lige startet i skolen og børnene blev massivt påvirket af propaganda. De lærte at jøderne var 3. rangs mennesker og hørte alt muligt dårlig om dem. Det passede naturligvis ikke, men det var den historie nazisterne fortalte og som dannede basis for at de senere kunne fratage dem deres rettigheder og påbegynde de systematiske udryddelser.
Det der gjorde indtryk på mig var da personen i dokumentaren fortalte at den dag jøderne blev deporteret og stod opmarcheret på banegården med bagage og overtøj, klar til at blive transporteret væk, kørte han forbi på sin cykel og betragtede dem.
Det var en ganske lille by og han kendte derfor de fleste af dem der stod og afventede deres skæbne. Og han fortalte at han ikke følte det mindste vrede eller had mod disse jøder, eller tristhed over at de skulle væk, men accepterede at det var sådan det måtte være. Det kunne jo ikke være anderledes. Han troede fuldt og fast på propagandaen.
Nu lever vi i et vanvittigt virus hysteri. Men hvorfor? Er det nødvendigt med en virus der har en overlevelsesprocent på 99.98?
Man taler om en vaccinationspas. Bliver det den nye jødestjerne? Vaccinationen er da helt frivillig. Der bliver måske bare en masse ting du ikke kan deltage i, steder du ikke må opholde dig osv.
Hvorfor spørger kun få, hvorfor er det vigtigt at blive vaccineret mod en virus med en overlevelsesprocent på 99.98 – nogenlunde det samme som sæsoninfluenzaen?
Er man bange kan man jo bare lade sig vaccinere, så kan dem med stjernen jo ikke smitte dem, vel? Tilbyd den til de sårbare og dem der føler sig sårbare.
Hvorfor kan man ikke have en åben debat om reaktionen på denne virus – så andre meninger også kan blive hørt i mainstream medierne, som langt de fleste åbenbart kun lytter til?
Hvad skulle der ske ved det? Er det ikke det der kendetegner åbne, frie demokratiske samfund?
Er det nødvendigt at skabe frygt. Kan man ikke tale til folk som voksne mennesker?
Hvorfor udføres der censur, mod dem der ønsker at argumentere for en anden vej?
Hvorfor siger folk at de går ind for ytringsfrihed, men hylder når mennesker der har en anden mening end dem selv, bliver udelukket fra at ytre sig.
Det er desværre helt normalt at personer og nyhedskanaler får deres Social Media konti lukket, tidsbegrænset eller permanent, fordi har en mening der ikke understøtter mainstream holdningen.
Der kan være nogen der synes det er rimeligt, så længe det ikke er deres meninger der bliver begrænset, men det har intet at gøre med ytringsfrihed.
Filosoffen, historikeren og forfatteren Voltaire sagde det smukt. (eller det gjorde han vist ikke, men det var det han mente)
I disapprove of what you say, but I will defend to the death your right to say it
(Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det).
Lad mig lige nævne et citat fra Linkedin:
En person skriver at han synes det er ok at man frasiger sig retten til vaccine. Men så fraskriver man sig også retten til behandling for sygdomme der relaterer til den manglende vaccination
Lægen Vibeke Manniche skriver – ironisk – som svar:
“Rigtig god ide. Så bør vi gøre det samme med dem som er for tykke – de fraskriver sig behandling relateret hertil. Dem der ryger. Dem der kører for hurtigt. Dem der drikker alkohol. Dem der elsker for meget. Dem der elsker for lidt. Dem der glemmer at vaske hænder. Plus idioterne. Så har vi sådan cirka dækket dem ind som bør fraskrives retten til noget som helst….er der så nogen tilbage til at modtage offentlig behandling?”
Jeg synes personens bemærkning om at miste rettigheder, hvis man ikke lader sig vaccinere, er et fint udtryk for den tid vi lever i. En hysterisk og ensidig fokus på én virus og én sygdom, uden at kigge på helheden og uden at se hvad det er for et samfund vi er på vej ind i.
JAMEN rygere smitter ikke, vil nogen sikkert sige. Nej men asymptomatiske smitter heller ikke, eller kun ekstremt sjældent. Og man kunne jo beskytte de sårbare og lade resten af samfundet kører videre.
Hvis ikke dette vanvid bliver stoppet snart, så tror, og håber jeg at mange vil kræve alternativer.
Hvis big tech vil kontrollere ytringsfriheden, så den understøtter en bestemt holdning, vil der blive skabt alternativer der ikke er afhængige af disse platforme. Jeg tror der vil opstå nye politiske partier og jeg tror ikke vi har hørt det sidste fra juristerne, da domstolene vist stadig fungerer. Så længe det varer.
Og civil ulydighed, Satyagraha, som Gandhi så effektivt benyttede, vil også blive mere almindeligt.
Wow jeg kan se en flot solopgang her fra min sofa, hvor jeg sidder og skriver.
I går fik jeg faktisk nogle ganske smukke billeder med hjem. Det var en dejlig tur.
8-1-2021
“When I despair, I remember that all through history the way of truth and love has always won. There have been tyrants and murderers and for a time they seem invincible, but in the end, they always fall — think of it, always.”
– Gandhi
8-1-2021
Devote every moment to positive thinking, by not accepting any rumor that does not contribute to the fulfillment of your desire, no matter what it is – it could be the most obvious fact in the world – if it does not contribute to the fulfillment of your dreams, do not accept it.
– Neville Goddard
7-1-2021
Dagens tekst
I morges da jeg vågnede, ja det er vel stadig morgen, kl. er 5.58 i skrivende stund, og senere stod og tilberedte morgenmad, havde jeg ingen idë om hvad jeg ville skrive. Men jeg tænkte som kunstneren Chuck Close – bare gå i gang, så kommer ideerne. Og det er ikke så vigtigt hvad jeg skriver. Og der er ikke noget så inspirations fremmende som morgenmad og bulletproof kaffe
I går skrev jeg om at føle had. Had er et stærkt ord. Måske er vrede bedre. Had er en kraftigiere variant af vrede. Det er min tolkning. Hvis vrede er 10 på volumenknappen, så er had 11. Men min interesse lå i om man kan konstatere at man hader, men uden at føle hadet i kroppen. Så det bliver mere distanceret og ikke selvdestruktivt.
Så kom jeg til at tænke på en oplevelse jeg havde for mange år siden. Jeg husker ikke de præcise omstændigheder, men jeg husker min reaktion meget tydeligt. Jeg gik rask afsted på fortovet. Jeg skulle noget. Jeg var målrettet.
Men jeg kom til at gå bagved en flok mennesker der forhindrede mig i at holde det tempo jeg ønskede. De blokerede min vej og jeg var tvunget til at sætte tempoet ned. Det irriterede mig en del og jeg gik og brokkede mig – ikke højt, men inde i mig sig. “Hvorfor pokker går de ikke ind til siden, så os travle mennesker med en vigtig mission, kan komme videre” osv.
Så fik jeg langsomt kæmpet med gennem flokken og endelig opdagede jeg årsagen til at det gik i et adstadigt tempo. Dem der trak tempoet ned, var en lille gruppe mennesker med Down Syndrom. De havde ikke travlt og de gik og hyggede sig.
Og det sekund, eller kortere, jeg opdagede det, forsvandt min irritation. Hurtigere end jeg kunne knipse med fingrene. Jeg husker det meget tydeligt. Mine forventninger til dem var helt anderledes og det forandrede alt.
En af mine nye FB kontakter, som jeg ikke aldrig har mødt i det virkelige liv, skrev en kommentar til en af mine lange historier om had, boksning og Anders And. Jeg citerer: “Og jeg hader den manglende intelligens i hovedparten af befolkningen, der på trods af fakta og beviser følger blindt trop.”
Og jeg forstår godt hvad han mener og ved hvem han tænker på.
Og jeg har det på nøjagtig samme måde. Hvordan kan folk hoppe på alle de manipulerende historier der fortælles som en virus der har en overlevelsesprocent på niveau med en alvorlig sæsoninfluenza? Tallene er jo tilgængelige. Det er ikke en hemmelighed.
Hvorfor tror folk på det? Hvorfor undersøger de ikke selv om det er sandt? Hvorfor accepterer de at lande bliver lavet om til totalitære stater og utallige mennesker får deres liv ødelagt.
Sammenligner jeg dem med personer der har Downs Syndrom? 
Mange af dem er meget intelligente personer. De er ikke dumme.
Det er et valg de har truffet.
De har valgt den høje moralske piedestal. De har besluttet at CV19 liv er vigtigere end andre liv. Vigtigere end at se situationen i et helhedsperspektiv.
Jeg vil gætte på at det oftest er mennesker der sidder i gode jobs, der ikke påvirkes på økonomien. Det kan være offentligt ansatte, pensionister eller på andre offentlige ydelser. Eller medarbejdere i store økonomisk stærke firmaer, der kan klare nedgangen og giver gode muligheder for at arbejde hjemme.
Så deres økonomiske situation er ikke påvirket og de sidder trygt i sadlen.
Mit gæt er at deres holdning vil ændre sig, hvis de bliver ramt på pengepungen. Man kan ikke leve af at føle sig bedre end andre. Der skal mad på bordet og penge til husleje.
For et par år siden læste jeg bogen “Atomic Habits” af James Clear og har efterfølgende læst flere af hans interessante artikler. En af dem hed “Why facts don’t matter”.
Han stiller spørgsmålet, hvordan kan det være at fakta sjældent påvirker folks holdning.
Hvordan kan det være at folk søger ind absurde religiøse grupper som f.eks. Scientology. Det er hjernevask og en “religion” opfundet af en Science fiction forfatter, tilbage i 50’erne. Ideologien er baseret på hans egne fantasi romaner.
Clears forklaring er enkel. Det handler altid om overlevelse. Mennesker ved instinktivt at vores eneste chance for at overleve, er at arbejde sammen. Vi kan ikke klare os alene. Derfor vil man naturligt søge ind i en gruppe og, for enhver pris, tilpasse sig dennes doktriner og normer. Hvis gruppen hævder at jorden er flad, holder man fast i denne påstand, selvom der er overbevisende dokumentation for at den er rund. Hellere det end at blive kastet ud af gruppen.
Fakta betyder intet.
Heldigvis bliver mennesker i tvivl og åbner sig for at skifte til en anden tryg, venlig og gæstfri gruppe.
Der findes Brøndby fans der skifter til FCK, Nikon kamera fans skifter til Canon, Ford fans skifter til Volvo osv. Det sker hele tiden
Så jeg tror min pointe er at vi, der er de “dårlige mennesker” – dem de andre ikke må lege med, skal være bedre til at skabe et åbent, kærligt og tolerant fællesskab, der hilser de frafaldne velkommen. Vi skal lade være med at kalde dem idioter og andre negative udtryk, selvom vi har lyst til det og selvom de kalder os grimme ting. Vi skal tilgive, fordi vi ved at de andre er styret af frygt. I denne tilstand har de valgt en autoritet der har skabt en illusion af sandhed. Som desværre er en løgn, helt eller delvis. De bliver alle steder bekræftet i at de har valgt rigtigt og følelsen af at være et godt menneske, slår alt. Der skal meget til at forlade det sted. Og hvorfor skulle man dog begynde at undersøge andre muligheder – man risikerer jo bare at komme i tvivl.
Hvem er så de dårlige mennesker. Dem der er villige til at “slå de gamle ihjel bare for at tjene penge”. De onde. Den gruppe jeg selv føler jeg tilhører. Da virus panikken startede tilbage i marts, gik der ca. 1 uge, tror jeg, så kom tvivlen. Der er noget galt her. Det her handler ikke om en virus. Det er et politisk projekt. Jeg har en “Rasmus Modsat” tendens og jeg tvivler altid på autoriteter.
Så jeg undersøgte og undersøgte og undersøgte, og fik tvivlen bekræftet flere og flere steder. Igen og igen og igen. Data viste, og viser stadig, noget andet end den officielle historie.
Jeg følte mig alene og det kunne jeg ikke lide. Kort efter læste jeg en kritisk artikel af Martin Juncher, og jeg tænkte, gudskelov, der er andre end mig. Derefter mødte jeg lægen Vibeke Manniche, der med sit noget bombastiske udtryk, dog også bekræftede mig i at noget ikke var rigtigt. Og så er der bare kommet flere til.
Så jeg er faktisk lidt stolt af at tilhøre “de onde”. Og for at gøre det attraktivt for andre at slutte sig til os, har jeg lavet en liste over de kvaliteter der er karakteristisk for vores holdninger.
Vi er mennesker der ikke blindt følger autoriteter.
Vi tør gå mod strømmen.
Vi stiller kritiske spørgsmål og ønsker at høre historien fra mere end en vinkel. Vi udforsker alternative veje.
Vi har et Holistisk syn på verden. Vi ser helheden. Vi forstår at alt hænger sammen og derfor påvirker hinanden.
Vi forstår at vi alle skal dø en dag, og at leve i frygt er ikke at leve.
Vi accepterer at der er en risiko i alt hvad vi foretager os.
Vi er rummelige mennesker der kan tåle modstand, men stadig tilgive.
Vi foretrækker videnskab og ikke pseudovidenskab eller symbol politik.
Vi foretrækker videnskabelige debatter hvor flere meninger bliver hørt, åbent og fordomsfrit.
Der er sikkert også nogle få galninge i klubben, men dem kan man finde alle steder
Så jeg synes vi er en attraktiv gruppe, og jeg synes du skal overveje at melde dig ind her
6-1-2021
Hvordan føles en følelse?. Kan man hade et andet menneske, uden at have en specifik følelse i kroppen. Det er selvfølgelig individuelt hvad mennesker føler og hvordan det føles. Vil jeg antage. Hvordan føles kærlighed, angst osv.
For nogle år siden sagde en buddhistisk lærer jeg kender, at hvis man bliver vred, har man tabt.
Jeg forstod det sådan at bliver man først vred, taber man kontrollen og selvbeherskelsen. Så slår hjernen fra og man handler overilet, ofte dumt, og ikke intelligent og velovervejet.
Jeg kan huske en oplevelse i folkeskolen. Jeg spillede kryds og bolle med en lærer. Det foregik på tavlen hvor der var et meget stort område med kvadrater, der kunne bruges i undervisningen til relevante formål. Det var velegnet til kryds og bolle og vi havde aftalt at bruge hele området og at der skulle være 5 tegn uafbrudt efter hinanden. Jeg husker at jeg valgte en passiv afventende strategi og koncentrerede mig om hans træk og hele tiden blokerede hans forsøg på at få 5 tegn. Men jeg holdt også et øje på mine egne muligheder. Det blev tydeligt at han følte han havde overtaget, fordi min passivt afventende holdning, fik ham til at tro jeg var i defensiven. Men jeg holdt øje og pludselig havde han, i sin spirende selvtillid, glemt at se hvad jeg lavede. Og så BANG – havde jeg 5 tegn efter hinanden 
Historien minder mig – lidt – om boksekampen mellem George Foreman og Muhammed Ali d. 30. oktober 1974. Den foregik i Zaire i Afrika og kampen blev kaldt “Rumble in the Jungle”.
Foreman var verdensmester og Ali var udfordreren.
Ali havde mistet sin verdensmester titel i 1967, fordi han nægtede at gå ind i den amerikanske hær og blive sendt til Vietnamkrigen. Staten fratog ham derfor titlen og han mistede retten til at bokse professionelt i 3,5 år.. Ali praktiserede Satyagraha – civil ulydighed.
Foreman var større og tungere end Ali. Ali’s strategi var at undgå at blive ramt af Foremans uhyggelige slagstyrke, udnytte sin hurtighed, sin intelligens og evne til at absorbere slag. Med sin hurtighed fik han mange slag ind på Foreman og han råbte gentagne gange til ham for at håne og drille ham. Han forsøgte at gøre ham vred. Foreman hoppede på den og slog sig træt. I 8. runde var han tydeligt udkørt og sænkede paraderne. Ali fik muligheden for at få nogle slag ind på Foreman der gik i gulvet. Dommeren talte til 10 og Ali var vinderen.
Det er måske lidt underligt at sammenligne kryds og bolle med en legendarisk sværvægt boksekamp, og det er rimeligt at spørge hvor jeg vil hen med det
Jo altså, jeg vil bare sige at det er vigtigt at bevare roen og overblikket. Ikke lade sig trække ind i følelsernes vold. Bliver man angrebet, så svar igen med de midler man har til rådighed. Modstanderens største svaghed kan vise sig at være en overdreven selvsikkerhed.
