Giv plads til sjælen
Måske er det Majbritte Ulrikkeholms bøger, eller måske er det udsigten til snart at stoppe med at arbejde jeg ikke har lyst til, for en stund, at jeg fik lyst til at male høns på nogle urtepotter. Min gamle passion for høns er dukket op igen, efter en lille pause og de er hjerteligt velkomne.
I går skrev jeg en historie om to nyindkøbte bøger af Majbritte og fortsætter ufortrødent, for jeg er kun lige begyndt, og der er meget jeg kan bruge.
Link i kommentarfeltet.
Et sted skriver hun at universet sender billeder til os, og det er vores opgave at fremkalde dem. Som gammel fotonørd, der også har stået i mørkekammer i mange timer, er det en metafor jeg kan forholde mig til.
Jeg har tænkt meget over dette med at sætte sig mål, og når jeg kigger tilbage, lader det til at det er noget andet der har valgt for mig, det er målet der vælger mig, ikke omvendt. Interessen, lysten, passionen har grebet mig og trukket i mig. Det har ikke føltes som et valg, for alle andre muligheder faldt bort, når interessen opstod.
Majbritte er inde på det samme. Visionen er ikke nødvendigvis en praktisk opgave der skal “løses”, men en tilstand, men dog også en forberedelse, indsamling af viden, kunnen og uddannelse, og så kan man håbe på at universet kommer med en løsning, der ofte viser sig på helt overraskende måder, som man slet ikke selv kunne tænke sig frem til i den logiske verden.
Men man kan gøre meget for at skabe omstændighederne, hvis man ved hvordan.
Majbritte skriver meget smukt, at hun hver dag inklinerer for sin skaberkraft. For skaberkraften er høflig og galant, og den træder altid et skridt tilbage når vi fylder dagen med praktiske gøremål, derfor skal vi vise hensyn og respekt og skabe plads til den.
Jeg tænker at det er det jeg har gjort ved at opsige mit job, tage 3 ugers karantæne i a-kassen, og endnu ikke have nogen klarhed over hvad jeg skal lave.
Det skaber usikkerhed, og jeg er både usikker og fortrøstningsfuld på samme tid. Det skal nok gå, og jeg tager ingen vanvittige chancer. Og det føles rigtigt.
Jeg vil slutte denne historie, for jeg havde glemt at det var min plan at skrive kortere historier, men gerne hyppigere, hvis behovet opstår – og det gør det …
Fortsættes …
Crede et Vicisti – Tro og Vind