Meditation i kirken

Gårsdagen, lørdag, var en lidt rastløs dag for mig, måske fordi der er optræk til forandring, og kan jeg godt afsløre, har natten til søndag bragt mig tættere på en stor beslutning, ja faktisk er den taget, og skal nu blot eksekveres på bedste måde.

Men mere om det senere.

Jeg fik den ide at afprøve min meditation i en kirke. Jeg ved ikke hvorfor, men blot for at mærke om der skete noget andet.

Og igen, ifølge Doc Hawkins, har de fleste katedraler, templer, og tilsvarende, ret høje frekvenser, måske på trods af at de ikke altid er brugt i den oprindelige og bedste intention.

Så har meningen været god nok, og kan man antage, er der tænkt flere gode tanker, end negative tanker, der er gjort mere godt, end skadeligt, og det er ikke Buddhas, Jesus eller Krishnas skyld at deres ideer er blevet forvrænget og misbrugt.

Og man må aldrig glemme, at selv de ædleste mennesker med de smukkeste intentioner, kan falde fra tinderne, hvis de bliver grebet af magtens sødme.

Og da jeg bor 441 meter fra Roskilde Domkirke, var det let at afprøve det i praksis.

Kirken var midlertidigt lukket, men åbnede kl. 13.30, og jeg drog afsted, med et print af mine affirmationer og min gamle mala om halsen.

Malaen stammer helt tilbage fra de glade buddhadage, som jeg husker med glæde og smil. Og jeg er glad for at den stadig er funktionel, og nu er kommet i sving igen.

Formedelst kr. 70,- gik jeg ind i den store bygning. Egentlig bryder jeg mig ikke så meget om stedet, for der er så mange døde konger og dronninger og andre, der var noget ved musikken, men hvis man holder sig i midten af rummet, er det næsten som en rigtig kirke. Jeg satte mig tæt på alteret, der er et meget smukt træskærerarbejde i guld, og fandt en stol og gik i gang. Der er en speciel stemning i rummet og der er ganske mange turister, der taler lavmælt, og det skaber en interessant baggrunds tone, eller drone eller summen, som slet ikke er generende, men næsten beroligende.

Jeg sad forskellige steder i rummet, også i et mindre lokale med en døbefont og et smukt gyldent moderne billede i gylden mosaik, og på bænke. Jeg vil ikke hævde, at meditationen føltes anderledes, eller at det var en skelsættende oplevelse, og det var jo også blot et lille eksperiment.

Men jeg kan lide tanken om åbenheden og villigheden til at bevæge sig ind i nye rum, ikke at være alt for fastlåst i metoder, trosretninger, dogmer og systemer.