Jeg vil også gerne fortælle en anden historie, der også dukkede op. Den er sjov og tankevækkende. For år tilbage havde jeg, som så mange andre, en periode med en intens interesse for forfatteren Dan Turéll, Turéll skrev en historie inspireret af en Anders And historie. Jeg er ikke sikker, men jeg mener det var en Carl Barks historie.
Den handler kort fortalt, om at Anders temperament var helt ude af kontrol. Han var mere hidsig og kolerisk end nogensinde. Han veninde, Andersine, bad ham om at dæmpe sig ned og Anders aflægger et løfte om at han, fra nu, aldrig mere vil tabe besindelsen.
Tilfældigvis hører hans nevøer, Rip, Rap og Rup, dette og de beslutter at lade det komme an på en prøve. Så de går i gang med at drille Anders på de mest udspekulerede måder. De vil lige prøve om det kan få ham til at tabe selvkontrollen.
Til sidst går det op for Anders at han ikke behøver at blive hidsig for at straffe nevøerne og historien ender med at alle tre nevøer er hængt op i en tørresnor og Anders står smilende og glad og gennembanker dem med en tæppebanker. Hvis vi ser bort fra at det ikke er den mest moderne opdragelses pædagogik, så er pointen, som jeg opfatter det, at man ikke behøver en specifik følelse for at udføre en handling. Det er godt at være sig det bevidst.
Det hele er åbenlyst og banalt, men jeg har altså lyst til at skrive og dele det.
Hvis du har fulgt mine rants på fb og min blog, ved du selvfølgelig godt hvor jeg vil hen.
Hader jeg Mette F og hendes marionetter? Ja det gør jeg. Det er et stærkt ord. Men det er bare et ord. Og da jeg har erklæret at jeg vil være som Gandhi, burde det ikke være sådan. Jeg tror ikke Gandhi hadede sine undertrykkere, men han hadede den ideologi der lå bag.
Jeg har det nok på samme måde. Men dumme mennesker, styret af en ideologi, kan gøre meget skade, og det skal stoppes.
Men det påvirker mig ikke følelsesmæssigt. Jeg ønsker ikke at nogen skal bruge vold, heller ikke mig selv.
Det ødelægger ikke min nattesøvn. Det gør jeg selv, ved at lytte til lydbøger 
Lyset er kommet og det sner. Der ligger et fint hvidt lag over alt på den villa vej jeg kan se herfra hvor jeg sidder.
Jeg tænker på om mit barnebarn på 3 år, har set sne før?
Jeg har en drøm om at fotografere en svamp, dækket af et fint lag sne. Den mulighed har jeg i dag og jeg vil gribe den
5-1-2021
Identify your problems, but give your power and energy to solutions.
– Tony Robbins
5-1-2021
Kl. er 6.
Jeg har ikke noget at skrive i dag.
Jeg tænker ofte på citatet “Inspiration is for amateurs. The rest of us just show up”
Det er sagt af kunstneren Chuck Close.
Med det mener han at det ikke nytter at vente på inspiration. Man går i gang, og så kommer ideerne, måske. Man inspirerer sig selv, så at sige. Sådan forstår jeg det.
Der er mere:
“If you wait around for the clouds to part and a bolt of lightning to strike you in the brain, you are not going to make an awful lot of work. All the best ideas come out of the proces, they come out of the work itself “
Er det bare mig eller kan man mærke en forandring i stemningen? Jeg læser om at folk vil åbne deres forretninger, trods restriktioner. Civil ulydighed, Satyagraha, som Gandhi kaldte det 
Jeg udsætter mig aldrig for nyheder fra mainstream, eller politikeres manipulerende og selviscenesættende vrøvl. Men der er ikke meget forskel på mainstream og “modstandsgrupperne” på FB. Mange går i selvsving og deler alt muligt angstskabende, tilsyneladende ofte uden at undersøge det nærmere. Se her, jeg fik ret i at verdens undergang er lige om hjørnet. Det trætter mig og de hælder benzin på bålet.. Det eneste jeg vil se er viden, fakta og ideer til hvordan vi kan få en åben debat og kritik af det der foregår. Og det er ved at at ske. Og når det får lidt mere momentum, vælter korthuset.
Det gælder om at vælge sine kilder med omhu. Der er mange fornuftige folk på Twitter, og Linkedin har ændret karakter. Her kan man finde kloge mennesker der taler den officielle historie imod og underbygger det med fakta, tal og viden.
Jeg vil kun tænke på det jeg ønsker og den verden jeg ønsker at leve i – ikke på det jeg frygter.
Det er der det starter. I tankerne, fantasien, forestillingsevnen. Det er kreativitet. Udfordringen er at få det til at blive virkelighed. Men det skal nok komme
Jeg har ikke mere at sige i dag
4-1-2021
Det er mandag morgen. Jeg har lyst til at skrive. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive om, men jeg går i gang og ser hvad der sker.
En af mine venner skrev til mig i går: “Det går jo godt med skriveriet. Hvad med at skrive fiction og dramatisere dine historier.”
Det var ikke helt ordret, men sådan nogenlunde. Jeg har tænkt tanken, men på en lidt anden måde end han foreslog.
Jeg skriver kun fordi jeg ikke kan lade være. Der er noget der skal ud i øjeblikket Jeg er god til at skrive, men jeg øver mig, tænker over hvad jeg skriver og hvordan jeg formulerer mig. Desværre er jeg ikke god til det teoretiske. Grammatik og tegnsætning kan jeg ikke huske, så det kører på fornemmelse og hvad jeg synes lyder ok. Det skal have et flow og være let at læse. Det vigtigtse er at komme af med det der ligger på sinde. Jeg tænker over hvorfor det er vigtigt for mig og jeg tænker over hvorfor det er rart at dele det.
Selv en underlig enspænder som mig, har behov for kontakt med andre mennesker. At være alene og være ensom er ikke det samme.
Jeg værdsætter de mennesker jeg kender, som jeg har kontakt med og som gider tilbringe tid med mig. Jeg føler mig ikke ensom.
Da jeg vågnede i morges, gik det op for mig at min internetforbindelse ikke fungerede. Jeg har bestilt flytning til et andet selskab, da jeg ikke gider Yousee og deres underlige pseudo-monopol, eller hvad det skal forestille. Hvorfor har du så valgt dem, kunne man spørge. Det har jeg heller ikke. Jeg valgte Fullrate, men de blev nedlagt og blev en del af Yousee. Så jeg ved ikke om de har lukket forbindelsen meget tidligere end aftalt, eller om det bare er en tilfældig midlertidig fejl. Det skulle være sket i eftermiddag kl. 17. Men jeg tænkte lidt over hvordan jeg klarede livet før jeg altid var online. Heldigvis har jeg en mobilforbindelse, så jeg overlever
Nu har jeg skrevet en masse ret ligegyldige ting, så jeg er varmet op
Jeg lytter stadig til Gandhi biografien. Den er lang og detaljeret. Han var en meget speciel person. Meget disciplineret. Ekstrem på mange måder. Eksperimenterende, søgende og nysgerrig og ønskede at lære. Det er kvaliteter jeg værdsætter. F.eks. studerede han mange forskellige religioner. Han ønskede at forstå dem, så han bedre kunne forstå andre. Det finder jeg sympatisk. Hans eget filosofiske opslagsværk blev The Bhagavad Gita, som er en meget gammel tekst. Vist nok en del af de indiske vedaer og jeg tror den er tidligere end Hinduismen. Men Hinduerne har taget den til sig. Jeg har hørt den for et par år siden og kan varmt anbefale den. Jeg overvejer at købe den oversættelse som Gandhi selv foretrak. Bedre anbefaling kan en bog vel næppe få.
Han var frygtløs, han eksperimenterede med sine fødevarer, i nogle tilfælde i så høj grad at han kompromiterede sit helbred.
I nogle ting gik han lidt for vidt, efter min smag, men det er sikkert folk at hans støbning der er nødvendig for at skabe forandring i en uretfærdig verden.
Og tag ikke fejl, historierne om hans Satyagraha, civil ulydighed, kan lyde tilforladelige. Men de havde store og alvorlige konsekvenser. Mange mennesker mistede livet, blev udsat for voldelige overgreb, straffet økonomisk og med fængsel. Og det var virkeligheden. Han tilbragte selv en del år i fængsel.
Nu vil jeg lige vende tilbage til det jeg skrev i starten, at en ven spurgte om jeg havde overvejet at skrive fiktion.
Jeg har overvejet at beskrive ønsker og drømme. At skrive historier om hvordan jeg kunne ønske mit liv skulle se ud, hvis jeg selv kunne bestemme. Der er jo udstykket: “Hvis du kan drømme det, kan du skabe det.” – eller noget i den retning. Og det er sikkert rigtigt. Jeg holder af at gå ture rundt omkring på primært Sjælland, Møn – gerne med en god ven, af og til alene, og altid med mine kameraer. Og når jeg passerer et sted jeg synes er smukt, et hus, en gård eller hvad det måtte være, tænker jeg ofte over hvordan vil det være at bo der. Jeg kan mærke at det altid betyder meget hvor langt jeg er væk fra min dreng og mit barnebarn, hendes mor og andre, hvis jeg boede der.
Jeg er i tvivl om hvordan det fungerer. Tænker jeg tilbage på det der er sket i mit liv, har det virket lidt tilfældigt, men alligevel ikke helt. Der er altid en retning først, men ikke mange detaljer.
Så jeg vil overveje at skrive opdigtede historier om hvordan jeg kan leve mit liv, hvis jeg selv kan bestemme og det kan jeg jo i fantasien.
Nå, jeg vil slutte for denne gang. Solen er ved at stå op. Fra min sofa kan jeg kigge ud på en villavej. Jeg kan se himlen blive lysere, en lys gråblå farve og med mørke skyer.
3-1-2021
Endnu nogle usammenhængende historier om løgn, sandhed usikkerhed og tro på at det nok skal gå.
Det er søndag. Kl. er 6, Det er ret tidlig morgen, og et godt tidspunkt for mig. Jeg elsker mørket og stilheden. Jeg har spist min omelet og drikker bulletproof kaffe. Kender du det? Almindelig kaffe med en skive usaltet smør, ned i en blender. Hvis man er til lidt ekstra, så også en smule kokosolie i. Det smager himmelsk.
Jamen hvad med kolesteroltallet? Har du ikke lagt mærke til at sundhedsguruerne stille og roligt har ændret holdning. I 60 år har man bildt folk ind at fedt er noget vi skal holde os fra. Men nu har man fundet ud at det ikke passer. Det rigtige fedt er helt fint og nødvendigt brændstof. Det er sukkeret der er problematisk. Men denne historie skal ikke handle om sundhed, for og imod det ene og det andet. Spis hvad du vil, det er din krop.
Hvis du er er interesseret i diskussionen om fedt og sukker, så læs om Ancel Keys. Det var manden der “vandt” kampen om sandheden. Hans historie om at fedt var dårligt, blev den historie folk troede på. Der var allerede tidligt forskere der ikke var enige, og som mente det var sukkeret man skulle kigge på. Men de blev latterliggjort og kunne ikke få penge til forskning.
Fedt historien var også nem at forstå for lægfolk. Fedt på. kød, kunne man jo se og det virkede logisk at skar man det væk, ville det ikke sætte sig på kroppen.
Kan du se en parallel med den verden vi lever i i øjeblikket? Der er nogen der fortæller os en historie om en virus og det er den endegyldige sandhed. Mange mener noget andet, men de latterliggøres eller ignoreres. Der er kun en “sand” historie. Og videnskab betyder intet mere.
De fedtforskrækkede vandt og staten anbefalede at undgå fedt. Sukker blev fyldt i alt, og folk blev overvægtige og følgesygdomme eksploderede.
Det der, også, inspirerede mig til at skrive denne historie, er en følelse jeg har registreret de sidste dage. Følelse af at være ligeglad. Det er længe siden jeg holdt op med at tro på den officielle historie. Vi skal tilbage til slutningen af marts, tror jeg, men jeg har ellers dagligt fulgt med på corona-tracker.dk på Twitter, hvor en tidligere kollega, dagligt opdaterer smittetal, procent, indlæggelser osv.
Men nu gider jeg ikke. Jeg hører rygter om en ny mutation – uha det lyder farligt. Men vira muterer hele tiden. Who cares.
Det glæder mig at det er sådan, for jeg tror det vil brede sig. Flere vil lære sandheden at kende. Folk kan ikke leve i angst, især ikke for noget der ikke er særlig farligt. Kig på tallene. Overlevelsesprocenten er tårnhøj og de fleste lande har ingen, eller kun meget lille, statistisk overdødelighed. Passér gaden, intet at se her.
“At holde sig i live eller leve”
Jeg læser om Mahatma Gandhi for tiden. Hvordan klarede mennesker de vilkår han, og mange andre, levede under. Hvordan kom de igennem livet uden at leve i konstant angst og stress.
Gandhi købte på et tidspunkt en livsforsikring, for at sikre sin familie hvis han døde, før de kunne tage vare på sig selv. Men efter et par måneder, bad han om at få den annulleret. Han fortrød.
Han valgte at tro på at det nok skulle gå. Han valgte at identificere sig med mennesker der levede i ekstrem fattigdom. Hvorfor skulle han ikke også kunne klare det, hvis det gik galt.
Han valgte at forsørge sin familie så længe han kunne, og mente også de ikke skulle berøves muligheden for at lære at klare sig selv.
Han valgte tillid og tro og klamrede sig ikke til en redningsplanke af angst for forandring.
Jeg er imponeret over hans tillid til livet.
Jeg har været ledig siden 31.5.2019 og jeg modtager kunststøtte. Du skal vide at jeg kalder a-kasse ydelsen for kunststøtte. Det lyder meget bedre og det sætter min situation i et andet perspektiv. Reframing, kan man vist kalde det, med et moderne ord.
Den 3. december 2021 udløber perioden. Den er forlænget 6 måneder, på grund af virus situationen.
Hvornår skal jeg gå i panik? Skal jeg gå i panik? Jeg vil gerne have et arbejde, men savner det ikke. Jeg vil gerne tjene flere penge, man kan godt klare mig på kunststøtte. Jeg identificerer mig åbenbart ikke med et arbejde. Om jeg føler mig som en nasserøv? Næ, jeg har betalt skat i 35 år, så den følelse har jeg ikke.
Jeg tænker over den tomhed ledigheden skaber. Det der kan ærgre mig, er når jeg ikke føler jeg udnytter tiden effektivt. Jeg synes jeg skal være kreativ.
Og det kan være forstyrrende for koncentrere sig om at finde et nyt ståsted, når man også skal skrive 2 ansøgninger om ugen. Især når de fleste firmaer er lukket og mange er ved at gå konkurs. Det giver ikke meget mening. Men det er der så meget der ikke gør. Men, hey – det er målbart og kontrollerbart.
Når jeg ryger ud af kunststøtte ordningen, bliver det helt galt med økonomien. Men jeg kan vælge at bruge min opsparing og leve af den. Så længe jeg kan. Måske kan det skabe helt nye tanker og ideer. Og presse mig ud i nye situationer. Måske kan jeg tjene noget som havemand, rengøre folks biler eller den slags.
Tanken burde gøre mig bange, men jeg føler faktisk kildrende spænding i maven.
Nu er det blevet lyst Jeg har skrevet i over 3 timer. Når jeg skal forlade mit skriveri føler jeg altid en svag melankoli. Det er helt normalt når jeg forlader en tilstand jeg holder af.
2-1-2021
Brahmacharya
Dagens skriveri hænger ikke helt sammen. Det skal handle om Brahmacharya. Det har selvfølgelig noget at gøre med min interesse for Gandhi. Og min egen interesse for emnet.
Udtrykket bliver ofte misforstået, og mange tror det er det samme som Cølibat, altså sexuel afholdenhed. Men det betyder mere end det. Det betyder også kontrol over sindet. Altså også vores tanker, følelser og øvrige handlinger. Gandhi bruger 2 kapitler på emnet i sin biografi.
Jeg kom til at tænke på Sadhguru der taler om emnet i den vedhæftede video. Han forklarer det meget fint.
Han fortæller at tilfredsstillelse, ikke det samme som lykke. Jo mere man er afhængig af tilfredsstillelse, jo mere afhængig bliver man af ydre omstændigheder, mennesker, ting, situationer osv.
Hvis det man er afhængig af, bliver fjernet, er man ikke glad.
Så vores eksistens bliver baseret på afhængighed. Vi er ikke længere frie, men slaver.
Vi skaber selv vores eget fængsel som vi vedligeholder med stor energi og det bliver en del af vores identitet.
Men inderst inde kan vi ikke lide at være slaver. Vi vil være frie.
Så når det går op for os at vi er slaver, vil rejsen mod frihed begynde.
