BlogMission Burhøne

Om vejrhaner og politikere

Ny historie og tegning til børn og barnlige sjæle 🙂 En historie om politikere.

Høns kan flyve, men de er normalt ikke ret gode til det.

De to høns på tagryggen har dog besluttet sig for at, bare fordi nogen har sagt at de ikke er er gode til det, betyder det ikke nødvendigvis at de ikke kan, hvis de vil, og hvis de er parat til at gøre en indsats for at blive dygtigere. Så de har trænet flittigt og er med tiden blevet bedre og bedre. Og nu står de der højt oppe på en tagryg og kigger på en vejrhane.

En vejrhane er konstrueret så den tilpasser sig vindretningen og pilen peger i den retning vinden kommer fra, eller hvor den er på vej hen. Det kommer an på hvordan hanen er konstrueret.

Hønsene er i begyndelsen ret imponeret over hanen fordi den er flot som den står der på toppen, og det ser ud som om den bestemmer det hele.

Da hønsene lægger mærke til at den ændrer retning som vinden blæser, men aldrig har set en vejrhane før, tror de det er hanen der bestemmer vindretningen.

Og så bliver de endnu mere imponeret.

Men det går op for hønsene, efter de i lang tid har betragtet vejrhanen, og sludret lidt om det, og tænkt lidt over det, at hanen slet ikke er ægte og at det faktisk ikke er den der bestemmer, men at den tværtimod bare drejer i vinden og tilpasser sig vindretningen.

Da det går op for dem, er de ikke længere så imponeret og de beslutter dig for at flyve videre.

Crede et Vicisti – Tro og Vind