Skriv fra sjælen

Det er underligt at lyset allerede er kommet kl. 5 på denne lørdag. Men mest rart. Selvom mørket også har sin charme.

I dag vil jeg skrive om mine nyligt indkøbte bøger af kunstneren Majbritte Ulrikkeholm.

Jeg kendte til Majbritte, men vidste ikke meget om hende. Jeg husker at en af mine buddhistiske venner for mange år siden, lyttede meget til en sang der hedder “Om mani padme hum”, og jeg hørte den også, men var mest optaget af at jeg foretrak variationen Om mani peme hung, der angiveligt blot er sprogvariationer på sanskrit og tibetansk. Men sådan lykkedes det mig ved hjælp af en mening og en præference, at undgå at lytte til et smukt stykke musik.

Men så skete det, hverken værre eller bedre, at jeg tilfældigt, eller måske var det ikke tilfældigt, i påsken, meget apropos så en historie skrevet af Majbritte på et stort socialt medie. Historien hed: “Jeg dør af ensomhed – et opstandelses eventyr.” Jeg var ikke “venner” med Majbritte, men der var historien og min nysgerrighed var vakt, som en refleks, som om jeg havde ventet på det, og jeg klikkede og læste og delte og historien blev læst af mange, for den handlede om turde tage et stort spring, eller være tvunget til det, sige farvel til noget man elsker, turde være i det nye, selvom man føler sig ensom, men glæde sig over at det nye en dag også bliver godt, på en anden måde. Historien resonerede i mig, og jeg besluttede at undersøge, hvem Majbritte Ulrikkeholm er.

Så jeg besøgte hendes website, webshop og yt kanal, og jeg følte mig godt tilpas i hendes univers, visuelt og ikke mindst hendes sprog.

Så en lørdag for ikke så længe siden, en dag med følelsen af utålmodighed, da jeg sad og så en af Majbrittes videoer omhandlende emnet at holde fokus på sine visioner, om at få kontakt med visionen bag visionen, som hun kalder sjælens inderste drøm, og om ikke at lade andre bestemme og begrænse hvad man kan og ikke kan, besluttede jeg mig for at købe to af hendes bøger, der adresserer et par af de emner der har min store interesse.

Jeg bestilte bøgerne: “Skriv fra sjælen og tag på eventyr med de svære følelser” og “VISION – en bog om at virkeliggøre sjælens inderste drøm, om at finde hjem til det inderste lys og dele det med verden”.

Majbrittes webshop fungerede helt perfekt, og selvom det var på en lørdag, fik jeg lynhurtigt besked på at ordren var pakket og klar til at blive overtaget af pakkefirmaet og leveret til mit foretrukne afhentningssted. Jeg følte mig sikker på at hun sad dernede et sted i Sydsjælland, og forstod at i Roskilde var der en person der havde brug for disse bøger. Og mandag begyndte pakken at bevæge sig, og tirsdag kunne jeg hente den. Men jeg måtte først forbi min mekaniker, der skulle lave udstødningen på min bil. Det var meningen, at den skulle laves om mandagen, men han knækkede en tand og måtte til tandlæge, men jeg kom da endelig hjem og spadserede i hast mod min pakke, der lå hos Superbrugsen og ventede på mig.

Den var fint indpakket med røde hjerter på pakken og en “forsigtig” label, og jeg lagde den i min sofa og fandt min lommekniv og åbnede den forsigtigt. Hver bog var indpakket separat, i lyseblåt og lyserødt papir med bredt bånd omkring.

Og nu lå de endelig der foran mig, på mit bord, foran den sofa hvor jeg tilbringer en stor del af døgnet.

Jeg besluttede at disse bøger skal læses langsomt. De skal nydes som en god kop kaffe og en høj snegl eller et stykke med fiskefilet, rigeligt remoulade, citron og en hvidtøl.

Der skal være god tid. Jeg sidder i sofaen, og jeg har taget en lille notesbog frem, og den ligger ved siden af mig, klar til at modtage noter. Jeg har fundet min fyldepen, som jeg egentlig troede var færdig, men jeg rensede den og satte en ny farve patron i, og nu fungerer den igen. Jeg havde glemt hvor skønt det er at skrive med fyldepen, for det går langsommere og det bliver automatisk mere velovervejet.

