BlogMission Burhøne

Ny telefon og mindre digitalisering, tak

Jeg er blevet mere overbevist om at den alt for hastige digitalisering, begrundet med ønsket om øget overvågning, er en dårlig ide. Ingen vil selvfølgelig indrømme at det handler om kontrol og overvågning – men det er det.

I løbet af weekenden blev min gamle mobiltelefon så dårlig at jeg besluttede at købe en ny.
Uspontan, eller velovervejet, som jeg er, havde jeg allerede lavet en del research, så jeg vidste hvilken model jeg ville have. Og heldigvis havde Elgiganten den til salg, og til en god pris, fordi det er en udgående model der solgtes i restsalg.
Det gør ikke noget, for jeg er jo selv en udgående model.

Jeg misunder ikke dem der skal arbejde i en stor butik på en søndag, men jeg var glad for at jeg kunne køre forbi og hente en. Jeg skulle dog lige arbejde lidt med en ihærdig sælger der ville sælge et andet teleabonnement, en forsikring, panserglas, med mere.
Men jeg er som en tålmodig, men stædig urokkelig mur. Intet bider på mig og jeg købte kun telefonen.

Der var sådan set ingen større problemer med at sætte den op. Bare i med opladeren og det gamle SIM kort, så kører det ret problemfrit.

Men da jeg skulle installere en ny MItID app, var jeg heldig at den gamle telefon stadig virkede, så jeg kunne foretage de nødvendige manøvrer med den, og anskaffe en ny kode.

Men det gik op for mig at jeg fra nu af vil intensivere min modstand mod det digitaliserede samfund, og de udfordringer det giver, og ikke mindst overvågningen af borgerne.

Jeg er klar over at det bliver en kamp op ad bakke, med eller mod et kollektivt Stockholm syndrom, Netflix, sportsbegivenheder og Den store bagedyst. Kort sagt en ligegyldig hypnotiseret flok forbrugere, der jævnligt citerer kendte totalitære personligheder.
“Har man intet at skjule, har man intet at frygte” – uden at vide det.
Men et menneske skal have ret til et privatliv og det ønske skal ikke mistænkeliggøres.
Hvorfor? Fordi mennesker trives bedre sådan. Og det er det det handler om. Trivsel og velbefindende.

Men som Buckminster Fuller sagde, er det sjældent at man kan ændre et eksisterende paradigme – ofte må man vende det ryggen og skabe et nyt.

Det nytter nok ikke, som den stakkels sælger i Elgiganten der forgæves hamrede løs på mig, at forsøge at nedrive den tykke mur af totalitært tankegods, men måske er det vejen at søge andre værdier, et andet liv, at vende det eksisterende ryggen og skabe noget andet.

Crede et Vicisti – Tro og Vind