Forudsigelighed

Jeg er gået i træningslejr. Bootcamp.

Jeg har indset at det er nødvendigt at lære det grundlæggende indenfor tegneteknikkens ædle kunst. Heldigvis findes der adskillige metoder der kan hjælpe mig på vej.

I første omgang har jeg kastet mig over “Loomis metoden”, men der er også O’Reilly og Asaro metoden, og sikkert også mange flere.

Andrew Loomis var en fremragende professionel illustrator der opnåede stor succes i den kommercielle verden. Han døde kun 66 år gammel i 1959, men skrev heldigvis flere fantastiske instruktionsbøger hvori han delte sin viden. Og han udviklede systematiske metoder der gjorde det nemmere at forstå anatomi og perspektiv, som vi, der ønsker at blive klogere og bedre, kan have glæde af i dag.

Jeg er startet med det menneskelige hoved og ansigt og begynder langsomt at forstå Loomis metoden. Og så gælder det om at gentage det til det bliver integreret og naturligt.

Som tidligere golftræner, ved jeg at det er det der skal til, men jeg er også klar over at der er noget der hedder talent. Men selv med et begrænset talent kan man blive bedre og glæden ved forbedring, og at blive klogere, er til stede på alle niveauer.

Hvis man antager at man kan forbedre sin evne til at tænke, ved at benytte en tilsvarende systematisk og lærbar metode. Findes ordet “lærbar”?

Hvilken person vil jeg så helst kopiere? Det er tankevækkende.

Tilbage til tegningen.

Nu er jeg stødt ind i et problem. Den mørke tid er over os. Jeg mangler lys når jeg skal tegne. Jeg har derfor besluttet at investere i en kraftig lyskilde. Så jeg skal shoppe i eftermiddag, hvis alt forløber planmæssigt.

Den menneskelige anatomi følger en præcis formel. Kun små nuancer adskiller.

Det samme gælder menneskets tankemønstre. Det er meget forudsigeligt.

Jeg vil derfor slutte med at citere mig selv fra et indlæg jeg skrev for få uger siden:

“Angiveligt er der udskrevet valg. Who cares? Jeg følger ikke med, jeg ser ikke tv, og slet ikke Mette F’s velorkestrerede manipulerende selviscenesættelse.

Mange er ramt af verdenshistoriens største kollektive Stockholm syndrom, og går med stor sandsynlighed hen og stemmer som de plejer, trods et utal af skandaler, ulovligheder, coverups, løgnehistorier og fejldispositioner.

Thank You Sir, May I Have Another?”

Læs hele blogposten her, hvis det har interesse: https://erduder.dk/gensidig-bestraling-og-egenkontrast/

Crede et Vicisti – Tro og Vind