Mirakler og en kollage
Mirakler – er der sket mirakler siden jeg skrev i går? Det spurgte jeg mig selv da jeg, denne tidlige, stille og mørke lørdag morgen, ville starte min historieskrivning,
Jeg har solgt et par billeder og det betragter jeg stadig som et mirakel, så svaret er ja.
Ønsker man flere mirakler og at opnå nye mål, anbefalede Neville Goddard, eller bare Neville som han ønskede at blive omtalt, som flere andre, at man programmerer sig selv.
At man selv tager beslutninger, sætter sine egne mål – ellers vil andre bare gøre det.
Neville havde en helt specifik og ret simpel metode.
Målsætningerne skal man lægge ind i underbevidstheden så de bliver integreret og man begynder at reagere og handle ubevidst for at bevæge sig i den rigtige retning.
Det er sådan jeg forstår det. Og det er den RIGTIGE måde at forstå det 😀
Nevilles teknik var denne: Når man ligger i sin seng, søvnig og klar til at sove, skal man leve sig ind i det man ønsker at opnå. Man skal forsøge at føle, se og høre, at man er i situationen. Og efter bedste evne holde denne tilstand, mens man stille glider ind i søvnen.
Vælg et specifikt mål, lav øvelsen i en periode. Neville anbefalede vist ingen fast tidsperiode til øvelsen, men hævdede at man skal gentage til den føles naturlig og integreret.
For et par dage siden besluttede jeg at prøve teknikken. Jeg var klar til at sove, det er man jo ofte, og forsøgte at gå ind i tilstanden. Jeg ville forestille mig at jeg er historiefortæller, kunstner, maler, tegner, fotograf og alt det der.
Pludselig gik det op for mig: “Jes for pokker, det er jo det du gør nu – i vågen tilstand – du lever dig jo ind i det nu. Du har valgt at give dig selv fri, uden at være i a-kassen eller have andre indtægter, for at forsøge at leve som det”. Det var en sjov erkendelse – jeg havde ikke fattet at jeg allerede var der.
Men der er jo det problem, og det er et ret stort problem, at jeg lever det, ja, men jeg lever ikke AF det 😀 Altså, jeg tjener ingen penge på det. Om kort tid skal jeg betale husleje og andre udgifter, og det bliver med opsparede midler – der går ikke penge ind på kontoen.
Så den aften i min seng, måtte jeg hurtigt lave en ny målsætning. Hvordan tjener jeg penge, så jeg kan blive i den tilstand jeg er så glad for.
Det morsomme er at jeg uden at tænke over det, havde benyttet næste trin i Nevilles programmeringsmetode. Han kaldte det “Live in the end”. Det betyder at man skal forestille sig at målet allerede er nået, og føle og tænke som om det allerede er blevet sådan.
Så min udfordring er åbenbart ikke at være det jeg ønsker at være, for det er jeg allerede, men udfordringen er at skaffe en indtægt. Så det er målet. Neville hævdede også at man ikke skal interessere sig så meget for hvordan man når derhen, men være åben for at løsningerne kan komme fra de mest uventede kanaler. Ikke at man skal være passiv, slet ikke, men man skal være åben, kreativ, fleksibel og ikke forudintaget. Løsninger kan komme på overraskende måder, men også fra de helt traditionelle og forudsigelige, som f.eks. at skrive en jobansøgning 😀
Nu må det være nok om Neville for i dag.
Dagens hønsebillede er min første kollage. Jeg har længe været ret fascineret af den metode, og den vil jeg også udforske. Jeg begyndte at samle etiketter fra æggebakker og jeg gemte en etiket fra en billig hindbærroulade jeg kom til at købe, og spise, for længe siden.
Den røde hageflap er et skilt mit barnebarn fandt da vi var i Ikea og hun samlede det op og gav til mig. Jeg blander gerne forskellige medier og benyttede derfor lejligheden til at teste en ny smuk farve jeg har købt, til det grønne græs i bunden. Den hedder Green Gold. Den er heftig og intens på en fredelig og smuk måde 🙂
Crede et Vicisti – Tro og Vind