Vi bliver præsenteret for tanken om at lykke ikke har noget at gøre med hvad der sker i den ydre verden. Det er en tilstand vi er i stand til at producere selv. Den kommer indefra.
Hvad der sker omkring os, betyder mindre.
Som jeg forstår det, er Brahmacharya vejen til frihed, gennem forståelsen af at jeg selv kan producere en tilstand af lykke. ikke er afhængig af ydre omstændigheder. Det er en tiltrækkende tanke.
At vælge Brahmacharya kræver mod og det betyder at man er villig til at sige farvel til en stor er del af sin identitet.
Som eksempel kan man måske bruge en kendt virus der er i omløb i denne tid. Den er ufarlig for langt hovedparten af menneskeheden. Men reaktionen på den skaber mange muligheder. Politikere kan tilrane sig magt og få en lykkerus ud af det. Medicinalindustrien tjener store penge, frihedskæmperne har et klar defineret mål og kan identificere sig med kampen. De autoritetstro og selvretfærdige kan vise deres blå ansigter som næsten religiøse symboler. Medierne tjener penge. Angst er det nye heroin. Det kan være svært at give slip, selvom det er destruktivt.
Jeg ønsker mere Brahmacharya i 2021 og frem
Jeg har ikke energi til at skrive så meget i dag. Det hænger ikke helt sammen, men ud skal det og du ved hvad jeg mener. Og jeg skal ud i naturen og fotografere 
1-1-2021
Gandhi’s Khadi bevægelse
Jeg lægger jo ikke skjul på at Mohandas Karamchand Gandhi fascinerer mig meget for tiden. Vidste du at hans kælenavn Mahatma betyder “Store sjæl”?
I dag vil jeg fortælle om en hans mange aktiviteter, der var medvirkende til at bryde det britiske herredømme, og skabe uafhængighed og frihed til den indiske befolkning.
Denne aktivitet var ikke civil ulydighed, Satyagraha, for det var ikke forbudt at gøre det han gjorde. Men det havde vidtrækkende konsekvenser, fordi så mange støttede det.
Briterne var så “smarte” at de eksporterede råmaterialer, f.eks. bomuld, til produktion af stof, fra Indien til UK.
Det blev herefter forarbejdet i det nordlige Englands store industriområder. Byer som Leeds, Manchester m.fl., er kendt for deres tekstilindustri. Om det stadig er sådan, ved jeg ikke, men jeg gætter på at meget er flyttet til Kina.
Men de producerede stof og beklædning og det blev eksporteret til Indien. Så inderne måtte købe tøjet til høje priser.
Det var en åbenlys uretfærdighed og Gandhi så her en god mulighed for at trodse magthaverne.
Han anskaffede en Spinderok (Chakri) og hvad der ellers var nødvendigt, og begyndte at spinde sit eget garn. Udstyret var ret simpelt og billigt at anskaffe.
Han opfordrede alle til at gøre det samme, og det udviklede sig til en protestbevægelse.
Folk brændte deres britisk producerede tøj på store bål.
Gandhi opfordrede alle til at bruge nogle timer hver dag på at spinde garn. Og det gjorde mange, både rige og fattige. Det påvirkede de engelske fabrikker og skabte stor arbejdsløshed i UK.
Spinderokken blev et symbol på frihedskampen. Indiens første uafhængighedsflag var rødt og grønt og havde en spinderok i midten. Så stærk var symbolikken.
Senere blev flaget ændret til orange (saffron), hvidt og grønt, med et blåt Ashoka Chakra i midten. Dette chakra står for udvikling og fremskridt.
Jeg er ikke sikker på hvordan de gjorde med vævningen, men jeg mener at der opstod en masse små håndvævere, der producerede beklædning.
Gandhi gik altid i en simpel beklædning, en Dhoti, en slags lændeklæde, for at sympatisere med de fattige.
Khadi var en del af Gandhi’s Swadeshi bevægelse. Swadeshi betyder selvstyre og det var målet.
Jeg kan ikke prale af at være en modig aktivist, men jeg kan da glæde mig over de få ting jeg har til fælles med Gandhi.
En af de ting jeg gør som Gandhi, er at klippe mit eget hår
I sin selvbiografi fortæller han om hvordan han oplevede problemer med at frisører ikke ville klippe ham. På grund af apartheid og racisme. Han lærte derfor at klippe sit selv. Det var en tidlig og fredsommelig protest, der gjorde ham lidt mere uafhængig og sparede penge.
Jeg har aldrig været udsat for racisme, men jeg startede med hårklipning for mange år siden, i en periode jeg var økonomisk presset. Jeg havde nedlagt mit firma og forladt golfbranchen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle lave. Jeg var i et tomrum. Det er ubehageligt, men ofte nødvendigt når der skal ske noget nyt. Følelsen af ubehag kan være en fin drivkraft til at skabe små og store forandringer. Gandhi startede med at klippe sit eget hår, men se hvad det udviklede sig til
31-12-2020
Salt Marchen
Jeg er meget optaget af Gandhi for tiden. I går hørte jeg lydbog/bøger om Gandhi det meste af dagen. Af og til lytter jeg dog også til en anden inspirerende bog, men måske mere om det senere.
Denne tidlige morgen på årets sidste dag, vil jeg skrive lidt om Gandhis meget berømte Salt march. eller Salt Satyagraha. I går skrev jeg om at Satyagraha betyder civil ulydighed, men praktiseret efter nogle helt bestemte principper defineret af Gandhi. Jeg har lagt det ud som en blogpost, så hvis du vil læse det, er det muligt her. http://erduder.dk/satyagraha-civil-ulydighed/
Indien havde en afgift på salt. Det var faktisk ikke det britiske overherredømme i Indien, der havde indført afgiften, den går meget længere tilbage.
Men efterhånden som briterne mere magt, fik de også monopol og kunne selv bestemme. Afgiften blev blandt andet brugt til at gøre indisk salt dyrere, så de kunne sælge britisk salt i Indien. Og de metoder er jo stadig “populære” mange steder.
Salt bruges til mange ting, blandt andet til at konservere fødevarer. I et land med mange fattige, er en afgift på et så grundlæggende og vigtigt produkt, et stort problem, og uretfærdig.
Derfor var afgiften naturligvis meget upopulær.
Gandhi ønskede retfærdighed, uafhængighed og frihed til det indiske folk, men han ville ikke bruge voldelige midler. Satya betyder “sandhed” og Graha betyder “insistere på” og Satyagraha var hans grundlag for civil ulydighed.
Selvom salt var tilgængeligt for enhver, helt gratis, især ved kysterne, var det ulovligt at udvinde det. Briterne havde monopol og inderne var tvunget til at købe det med afgifter.
Gandhi fik ideen at hans første store Satyagraha, skulle være at bryde salt monopolet.
Congress Working Committee (CWC), som Gandhi var medlem af, var ikke begejstret for det. De mente ikke at det var det rigtige sted at starte. De britiske myndigheder, der også hørte om planen, var heller ikke bekymret.
En avis skrev: “Det er svært ikke at grine af ideen og det tror vi de fleste indere vil gøre”
Den britiske Viceroy Lord Irwin sagde “tanken om en salt kampagne, holder mig ikke vågen om natten”
Men efterhånden som planen blev omtalt gentagne gange, begyndte den at samle kraft og momentum. Det var en ide de fleste almindlige borgere kunne tilslutte sig.
Gandhi gjorde hvad kan kunne for at gøre opmærksom på planen. Han holdt regelmæssige møder med folket og direkte med pressen. Forventningerne blev større, fordi han også regnede med at blive arresteret.
Han skrev til myndighederne og tilbød at stoppe marchen, hvis de ville imødekomme 11 krav.
Myndighederne ignorerede henvendelsen.
Han udvalgte 78 personer til at starte marchen sammen med ham. Det var folk der boede i hans egen Ashram, som han vidste var disciplinerede satyagrahis – altså folk der kunne beherske sig og overholde reglerne for Satyagrahi, til punkt og prikke.
Aftenen før holdt Gandhi en tale hvor ca. 60000 menneskers var samlet for at høre ham.
Den 12. marts 1930, startede marchen. Målet var kystbyen Danji, i distriktet Gujarat.
Det var en tur på 390 km.
Den første dag gik de 21 km og efter ankomsten, talte han til 4000 mennesker der havde samlet sig i den lille landsby.
På første del af ruten havde 100000 mennesker taget opstilling, ifølge den officielle avis “The Statesman”, der ellers ofte bevidst undervurderede antallet af folk ved Gandhis møder.
Turen varede 24 dage. Fra 12. marts til 5. april.
Tusinder sluttede sig til vandringen og dag for dag blev folkemængden større. På et tidspunkt var marchen 3 km lang.
Hver aften stoppede de i en ny landsby og folk modtog dem begejstret. Indbyggerne larmede med trommer og potter og pander når de ankom. Og Gandhi talte til folk og forklarede hvad hans march gik ud på. Opbakningen var stor.
De sov i det fri og fik mad og drikke af den lokale befolkning der ønskede at hjælpe.
Da de nåede frem til Dandi d. 5. april, blev de modtaget af en begejstret folkemængde på ca. 50000 mennesker.
Den følgende morgen, efter en kort bøn, samlede Gandhi en klump salt og mudder op og erklærede at han med denne handling, rystede fundamentet for det britiske imperium. Derefter kogte han det i havvand og producerede ulovligt salt. Han opfordrede alle til at følge hans eksempel.
Derefter spredte den civile ulydighed sig hurtigt, og millioner af indere begyndte at bryde saltlovene, og illegalt salt blev solgt overalt.
Ved slutningen af april, havde briterne arresteret 60000 mennesker.
Den civile ulydighed bredte sig til andre områder. Englænderne responderede med flere love, censur, vold – alle de kendte metoder.
Efter den første salt lovovertrædelse, fortsatte Gandhi sydpå og planlagde et ny saltevent 40 km syd for Dandi. Men få dage før, blev han arresteret.
Gandhi trak sig tilbage i en periode, men han havde sat en sneboldeffekt i gang og ændret den generelle holdning hos befolkningen.
Og han fik senere mange andre gode ideer til civil ulydighed. Dem vil jeg måske skrive om senere
30-12-2021
I nat vågnede jeg og tænkte: “Hvad var det lige du skrev i går og lagde ud på sociale medier. At du vil være som Gandhi. Folk tror jo du er bimlende vanvittig”.
Jeg lå der i mørket og følte at det var lidt pinligt. Men så talte jeg lidt med mig selv, dog ikke højt, og fik mig beroliget og overbevist om at det var ok.
For det første vil en rigtig Gandhi være ligeglad med hvad andre tænker og for det andet, ved folk jo godt at det er de grundlæggende principper jeg ønsker at kopiere. Jeg har ikke tænkt mig at gå rundt med lændeklæde eller lade mig kronrage. Førstnævnte er alt for koldt i det nordiske klima, og jeg er glad for den smule hår jeg har tilbage.
Men jeg gik all-in på Gandhi i går. Jeg var søvnig fordi jeg havde brugt en stor del af natten på at høre bogen: “Gandhi the Man: How One Man Changed Himself to Change the World.” Den varer kun 2 timer og 15 minutter, men er en meget fin gennemgang af hans liv og principper, uden at den fortaber sig i for mange detaljer.
Så jeg besluttede at købe den store selvbiografi som Gandhi selv skrev. “The Story of My Experiments with Truth: An Autobiography”. Det er en længere sag på 20 timer og 27 minutter. Så selvom jeg brugte mange timer på at lytte, er der stadig et stykke vej. Men det er en spændende historie fortalt med hans egne ord og læst af Sagar Arya, en kendt indisk skuespiller.
Vidste du at Gandhi boede i Sydafrika i 20 år. Han arbejdede som jurist.
En dag var han på en togrejse og hans arbejdsgiver havde betalt en billet til 1. klasse.
Da Sydafrika havde apartheid, skulle farvede rejse på 3. klasse. Det ville han ikke acceptere og det udviklede sig til håndgemæng. Gandhi blev smidt af toget og tilbragte hele natten på en kold mørk station, uden sin jakke eller bagage.
Det var den nat han besluttede sig for at yde modstand mod den uretfærdighed som indiske immigranter blev udsat for.
Så tænk over hvordan du behandler andre mennesker. Det kan have uoverskuelige konsekvenser.
Og det var i Sydafrika han udviklede metoden han kaldte Satyagraha. En insisterende ikke-voldelig civil ulydighed. Han havde succes med det, og fik blandt andet, forhindret lovgivning der ville stille inderne i Sydafrika endnu dårligere. Han rejste tilbage til Indien i 1915. Da var han 45 år.
Han ankom som erfaren ekspert i Satyagraha, og kastede sig ud i kampen for Indiens frihed.
Og egentlig var det civil ulydighed jeg ville skrive om. Det er nemlig et meget spændende emne. Især i denne tid hvor apartheid overvejes genindført.
Så vidt jeg forstår var Gandhis metode meget klar og men krævede ufattelig stor disciplin af ham selv og dem der fulgte ham.
Jeg forstår ikke hvordan han kunne mobilisere alle disse mennesker. Han havde jo ingen smartphone.
Men her skriver jeg principperne, som jeg har forstået dem. Der kan være fejl, så check det selv.
Principperne for Civil ulydighed, Satyagraha, er:
Ikke-voldelig modstand, selv om det betyder døden.
Civil ulydighed er borgernes ret.
Civil ulydighed må aldrig følges af anarki. Altså ingen hærværk, plyndringer, vold og den slags.
Statsmagten bliver nødt til at stoppe kriminel ulydighed, ellers ophører den med at eksistere. Men at stoppe civil ulydighed er et forsøg på at stoppe samvittighed.
Ulydigheden skal være ægte, dybfølt, respektfuld, tilbageholdende, kontrolleret og aldrig trodsig.
Den skal være baseret på klare og forståelige principper.
Den må aldrig være lunefuld.
Og, vigtigst af alt, der må ikke være et bagvedliggende fjendskab eller had.
Gandhis metode var en helt ny måde at kæmpe.
Han hævdede at udnyttelse og uretfærdigheder kunne overvindes ved simpelthen at vise kærlighed overfor had og respekt for foragt.
Metoden kræver mod, vedholdenhed og dedikation.
Man skal være fast besluttet på ikke at give efter for uretfærdigheder.
Ethvert tilbageslag, vil kun styrke modstanden og beslutsomheden.
Det var alt hvad jeg vil skrive om det emne i dag.
29-12-2020
I dag vil jeg offentliggøre et meget ambitiøst mål. Det har nok været undervejs i lang tid, men alligevel kommer det helt bag på mig at det skulle udvikle sig til det.
Og det er virkelig MEGET ambitiøst. Da jeg gik i seng i går aftes, havde jeg ikke i tankerne at jeg ville sætte mig et mål. Men da jeg vågnede i morges, stod det mig klart.
Jeg er ikke sikker på at jeg kan nå det, men hey, det er ikke forbudt at sætte store mål og jeg sætter ingen deadline for hvornår jeg skal nå det. Jeg er åben for at det først bliver i en fremtidig inkarnation
Men som en eller anden klog person sagde: “En rejse på 1000 km, begynder med det første skridt” – eller noget i den retning. Du ved hvad jeg mener.
Så her er det: Jeg vil være ligesom Gandhi
Ja du læste rigtigt
Mohandas Karamchand Gandhi, også kaldet Mahatma Gandhi.
Det var pokkers, tænker du måske? Hvad skete der da i nat?
Jo der skete det at jeg købte en lydbog om Gandhi. Den hedder: “Gandhi the Man: How One Man Changed Himself to Change the World.” Den er skrevet af Eknath Easwaran.
Bogen er ganske kort, kun 2 timer og 15 minutter. Jeg hørte det hele, så jeg har ikke sovet så meget i nat. Men det har været en god nat.
Nu ved jeg jo ikke ret meget om Gandhi, bare fordi jeg har hørt en kort bog. Jeg har dog også set den fremragende film, Gandhi, med den fantastiske skuespiller Ben Kingsley i hovedrollen.
Ud over det, har jeg læst nogle artikler og andre småting. Så min viden er meget begrænset.
Jeg har ingen ambitioner om at gå ind i politik, selvom jeg lever i en tid hvor vores frihedsrettigheder bliver udfordret. Det samme gjorde Gandhi, både da han boede i Sydafrika og i Indien. Civil ulydighed er efterhånden på sin plads.
Min fascination ligger mere i de ting han selv besluttede at gøre. Den måde han valgte at leve. Det gjorde ham til et autentisk menneske der aldrig behøvede at spille en rolle. Når han talte, kom det fra hjertet og hans tanker. ord og handlinger, var i overensstemmelse med hinanden. Når han holdt taler, sagde han det der faldt ham ind og skrev ikke noget ned. Han behøvede ingen til at skrive sine taler og mange af de ting han fandt på, var spontane og intuitive.