Og apropos, så havde Majbritte vedlagt en lille notesbog, der hedder “Til dit hjerte” – som en gave. Bøgerne var signeret og der lå et lille kort ved, også signeret. Det var rart i denne digitale tid, at man kan mærke, at der er et rigtigt menneske et sted derude.

Jeg nænner ikke at bruge hendes notesbog endnu, men bruger de billige jeg har købt hos Bog og Pen. Dem har jeg i store mængder.

Bogen med titlen “Skriv fra sjælen og tag på eventyr med de svære følelser” er lidt mindre end A4 og har spiralryg, hvilket jeg virkelig praktisk, fordi den villigt lader sig folde ud, og jeg kan sidde med bogen, uden den modarbejder mig og gerne vil lukke igen. Og apropos tid og luft og rum, er siderne layoutet med masser af plads omkring teksten, store marginer og smukke illustrationer. Jeg har ikke travlt, men læser langsomt, og skriver noter, langsomt.

Jeg overvejede endda at tage min dyppepen i brug, men jeg finder det for upraktisk at side med en åben flaske blæk og dyppe. Det er at invitere til en katastrofe.

På en af mine mange udflugter i Majbrittes webshop, opdagede jeg at hun også har lavet en lydbog med 9 små essays, omhandlende emner der supplerer bøgerne meget fint, og den købte jeg også. Selvom hun advarer mod at lytte mens man kører bil, har jeg kørt den mange gange til og fra arbejde, i den forløbne tid.

De er indtalt af Majbritte selv, og hun har lagt smuk musik bag, der også medfølger som en selvstændig lydfil uden ord.

Jeg kan nævne et par titler som “Gaven at få sit hjerte knust”, “Kan du heller ikke elske dig selv” og “Jeg skal have bangebarnet med”. De er meget fine og rørende.

I bogen “Skriv fra sjælen” anbefaler Majbritte, at man forbereder sig med praktiske beslutninger. Det handler om at komme ind i den rigtige tilstand, så man åbner sig.

Jeg hæftede mig ved kapitlet “Dit skrive-alter” hvor hun anbefaler at man skaber et sted hvor man kan være, og nå de ting man har brug for, og at man tænder lys som en del af ritualet, og hun nævner det sjove ordspil ALT-ER – alter er stedet for ALT ER tæt på.

Det glædede mig meget, for det er vel en af de ting jeg allerede har gjort til dels, og en bog behøver ikke kun at lære mig nyt, men det er også rart at blive bekræftet i at man allerede har gjort noget fornuftigt.

Jeg kan forstå at Majbritte blev hårdt ramt under corona vanviddet, da hun ikke længere kunne tjene penge på sin foredrags- kursus- og musiker virke, og derfor måtte sælge sit hus og finde noget langt mindre nede på Sydsjælland. Det var hårdt for hende, men hun kom igennem.

Jeg har aldrig tænkt på min sofa som et alter, men bogen har ændret min opfattelse, og fik mig til at reflektere over den måde jeg har boet gennem tiden.

Jeg har tilbragt en del tid på midlertidige sofaer og drømmesenge, på en madras i et værelse hos en musikstuderende i Aarhus, i lejede sommerhuse, i en golfbutik, i en vw transporter til og fra Sydspanien, som gæst hos min broder, og jeg husker da jeg boede i en ret stor lejlighed med 1. sal, og jeg endte med at rykke ind i et af rummene og lod de fleste andre stå ubrugte. Så fandt jeg denne meget mindre lejlighed, og har den sidste tid spekuleret på, om ikke 50 m2 er lige voldsom nok, når nu sofaen rækker. Måske vil jeg trives som munk, i et lille værelse på et kloster?

Jeg har meget andet at skrive, men nu bliver det for langt, og jeg trænger til en langsom kop kaffe sammen med en bog og min fyldepen, derefter lidt kontemplativ bøn, og senere skal jeg hente nogle nye solsikkefrø. Men vær helt sikker på at jeg vender tilbage med mere om bøgerne.

Crede et Vicisti – Tro og Vind