Mood Indigo – blå tone

Må jeg bede om 4 minutter og 26 sekunder af din tid?

Jeg er ramt jo af kunstnerartikelindkøbsbehovssyndromet og det er tilsyneladende kronisk. Symptomerne kan nok ikke helbredes, men når et anfald er på vej kan det dæmpes ved indkøb af nye artikler.

I sidste uge opstod behovet igen, og jeg husker ikke hvorfor, men jeg fik en trang til at købe farven “Dark Blue Indigo” i Schminckes Horadam Gouache serie.

Og jeg tror mange har det som mig – det første jeg kommer til at tænke på når jeg hører ordet “Indigo” er naturligvis Duke Ellingstons klassiske komposition “Mood Indigo”.

Så jeg måtte i hast ud på Youtube og se hvad jeg kunne finde med Hertugen. Og jeg var så heldig at støde ind i en fantastisk version optaget i 1967, men kun med en trio og ikke som man oftest hører den, med et større Big Band.

I går modtog jeg farverne og den blå Indigo skulle naturligvis prøves straks. En passende mængde farve på paletten og vand på penslen og jeg tænkte, hvorfor ikke høre Duke samtidig med at jeg tester. Så det gjorde jeg. Og så blev jeg inspireret til en løs hurtig “tegning”. Jeg er altid imponeret over farveintensiteten i Schminckes gouache farver. Der er knald på pigmenterne. I 4 minutter og 26 sekunder testede jeg farven, både stærkt fortyndet, og i tykke lag og jeg er meget glad for min lille investering.

Siden jeg fandt indspilningen med Duke Ellington, har jeg lyttet til den utallige gange og det er så fantastisk smukt. Ikke mindst afslutningen hvor han elegant fabulerende næsten æterisk, lader den klinge ud og afslutter med en elegant håndbevægelse.

Hvis du har lyst kan du også lytte til Duke Ellington, John Lamb og Rufus Jones, optaget i København 1967. https://www.youtube.com/watch?v=RFUSD23ZXEw