Han var ikke bange for noget, for han var end ikke bange for at miste sit liv. Det gjorde ham fuldstændig frygtløs. Han blev fængslet utallige gange, men det afholdt ham ikke fra at fortsætte.
Som barn havde han ingen usædvanlige evner. Han klarede sig ikke godt i noget, og havde en meget gennemsnitlig skolegang. Han var meget genert, bange og tilbageholdende, og følte sig akavet og klodset.
Han rejste til England og tog en jurauddannelse, men også det var han elendig til.
Da han boede i England, prøvede han at efterligne den engelske kultur, adfærd og påklædning.
Men det gik ikke særlig godt og det var en kostbar livsstil.
En dag gik det op for ham at det var en bedre ide at ændre den måde han tænkte. Og i stedet for at forsøge at blive noget han inderst inde ikke var, eller ønskede at være, valgte han at gå klædt som han havde lyst til. Han flyttede til et billigt værelse centralt placeret, og han kunne gå hvorhen han skulle, og var ikke afhængig af offentlig transport. Det var måske her han udviklede vanen med at gå de lange ture, som han senere blev berømt for.
Gennem sin søgen efter vegetarisk mad, opdagede han at smagssansen er en vane, og ved at gøre sig uafhængig af en særlig smag, kunne han spise det der var godt og nærende.
Jeg har læst om netop hans spisevaner i bogen “Autobiography og a Yogi”, hvor Paramahansa Yogananda møder Gandhi og imponeres over at han spiser noget meget bittert, uden at reagere det mindste på det.
Nu skal det her ikke være en gennemgang af Gandhis liv, men jeg har bare lyst til at fortælle om det der fascinerer, og resonerer hos mig.
Han søgte mod sin egen sandhed. Han behøvede ikke spille en rolle for tilfredsstille andre eller blive populær. Han klædte sig meget minimalistisk og jeg mener at han vævede sit eget tøj.
Som en del af den fredelige kamp mod Englands besættelse, opfordrede han sine tilhængere at også lave deres eget tøj, og lade være med at købe tøj produceret i det land der undertrykte dem. Da millioner af indere fulgte hans opfordring, skabte det stor arbejdsløshed i Lancashire og omegn, i UK, der ikke længere kunne eksportere deres tøj til Indien.
Senere i livet valgte han cølibat fordi han ikke længere ville lade sig styre af den trang, og det frigav også en masse energi. Han nåede dog at få 4 børn, så han vidste godt hvordan.
Så det der fascinerer mig er at han søgte mod en total autenticitet, en minimalisme der gjorde ham uafhængig af ydre omstændigheder, en villighed til at tage konsekvenserne af sine handlinger, også selvom det betød flere år i fængsel og andre ubehageligheder.
Jeg indrømmer at der også er ting jeg ikke kan identificere mig med lige nu. Det kniber meget med at finde den selvopofrelse og hjælpsomhed han praktiserede. Han opfattede det ikke som opofrelse, men fandt det dybt tilfredsstillende.
Han brugte meget tid på at hjælpe andre der var i nød. Det var syge, fattige og folk der blev uretfærdigt behandlet.
Han var overbevist om at kærlighed er vejen – også til dem der skader os, også til idioterne, dem vi foragter, dem der vil sætte os i fængsel eller slå os ihjel, dem der skrive uforskammede beskeder på SoMe, dem der vil begrænse vores frihed.
Jeg tror han har ret, jeg har bare mere lyst til at kalde dem idioter.
Så jeg har meget at lære og derfor udtrykker jeg også tvivl om jeg kan nå det i dette liv.
Men jeg tror man når længere ved at forstå folk der har en anden mening. Hvis man angriber dem og kalder dem grimme ting, graver de sig bare dybere ned og holder fast. Vi kommer længere fra hinanden. Dialog er nok bedre.
Gandhi kom langt med civil ulydighed. Det var hans primære våben. Men det skulle følge nogle helt bestemte principper. Aldrig vold, intet had, aldrig give efter for uretfærdighed, disciplineret adfærd, vedholdenhed, var nogle af principperne.
Ondskab, uretfærdighed, had, eksisterer kun så længe vi støtter det. De har ingen egen eksistens uden vores samarbejde, uanset om det er vores intention eller ej. Så længe folk accepterer udnyttelse, vil både den udnyttede og udnytteren, være filtret sammen. Men når de udnyttede ikke længere accepterer samarbejdet, stopper det.
Jeg har ikke helt styr på Gandhis principper om civil ulydighed, så jeg vil bruge mere tid på at finde ud af det senere. Der er noget i begrebet der resonerer.
Nå, men jeg vil ikke skrive mere i denne omgang. Jeg har vist skrevet i næsten 3 timer. Lyset er ved at bryde frem. Hvem ved hvad dagen vil bringe? Jeg vil spørge, hvad vil jeg gerne have den skal bringe hvis jeg selv kan bestemme?
28-12-2020
Dagens virus rant
Jeg tilbragte juleaften med familie. Vi var 5 voksne personer og det var stille og roligt.
Der var ikke meget snak om CV19, næsten som var der var stiltiende enighed om at vi ikke gad berøre det emne. Vi talte om alt muligt andet og alle var afslappede og i godt humør. Det var en helt normal aften. Vi drak kaffe og så Disney tegnefilm, som stadig er morsomme efter at have set dem 100 gange eller mere. Derefter en helt traditionel julemiddag. Hvis jeg skal finde noget at kritisere, så var andestegen en anelse tør, men flæskestegen, især sværen, var virkelig god. Og risalamanden i verdensklasse. Trods en ihærdig indsats, fik jeg ikke mandelgaven, men jeg kom mig hurtigt over skuffelsen.
Efter spisningen, kom CV19 op og det var her jeg fik lejlighed til at drøfte for og imod de forskellige tiltag, med et par af de øvrige familiemedlemmer. Jeg fornemmede hurtigt at det var den officielle historie der var den gældende, og jeg prøvede at argumentere for min holdning om proportioner i indsatsen osv.
På et tidspunkt spurgte jeg om de havde hørt om den kritik der er af PCR testen. At den er upræcis og overfølsom, om CT værdien der kan justeres, at den skaber mange falsk positive osv. Men de havde absolut intet hørt. INTET. Jeg forsøgte efter bedste evne at forklare om svaghederne ved testen og at den er under angreb fra videnskabfolk, læger og jurister, den mest kendte nok advokaten Reiner Fuellmich, men også andre.
Men det er svært for en lægmand, for det er meget teknisk. Især når man ikke engang selv helt forstår hvad der foregår i testen. De lyttede, men jeg tror ikke de helt troede på at det kunne være rigtigt. De havde jo fået fortalt at testen var guldstandarden.
Samtalen forløb i god ro og orden, ingen blev uvenner og kort efter forlod vi emnet.
Men det gik virkelig op for mig hvor ensrettet informationerne er i mainstream medierne. Det er en ganske bestemt historie der bliver fortalt. Og der levnes ikke plads til alternative opfattelser. Kursen er klar.
Men det undrer mig alligevel, for de andre informationer er jo tilgængelige. Hvorfor søger folk ikke selv? Er de aldrig i tvivl?
I går så jeg det gode interview med vaccineforskeren Christine Stabell Benn, der udfordrer vaccinedebatten. Det ligger på tilgængeligt på Linkedin, sikkert også mange andre steder.
I kommentarfeltet i en tråd, var der en der skrev at han ikke synes det er så smart at hun introducerer tvivl om nødvendigheden af vacciner, fordi det jo er bedst at alle bliver vaccineret. Han mente at det gav vaccineskeptikerne vind i sejlene. Et godt eksempel på den hjernevask der er foregået. Han mener simpelthen ikke at der skal være en debat, for der er jo kun en sandhed.
Jeg synes det er rystende, men vil glæde mig over at både DR og TV2 har bragt Christine Stabell Benns holdninger frem til dem der kun henter information fra mainstream.
27-12-2020
Dagens virus-rant
Messias, frelseren, er ankommet. Det skulle vist have været d. 24. december, men han kom ikke. Men så sendte de en erstatning, dog nogle dage forsinket.
Nu er jeg ikke religiøst anlagt. Jeg interesserer mig for sindets muligheder, ja det er sandt, men det er ikke det samme. Slet ikke.
Jeg respekterer menneskers behov for at søge svar i det religiøse, hvis bare de ikke forsøger at påtvinge mig deres overbevisninger, hverken direkte eller indirekte.
Religioner udvikler sig altid til politiske ideologier. Det er effektive måder at kontrollere folket. Kan man få folk til at tro på historien, har man magten.
Jeg har ofte undret mig over hvad man kan bilde folk ind og få folk til. Har du set dokumentarfilmen “Going Clear” om Scientology sekten. Bimlende ragende vanvittig “religion”, baseret på en Science fiction forfatters fantasier.
Har du læst om Jonestown massakren, hvor mere end 900 mennesker begik kollektivt selvmord, fordi de havde valgt at gå ind i en sekt, hvor grundlæggeren. “Pastor” Jim Jones desværre viste sig at være mentalt ustabil, for nu at sige det på en pæn måde.
Har du set filmen “De andres liv” – om livet i Østtyskland under kommunismen, før murens fald. Fantastisk film om overvågning, angiveri og statens kontrol og indblanding i menneskers liv.
Men tilbage til frelseren. Jeg følger ikke med i mainstream mediernes propaganda, det er længe siden jeg slukkede for det, også før CV19 massehysteriet. Men jeg har ikke kunnet undgå at opdage at frelseren, i form at en ny vaccine, er ankommet.
Man kan fornemme lettelsen i universet. Man kan næsten se den lysende stjerne på nattehimlen. Vi er reddet.
Tag ikke fejl, jeg er ikke anti-vaccine. Min holdning er at vacciner kan være en god idé til at stoppe visse sygdomme. Men måske ikke så god en ide til andre. Eller bare unødvendig.
Det er min opfattelse at mennesket ejer sin egen krop. Og det må være op til den enkelte at bestemme hvad man fylder i den. Om man vil sprøjte sig med heroin, vacciner eller om man vil drikke alkohol, spise sukker eller kød, er op til den enkelte. Men lad venligst værre med at tvinge mig til at gøre det samme.
Sammenligner jeg Sars-Cov2/CV19 med en science fiction roman? Nej det gør jeg ikke. Jeg anerkender at virussen eksisterer og at den også kan være farlig for nogle mennesker.
Men jeg mener ikke at den angst og det hysteri der er bygget op omkring denne virus, står i rimeligt forhold til dens alvorlighed. 99.98% overlever infektionen og jeg synes ikke det berettiger til at indføre tiltag der har så destruktive konsekvenser for så mange mennesker.
For rigtig mange har fået deres liv ødelagt, ikke af virussen men af reaktionen på denne.
Regeringer verden over, har benyttet lejligheden til at lave lovgivning der begrænser folks frihed. Totalitarismen viste hurtigt sit grimme ansigt igen. Det er helt uacceptabelt og unødvendigt. Og de fanatiske disciple tilsluttede sig hurtigt.
Men det hele er bygget på en frygt der ikke står i rimeligt forhold til virussens alvorlighed. Og der findes rent faktisk, mange meget kompetente personer, der mener det samme. Og at der er andre veje.
Problemet er at politikerne gik all-in og ville vise den skræmte befolkning at de er handlekraftige og dygtige beslutningstagere. Det tager altid kegler og giver gode meningsmålinger. Og som en flok elefanter i en porcelænsbutik, gik de ellers i gang.
Når man først har smadret så meget, er der ingen vej tilbage. Man kan ikke komme bagefter og sige: “Hey, måske var det her lidt voldsomt. Vi kunne nok have klaret den med fokuseret beskyttelse af de ældre på plejehjem og hospitaler og andre fornuftige og rimelige tiltag, der tillod samfundet at fungere fortsat. Man kan komme langt med at vaske hænder og holde fornuftig afstand.
Men nej, meningsmålinger og genvalg kommer altid i første række. Og politikere har altid ret. De kan ikke indrømme fejl, men vil hellere retfærdiggøre deres handlinger. Om de så skal lyve tykt.
Og når der samtidig var så mange andre fordele, hvorfor så lade den mulighed passere.
Magt, for magtens egen skyld er euforiserende.
Men jeg hilser faktisk vaccinen velkommen. For jeg håber den kan være med til at fjerne frygten. Den er det største problem. Det er åbenbart umuligt at trænge igennem med saglige argumenter, så hvis det er det der skal til, er det fint med mig. Placebo eller ej. Tro kan flytte bjerge. Og hvis den virker, er det jo endnu bedre.
Vaccinen vil også give politikerne en mulighed for at komme ud af deres smadremandstilstand, med æren i behold. Nu kan de stille og roligt skrue ned for deres pseudovidenskabelige, symbolpolitiske tiltag og langsomt normalisere samfundet. Hvis altså de kan slippe tilstanden. Jeg sammenligner jo altid politikere med heroinmisbrugere, der er afhængig af magt-kicket. Så måske er en længere nedtrapningsperiode nødvendigt.
24-12-2020
Dagens virus-rant
Jeg er ved at være en lille smule træt af doom and gloom ekkokammeret, hvor dommedagsprofetierne deles og gentages i en uendelighed. Af og til, er de delte informationer ikke korrekte, men bliver alligevel ikke slettet. Og de handler for det meste om hvad der vil ske, hvis der ikke sker noget andet. Jeg er skarp i dag 
Men jeg tænker på hvordan man kan udnytte muligheden og bruge den til at skabe noget nyt for os der ikke køber historien om at det er nødvendigt at skabe et totalitært orwellisk samfund på grund af en influenzalignende virus, med samme dødelighed som en sæsoninfluenza.
Folk er gået på gaderne med larmende potter og pander, eller sortklædte i en lidt mere dramatisk version. Det støtter jeg fuldt ud og kommer der en demo i den provinsby jeg bor i, går jeg ud i køkkenet og finder den mest støjende gryde, og slutter mig til dem. Ingen tvivl om det.
Men jeg efterlyser andre måder at vise aktiv, men fredelig modstand. En slags parallel samfund. En undergrund. Forleden sammenlignede jeg forbudstiden og hvordan forbud blev til en blomstrende forretning, omend kriminel. Men det er jo kun kriminelt fordi det er forbudt. Ja jeg er skarp i dag
Men hvad med at genopfinde UBER hyrevogns princippet, så flere kan undgå offentlig transport. Kan man få flere forretninger til at modarbejde maske påbuddet. F.eks. ved tydeligt at skilte med at de respekterer at folk er fritaget, og bede medarbejdere, og kunder, om at lade hinanden være i fred.
Vi skal finde og støtte de rigtige politiske partier og give dem de bedste meningsmålinger og sende dem i folketinget.
Vi skal tage personligt ansvar for vores helbred. Sund kost, motion, meditation, vitaminer, social kontakt etc, har kæmpe betydning for immunforsvaret og velvære generelt.
Find et visuelt symbol på den aktive modstand. Så kan vi genkende hinanden. Jeg så på Twitter at nogen havde forsøgt med en gul smiley, men om den bliver standarden, ved jeg ikke. Så kan man skilte på et badge, en kasket, ja måske en fane 
Der er mange gode initiativer, ud over demoerne. Nogle uddeler gratis kram på strøget og Ivor Cummings er ved at lave en dokumentarfilm. Advokaten Reiner Fuellmich har afsendt sagsanlæg mod C. Drosten, der har “opfundet” den uduelige PCR test. Der sker rigtig meget ude i den store verden, og det glæder jeg mig over.
Med alle de mange hjerner derude må der være mange flere ideer end dem jeg nævnt her. Jeg vil glæde mig til at følge med og opdage dem efterhånden som de dukker op.
Så jeg gider ikke udsættes for flere angstprovokerende dommedagsprofetier. Jeg vil kun se og høre om aktiv fredelig modstand, om personligt ansvar, om alternative muligheder, andre måder at leve livet, viden og visom og om ægte videnskab.
Kort sagt, ikke mere pis 
23-12-2020
Jeg kan ikke lade være med at dele denne tekst fra August Lund på Linkedin. Han kommenterer en artikel der handler om de hensyn folk er villig til at vise, ved at gå med mundbleer (der ingen effekt har) og afspritning osv. Hans svar er episk
»Det hensynsfulde menneske« og Normer!!??…hold nu kæft! Folk stod i kø for at hamstre toiletpapir, og er villig til at slå 100 børn ihjel i afrika, smadre klimaet for at leve en måned ekstra selv.
