Sådan går det med jobsøgningen

Jeg har jo besluttet at et af mine mange, og uforudsigelige, også for mig selv, historiefortælleemner, skal være min jobsøgningsproces. Så jeg vil benytte denne historie til at fortælle om hvordan det går med jobsøgningen.

Status er at jeg tilmeldte mig som ledig i a-kassen d. 1.8.2023 og satte systemet i gang ved at gå ind på jobnet.dk og trykke på knappen. Jeg vidste ikke at man også skulle trykke på en knap hos a-kassen, men det lærte jeg senere.

Jeg begyndte derefter straks at skrive de obligatoriske jobansøgninger og placere dem i min joblog, for jobloggen er en af systemets måder at overvåge os der gerne vil gøre brug af vores ret til den arbejdsløshedsforsikring som a-kassen er.

Som jeg har sagt så mange gange før, ville jeg foretrække at systemet var bygget på gensidig tillid, men sådan er det ikke.

Jeg blev derefter indkaldt til en samtale med Krifa, min a-kasse, og den forløb helt uden problemer, og jeg må sige at Krifa har i denne periode behandlet mig overordentligt godt og rimeligt. På mødet talte vi om jobsøgning, CV og hvilke muligheder jeg har for at søge kurser og andet. Det var en hyggelig samtale og jeg følte at medarbejderen gjorde hvad hun kunne for mig.

Vel vidende at deres opgave er at få sendt folk ud i hamsterhjulet så hurtigt som muligt, så jeg ikke belaster systemet, men igen bliver en effektiv skatteyder der sender penge som politikerne kan bruge på fejlbeslutninger, bare det gør dem populære i meningsmålingerne, og øger deres chancer for genvalg, og internationale topjobs, hvorfra de kan starte krige, fratage mennesker deres frihed og hvad de ellers finder på af fejlslutninger som de sjældent behøver at tage ansvar for, fordi de kan skaffe et politisk flertal der beskytter dem mod konsekvenserne.

Så mere naiv er jeg heller ikke. Det er tilsvarende en “bankrådgiver”. Rådgiver for hvem? Kunden eller banken?

Men hun kunne jo se at jeg har haft forskellige jobs og været villig til at søge bredt og bevæge mig ud af min comfortzone.

Kort efter de første ansøgninger blev sendt, blev jeg til min store glæde indkaldt til en  jobsamtale d. 14.8. og jeg synes den forløb godt, men jeg har ikke hørt nærmere fra firmaet. De havde deadline for ansøgninger d. 3. september, så jeg forventede ikke svar tidligere.

Men nu begynder det at undre mig lidt, men de er jo ikke forpligtet til at svare.

Det påvirker selvfølgelig ikke den videre proces. Ansøgningerne bliver sendt af sted når der kommer relevante jobs.

Jeg skal sende 2 ansøgninger om ugen. Den ene skal være en opslået stilling, den anden må gerne være uopfordret. Som sagt mange gange før, synes jeg det er et lidt pudsigt system, fordi det primært er en kontrolforanstaltning. Og man skal uploade 2 ansøgninger om ugen, men man må ikke uploade 3 i en uge, og 1 i næste, og systemet måler jo ikke motivation, men blot at man gør det.

Men det er ikke noget der går mig på, for jeg vælger at spille spillet, og jeg er blevet meget bedre til at skrive de seneste 3 år, så der er bestemt også kommet noget godt ud af Coronavanviddet.

Når jeg skriver jobansøgninger, arbejder jeg med at være lidt mere fri og modig og utraditionel i mine formuleringer. Jeg prøver at holde mig væk fra klicheerne, efter bedste evne.

Jeg kunne godt tænke mig at få et møde med en ekspert i emnet jobansøgning, der kunne kigge på et udvalg af mine ansøgninger, og give mig feedback og konstruktiv kritik. Der må være nogle kapaciteter derude, der ved en hel masse om det.

En erfaring jeg gerne vil dele er, hvis man ønsker, som jeg gjorde, selv at opsige sit job og tage en pause og selv betale sine udgifter, skal man sørge for at pausen bliver på minimum 3 måneder, ellers får man 3 ugers karantæne fra dagpengene.

Jeg tog kun to måneder, så jeg fik 3 ugers karantæne, men dagpenge for 1 uge.

Havde jeg taget en måned mere selvfinansieret, havde der ikke været nogen karantæne.

Så økonomisk spillede ingen stor rolle, men man laver samme nummer igen, og får karantæne, bliver man smidt ud af a-kassen og skal genoptjene dagpengeretten forfra. Det er sådan jeg forstod forklaringen, og jeg gider ikke kommentere ovenstående, men vil blot videreformidle informationen.

Mit sidste nye projekt er at jeg vil tage et gaffeltruckcertifikat. Jeg er jo lidt fascineret af store maskiner der siger lyde og kan en masse ting, og jeg opdagede at kurset er ret billigt, så jeg kontaktede Krifa, der ringede til mig i går, og fortalte at jeg kan få det betalt, når blot jeg laver de rigtige aftaler med systemerne. Det er klart at man ikke bare kan tage et kursus på en uge, uden at melde det, da man jo så ikke er et tilrådighedstående tandhjul.

Så det er helt fair. 

Så det glæder mig meget til. I 2022 tog jeg B/E kort til stor trailer og det var en sjov oplevelse, og i høj grad relevant for de efterfølgende jobs.

Jeg har tænkt mig at undersøge hvad der ellers findes af relevante kurser, der både kan gøre mig klogere, og forhåbentlig øge mine jobmuligheder.

Den 21.9. har jeg det første telefonmøde med jobcenteret, og min erfaring fra den første ledighedsperiode er at det er en ret ligegyldig, men fredelig samtale, som jeg ikke misunder de ansatte at de skal bruge tid på. Men jeg spiller gerne spillet, og vil undersøge hvilke muligheder jeg har for at blive klogere, måske forslag til kurser, uddannelser eller andet.

Jeg tænker meget over hvor begrænset min fantasi er, når det gælder jobsøgning.

Jeg vælger som regel en målrettet søgning mod specifikke brancher, som jeg tror er gode for mig, men det ved jeg jo slet ikke. Jeg vil arbejde på at åbne mig mere, så jeg forhåbentlig får øje på flere muligheder.

Det er rart for mig at konstatere at jeg ikke er negativt emotionelt påvirket af at være i systemet. Jeg er stadig kritisk og skeptisk, men det påvirker mig ikke. Jeg betragter det uemotionelt på afstand, flytter skakbrikkerne som jeg skal, og vil bestemt gerne finde et job.

Min skepsis bunder i at jeg mener at systemet generelt, ikke kun ledighedssystemet, fylder alt for meget i menneskers liv, samfundet overvåger og kontrollerer, og det er dehumaniserende, umyndiggørende og infantiliserende. Det skaber passivitet og apati.

Det er vigtigt ikke at blive emotionelt påvirket, for det er ødelæggende, og den vigtigste metode til at undgå dette, er bevidsthed, opmærksomhed og belysning, der skaber den nødvendige distance.

Crede et Vicisti – Tro og Vind