BlogMission Burhøne

Giv slip

Giv slip. Letting Go.

Jeg har lyst til at skrive en kort historie, der skal handle om budskabet i en bog jeg har haft liggende i mit lydbogsbibliotek, siden 12.12.2019, og selvom jeg havde hørt meget godt om den, anbefalet af mange, fangede den mig ikke og jeg gik i stå. Af en eller anden grund tog jeg den op igen for et par uger siden og jeg har været besat af den siden.

Jeg taler om bogen “Letting Go” af David R. Hawkins, der har et ganske simpelt budskab, der måske ikke er så let at praktisere.

Hawkins budskab er, at det giver mere mening at fokusere på følelsen bag tankerne, end tankerne selv. Og at den “simple” metode til at bearbejde de forstyrrende følelser, er at blive bevidst om følelsen, lade den opstå i bevidsthedsfeltet, vær opmærksom, være hos den, men lad den være, uden at forsøge at ændre den, eller gøre noget ved den. Lad den være som den er, og fokuser på energien bag den. Ingen modstand, ikke give udtryk for den, ikke frygte den, ikke fordømme eller moralisere.

En følelse, der ikke møder modstand, vil forsvinde, når energien bagved opløses.

Det er også modstanden i sig selv, der giver følelsen energi, man føler det er pinligt at man ikke kan kontrollere sine følelser, så der er flere lag i processen.

Hawkins er også kendt for sin grundige beskrivelse af de emotionelle frekvensers hierarki, der er omfattende og detaljeret, men jeg hæftede mig ved at de laveste frekvenser ikke er frygt, men skam, skyldfølelse, apati og sorg – og først lidt højere oppe har han frygt.

Jeg finder hans tilgang meget spændende, og vil undersøge hvordan de harmonerer med Muhls bog “Seeren fra Andalusien” der hævder at det er tanker der skaber, eller Michael Singers “The Surrender Experiment”, der fokuserer meget på den indre stemme, og Jungs tanker om skyggesider osv.

Jeg tror det hele hænger fint sammen, og blot er forskellige aspekter af forstyrrende tanker og følelser der i virkeligheden er egoets måde at distrahere, så vi ikke opdager at vores virkelige essens er bevidstheden, fra vores sande plads som iagttager og vidne.

Crede et Vicisti – Tro og Vind