Tværtom, krisen har vist folk hverken har intellekt eller moral:
Bedst som man ikke troede medierne kunne skrive flere dumme ting.”
Jeg er helt enig. Den hysteriske, uvidenskabelige politiske reaktion, har skabt helt uoverskuelige og meget destruktive konsekvenser, for rigtig mange mennesker over hele verden.
18-12-2020
Og her er en interessant post fra Kasper Planeta Kepp, på Twitter. Den viser den “interessante” måde de kommunikerer.
Myndighederne hævder at indgreb i nordjylland “knækkede” smittekurven. Men kurven var allerede knækket inden indgreb.
Hans konklusion:
A) Faldende tendens før restriktioner.
B) Forskel på kommuner med/uden restriktioner lille.
C) Restriktioner, trods omfattende, ikke stor effekt.
D) Mest oplagte forklaring: smittelommer blev testet færdigt inden restriktioner.
E) Lille effekt ultimo nov. mulig.
17-12-2020
Denne artikel er fra 27. oktober 2020. Den er skrevet at Læge Lars Kayser
I artiklen står blandt andet:
“De kommende måneder kommer til at vise en markant stigning i indlagte og også på intensivafdelinger. Vi, som har indsigt i sundhedssektoren og det lægefaglige, må nu hjælpe med til at undgå angst og bekymring i befolkningen ved at medvirke til at fortælle at sådan har det været hver vinter hvert år med influenza og at der intet bekymrende vil være i 500 til 1000 indlagte eller 100-300 på intensivpladser. Det er også vigtigt at få formidlet at den lave dødelighed sidste vinter på et tidspunkt vil udmøntes i en overdødelighed og at det derfor vil være forventeligt med op til 2000 og måske endda lidt flere døde i den kommende vinter.”
“Jeg vil opfordre epidemiologer, infektionsmedicinere og andre med konkret faglig akademisk viden til at gå ind og hjælpe med til at kvalificere forventninger, afvæbne bekymringer og forhindre overdrevne interventioner begrundet i følelser og politiske motiver.”
“Måske det var bedre at stoppe testning af alle under 50 år medmindre de arbejder i sundheds- eller omsorgssektoren. Udfordringen er at undgå at de, der er i risiko, bliver smittet. “
“Vi må have evidens for den samfunds- og sundhedsøkonomiske værdi af den teststrategi der er og ellers må vi få stoppet den og vende tilbage til det, som betyder noget samfunds og sundhedsmæssigt, nemlig at styre ud fra indlæggelsestal og især belastning af intensivpladser, korrigeret for de normale sæsonudsving og influenza baserede belastninger.”
Og hvad skete der så lige?
16-12-2020
Så starter dagen. Du har måske lagt mærke til at jeg forsøger at følge et mønster. Først på dagen afleverer jeg mine virus-rants. Så er de ude og gør forhåbentlig gavn. Og sidst på dagen, poster jeg et svampebillede, eller noget andet jeg synes er smukt.
Det er vigtigt at slutte dagen med et positivt indtryk i sindet. Så får man måske en bedre nattesøvn og derfor mere energi til næste dag.
Selv i en tid med opportunistisk powergrabbing ved hjælp af pseudovidenskab og udokumenterede påstande fra uvederhæftige magtliderlige politikere, der bruger en ret ufarlig virus til at manipulere befolkningen, skal man forsøge at se det smukke. Jeg forsøger at se muligheder, både udenfor og inde i mig selv.
Man skal ikke lade disse menneskers løgne, ødelægge det gode humør og de gode relationer til andre mennesker.
Jeg skal da være den første til at indrømme at jeg er rystet over hvor autoritetstro og ukritiske folk er, især i en tid hvor det er så let at undersøge kilder selv. Og jeg skal ofte virkelig lægge bånd på mig selv, for ikke at komme til at sige noget grimt. Men jeg tror det er bedre at tale pænt om og til folk. Hvis man angriber menneskers overbevisninger, vil de ofte reagere ved at gå i forsvarsposition og holde endnu mere fast i deres holdninger. Det er helt naturligt.
Man hører af og til spørgsmålet: “Men hvad skulle regeringen da få ud af at lave alle disse tiltag, hvis ikke det var fordi de ønsker at hjælpe”.
Det er et godt spørgsmål, men for at stille det, kræver det nok at man tror at politikere er begavede og intelligente mennesker der vil det bedste for andre. De er muligvis intelligente, men de vil ikke nødvendigvis det bedste for andre.
Jeg har tidligere sammenlignet dem med heroinmisbrugere og alkoholikere http://erduder.dk/jeg-er-vred/ der er drevet af en stærk trang til at kontrollere andre mennesker. Det er deres “rus”. Når en situation som Cirkus Corona dukker op, vil de gribe den og udnytte den til at tilegne sig mere magt.
Men sagde jeg ikke lige at man skal tale pænt til mennesker? Jo, til almindelige mennesker. Politikere er ikke almindelige mennesker, men kyniske og beregnende.
Et godt eksempel var det første udkast til en ny epidemilov som regeringen forsøgte at luske igennem. Heldigvis blev det opdaget og voldsomme protester fik dem til at revurdere. Hvis Mao Tse-Tung og Joseph Stalin havde set det lovudkast, havde de været grønne af misundelse.
I udkastet lå muligheden for tvangsvaccination, indtrængen på privat grund uden retskendelse og at lade den siddende sundhedsminister vurdere en sygdoms alvorlighed, uden at konsultere sundhedsmyndighederne osv.
Det var ren opportunisk powergrabbing og helt unødvendigt. Men nogen har jo tænkt tankerne, skrevet det ned og haft et ønske om at få det vedtaget.
Jeg gider ikke gå ind i de mange konspirationsteorier der florerer.
Jeg tror det er mere simpelt. Hvis en ko lægger en stor lort på marken, vil der ikke gå ret lang tid før spyfluerne ankommer.
15-12-2020
Jeg flytter til Sverige
I går skrev jeg en historie om Forbudstiden i USA og jeg prøvede at sammenligne det der sker når en regeringsmagt påtvinger befolkningen restriktioner der ikke giver mening. Forbuddet mod alkohol havde sit udspring i religiøsitet, puritanisme og andre grunde, men befolkningen sagde fra, og tog sagen i egen hånd. Det samme skete i de kommunistiske lande som f.eks Østtyskland. Modstanden mod kommunismen, blev større og større og jeg tror det var i Leipzig at demonstrationerne startede, og til sidste brød systemet sammen. Desværre fik millioner ødelagt deres liv i over 40 år, og konsekvenserne mærkes stadig. Alt på grund af en vanvittig ideologi og magthungrende politikere. Godt hjulpet af en stikkerkultur i befolkningen, som selvfølgelig blev opmuntret på alle måder.
Men i dag vil jeg skrive om at flytte til Sverige. Det lader til at være det eneste land i verden der opfører sig nogenlunde rationelt. Men så vidt jeg forstår, er der også derovre meget angst og der findes også fortalere for brugen af masker og lockdowns. De har også sensationshungrende nyhedsmedier der gør hvad de kan for at gøre folk bange. Det er der gode penge i. Så ikke alle svenskere er rationelle. Men jeg forstår at Folkhälsmyndighederne, (er det stavet rigtigt? :-)) ledet af Anders Tegnell, holder stand og fastholder at der ikke findes videnskabelig argumentation for brugen af masker. Respekt for det. Bare vi havde en Anders Tegnell i Danmark.
Og Sverige har valgt primært at opfordre befolkningen til at gøre de rigtige ting, og ikke bare presse besynderlige pseudovidenskabelige tiltag ned over hovedet på borgene. Og de fleste gør deres bedste for at efterleve anbefalingerne, for at nedsætte hastigheden på smittespredningen. Vi ved jo godt at det ikke handler om at stoppe virussen, for det kan man ikke. Det er en sæsonvirus og virus gør det virus nu engang gør. Og det kan man ikke gøre så meget ved. Og slet ikke ved hjælp af uvidenskabelig symbolpolitik, der i virkeligheden har et helt andet sigte.
Jeg ville ønske jeg havde den følelse af fællesskab med regeringen og øvrige borgere i landet. Men i stedet har jeg udviklet en dyb afsky for MF. Hun har med sin lukkede facon, gjort at min tillid er helt væk. Som i HELT VÆK og jeg vil undlade at skrive hvad jeg mener om hende.
Så jeg tænker på at flytte til Sverige. Jeg besøgte Kullaberg i 2017 og jeg blev meget begejstret for stedet, ikke mindst naturen og udsigten over havet. Byen Mølle er hyggelig og det er Arild også, Jeg har været der 6-7 gange efterfølgende.
Men hvor realistisk er det for mig. Man siger jo at alt hvad man kan drømme, kan man realisere og det er sikkert sandt.
Hvad skal der til for at realisere projektet? Hvilke afsavn til jeg lide? Hvad skal jeg leve af?
Jeg har ikke de store materielle behov og jeg opfatter mig selv som minimalist. Jeg har så få ting som muligt og tager af og til en oprydningsrunde i mit hjem og i mit liv. Alt overflødigt bliver smidt ud. Jeg bliver altid høj af den proces.
I bund og grund er jeg jo en underliig enspænder. Selvom jeg elsker samværet med dem jeg holder af, tag ikke fejl af det.
I mine unge dage i 90’erne, boede jeg i en periode på 3-4 måneder i min golfshop i Aarhus. Jeg sov på en dårlig drømmeseng og havde et lille 14 tommer tv. Jeg benyttede golfklubbens badefaciliteter. Jeg har haft en seng hos min lillebroder i en periode, har boet i lejede sommerhuse ved Følle Strand og ved Skanderborg.
Det kan jeg godt gøre igen. Jeg kan måske fremleje min lejlighed i Roskilde, så jeg ikke brænder alle broer bag mig.
Men hvordan kan jeg tjene penge i Sverige? Hvad skal jeg lave?
Jeg vil komme til at savne at være tæt på mit barnebarn på 3 år. Men på den anden side set, skal vi gamle røvere ikke bygge vores liv op omkring de unge. Vi skal være der for dem, hvis de har brug for os, men vi må også være klar over at de en dag letter og forsvinder. Og det er deres forældre der har det daglige ansvar. Og hvem ved, måske kan hun komme over og besøge mig. Vi kan gå tur ude på ved fyret på Kullen og kigge ud over havet, måske se Danmark, hvis det er klart. Måske er der Marsvin i havet. Det har jeg endnu ikke oplevet. Måske vil hun en dag tænke tilbage på de oplevelser som noget særligt?
Efter mit besøg på Kullen i 2017, oprettede jeg en Duolingo konto og forsøgte at lære det svenske sprog. Jeg så også alle de svenske film jeg kunne finde på Netflix m.fl. – blandt andet serierne Wallander, Bech, Fjällbackamorden, Morden i Sandhamn, Crimes of Passion, Millenium serien og mange andre. Jeg vælger svenske undertekster, så jeg kan læse ordet, og lære udtalen. Jeg kan lide deres film, humor, lyset, klimaet de udspiller sig i. Men det er vel ikke så overraskende. Og det er en god måde at lære nye ord.
Det er egentlig trist at det skal komme så vidt at jeg overvejer den mulighed. Der er stadig et stykke vej til handling, men hvis ikke MF snart bliver smidt på porten, eller ændrer adfærd, vil jeg begynde at undersøge mulighederne mere konkret.
Men det føles rart at skrive om det. Så måske fortsætter historien …
Billedet er taget den første gang jeg var på Kullaberg. Vejret var gråt da vi ankom, men pludselig brød solen gennem skyerne og jeg tog dette billede. Kort efter forsvandt den igen. Jeg vidste at jeg ville komme tilbage.
Dette skriveri vil nok blive redigeret i løbet af dagen. Det gik lidt hurtigt 
15-12-2020
Dagens første, og sikkert ikke sidste, virus-rant er en deling fra Thomas Aastrup Rømer. Han skriver det fint, så læs her.
D. 20. maj 2020 offentliggjorde SSI tal for en omfattende undersøgelse af hele 9500 coronasmittede danskere, dvs. slet og ret alle registrerede smittede i starten af maj.
Her er nogle citater fra den meget beroligende pressemeddelelse, der ledsagede artiklen:
”Der er dog kun meget få personer under 60 år i Danmark, der er døde af COVID-19. Det gælder uanset, om de har haft op til to kroniske sygdomme. Omvendt har danskere op til 80 år haft en høj overlevelse, hvis de ikke har haft nogle kroniske sygdomme.”
”Vores undersøgelse viser, at det især er borgere, der både har fremskreden alder og flere kroniske sygdomme, de såkaldt multisyge, der ikke godt tåler at blive syge med den nye coronavirus.”
”Gennemsnitsalderen på patienter, der er døde med COVID-19, er på 82 år. Dermed er den lige så høj som den gennemsnitlige alder blandt danskere, der dør i al almindelighed. (…). Det betyder selvfølgelig ikke, at disse personer ikke godt kunne have levet noget længere, hvis de ikke havde mødt COVID-19. Men risikofaktorerne for et alvorligt COVID-19 forløb ligner meget risikofaktorerne for influenza og lungebetændelse. Infektioner, som i forvejen er kendte og meget hyppige dødsårsager blandt ældre, skrøbelige danskere, f.eks. på plejehjem.”
Det fremgår, at der i maj var døde 6% af alle dem, der var testede positive. I dag, hvor man jo har testet mange flere, er det tal helt nede på 0,8%, og det er konstant faldende. I Norge estimeres det reelle tal at være helt nede på 0,1%.
Undersøgelsen er udarbejdet af et større forfatterkollektiv som består af en bred skare af danske forskere. Både Tyra Grove Krause og Kåre Mølbak fra SSI deltager, og undersøgelsens resultater og rolige sprog minder faktisk meget om SSI’s meget moderate risikovurderinger fra før d. 12. marts. Allerede i maj var både Krause og Mølbak ellers ved at være godt og grundigt radikaliserede, så der er noget anakronistisk over pressemeddelelsen.
14-12-2020
Dette skriveri hænger ikke helt sammen, men ud skal det
Virus vanviddet kører på fuld drøn, men flere og flere opdager at de bliver ført bag lyset.
Forleden dag kom jeg til at tænke på hjemmebrændt alkohol. Jeg drikker ikke ret meget alkohol, så det er ikke fordi jeg har noget problem 
Det var en periode fra 1920 til 1933 hvor emsige politikere m.fl., mente at alkohol skulle forbydes og det blev det.
Men befolkningen mente noget andet. De ville have alkohol og i løbet kort tid, gik driftige folk i gang med at levere varen. Da det var ulovligt, var det forbundet med stor risiko, men den var der folk der var villige til at tage. Der var mange penge at tjene.
Historikere mener, at det var den periode der lagde grunden til det vi kalder “organiseret kriminalitet” og mange gangstere, med tilhørende bander, startede deres “karriere” i denne tid. Den mest kendte er nok Al “Scarface” Capone, men der var mange andre. De blev velhavende og magtfulde, om end ofte med en kort gennemsnitsalder, på grund af den risikable branche de havde valgt.
Det var derfor meget let at få fat i alkohol. Der blev dannet smugkroer, og mange butikker solgte alkohol i det skjulte. Politifolk var lette at bestikke, da de fik en dårlig løn, og sikkert også selv kunne se det tåbelige i forbuddet. Så det var generelt ikke noget problem.
Myndighederne brugte en masse ressourcer på at håndhæve loven, men den generelle kriminalitet steg markant og efter en kort periode med et fald, steg alkoholforbruget igen.
Men hvad har Forbudstiden at gøre med det proportionsforvrængede virusvanvid vi lever i denne tid.
Jeg kan ikke lade være med at sammenligne den med alt det der sker rundt omkring i landet nu. Flere og flere vil ikke finde sig i de vanvittige og uvidenskabelige tiltag der foretages mod landets befolkning. Vi ved at denne virus har en dødelighed på niveau med en almindelig hård influenza sæson. Og den har vi lært at lave med, og vi forstår og accepterer risikoen.
Men politikerne benytter lejligheden at indføre lovgivning, man kun ser i totalitære bananrepublikker. Og fordi tiltagene ikke er funderet i videnskab, mister vi respekten for dem.
Og så sker det smukke. Folk rejser sig i protest og der dannes modstandsbevægelser. I første omgang organiserede folk sig i grupper på sociale medier og begyndte at dele erfaringer og holdninger. Og nu er der fuld gang i rigtige demonstrationer på gader og stræder. Rundt omkring dukker ildsjæle op, som ingen før har hørt om, men som nu holder taler, skriver og arrangerer, laver fb live videostreams. I nogle lande går advokater til modangreb med juraen som våben. Og i takt med at flere forstår at en relativt ufarlig virus, som vi alle skal, og sagtens kan leve med, ikke kan retfærdiggøre myndighedernes opførsel, vil modstanden blive større.
