Længsel

Jeg hører en bog der hedder “The Mist Filled Path” af Frank McEowen. Jeg kendte ikke forfatteren, men den lød spændende og jeg hentede den. Den handler om “Celtic Wisdom for Exiles, Wanderers and Seekers.”

Da jeg har lyttet en del til John O’Donohue er jeg uundgåeligt blevet påvirket en hel del af den kultur, fra Irland, Wales og alt det som jeg faktisk ikke ved noget om. Men der er mange spændende tanker derfra.

Jeg havde lidt svært ved at koncentrere mig om bogen i begyndelsen, men i går begyndte jeg at lytte. Og da jeg kom til titlen på kapitel 3 der hedder “The Spirit og Longing” – blev jeg fanget. Der var noget i den titel – om længsel – der fik mig til at spidse ører.

Han fortæller om længsel, om hvordan det er et vilkår, at det fylder meget i gælisk, keltisk kultur, og i alle menneskers liv. At det er vigtigt at vi lytter, ærer og accepterer den, fordi det er et signal, det kan være en trang til at udtrykke sig eksempelvis, skrive, eller på anden måde være kreativ, eller noget andet, det er et drive og det skal ikke ignoreres.

Hvis man ignorerer den, vil man blive kontaktet og det kan ske på mange måder. Det kan ske fredsommeligt, måske i naturen, eller det kan være en nagende følelse af at have en ikke overholdt aftale, eller i tider hvor livet bryder sammen på grund af store problemer. Når vi er der, ved vi at vi er midt i en initiering, en indvielse.

Han fortæller at han engang blev meget syg og havde problemer med lungerne. Han prøvede alle behandlinger, men intet hjalp. Efter to måneder fik han kontakt med en gammel Cherokee medicinman i North Carolina,  Chief TwoTrees hed han og han stillede diagnosen ved en telefonsamtale. Han konkluderede “Du har nogle kedelige parasitter der spiser af dig, og jeg sørger for at du får nogle urter der smager grimt, og som kan hjælpe lidt, men lige meget hvad, vil de ikke hjælpe hvis du ikke beslutter dig for at du ønsker at leve”. Derefter lagde han røret på.

Ordene ramte ham meget hårdt, fordi han netop gennemlevede tristhed, manglende motivation og selvdestruktive drømme.

Sygdommen var en direkte følge af at han havde glemt sin egen længsel, tilsidesat det der var vigtigt for ham, ikke lyttet.

Han citerer: “Sometimes We Have To Travel To The Edge Of Ourselves To Find The Center”

Buck Ghosthorse – Lakota Medicineman

Tænk at hedde Ghosthorse til efternavn 😀

Jeg er ikke nået længere i bogen og jeg længes efter en kop kaffe 😀

Crede et Vicisti – Tro og Vind