G. K. Chesterton og grønne fingre

Kan man grundmale urtepotter med gesso? Det kan man, jeg har gjort det. Om det holder, når jeg maler ovenpå, er en anden sag, men det finder jeg ud af.

På en af mine ture i byen, forleden dag, opdagede jeg tilfældigt, da jeg lagde vejen forbi den lokale Bog og Idé, at de havde nogle fine små sæt med en lille urtepotte, tørret jord og en lille pose blomsterfrø. Jeg købte 3 stk. mest fordi jeg ville se hvad mit barnebarn ville synes om dem. 2. stk. solsikkefrø og 1 stk. forglemmigej. Da min pige besøgte mig i torsdags, prøvede vi at vande jorden, lægge frøene i urtepotten, og nu venter jeg, (u)tålmodigt, og hun fik de resterende sæt med, så hun kan prøve hjemme hos sig selv, hvis hun har lyst til det.

Når jeg ser en solsikke, tænker jeg altid på Vincent Van Gogh, den plagede hollandske kunstner, der malede billeder af solsikker, der skulle dekorere det værelse han havde klargjort til sin kollega Paul Gauguin, i det gule hus han havde lejet i Arles, med det formål at lave et kunstnerkollektiv. Det gik helt galt.

De små hyggepotter fra boghandlen gav mig lyst til at anskaffe nogle større urtepotter, og det projekt startede jeg i går. Efter nogen søgen på den travle lørdag i provinsbyen, fandt jeg urtepotterne og købte et par stykker med underskåle. De var egentlig meget fine i en mørkgrå farve, men jeg synes de skal dekoreres med høns, så derfor gav jeg dem et par lag gesso, der fungerer som grunder og gør dem lysere, og mere egnet til at male på. Og det var vist også bare et påskud til at male – bare male lidt. Duften når jeg åbner bøtten med gesso er skøn.

Jeg har fået en ny litterær kæmpe ind i mit liv. G. K. Chesterton hedder han. Han var britisk og døde i 1936 kun 62 år gammel, men var produktiv og skrev om mange emner.

Jeg købte en lydbog af Chesterton, der omhandler den katolske teolog og filosof og meget andet, St. Thomas Aquinas, men blev nødt til at returnere den, da oplæseren ikke lige var noget for mig. Så jeg må anskaffe den som en almindelig papirbog.

Chesterton udgav også sin egen publikation/avis, hvis jeg forstår det rigtigt, og var meget bevidst om at dem der kontrollerer nyhederne, har magten i samfundet. Og han forudsagde, på sin vis også internettets komme, eller noget tilsvarende, da han hævdede at en dag ville nyheder blive hver mands eje og magtmonopolerne blive brudt – han vidste blot ikke hvordan.

Måske har nogen lagt mærke til, at magthaverne i dag panisk forsøger at kontrollere internettet, der oprindeligt var tænkt som et fristed for kommunikation og meninger.

Chesterton var kritisk overfor kapitalismen, fordi kapitalen kontrolleres af for få, men var absolut ikke socialist. Han udviklede en tanke om at svaret var “distributisme” som var et dårligt navn, og nogen har senere omdøbt konceptet til “lokalisme” – der er mere beskrivende. Hans tanke var, at folk i højere grad skal have ejerskab i mindre virksomheder, selv eje, og man skal støtte lokale forretninger, og de ting der produceres lokalt. Altså det stik modsatte af de totalitære tendenser der blomstrer i denne tid, med globalisme, store magtfulde systemer, eksempelvis EU, der fjernt fra borgerne laver regler og kontrollerer befolkningerne, og ignorerer dem der skal leve i det, der i stigende grad protesterer, men ikke bliver hørt, og et tilsyneladende bevidst og systematisk forsøg på at ødelægge små virksomheder.

Chesterton skrev også skønlitterære ting, eksempelvis historierne om Father Brown, en katolsk præst der som amatørdetektiv og på fredsommelig vis, løser kriminalgåder begået i de engelske lokalsamfund. Jeg fandt en hel sæson fra 1974 på YT og besluttede at se det første afsnit. Det er ganske hyggeligt, i et andet tempo, til tider lidt for teatralsk, og man skal også vænne sig til at formatet ikke er 16:9, men jeg kom igennem et mord begået på en ret usympatisk mand der fik en hammer i hovedet, kastet fra et kirketårn i den lille landsby, mens han var i færd med at drille den lokale landsbytosse, der var lige ved at få skylden for mordet. Men Father Brown reddede ham i sidste sekund, og morderen gik selv til bekendelse. I dag tager jeg afsnit nr. 2.

Da jeg gik min lørdagstur i byen, tænkte jeg på hvordan jeg kan gøre mit til at fremme  Chestertons ideer om lokalisme. Lørdagen er jo torvedag, og her er det vel oplagt at støtte de handlende, der sælger frugt, grøntsager, ost og meget andet.

Når man nu skal til at udvikle grønne fingre og dyrke blomster i vindueskarmen, skal udstyret være i orden. Så jeg kiggede efter en vandkande og fandt en udformet som en elefant. Den måtte jeg have.

Som jeg skrev i går, har jeg bestilt to bøger hos Majbritte Ulrikkeholm. Den ene hedder: “Skriv fra sjælen og tag på eventyr med de svære følelser”, den anden er “VISION – en bog om at virkeliggøre sjælens inderste drøm, om at finde hjem til det inderste lys og dele det med verden”.

Jeg har fået bekræftelse på at bøgerne er afsendt, så jeg tror Majbritte Ulrikkeholm sad klar til at ekspedere mig, og jeg tror hun ved at de bøger betyder noget for mig, og jeg har på fornemmelsen at de allerede har haft en effekt, selvom jeg ikke har modtaget dem endnu.

Men jeg glæder mig til at læse dem.

Crede et Vicisti – Tro og Vind