Jeg stiller mig selv en del spørgsmål for tiden.
Jeg gider ikke gå med maske, da det er noget uvidenskabeligt vrøvl, og efter min mening kun er lydighedstræning. Så jeg er begyndt at udforske andre muligheder. F.eks. glæden ved at gå i naturen. Betyder det overhovedet noget at kunne gå i et Butikscenter. Personligt hader jeg det, også uden maske, så jeg har ikke noget problem med at undvære det. Hvad med restauranter? Ikke noget problem, jeg kan smøre en madpakke og tage den med på et photowalk i naturen.
Så pointen med dette usammenhængende skriveri, er at jeg finder det ret spændende hvad der kommer ud af det på længere sigt.
Hvis vi ser bort fra den gruppe der blindt tror på historien om at vi har en “dræbervirus” i omløb, og alt hvad regeringen og medierne bilder dem ind, er for at beskytte dem, er der en stor gruppe mennesker der har mulighed for at spekulere over livet. Hvad er vigtigt og hvordan ønsker man at leve.
Dermed ikke sagt at vi bare skal acceptere regeringens adfærd – slet ikke. Vi skal kæmpe for at Mette F. bliver fjernet, og at hun aldrig mere får en så magtfuld stilling. Hun har vist sig uværdig til embedet og en dag skal hun stå til regnskab. Og det sker også. Der vil blive skrevet bøger og lavet dokumentarfilm om denne periode, så eftertiden kan se det svineri hun har udsat befolkningen for. Hun er indbegrebet af en afskyvækkende levebrødspolitiker.
Personligt har jeg helt mistet tilliden til regeringen og de marionetter den omgiver sig med.
Det virker tydeligt at der ligger en anden dagsorden bag deres handlinger.
Så lad modstandskampen fortsætte.
13-12-2020
Hvis du tror, du er for lille til at gøre en forskel, så prøv at falde i søvn med en myg i soveværelset.
– Citat ukendt oprindelse
10-12-2020
Chuck Yeager afgik ved døden forleden dag. Han blev 97 år. Han var jagerpilot under 2. verdenskrig og blev skudt ned over Europa.
Det lykkedes ham at flygte til Spanien og komme tilbage til England vha af modstandsbevægelsen, og han fik vist lov til at flyve igen og kæmpede videre for Europas frihed. Efter krigen blev han testpilot for USAF og blev første person der gennembrød lydmuren. Dagen før hastighedsforsøget, havde han trykket et ribben i en ulykke. Men han holdt det hemmeligt, for han var bange for at blive taget af missionen. Trods store smerter lykkedes det ham at komme ned i raketflyet der var monteret under et B-29 bombefly, der fløj i stor højde. Han gennemførte forsøget og det blev godkendt.
Han var et mandfolk og nu er han væk.
Jeg vil tænke på Chuck, næste gang jeg ser en mand komme cyklende helt alene, med mundble.
Hvil i fred
9-12-2020
Her et interessant indslag fra virologen Christian Kanstrup Holm.
Det starter 11.31 og man kan desværre ikke gemme indslaget med starttiden i urlen. Så du må selv finde det.
Men han siger det samme som vi allerede ved. Det hjælper ikke at nedlukke skoler, da skolebørn aldrig smitter hinanden og heller ikke deres lærere. Det viser studier meget klart. Han kommenterer også brugen af masker. De virker ikke mod virus. Og han fatter ikke at regeringen tør gamble med børn og unges uddannelse og mentale helbred, når det ikke har nogen betydning for virusspredning.
Så det er endnu en der pointerer at regeringens indgreb ikke er funderet i videnskab, men at de er villige til at ødelægge det danske samfund baseret på “mavefornemmelser” og symbolpolitik.
8-12-2020
Berlingske Tidendes chefredaktør Tom Jensen, er vred.
Og med god grund. Læs hans indlæg herunder.
Mette Frederiksens afslappede forhold til sandheden er efterhånden kendt af enhver. Desværre er der nogen der synes det er helt ok at hun fylder befolkningen med løgn.
Det mest uhyggelige er, at det tilsyneladende ikke påvirker hende og at hun fortsætter med løgnene.
Det virker næsten som om hun har en personlighedsforstyrrelse, men måske er hun bare høj af magtens rus?
Nyeste røverhistorie er hendes påstand om at medierne ikke har så mange abonnenter mere, og at det derfor ikke kan betale sig for hende at stille op til interviews og i det hele taget engagere sig i dialog. Dette gælder åbenbart også ifht. folketinget og andet.
Næ det er meget nemmere at lave en Facebook videokanal, og sidde i en julepyntet studie og læse op af en tale som en af hendes mange mediefolk har skrevet til hende.
Sandheden er dog at medierne aldrig har haft så mange abonnenter som de har nu.
Men en lille løgn til lejligheden, for at forsvare sin utilstedelige opførsel, generer ikke MF.
Og det er ikke noget nyt, for denne uvilje har jo præget hele forløbet, lige siden den skæbnesvangre dag hvor folketinget gav hende frie tøjler. Jeg tror ingen i deres vildeste fantasi havde forestillet sig at hun ville udnytte det på en så egenrådig måde. Det er dybt usympatisk og det skaber en intens vrede hos mig, og kan jeg mærke, hos mange andre.
Men fortsæt endelig Mette, for hver gang det sker, bliver modstanden stærkere.
Læs selv Tom Jensens indlæg her. Man fornemmer hans frustration meget stærkt.
7-12-2020
Jeg kan forstå at restauranter skal lukke.
Men var der ikke maskepåbud på restauranter?
Betyder det så at masker alligevel ikke virker mod virusspredning? Som der jo også blev sagt og senere dokumenteret.
Jeg håber nogen fra Coronas Vidner kan gøre mig klogere, så jeg kan se visdommen i det jeres store leder gør.
For jeg kan ikke få øje på det.
7-12-2020
Dagens virus rant
Så virus situationens alvor vurderes primært på antallet af smittede. Antallet af smittede finder man ved at benytte en såkaldt PCR test.
Testen er ikke designet til formålet og kan indstilles så den bliver ekstremt følsom (CT/Cycles Threshold) Det betyder groft sagt, at man selv kan bestemme hvor mange der testes positive. En positiv test er heller ikke ensbetydende med at man er syg, men at man måske har fundet et fragment af Sars-Cov2.
Fordi testen er overfølsom, kan det også være resterne af en anden virus eller forkølelse.
Og hvis det er korrekt hvad den italienske forsker Dr. Scoglio hævder, har man yderligere valgt at acceptere fundet af 1 gen ud af de 3 gener der karakteriserer Sars-Cov2, som en positiv test.
Normalt skal man finde E genet, RdRp genet og N genet, men d. 2.april 2020 accepterede man at fundet af 1 af dem, var nok.
Læs selv her: https://twitter.com/robinmonotti/status/1331533068184788994
Til mange lægers store undren, masse tester man asymptomatiske personer, på trods af at det igen og igen er blevet bekræftet at asymptomatiske, kun smitter i ekstremt sjældne tilfælde. Er man syg, bliver man selvfølgelig hjemme, sådan som det altid har været. Og har man symptomer, kan man vælge at tage en test eller søge læge.
Jeg følger analytikeren Kristoffer Torbjørn Bæk på Twitter https://twitter.com/KT_Baek og han har skrevet en artikel om antallet af indlagte. Den kan du læse her: https://covid19danmark.dk/indlagte
Og igen får man mistanke om at det gælder om at få tallene til at se værre ud end de er. I antallet af indlæggelser, skelner man ikke mellem om folk er indlagt med et brækket ben, men med en positiv Sars-Cov2 test, eller om de er indlagt med behandlingskrævende Covid-19 symptomer. Fjerner man første gruppe, kan antallet af indlæggelser, ifølge Kristoffer T. Bæk, meget vel være 50% lavere. Men der eksisterer ingen data fra SSI.
Og det samme gælder antallet af døde. Er de døde af Covid-19 eller af noget helt andet, men med en overfølsom positiv Sars-Cov2 test.
Så i Danmark stiger smittetrykket. Ja, men check kalenderen. Det er helt normalt for årstiden når det gælder influenza-lignende sygdomme. Og husk at testen er overfølsom og sandsynligvis vil komme ud med mange falsk-positive og at testen er foretaget på asymptomatiske, der ikke smitter.
Antallet af indlæggelser stiger også, men ca. 50% er måske indlagt af andre grunde.
Det samme gælder dødsfald, der angiveligt er faldet med 70% i forhold til foråret.
Så hvad er formålet med alle disse restriktioner og de destruktive følger heraf? Er det at fastholde folk i angst, så man kan fjerne deres frihed og give staten total kontrol?. Det er jo, trods alt, alle socialisters våde drøm. Eller har regeringen lagt sig fast på WHO’s agenda?
Jeg ved det selvfølgelig ikke, men jeg mener det der foregår er fuldstændig vanvittigt, og helt ude af proportioner. Og vigtigst af alt, ikke baseret på sundhedsfaglige anbefalinger.
Jeg kommer til at tænke på den gamle historie om radiohørespillet fra 1938, War of the Worlds. Det var et radiohørespil produceret at skuespilleren Orson Welles. Det var lavet så realistisk, at folk der kom sent ind i udsendelsen, og ikke hørte introduktionen, troede at det var en rigtig nyhedsudsendelse. Så de troede at folk fra en anden planet var landet i en UFO og var ved at invadere jorden. Det skabte panik og folk flygtede.
Senere fandt de ud af at det var fiktion.
Læs om det her: https://www.history.com/…/inside-the-war-of-the-worlds..
4-12-2020
Dagens virus-rant.
Jeg fandt en meget fin artikel om den omdiskuterede PCR test.
Flere og flere læger, udtrykker tvivl om testens pålidelighed.
Nogle går meget op i smittetal og alle regeringens mere eller mindre absurde tiltag for at begrænse smitten, er baseret på disse tal.
Tallene bruges også til at gøre folk bange og man bilder folk ind at når man er smittet, er man syg.
Det er slet ikke tilfældet, og hvis jeg forstår det korrekt, er man heller ikke nødvendigvis smittet, fordi man får en positiv test.
Og ikke nok med det, så opgiver man også smittetal i absolutte tal , eller pr. 100.000 personer, og ikke procent som er det mest retvisende.
Ved en PCR test stikkes en vatpind ned i halsen eller op i næsen på personen.
Det genetiske materiale fra prøven, bliver lagt ind i maskinen og forstærket. Hvor meget det bliver forstærket, kan åbenbart indstilles på maskinen og det er denne mulighed der potentielt gør resultatet upålideligt. Graden af forstærkning bliver målt i Cycles (Cyklusser) og dette tal kaldes Cycles Threshold (CT)
Hvis CT er sat til 17 og man tester positiv, er det næsten 100% sikkert at resultatet er korrekt.
Og det betyder at når CT værdien sættes op, bliver resultaterne mere og mere upålidelige.
Her et lille uddrag fra artklen med CT sat op til 27:
“Ved 27 cyklusser er testresultatet pålideligt med 60–70% og der er derfor 30–40% sandsynlighed for, at hvis testresultatet er positivt, så er det et falskt positivt resultat og du er i virkeligheden ikke inficeret med virus. Det betyder, at hvis 100 personer tester positive, så vil 30–40 af dem ikke være inficerede på trods af, at deres testresultat var positivt.”
Jeg ved ikke hvordan CT tallene er i de forskellige lande. Jeg har hørt at Danmark kører med 38 og jeg har hørt at Sverige køre med 37, men ikke har en fast standard. Om det passer, ved jeg ikke. Måske kommer informationen frem på et tidspunkt.
Men hvis de tal er sande, vil det betyde at der er virkelig mange falsk positive.
Ligeledes hævdes det i artiklen at PCR tests kun er pålidelige hvis man har symptomer.
Nå, men jeg vil foreslå at du læser artiklen. Den er god og informativ.
3-12-2020
Det passer mig godt at få mit daglige virus-rant ud tidligt om morgenen. Jeg tror ikke der er mange der læser det, men det er også mest for min egen skyld. Og skulle der være nogen der bliver lidt mere oplyst ved at følge noget af det jeg linker til, og måske får fjernet noget ubegrundet frygt, ja så har det da gjort lidt gavn.
Cirkus Corona er stadig på turne rundt om i verden, men flere og flere får øjnene op for at der foregår noget mystisk. Jeg siger ikke at Sars-Cov2 og Covid-19 ikke eksisterer, men jeg mener at problemet bliver stærkt overdrevet. Folk bliver bildt ind at en positiv test er ensbetydende med at man er syg, og kan smitte andre. Det er kun sjældent tilfældet, ifølge de kilder jeg har checket. Såfremt jeg har forstået det korrekt.
Problemet er at den PCR test der benyttes, er ekstremt følsom og kan indstilles til at forstærke en prøve så meget, at selv en helt ubetydelig “stump” RNA materiale f.eks. fra en gammel forkølelse eller andet, kan få prøven til at teste positiv.
På den måde skaber man angst blandt mange og kan på det grundlag, indføre underlige restriktioner og love der fjerner befolkningens rettigheder.
Mange læger siger åbent at det er det glade vanvid at teste asymptomatiske personer. Det eneste brugbare parameter er antallet af indlæggelser og døde og det bør danne grundlag for vurderingen af situationen.
Hvis så bare restriktionerne var baseret på et videnskabeligt grundlag, men det er de fleste slet ikke. Det virker næsten som om man vil afprøve hvor tåbeligt man kan få befolkningen til at opføre sig, inden de siger fra. Det er lydighedstræning.
Mange virus dyrkere har samlet sig i en kult. Man kan kalde den Coronas Vidner og det er hardcore fundamentalister.
Men ude i verden, også i Danmark, er der folk der har gennemskuet historien. Og heldigvis, svarer igen og kæmper imod.
En af dem har jeg tidligere skrevet lidt om, er den tyske advokat Reiner Fuellmich.
Men i dag vil jeg gerne gøre opmærksom på Irlænderen Ivor Cummins. Han præsenterer overbevisende data, der gennemhuller den officielle historie.
Hans Youtube kanal har 157000 subscribers https://www.youtube.com/channel/UCPn4FsiQP15nudug9FDhluA og på Twitter har han 114000 followers. https://twitter.com/FatEmperor
Og på hans website er der adgang til podcasts og andet https://thefatemperor.com/
Så han kan påvirke mange.
Ivor’s nyeste indsats er et Kickstarter crowdfunding projekt, hvor han på få dage har indsamlet over 1 million kr. til et filmprojekt. Det er langt over målet og projektet løber stadig 15 dage. Filmen skal være en grundig beskrivelse af hele CV19 forløbet og han har allerede flere teams klar til at gå i gang med at producere filmen.
Det bliver et vigtigt dokument for eftertiden, så alle kan se at de er blev ført bag lyset.
Her er et link til Kickstarter projektet. https://www.kickstarter.com/…/cape…/the-covid-chronicles
Som buddha sagde: “Tro nu ikke et ord af det jeg har sagt, men gå ud og afprøv det selv. Og se hvordan det passer med dine egne erfaringer.”
2-12-2020
Masker er lydighedstræning – intet andet
2-12-2020
Det kører vist ikke helt for Mette F. – og godt det samme.
Det show hun har kørt, og stadig har kørende, er dybt usympatisk og jeg håber at alle vil hamre løs, og gøre en indsats for at få hende stoppet. Det er helt uacceptabelt hvad der foregår. Men på et tidspunkt kommer sandheden frem. Eller rettere, den er allerede fremme, vi skal bare have flere til at forstå at de er blevet narret.
1-12-2020
Frokost i skoven. Fred og ro og ikke en socialkammerat i nærheden. Herligt.
30-11-2020
Tidligt i virus massehysteriet, fandt jeg det nødvendigt at søge information fra folk der havde sundhedsfaglig viden og ikke var politisk påvirket. Jeg fandt flere, og en af dem var Overlæge og speciallæge i klinisk biokemi, Ulrik Gerdes. Han informerer regelmæssig om det danske hospitalsvæsens tilstand, smittetal, indlæggelser og han svarer også gerne på spørgsmål fra os uvidende, men nysgerrige folk. Han holder til på Linkedin og han er primært en dataknuser der elsker tal og grafer. I en hysterisk og manipulerende verden, er det rart at hente information fra en person som ham.
For et par dage siden, stillede en bruger et spørgsmål til PCR testen. Der bliver mere og mere fokus på denne test, da mange mener den er fuldstændig ubrugelig til at diagnosticere asymptomatiske personer. Den skaber et helt forkert indtryk af situationen, og folk tror fejlagtigt at man er syg, hvis man som asymptomatisk, tester positiv. Det er man ikke.
