Min mormors bollesprøjte
Min mormor havde en bollesprøjte. I disse politisk korrekte tider er den vist omdøbt til “kagesprøjte”.
Jeg husker min mormors bollesprøjte som en simpel konstruktion, bestående af et metalrør og et træstempel. I den ene ende af metalrøret var der et hul, formet som et øje og man pressede fødevarerne gennem hullet ved hjælp af stemplet. Hun brugte den til at lave kød og melboller og sikkert også mange andre ting. Jeg kommer til at tænke på hendes suppe. Den var i verdensklasse og jeg har ikke smagt tilsvarende siden den gang.
Man kan stadig købe en bollesprøjte der er konstrueret på denne måde, men i en lidt udviklet version, hvor det er muligt at udskifte indsatserne med andre skabeloner.
Men i den version min mormor havde, var der var kun en mulighed, øjet.
Og siden er der jo kommet nye smarte modeller, med ergonomisk pistolgreb og utallige konfigurationsmuligheder. Men det skal denne historie ikke handle om.
Hvorfor kommer jeg til at tænke på en gammel bollesprøjte? Årsagen skal findes i det aktuelle politiske teater.
Da jeg var ca. 17 år og det er meget længe siden, havde jeg mulighed for at komme i gammeldags mesterlære. Men den daværende socialdemokratiske regering havde opfundet noget de kaldte EFG, erhvervsfaglig grunduddannelse, og nu skulle alle presses gennem dette system, der selvfølgelig ikke var hverken helt eller halvt færdigt, og derfor brød sammen.
Det var dengang jeg forstod, sådan virkelig forstod, på et dybt plan, at socialisme ikke handler om mennesker. Socialisme er systemtænkning, en ideologi der er baseret på en skabelontankegang. Mennesker skal presses gennem det lille hul i bollesprøjten, så de får samme form.
Jeg tror, eller rettere, jeg VED, at i disse vanvittige tider, og jeg tænker især på de sidste ca. 3 års inkompetente socialdemokratiske ledelse, hvis man kan kalde det det, er flere vågnet op og har indset at socialismen ikke er hvad de troede. De er blevet ført bag lyset.
Men ikke mig, jeg forstod det for meget længe siden, og jeg har aldrig stemt socialistisk – not even close. Det er ikke for at fremhæve mig selv som værende et særligt begavet eller klartseende menneske, men jeg synes det er rimeligt at jeg roser mig selv lidt her.
Det skal der også være plads til.
Det er kedeligt at det skal komme så langt før det går op for folk, men jeg forstår godt hvorfor de har ladet sig narre. Socialismen bruger et af de ældste og mest beskidte tricks i bogen. Man lader som om man gerne vil hjælpe. Og hvem kan sige nej til hjælp? Men hjælpen kommer med en pris og den bagvedliggende motivation er en anden. Nemlig ønsket om kontrol og magt.
For en del år siden læste jeg om en bog, der hedder “Forældre der elsker for meget” af Laurie Ashner og Mitch Meyerson, og jeg hæftede mig ved den, fordi jeg mener at jeg har oplevet det fænomen bogen beskriver, i mit eget familiemønster – altså ikke mig personligt, nej nej herregud jeg har altid måttet klare mig selv – men et nært familiemedlem, og derfor har det min interesse.
Forældrene udviser meget kærlighed, men det fortsætter ind i barnets voksenliv og bliver grænseoverskridende.
Jeg indsætter herunder et uddrag fra en beskrivelse af bogen:
“Elske sine børn for meget? Det lyder mærkeligt, men forældre kan faktisk komme til at skade deres børn af bar kærlighed. Hvis de drukner dem i en strøm af opmærksomhed, omsorg og bekymring, hvis de hele tiden forsøger at styre dem, beskytte dem, klare deres problemer og træffe beslutninger for dem, risikerer forældrene at skabe en gensidig afhængighed, der er meget stærk og smertelig.
