Tilgivelse Tilgivet?
Hvad har Louise Hay, David R. Hawkins og Calle Montsegur (Seeren fra Andalusien) til fælles?
Og hvad er tilgivelse egentlig?
Jo, jeg vil mene at fællesnævnerne for de 3 nævnte personer er at de alle er af den overbevisning at der bag et svigtende helbred, kan ligge blokerede følelsesmæssige tilstande, uforløste traumer, negative tankemønstre og overbevisninger, gamle konflikter etc.
Jeg har ikke så meget erfaring med det, men jeg erklærer mig helt enig. Men bemærk at jeg skriver “KAN ligge”.
Jeg har lige læst Hawkins bog “Healing and Recovery” og det var ikke småskavanker han kæmpede med. Men ved at give slip på negative indtryk i sindet, forlod de mange lidelser hans krop en efter en.
Da han var i slutningen af 30’erne, fik han en sygdom, der nær havde slået ham ihjel. Han var ateist, men i sidste øjeblik fik han ideen, at såfremt der evt. er en gud et sted, ville han rigtig gerne have hjælp nu. Så gled han over i bevidstløshed, men da han vågnede, var han i bedring, og han overlevede.
Det kan minde lidt om Lars Muhls historie i Seeren, der efter lang tids sygdom får kontakt med Calle Montsegur, der ændrer hans tilstand næsten øjeblikkeligt.
Hawkins hævder, at man skal undlade at give eller få diagnoser. En diagnose er en programmering, en definition. Måske har han fat i noget. Han var uddannet læge.
Måske behøver det ikke kun være et negativt indtryk, der ødelægger energiflowet. Måske er det også uhensigtsmæssigt at fastholde, klamre sig til, clinging, som buddhismen kalder det, til positive indtryk. En fastholden er i sig selv en blokering.
Men hvordan tilgiver man? Jeg kan sagtens sige “Jeg tilgiver jer alle sammen for ALT” – men har jeg givet slip på dybere emotionelle niveauer? Har jeg virkelig givet slip?
Ifølge Hawkins kan det også være programmeringer, eksempelvis fra familiemønstre, eller kollektive påvirkninger fra medier, politiske påvirkninger og forskellige kombinationer af disse.
Fortsættes …