Det var faktisk mit eget spørgsmål til Ulrik Gerdes og svaret var klart – NEJ. Mange mener også at den massetestning der foregår, er helt unødvendig og meningsløs.
Hvis du læser Gerdes svar herunder, kan man forstå hvorfor resultaterne er meget upålidelige. kan give et positivt resultat fra selv “død” virus. Det skaber høje smittetal, angst og sender en masse personer unødvendigt i karantæne. Men læs selv og følg Ulrik Gerdes her: https://www.linkedin.com/in/ulrik-gerdes/
Spørgsmål fra Linkedin user:
Testen, som jeg forstår det bygger på analyse for tilstedeværelsen af specifikke nucleinsyre relateret til SARS-CoV-2. Men er analysen specifik for aktive (levende) virus eller virus generelt ?.
Tænker at efter godt ni mdr. så er sandsynligheden for forekomsten af virus større end tidligere, men det betyder ikke umiddelbart at det er den levedygtige variant.
Ulrik Gerdes svarer:
Det er et vigtigt og tilbagevendende spørgsmål. De RT-PCR-tests for SARS-CoV-2-RNA, som er standardmetoderne, er helt ekstremt sensitive, og kan (næsten) påvise RNA fra en enkelt virus i en prøve, og uanset om virusset er intakt (‘levende’) eller ej.
Det er muligt at kvantificere mængden (antallet) af virus i en prøve ved se på det såkaldte Ct-tal i analysen, som viser hvor mange gange man skal opformere/duplikere RNA’et (eller faktisk det baglæns skabte DNA) for at få et klart positivt signal i analysen.
Jo flere virus, jo lavere Ct, og vice versa. Der anvendes forskellige grænser for Ct i forskellige laboratorier (mellem 35 og 45), og flere har foreslået at man fastlægger en nedre grænse på fx 35 (eller lavere), så kun prøver med relativt mange virus bliver svaret som ‘Positiv’.
30-11-2020
Jeg vil gerne starte dagen med at glæde mig.
Lørdag d. 28.11. læste jeg en artikel på Ekstra Bladet, der fortalte at der godt nok var et rekord højt antal smittede med Sars-Cov2 – MEN – og det er et vigtigt MEN – antallet af testede var også rekord højt. Læs her: https://ekstrabladet.dk/…/trods-rekord…/8383057
Når selv EB, ikke alene fatter det, men også er begyndt at skrive det, vil jeg tillade mig at opfatte det som et positivt gennembrud.
I lang tid har man præsenteret de absolutte smittetal og hævdet at der var en kraftig stigning. Men man glemmer at fortælle at antallet af tests også er steget kraftigt. Informationerne har altid været tilgængelige på Statens Serum Institut, men mange vælger åbenbart at lade sig fodre af politikere og medierne, der vinkler historien så det bliver mere dramatisk. Kigger man på den procentuelle stigning, er det ikke så dramatisk. Der er en stigning, ja, men den er stille og rolig og helt forventeligt når efteråret og vinteren kommer.
Vi er mange der har undret os over denne besynderlige tilgang til tal og statistik, og blandt andre, lægen Vibeke Manniche har i mange måneder, tordnet mod denne groft manipulerende måde at præsentere data.
Jeg har selv været så chokeret, at jeg i august skrev et lille blogindlæg med overskriften “Kan det virkelig passe”. http://erduder.dk/kan-det-virkelig-passe/
Medierne ved at frygt sælger, og CV19 har været, og er, alletiders mulighed for at skabe trafik. Men nu har EB altså publiceret en artikel hvor antallet af positive tests, bliver sat ind i den korrekte kontekst. Om det vil fortsætte, kan jeg selvfølgelig ikke vide, men jeg vil gerne glæde mig over denne artikel og håbe at vi går ind i en mere oplyst periode hvor man ikke fortæller befolkningen løgne. Informationerne og data findes jo derude.
Og der er nok at tage fat på, for der bliver spundet mange røverhistorier for at fastholde befolkningen i angst. En af de mest skræmmende er den benyttede og helt ubrugelige PCR test, men den vil jeg skrive mere om senere.
29-11-2020
Så man siger der er et rekord stort antal smittede. Men man glemmer vist at fortælle, at der også er et rekord stort antal testede. Sover befolkningen? Eller er det bare blind autoritetstro og panikken der driver det hele?
Check tallene herunder. Positiv % er på 1,63 og den har ligget stabilt på det niveau i mange uger. Men antal tests er over 100197 seneste døgn. Det er højeste antal tests nogensinde. Meningsløse massetests med en uegnet og upræcis metode. Med hvilket formål? At gøre befolkningen bange. Vågn op. Din frihed bliver fjernet mens du ryster af ubegrundet og unødvendig angst.
Positive tests seneste døgn: 1636 (I går: 1323)
Tests seneste døgn: 100197 (Gns. 7 dage: 81370)
Positiv-% seneste døgn: 1.63 (Gns. 7 dage: 1.61)
Døde seneste døgn: 7 (I alt: 823)
Indlagte i alt: 249 (Udvikling: -5)
På intensiv i alt: 42 (Udvikling: -4)
I respirator i alt: 27 (Udvikling: -2)
27-11-2020
Er dumhed smitsomt? Ja det tror jeg. Findes der en vaccine? Desværre ikke. Det eneste man kan gøre er at holde god afstand.
22-11-2020
HVAD? Det var en overraskelse 
“Sundhedsministeriet bliver af fagfolk beskyldt for at udøve politisk kontrol over Statens Serum Institut og tryne direktør Kåre Mølbak under coronakrisen. Anonyme kilder i SSI bekræfter billedet.”
21-11-2020
Danmark er blevet en bananrepublik på grund af en influenzalignende virus der har samme smitteniveau og overlevelsesprocent, som den almindelige sæsoninfluenza. Jeg er helt enig i det Lars Seier skriver herunder. Det er fuldkommen surrealistisk.
Læs hvad Lars Seier Christensen skriver:
Det er jo fuldkommen surrealistisk, det her??!
Fatter statsministeren ikke, at hun har overtrådt Grundloven? Eller fatter hun ikke hvor alvorligt det er?
Jeg er ked af at sige det, men det her er decideret skræmmende og den kan ikke få lov til at dø med at en minister kommer i skammekrogen et par år og en departementschef mister halvdelen af sit job.
Det er dælme ikke kønt at se på, det her. Det er utvivlsomt den største skandale i dansk politik siden Anden Verdenskrig. Tag det venligst alvorligt.
19-11-2020
Så, i går udkom et meget omdiskuteret studie om hvorvidt brugen af masker, kan begrænse spredning af virus.
Såvidt jeg forstår, er konklusionen at masker ikke har nogen særlig effekt.
Det har man vidst i meget lang tid og det har også været den gængse holdning blandt de professionelle i branchen. Så der er ikke noget nyt.
Masker kan have en effekt i hospitalsmiljøer, hvis de bruges korrekt af professionelle, ofte i et sterilt miljø, god udluftning, korrekt udsmidning og sikkert flere andre faktorer.
Der kan muligvis være en ganske lille effekt blandt almindelige mennesker, hvis brugt rigtigt, men jeg synes ikke den er værd at tage med, fordi de negative konsekvenser er for store. Og jeg vil hævde at 99,999 % af den almindelige befolkning, bruger maskerne ukorrekt
At trække vejret frit er det mest fundamentale behov for et levende væsen.
Hvis man læser lidt om Yoga, meditation og andet i samme kategori, forstår man at betydningen af det frie åndedræt, ikke kan overdrives. Ikke alene er det en forudsætning for at holde os i live, men forkert vejrtrækning kan gøre os syge, både fysisk og psykisk.
Blokering af åndedrættet bliver brugt til tortur for et fremtvinge tilståelser fra en fjende.
Og lærer man at trække vejret korrekt har det omgående en positiv virkning. Det sænker blodtryk, reducerer stressniveau, kan virke udrensende og afslappende, forbedrer kropsholdning, styrker immunforsvar og mange andre ting.
At tildække ansigtet med en maske, fjerner også et af de vigtigste kommunikationsmuligheder vi har som mennesker, nemlig vores ansigtsudtryk. Det er sådan vi læser vores medmennesker.
Desuden kan det være svært at høre hvad folk siger, og selvfølgelig umuligt at mundaflæse.
Efter min mening, har det der foregår i verden, intet at gøre med virussen Sars-Cov2 og sygdommen Covid-19.
Covid-19 er blevet en religion og en politisk ideologi. De to går jo næsten altid hånd i hånd.
Politikerne har sovset sig ind i en masse drastiske, pseudo-videnskabelige, eller direkte uvidenskabelige tiltag. At stoppe op og indrømme at de har lavet fejl, og har gjort ubodelig skade, er ikke en mulighed. Virussen bliver også brugt til power grabbing, for det kan man jo ligeså godt når nu muligheden er der. Store dele af deres stemmekvæg elsker handlekraft. Og politikerne vælter sig rundt i magtens rus, som svin i en mudderpøl.
Mink sagen er respektløs på alle måder, men måske er det held i uheld. Den er grundlovsstridig og har allerede haft konsekvenser for en minister. Men folk har lugtet blod, og ser det som en mulighed for at skaffe sig af med Mette F’s egenrådige og hemmelighedsfulde ledelse. Der er en ophobet vrede og frustration hos mange, og jeg håber så inderligt at det lykkes at komme af med hende. Hun fik i foråret et mandat, fordi man troede at verden ville gå under og hun har misbrugt det på det groveste. Jeg har brug for en frisk start og en politisk ledelse der udviser respekt og nogen jeg har tillid til.
Nå, det var bare lige nogle ting jeg gerne ville læsse af denne smukke torsdag efterårsmorgen.
15-11-2020
En glimrende og informativ video om Covid kulten. Thomas E. Woods giver et fint indblik i hvordan politikerne manipulerer befolkningerne til at tro at deres underlige tiltag virker. Men sandheden er en anden. Se videoen – den er interessant, lærerig og underholdende og varer under 20 minutter.
Og det stemmer også overens med Overlæge Ulrik Gerdes kommentarr på Linkedin, der svarer en borger, der tror at indsatsen har en effekt.
“dejligt at restriktioner formodentlig har virket. burde gøre det samme på vestegnen”
Ulrik Gerdes svar:
Måske, men PP begyndte at falde i de nordjyske kommuner FØR restriktionerne blev iværksat…
Og det harmonerer helt fint med Overlæge Kim Varmings tweet fra i dag:
“Kære folketing. Stop regeringens hysteri omkring Covid-19. I Danmark er det en virus, der opfører sig nogenlunde som en Influenza-virus. Ophæv derfor al særlovgivning, og giv os fri til at leve et helt normalt liv.”
– Kim Varming
13-11-2020
Det er dejligt at se danskerne vågner. Det varmer mit hjerte.
Mange er trætte af at blive holdt for nar, at blive løjet for, at blive holdt i unødvendig angst, at blive tiltalt som var vi må børn, de mange upræcise tests af helt symptomfri mennesker, der kun tjener til at skabe angst, fordi folk tror man er syg når man testes positiv, hvilket man ikke er. Latterlige masker der ikke har nogen effekt på virus, det ved enhver der sætter sig ind i det.
Og jeg kunne blive ved …
Men nu rejser folk sig og kæmper mod den fuldstændig vanvittige epidemilov. Og det ser ud til at det har skabt resultater, for de øvrige partier og selv medierne er ved at vågne. Det er vigtig at få den stoppet. Når det er sket, handler det om at få afsat Mette Mink og Magnus Løgnicke. Så er vi ved at være på rette spor.
12-11-2020
Mølbak stopper
Han gider ikke være Mette Mink’s marionet mere
11-11-2020
Jeg trænger til at få luft. Så jeg vil skrive for at få min frustration og vrede ud. Det hjælper lidt.
Jeg har jo ikke lagt skjul på at jeg ikke billiger den nuværende regerings håndtering af Sars-Cov2/Covid19 situationen.
Det er uhyggeligt at regeringen udviser denne egenrådighed, lukkethed og arrogance, overfor de øvrige partier og ikke mindst for befolkningen, som bliver holdt i unødig angst og uvidenhed.
Er du i tvivl om hvad jeg mener, så læs min blog her:
http://erduder.dk/jeg-er-vred/
Den efterlader ingen i tvivl om, at jeg er meget vred. Det er over to uger siden jeg skrev det og jeg kan stadig stå ved hver eneste komma. Som i mange tilfælde er sat forkert, det er jeg klar over.
Men der er trods alt, små lyspunkter i Danmark, og andre steder i verden.
Jeg glæder mig over at mange mennesker nu demonstrerer mod lovudkastet til en ny epidemi lov, der, hvis den vedtages, giver sundhedsministeren beføjelser, der er enhver diktators ønskedrøm. Mulighed for tvangsindlæggelser, tvangsvaccinationer og mange andre “lækkerier”, som man forsøger at luske ind ad bagdøren. Desværre er det ikke noget der bliver dækket af medierne, der tilsyneladende er enige, eller presset til tavshed?
Men flere og flere vågner, og er gået på gaderne med potter og pander og laver en frygtelig larm, for at signalere til dem der stadig sover, at noget helt galt er ved at ske. Det er skønt at se og de har også hørt støjen på Christiansborg.
Helt basale frihedsrettigheder er ved at blive afskaffet, på grund af en virus der har samme dødelighed og smitsomhed, som en almindelig influenza.
Heldigvis siger også flere og flere læger og forskere, stop.
Om det hele drives af en primitiv trang til magt, eller om der er en anden skjult dagsorden, kan jeg ikke gennemskue og jeg vil ikke spekulere for meget i det. Men der er noget helt galt.
Et andet lyspunkt, har sit udspring i en meget mørk og tragisk situation, nemlig den helt katastrofale håndtering af minkfarmene i Nordjylland.
Jeg vil ikke skrive om det, men hele forløbet er så bizart at man skulle tro det var opdigtet.
Men det er et meget godt eksempel på hvordan regeringen finder og tilpasser forklaringer for at retfærdiggøre sine handlinger, efterhånden som det skrider frem. Det er denne fremgangsmåde der præger CV19 historien helt fra begyndelsen. Og igen en helt ekstrem lukkethed og egenrådighed.
Men nu viser det sig at regeringens handlinger var ulovlige og de er kommet i alvorlig modvind.
Det er jo gode nyheder og som et ekstra lyspunkt, har partiet Nye Borgerlige, angiveligt besluttet at fremsætte et mistillidsvotum.
Det er noget af det bedste jeg har hørt i lang tid. Det skal blive spændende om de kan samle flertal. Jeg håber regeringen bliver tvunget til at træde tilbage, så en mere åben og mere respektfuld regering kan komme til.
Jeg forstår det er nødvendigt at tage forholdsregler for holde smittespredningshastigheden på et rimeligt niveau, men fjern venligst tåbelige tiltag baseret på mavefornemmelser og symbolpolitik. Obligatorisk brug af masker er et godt eksempel. De har ingen eller kun minimal effekt i forhold til virusspredning, og kun hvis maskerne bruges helt korrekt. Hvilket INGEN gør.
Det har jeg ikke respekt for.
Det gamle citat af Lord Acton er mere relevant end nogensinde.
“Power tends to corrupt, and absolute power corrupts absolutely.
10-11-2020
Nu beklager regeringen “uklar kommunikation”.
Betragt os nu ikke som idioter.
Det her handler om langt mere end “kommunikation”.
Det er historien om en regering, der magtfuldkomment fandt det naturligt at “glemme” at få et lovgrundlag på plads, inden man greb ind i menneskers liv.
– Henrik Qvortrup
8-11-2020
Fin udsigt i cafe naturen. Jeg spiste min medbragte mad og der er ingen krav om masker der ikke virker og andre latterlige tiltag. Bare fred og stilhed. Det kan varmt anbefales.Fin udsigt i cafe naturen. Jeg spiste min medbragte mad og der er ingen krav om masker der ikke virker og andre latterlige tiltag. Bare fred og stilhed. Det kan varmt anbefales.
7-11-2021
Er det bare mig eller er der ved at komme momentum i kritikken af den store leder M. Frederiksen?
5-11-2020
Ja jeg får jo lyst til at kramme Peter Geisling
Dejligt når læger og andre sundhedsfaglige sætter tingene i perspektiv.
I klippet siger han at ca 25 mennesker er døde med Corona relaterede sygdomme den sidste månedstid.
I samme periode er der døde 4500 danskere af alt muligt andet.
