Tiden går i den hastighed jeg går

Hvorfor denne pludselige interesse for frø, der spirer i små urtepotter?

Det startede ved en tilfældighed, da jeg for et par uger siden, spadserede en tur i byen, og kom forbi den butik vi alle kender fra små og store byer. Jeg taler om Bog og Idé, denne blandede butik, der dækker provinsbyernes behov for boghandel, kontorartikler og legetøj.

Jeg skulle ikke købe noget, men opdagede tilfældigt nogle små urtepotter i en lækker indpakning, en lille pose plantefrø og en brikette af tørret pottemuld.

Lige til at placere i vindueskarmen, hælde lidt vand på, og derefter sætte sig til at vente.

En stor del af mine gøremål går ud på at score point hos mit barnebarn på 7 år. Jeg vil gerne være populær hos hende, og det tror jeg faktisk også jeg er – det meste af tiden, bortset fra når hun i korte perioder bliver sur på mig, men det går altid hurtigt over.

Jeg købte 3 potter med henholdsvis solsikkefrø og Forglemmigej.

Den lille og jeg startede en af potterne i min vindueskarm, og hun fik de to andre med hjem, så hun kunne sætte dem op derhjemme.

Jeg var glad da jeg kunne sende et billede af de første solsikkespirer, som jeg følte var vores fælles projekt, og min pige gik også og ventede utålmodigt på sine blomster, der blev sat i gang lidt senere, men nu er de på vej.

Jeg tror det er sundt at vente, selvom det også er udfordrende. Alt skal gå hurtigt, og man forventer at blive tilfredsstillet med det samme.

I min nye bog af Majbritte Ulrikkeholm: “Skriv fra sjælen” – dedikerer hun et kapitel til tiden og kalder det “Tidens hemmelighed”.

Tiden går i den hastighed vi går.

Jeg har tænkt over tiden, fordi min tålmodighed har været sat på en prøve i forbindelse med nogle jobsamtaler der ikke kan bringes til en konklusion, men da jeg kiggede på en kalender, gik det op for mig at det der føltes som en evighed, egentlig ikke var så lang tid siden.

I bogen skriver Majbritte “Det er dig der må gå langsomt” – sagde tiden. “Jeg går ved siden af dig, og jeg indretter mig efter dig”.

Jo hurtigere vi løber, jo hurtigere løber tiden.

Jeg skal lære at det der føles som spildtid i virkeligheden slet ikke er det. Det er tid til at lytte og tid til sjælen. 

Og frøene tager den tid, de har behov for.

Crede et Vicisti – Tro og Vind. Fortsættes …