Som et voksent barn af forældre, der elsker for meget, betragter du måske dig selv som særlig udvalgt, men har svært ved at tage et initiativ eller stole på dine egne fornemmelser. Du er afhængig af andres anerkendelse og har ofte skyldfølelse over for dine forældre.”
Uddrag slut.
Ja netop, risikerer at skabe en gensidig afhængighed. Ikke risikerer, for jeg tror netop at det er motivet – at de ikke vil slippe kontrollen og magten, om man vil.
Og jeg ser en klar og tydelig lighed med socialismes modus operandi. Det handler om kontrol og alt bliver sat ind på at fjerne menneskers muligheder for at klare sig selv.
I Danmark har de stille og roligt implementeret det mest effektive værktøj til formålet. Og det er, verdens højeste skatte og afgiftstryk.
Konfisker folks penge, og du har magten. Nogle siger, jamen penge er ikke alt. Det er forkert. Penge er ALT.
Det har været ret uhyggeligt at betragte hvor let det er for regeringen at få mennesker til at rette ind og udvise åbenlys tåbelig adfærd. Men ikke overraskende, for alle har været gennem bollesprøjten. Det starter tidligt, i vuggestuen, børnehaven og fortsætter – man lærer at rette ind og gøre hvad der bliver sagt. Folk får at vide at systemet tager sig af dem, og de afleverer gladeligt de fleste af deres hårdt tjente penge i naiv tro på at systemet styrer deres liv, bedre end de selv kan.
Hvad får folk til at tro at 179 personer, hvor af kun ca. 10% har en uddannelse, endsige har haft et rigtigt arbejde, drevet en virksomhed etc. – skulle kunne styre andre menneskers liv bedre end de selv kan?
Hele livet, helt fra starten, invaderer systemet menneskers liv og folk bliver ikke opmuntret til at lytte til sig selv – tværtimod bliver det frarådet.
Konsekvensen er at man ikke lærer at respektere sin egen intuition, sine følelser, sin indre stemme. Heldigvis kan den udvikles senere, men det er bedre at lære det tidligt.
Kald mig gerne negativ, paranoid og mistænksom, men spild ikke tiden med det, for jeg gider ikke høre på det og jeg ændrer ikke mening af den grund. Jeg siger ikke at der ikke findes mennesker der vil hjælpe uselvisk, men de er sjældne, og det er helt usandsynligt at de findes blandt politikere og tilsvarende der er drevet af jagten på magt og kontrol.
Så at lære at identifere den type er en stor fordel.
Ideologier er begrænsende og derfor fordummende. Hvorfor kun bruge dele af hjernen? Hvorfor bevidst fravælge intelligens og hvorfor fravælge løsninger der virker, fordi man er blevet forelsket i et sæt meninger der ikke indeholder de effektive løsninger?
Det er der bollesprøjten kommer ind – når ideologien spiller fallit, må man få problemet til at passe til løsningen. Det er uacceptabelt.
Traditionen tro vil jeg igen slutte med et par citater fra bogen “Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl, – ja faktisk er det ene citat fra filmen af samme navn, og da det er taget fra en samtale med Seeren, virker det måske ikke helt sammenhængende fordi det er transskriberet fra et interview, men pointen er vigtig og til at forstå.
Fra filmen:
Mennesket er et universelt menneske
Og ikke bare værende her på jorden
Og det er kosmos vi skal til at lære …
For der får vi selvbevidsthed også …
Ja, man kan godt kalde det selvbevidsthed
Og vi slipper ud af grebet af …
Som har været Kirkens magt, politikernes magt og industriens magt
Altså vi skal til at lære vores nye potentiale at kende
Og det er utrolig vigtigt
For ellers er vi fanget i de tre ting jeg lige omtalte
Fra bogen:
“Forestil dig at der ingen magt er mere. Ingen begrænsninger. Du har alle tankeformer inden i dig, det hele, alt. Du er ikke en statisk organisme. Forudsætningen for evnen til at se er, at man ikke står fast på noget. At man forstår, at alt er bevægeligt. Der findes ingen endegyldige svar.”
Crede et Vicisti – Tro og Vind