Partierne påstår at danskernes sundhed er det primære, men han minder om at der dør 13.500 mennesker af rygning om året og det har de ikke lyst til at tale om.
3-4000 dør af druk hvert år og som følge af det, er der 120.000 børn der vokser op med forældre der drikker for meget. Det har de heller ikke lyst til at diskutere.
Psykiatrien sakker længere og længere bagud og der findes ingen overordnet plan for det danske sundhedsvæsen.
Det er problemstillinger der er langt langt større end Corona.
Tak Peter
Venlig hilsen Jes
Se klippet
4-11-2020
Vi er faret vild, men vi skyder en god fart
– Peter Plys
31-10-2020
“Jeg synes som sagt din tone i teksten er helt usmagelig grim.”
“Beklager, men jeg er stadig rystet”
Sådan skrev en af mine venner. Eller måske tidligere venner? Hvem ved?
Det skete efter jeg havde skrevet min meget lange og meget vrede historie om Mette Frederiksen.
Måske har Mette Frederiksens absurde Corona tiltag og min reaktion på disse, kostet et venskab? Måske har min ven bare brug for at vænne sig til tanken om at jeg også kan være sådan.
Men jeg ved det ikke, så det må tiden vise.
Jeg har læst min egen historie mange gange.
Den er grænseoverskridende og jeg kan have svært ved at tro at det er mig der har skrevet den. Måske har jeg også brug for at vænne mig til at jeg har den side. At jeg kan skrive sådan og være modig nok til at lægge den ud så hele verden kan se det.
Men jeg er glad for jeg har gjort det.
Jeg har mediteret en hel del og været inde og mærke om det er ok. Og jeg fik grønt lys.
I øjeblikket hører jeg en bog der inspirerer mig meget. Den hedder Yoga and the Dark Night of the Soul. Skrevet af Simon Haas. Den handler om at bruge fortvivlelse og personlig krise, som fundament for udvikling. Jeg hører den igen og igen.
Og han taler netop om mange af disse ting. At turde følge det man føler er rigtigt. At lægge energien i handlingen og processen og lade være med at søge et specifikt resultat. Men i stedet være åben for det der sker.
Han taler om at det mest smertefulde i virkeligheden er modstanden og reaktionen på det der sker og hvis man kan acceptere det, vil smerten reduceres kraftigt.
Måske er det også derfor så mange ukritisk accepterer MF’s tiltag og i blind autoritetstro underkaster sig. Det er uudholdeligt at kæmpe imod og det er smertefuldt at tro at deres leder bedrager dem. Det er vel en form for Stockholm syndrom.
Så jeg overvejer også om jeg bare skal underkaste mig og acceptere løgnen. Er det virkelig værd at miste kontakten til mennesker man holder af?
Selvfølgelig vil jeg ikke acceptere Mette Frederiksens adfærd og hendes beslutninger. Så jeg vil fortsætte med at informere om hvordan vi bliver manipuleret, narret og hold i angst, for en virus der ikke er farligere end en influenza.
Og jeg tror det er muligt at leve fredsommeligt sammen, selvom vi har forskellige meninger.
30-10-2020
Say only those things that make you strong. Do only those things that you could speak of with honor.
– Dr. Jordan Peterson
29-10-2020
De sidste 3-4 døgn har været lidt specielle for mig.
Jeg har oplevet noget jeg ikke har prøvet før. Jeg taler om en historie jeg skrev og færdiggjorde i søndags, d. 25.10. og postede på FB kl. 16.22, samme dag.
Onsdag d. 28.10. kl. 11.53, havde den rundet 1000 likes på Facebook.
I skrivende stund, torsdag 29.10. kl. 6.24, har den 1137 likes og 938 delinger.
Den stiger stadig, men ikke så hurtigt som i begyndelsen.
I en tilstand af intens vrede over regeringens vanvittige Corona tiltag, skrev jeg historien. Det foregik fra kl. 4 søndag morgen til ud på eftermiddagen. Så var den færdig og blev postet på FB. Den er lang og meget personlig og det er grænseoverskridende at skrive på den måde. Men det skulle åbenbart skrives og deles.
Jeg oplevede vist det man kalder Flow tilstand, og det er et skønt sted at være.
Langt hovedparten af reaktionerne er positive, men ikke alle er enige i mine påstande.
En af de hårdeste kritikere var tidligere 3F fagforenings boss, Poul Erik Skov Christensen. Kritikken var ikke ikke specielt konstruktiv, men mere et personangreb der skulle bringe mig i miskredit. Jeg forstår godt at han, som glødende socialdemokrat, blev sur, for min historie er en sønderlemmende kritik af Mette Frederiksen.
Jeg er af den opfattelse at håndteringen af den berømte virus er forkert og at den bliver brugt som løftestang for en anden dagsorden. Hvis målet er at kontrollere virussen, kan det gøres med mindre destruktive indgreb, og en anden, mere realistisk strategi, baseret på videnskabelig evidens.
Tak for de mange venlige tilbagemeldinger i kommentarerne.
Venlig hilsen
25-10-2020
Jeg er vred og har skrevet et åbent brev til Mette Frederiksen. Mit mål er at få hende afsat som statsminister. Jeg har taget fløjlshandskerne af og giver den fuld gas. Jeg har fået nok.
Kære Mette Frederiksen
Jeg skriver for at fortælle dig at jeg ikke støtter din håndtering af Covid-19.
Tilbage i februar, havde jeg forståelse for at du måtte træffe beslutninger om en potentielt alvorlig sygdom, men på et spinkelt grundlag af viden. Det var ok og jeg bakkede op. Men ret kort tid derefter, var der tilstrækkelig data til at konkludere at virussen slet ikke var så farlig som først antaget. Med mindre man tilhører helt specifikke grupper af sårbare individer.
Men du så muligheden for at udnytte situationen til at gennemføre et nyt politisk projekt. Til at skaffe dig mere magt. Til at opnå større popularitet hos folk og til at sikre genvalg.
Når mennesker er bange vil vi gøre alt, finde os i alt, hvis det øger vores muligheder for at overleve. Og mennesker, der af natur er flokdyr, støtter deres leder.
I starten var planen at vi skulle sørge for at hospitalerne ikke blev overbelastede. Det gav mening. Men så opdagede du at det var alt for nemt, og at du ikke kunne skræmme folk med den historie ret længe.
Så ændrede du strategi og begyndte at fokusere på antallet af dødsfald. Det virkede bedre. Folk fulgte med på graferne som var det et computerspil. Men langsomt kom det frem at langt de fleste ikke døde på grund af Covid-19, men var alvorligt syge af mange andre lidelser og havde en meget høj gennemsnitsalder. “Af” blev ændret til “med”.
I øvrigt var dødstallene meget lave, i forhold til hvor mange der dør af alt muligt andet. Men det interesserer ingen sig det mindste for.
Som enhver anden virus, toppede Covid-19 i løbet af foråret og tidlige sommer, og antallet af indlagte og døde, faldt markant. Nu var gode råd dyre. Hvad skulle du nu gøre for at fastholde angsten.
Løsningen var at fokusere på smittetallet. Du sørgede derfor for at antallet af tests blev forøget markant. En test der ikke er egnet til at teste asymptomatiske personer og som kan manipuleres ved at lade testudstyret køre et højt antal cykler (cyklusser), så selv en rest af en gammel forkølelse, potentielt kan teste positiv.
Men det opfyldte formålet. At holde folk fast i angsten.
Så smittetallet blev det nye værktøj og det lykkedes dig endda at bilde folk ind at et stigende antal tests, med et deraf følgende højere antal smittede, var bekymrende. Enhver tænkende person kan sige sig selv, at det eneste interessante tal er det procentuelle og selv det kan svinge kraftigt, afhængig af hvor og hvem man tester. Især når så få er smittede.
Smitteprocenten er, stadig, meget lav, men det forbigår du behændigt.
Men det fungerede. Folk blev bange og det var det vigtigste.
Så begyndte du at tale om 2. bølge. Den er helt forudsigelig, fordi den slags sygdomme, altid stiger i den kolde årstid.
Efterårets respons på en forventelig smittestigning, har efter mange sundhedsfagligt kvalificerede personers mening, været helt ude af proportioner. Og stigningen i smitten er irrelevant, da den er naturlig for årstiden og heller ikke har medført nævneværdige stigninger i indlæggelser og dødsfald. Og, på ingen måde, overbelaster sundhedssystemet.
Stigningen har intet at gøre med folks adfærd.
Men du har benyttet lejligheden til at indføre nye grove og meningsløse indgreb i folks frihed og fjerne flere demokratiske rettigheder.
Og du skyder skylden på befolkningens uansvarlige opførsel.
Som flagellanterne i middelalderen der piskede sig selv til blods, går folk nu rundt og skammer sig og bebrejder hinanden.
Divide and Conquer. Del og hersk. Det kan ikke være nemmere.
Der gik ikke mange uger efter den famøse lockdown i marts, før det stod klart for mig at dette ikke handlede om en virus. Det handlede, og handler stadig om, magt.
Men den seneste tids, yderligere og igen, helt urimelige, forvirrende og udokumenterede tiltag og ikke mindst dit udkast til ny og helt uacceptabel epidemilov, der er en totalitær diktaturstat værdig, har gjort at min vrede nu når nye højder. Det er stærke ord, men jeg mener det.
Men du skal vide at vreden ikke kommer til at ødelægge mit liv, mit humør, mit helbred. Nej slet ikke. Jeg kan godt rumme den. Den kan godt finde en plads i mit sind. I min bevidsthed.
Følelser er stærke energier og kan være destruktive. Men kan, brugt rigtigt, være en fantastisk drivkraft.
Vrede er den stærkeste, og det er min plan at omdanne denne energi til aktivitet.
Og hovedformålet med denne aktivitet er, helt klart og målrettet, at få dig afsat som statsminister.
Og gerne se dig stillet til ansvar for dine handlinger, og gerne sammen med størstedelen af verdens øvrige politikere. De indgreb der er foretaget er alvorlige og skadelige og helt ude af proportioner.
Du har ignoreret det sundhedsfaglige, til fordel for et politisk projekt.
Og har sandsynligvis skadet langt mere end virussen. Tiltagene har måske endda slået flere mennesker ihjel, end Covid-19.
Men hvad synes du jeg skulle have gjort, spørger du måske? Vil du bare lade stå til og lade folk dø?
Nej det vil jeg ikke. Jeg ville have lyttet til eksperterne og lade dem bestemme. Og jeg ville have gjort som Sverige. Beskytte de sårbare, lave justeringer som folk kan leve med i lang tid og som ikke slår forretninger ihjel. Og ikke lave tiltag der ikke har nogen videnskabeligt dokumenteret effekt, som f.eks. at tvinge folk om at gå med latterlige masker. Jeg ville undgå symbolpolitik.
Men Sverige har jo også mange flere døde, vil du sikkert sige, for det er det gode argument der skal ramme min skyldfølelse og presse mig til underkastelse. En gammel kendt, og meget benyttet metode.
Ja, Sverige har flere døde, især fordi de ikke var gode nok til at beskytte borgere på plejehjem, meget tidligt i forløbet. De har erkendt fejlen og undskyldt. Problemet blev blandt andet, forstærket af at Sverige generelt har store plejehjem med mange beboere. Og de havde svært ved at kommunikere budskabet ud til personalet.
Men Sverige valgte en strategi der var holdbar på lang sigt og som ser samfundet som en helhed. Jeg er begejstret når jeg hører Anders Tegnell sige at deres strategi ikke kun fokuserer på Covid-19, men tager højde for at der også er mange andre behov der skal tilgodeses.
Lockdowns har minimal effekt på viruspredning, men skaber mange økonomiske, psykiske og sociale problemer, måske med selvmord til følge. Der er stadig mennesker der har brug for at få undersøgt bekymrende symptomer, der ikke handler om Covid-19. De har også krav på behandling og omsorg.
Svenskernes strategi er realistisk, moden og helhedsorienteret og baseret på evidens. Og de taler til folk som det er voksne mennesker. Og folk forstår det og accepterer det.
Det er ikke som dig, der tager din sorte jakke på, sætter håret op og lægger ansigtet i bedemandsfolderne. Du taler til folk som om det er små børn.
Jeg har kun set dig en gang og det var rigeligt. Jeg opfatter din selviscenesættende og teatralske optræden som en fornærmelse.
Naturligvis ved jeg godt at jeg alene ikke kan gøre ret meget. Og jeg har ikke tænkt mig at gå ind i politik, eller at rende rundt i gaderne og uddele flyers eller hvad man ellers kan tænke sig.
Nej, men jeg vil støtte de mange gode kræfter der har samme mening som jeg. De er mange, selvom der gøres en ihærdig og tilsyneladende koordineret, indsats for at censurere dem.
Jeg vil skrive og jeg vil lave billeder og jeg vil være åben og ærlig overfor dem der lytter. Jeg vil ikke gemme mig. Jeg vil ikke være politisk korrekt.
Og der vil ske noget snart. På et tidspunkt bliver presset mod dig, for stort. Processen er i fuld gang.
Flere og flere bliver bevidste om bedraget. Vi har gennemskuet løgnen.
Har du lagt mærke til at ordene “sølvpapirhat” og “konspirationsteoretiker” ikke bliver brugt så ofte mere? Ordene kunne tidligere bruges til at lukke munden på folk der havde andre meninger, men det er slut.
Det bliver tydeligere at mange støtter andre løsninger. Og der er andre løsninger.
Vi har gennemskuet at det ikke handler en virus. Der er noget andet på spil. Der er et andet motiv og virussen bruges som løftestang.
Måske bliver folk forberedt til en massevaccination? Hvorfor skal man vaccineres mod en sygdom der har en overlevelsesprocent på 99,98?
Det simpleste svar på din irrationelle adfærd, er måske det mest nærliggende og her er mit bud.
Jeg tror du, som mange politikere, er drevet af trangen til mere magt og indflydelse. Det er dit fix. Som en narkoman der vil gøre alt for at skaffe heroin, eller alkoholikeren der ikke tænker på andet end sprut.
Dit kick er magten og følelsen af at drive folk rundt i manegen og have kontrollen. Det styrker dit ego og giver dig en euforisk følelse.
Læs George Orwell. Han vil give mig ret.
Der er ingen “dybere” mening. Magten er nok i sig selv.
Derfor påvirker det dig heller ikke, at dine tilfældige antivirus tiltag er mere skadelige end virussen.
Som alkoholikeren, der er villig til at lyve for din ægtefælle, miste kontakten til sine børn, ødelægge helbred og økonomi for den næste flaske, er du drevet at din søgen efter den næste beruselse.
Min tillid til dig er for længst forsvundet. Du er sovset ind i selvmodsigelser og løgne.
Lockdowns virker ikke, men pludselig virker de. Skolebørn skal ikke sendes hjem, men pludselig skal skoler lukkes. Masker virker ikke, men pludselig virker de. Emails bliver på magisk vis, slettet. Langt hovedparten dør med og ikke af Corona, men pludselig bliver det også ændret med en fejende udtalelse, som ikke understøttes af fakta fra andre steder i verden.
Heldigvis for dig, er kritisk journalistik ikke eksisterende i denne tid, men den kommer så fra andre kanaler.
Jeg har ingen respekt for dig og dine marionetter.
Det er tydeligt at det sundhedsfaglige ikke har nogen betydning og folk omkring dig er valgt efter om du kan presse dem til at sige det der understøtter din politik. Som belønning kan de beholde deres job, håbe på en forfremmelse eller en lukrativ bestyrelsespost.
Du har gjort mennesker unødvendigt bange, du har skabt ensomhed og depressioner, du har skabt afstand og splid, du har skabt økonomisk ruin. Mennesker har mistet livet fordi de ikke har fået behandling.
Jeg er vred, men vreden vil ikke ødelægge min kærlighed til dem der betyder noget for mig. Tværtimod. Den vil blive mere intens. Den vil ikke ødelægge mit forhold til andre mennesker, kun styrke det.
Jeg vil være mere kreativ. Jeg vil være mere målrettet. Jeg vil passe bedre på mig selv. Jeg vil lytte mere til mig selv. Jeg vil blive mere opmærksom på hvad der er vigtigt for mig. Jeg vil i endnu højere grad have tiltro til min intuition. Min spirituelle søgen vil blive dybere. Jeg vil bruge mere tid i naturen og hente energi derfra. Jeg vil kramme mit barnebarn tættere og endnu mere intenst.
Jeg er ikke bange, for jeg har gennemskuet løgnen.
Min vrede er målrettet dig – og kun dig. Som en intens laserstråle er fokus på dig og at få dig fjernet, så mennesker kan leve i frihed, uden angst.
Venlig hilsen
Jes